Politikker og strategier

Rum for mennesker - Arkitekturpolitik

Styrk hele Horsens

Indgå i partnerskaber

Lokalplanområdets brede anvendelsesmuligheder med butikker, handelsvirksomheder og finansrelaterede erhverv skaber fin sammenhæng med byområdets øvrige funktioner. De øvrige muligheder for anvendelse med sportsrelaterede funktioner f.eks. padeltennis, fitness eller lignende, eventuelt orienteret direkte mod de grønne og rekreative arealer langs med Bygholm å kan bidrage til et mangfoldigt område.

Forbind til grønne korridorer

Kommuneplanen angiver princippet for en ny rekreativ sti syd for Bygholm Å, som sikres og reguleres af lokalplanen og som via  en "forplads" integreres i lokalplanområdet.

Byg med stedets kvaliteter

Bydelen er i dag blandt andet præget af større boksbutikker, bilhuse og andre erhverv. Lokalplanområdet skal fremadrettet gennem byggeriets arkitektur fungere som markør,  hvor de 2 store indfaldsveje - Høegh Guldbergs Gade og Ove Jensens Alle mødes i fremtiden vil mødes og hvor Bygholm Å er markant ved sin gennemskæring af byen.

Vær en god nabo

Skab fælles opholdsrum

Med bygningshøjder i op til 4 etager skabes de, for projektets gennemførelse, "nødvendige kvadratmeter"  i højden og reducerer derved fodaftrykket på terræn. Dette levner mere plads og luft mellem bygningerne, som dels skaber bedre visuel kontakt fra Høegh Guldbergs Gade til de østligst beliggende arealer og erhverv og dels levner mere plads til indretning af attraktive udearealer på terræn. Udearealerne ønskes at kunne danne ramme om fællesskaber indenfor bebyggelsen både i forhold til naboer og og byens borgere og tænkes indrettet med bænke og grønne øer, der inviterer til ophold og åbner sig for omgivelserne. Store indrykkede glasfacader i kantzonerne mellem bygninger og gader/torve sørger for at aktiviteterne i bygningerne eksponeres til omgivelserne og er medvirkende til at skabe liv og lys i området - også om aftenen.

Medvirk i de lokale klimatiltag

Lokalplanen sikrer, at et grønt og rekreativt miljø langs Bygholm å fastholdes igennem årstidernes skiften ved blandt andet bestemmelser om beplantning og udlægning af areal til stiforbindelse langs med åen. 

Bidrag positivt til nærmiljøet

I lokalplanområdets sydvestlige del dannes et "ankomsttorv" ved at fremrykke den nordligste bebyggelse mod Høegh Guldbergs Gade og tilbagerykke den sydligste bebyggelse. De fremrykkede bygninger skaber med "åbne" facader kontakt og forankring til gaden og bidrager med aktiviteterne i bygninger til liv i og uden for området. De 4 etagers bygninger vil kun i ringe grad påvirke naboer til lokalplanområdet negativt på grund af de relativt store afstande til eksisterende byggeri nord, øst og vest for området og træer og øvrig beplantning i området vil virke skærmende for vinden.

Byg til hverdagslivet

Forstå brugerne

Lokalplanområdet disponeres med respekt for områdets fremtidige brugere. Indretning og design skal fremme et godt arbejdsmiljø og et attraktivt miljø i det hele taget, som også kommer kunder, brugere og den almindelige borger i Horsens til gavn.

Understøt grønne vaner

Det sikres at lokalplanområdet får adgang for alle trafikanter men særligt sikre ankomst- og adgangsforhold for både gående og cyklende til og i lokalplanområdet tilgodeses.

Lokalplanområdet omfatter mod nord Bygholm Å´s sydligste bred, som inddrages aktivt som en del af de udendørs opholdsarealer for områdets brugere, altså kunder og ansatte, men også for byens borgere i almindelighed der sikres et rekreativt areal herunder en sti langs med åen.

Vælg hverdagskvalitet

Lokalplanen vil sikre, at der er fokus på arkitektur materialevalg, herunder æstetik, funktionalitet og holdbarhed. Særligt vil der være fokus på,  at materialer patinerer naturligt og smukt. Der vil samtidig være fokus på at der skabes udendørs opholdsarealer inden for lokalplanområdet - eventuelt som en kombination mellem arealer på terræn og som tagterrasser. 

Link til arkitekturpolitik

Biodiversitetsstrategi

Langs med Bygholm Å bevares rækken af eksisterende træer. Arealet langs åen skal i det hele taget sikres et rekreativt udtryk, der giver oplevelsen af at befinde sig i natur - den bynære placering til trods. Dette sker ved bestemmelser om beplantning af arealet samt bestemmelse om at der i arealet skal udlægges en sti langs åen (jf. kommuneplan 2021).

Lokalplanområdet, arealerne mellem bebyggelsen, skal sikres begrønnet. Det bestemmes at parkeringsarealerne indrettes med relativt detaljerede krav til  træer / hække / buske, der dels adskiller P-båsene i et vist omfang og dels opdeler udearealerne så forskellige anvendelser adskilles og gøres mulige.

Lokalplanen regulerer samtidig at der skal ske begrønning af bygningsfacader og at det er muligt at tagflader begrønnes for eksempel som metode til forsinkelse af regnvand og / eller i forbindelse med indretning af tagterrasser. 

Link til Biodiversitetsstrategien

Klimaplanen 2022-2026

Vi står overfor en omstilling til et mere bæredygtigt og klimarobust samfund - Det er en stor opgave, og en opgave, som vi kun kan løse, hvis vi løfter den i samlet flok. Både inden for Horsens Kommunes egne grænser, men også på tværs af hele civilsamfundet.

Klimaplan 2022-2026 samler kommunens forskellige planer og strategier, der på hver sin måde taler ind i klimaløsninger, og fastsætter at Horsens Kommune og Byrådet ønsker at arbejde mod at bliver klimaneutral allerede i 2030. Det er et ambitiøst mål, som vi kun når ved en bred og kontinuerlig indsats fra alle; Kommunen, Byrådet, virksomheder, borgerne og byens uddannelser. Det er vigtigt, at der i det fremadrettede arbejde tænkes i løsninger som kan være med til at skabe merværdi på flere forskellige fronter, som f.eks. sundhed, livskvalitet, biodiversitet og by-kvalitet for alle. Derfor er den stærke sammenhængs- og samarbejdskraft helt essentielt fortsat at have med som hjertet i klimaarbejdet i Horsens Kommune.

Klimaplanen beskriver de lokale klimaudfordringer, -mål og -løsninger og fungerer både som et strategisk værktøj og en handleplan i forhold til, hvordan vi alle kan arbejde med klimaforebyggelse og klimatilpasninger. Arbejdsgruppen bag Klimaplanen har samlet erfaringer og anbefalinger til dette i seks overordnede temaer med hver deres delmål. Temaerne er: Klimatilpasning, Energi, Transport, Landbrug og Arealanvendelse, Bæredygtig Levevis og Kommunen som Koncern.

Klimaplanen kan som værktøj være med til at sikre, at både klimaforebyggelse og -tilpasning tænkes sammen med, og ind i, kommunens udvikling igennem kommuneplanen og lokalplaner. Klimaforebyggelse handler om at reducere udledningen af CO2, og kan f.eks. gøres relevant i forhold til arbejdet med lokalplaner igennem emner som klimavenligt byggeri, fremme cyklisme, grønnere mobilitet og mere skov. Klimatilpasning handler om at sikre et robust og modstandsdygtig samfund overfor klimaforandringerne, så blandt andet de kritiske funktioner kan beskyttes mod tørke, ekstremregn og stormfloder. Dette er allerede i dag fremtrædende i arbejdet med vores lokalplaner, hvor der arbejdes med at klimasikre lokalplanområderne igennem f.eks. en vandhåndteringsplan. Disse arbejder med at forebygge og reducere oversvømmelsesrisiko og skybrudshændelser. Igennem dette tiltag skabes der større bevidsthed om klimaforandringernes indvirkning på vores samfund, men der kan også arbejdes yderligere med, at implementere løsninger der skaber merværdi. F.eks. kan vandhåndtering på terræn skabe mere bevidsthed om vandets vej og rolle i byudviklingen, men samtidigt også give rekreative værdier til et område og være med til at øge områdets biodiversitet.

Lokalplanens forhold til Klimaplanen

Området er i dag relativt ekstensivt udnyttet. Lokalplanen muliggør en fortætning - dels ved at bebyggelsesprocenten hæves til mindst 150 og dels ved at etageantallet stiger fra 3 etager til højst 4 etager.

Igennem forarbejderne til planlægningen har der været dialog med investorerne  og deres rådgivere i forhold til byggeriet cirkularitet. Dialogen har drejet sig om både genanvendelse af byggematerialer og om fremtidige tanker om byggeriet eventuelle adskillelse af bygningsdele, der vil kunne anvendes igen når / hvis anvendelses- / indretningsbehovet over tid ændrer sig.

Lokalplanen giver mulighed for, at der kan anvendes genbrugte byggematerialer i byggerierne.

Derudover giver lokalplanen mulighed alternative energikilder som solceller integreret i byggeriet enten på tagflader eller facader.

En del af lokalplanområdets regnvand ledes, ved ekstremregn, til et "regnvandsbed", som etableres på vejudvidelsesareal mellem lokalplanområdet og Høegh Guldbergs Gade. Derved belastes de eksisterende strømningsvej på Høegh Guldbergs Gade ikke. 

Link til Klimaplan 2022-2026