Områdets anvendelse
Området fastlægges til henholdsvis offentlige formål, som daginstitution og uddannelsesinstitution, samt boligformål som kollegium.
Fremtidigt byggeri
Lokalplanområdet indeles i 4 delområder. I delområde 1 kan der opføres Håndværkskollegie, med værkstedsfaciliter. I delområde 2 kan der opføres daginstitution og multihal. I delområde 3 etablering af Banegårdsgade, delområde 4 udvidelse af Godsbanegade. Det nye byggeri skal placeres indenfor byggefelterne, der er vist på Kortbilag 1B og Kortbilag 3, Fremtidige forhold. Byggeriet etableres som 3 forskellige typologier, som afspejler hver deres funktion.
Daginstitution- motorikhal og multihal
Bebyggelsen består af 3 bygningsvolumener, der hænger sammen, så der skabes en rummelig og funktionel synergi. Byggeriet henvender sig til Banegårdsgade med multihallen som den primære facade, hvor aktiviteter bliver synlige i gaden. Mod øst etableres legeplads. Overfladevand fra belagte arealer (legeplads og parkering) og tagarealer ledes videre til opsamling i LAR-håndteringen på Håndværkskollegiets arealer. Der etableres parkering langs blodgrøften mod øst. Det nye byggeri opføres i mellem 6-17 meters højde, og skal have facader i tegl, som det fremherskende materiale. Der arbejdes på udvalgte områder med begrønning af facadeelementer. Primært i forbindelse med den udvendige trappeadgang fra altaner og tagterrasser til legeplads på terræn.
Daginstitution og motorikhallen udføres i tegl/genbrugstegl som fremherskende materiale.
Multihallen udføres som en let bygning eksempelvis i træ eller en pladebeklædning i gyldne, rødlige eller brune nuancer, der patinerer over tid.
Bygningernes tage over multihal og modtagekøkken kan anvendes til ophold, taghaver og væksthuse.
Håndværkskollegiet
Håndværkskollegiet består af en række elementer: en værksteds- og
fælles del, som møder byens skala, og som omkranser et frodigt haverum
med regnvandsbassin fra gaden, samt en klynge af boliger, omkring mindre fælles torve. Omkring haverummet har boligklynger, værksteder og fælleshus god indbyrdes visuel kontakt – så hele anlægget er overskueligt - og dagligliv og aktivitet er synligt og inspirerende.
Kollegiets fællesfaciliteter danner rammen om det daglige fællesskab og den fremtidige kultur, der skal være bærende for livet på kollegiet. Hele fællesdelen bygger på samme konstruktive princip som værkstederne med et stort rumgitter i fuldtømmer. Derved opnås stor fleksibilitet i udformningen.
Centralt i hele strukturen er fællesdelen placeret – mellem værkstederne mod vest, boligerne mod øst og landskabsrummet (LAR-bassinet) mod nord. Alle fællesfaciliteter, herunder fællessal, administration og forstanderbolig, er placeret i tæt relation og med visuel kontakt til boligklynger og værksteder.
Bro- og stiforbindelser binder anlægget sammen på kryds og tværs af et haverum, hvor vandet og det frodige grønne iscenesætter hele kollegiets miljø, både i og imellem bygningerne, som man kan nyde på de daglige ture over til værkstedet, fælleshuset eller naboen.
Mod Godsbanegade og Banegårdsgade overdækkes de murede kubiske bygningsvolumener af en markant tagkonstruktion i tømmer og søjlerækker.
Tagkonstruktionen skal fungere således at den skaber brede overdækkede arealer mod både Godsbanegade og Banegårdsgade samt mod de bagvedliggende arealer. Den markante tagkonstruktion overdækker derved selve bygningsvolumenerne og skaber samtidig overdækkede udendørsarealer.
Håndværkskollegiet skal i fungere som et udstillingsvindue for det gode håndværk. Byggeriet bliver et levende katalog i gode løsninger, både håndværksmæssigt, arkitektonisk og materialemæssigt.
Facader skal primært fremstå i murværk.
Tagkonstruktionen udføres som synlig trækonstruktion.
Vej, sti og parkering
Området skal vejbetjenes fra henholdsvis Godbanegade og Banegårdsgade. Projektet indeholder et net af stier, der naturligt knyttes op på de omkringliggende gader og stier. Broer leder over regnvandsbassinet og sikrer interne genveje og mulighed for ophold ved vandet.
En privat fællessti med offentlig adgang, placeret i grønne omgivelser mod øst, binder daginstitutionen og kollegiet sammen med Campus i syd og øvrige boligbebyggelser i nord. Fra stier inviteres ind mellem boligklyngerne. Cykelparkering til henholdsvis beboere og gæster placeres tæt på indgange.
Bynatur
Der er mange gode grunde til at integrere og give plads til naturen i byen, i den fremtidige byudvikling. Borgerne i Horsens har en stigende interesse i natur og efterspørgsel på grønne og rekreative områder tæt på hvor de bor. En styrket biodiversitetsindsats i byerne kan være til glæde for det stigende antal mennesker, der bor i byerne. De får mulighed for naturoplevelser tæt på deres bopæl og samtidig en større viden om og forståelse for natur.
Ubebyggede arealer
Ophold integreres naturligt i designet af regnvandsbassinets kanter, træbrygger og broer. Derudover etableres fælles mødesteder mellem boligklyngerne og en plads mod nordvest i tilknytning til bassinet. Mod sydvest danner en plads overgang til Godsbanegade og Banegårdsgade.
Derudover kan udformningen af de åbne arealer udtænkes, så de bliver så naturlignende som muligt, for derved at tiltrække nye arter. Klimaløsninger bør for eksempel udformes med åbent og eventuelt strømmende vand, med en udformning og vegetation, der er så attraktiv som mulig. Der bør anvendes hjemmehørende arter, som er tilknyttet "græsland" eller "overdrev".
Beplantningen refererer tilbage til det tidligere baneterræns karakter og flora.
Ligesom projektets overordnede disponering varierer beplantningens udtryk fra vest til øst fra urbant og enkelt til mere frodigt og forfinet.
Langs Banegårdsgade udgøres beplantningen af regnbede, samt gadetræer bestående af eg og røn. Træerne sættes som mindre grupper af træer.
Langs værkstedsgaden videreføres det urbane, enkle udtryk i beplantningen, som primært udgøres af gadetræer bestående af eg og røn.
Arealerne omkring bassinet vil være præget af varierende vandstande. Beplantningen består primært af pil, siv, græsser og stauder, og sammensættes, så den tager højde for de givne vækstbetingelser med varierende vandstand og udsving mellem tørre og våde perioder.
Mellem boligerne er beplantningens karakter frodig og varieret med stauder og græsser og letløvede træer bestående af eg, røn, æble og løn.
Områdets forskellige delområder udformes med nøje udvalgte materialer og detaljer, som tilsammen på et højt niveau demonstrerer landskabsarkitektoniske og håndværksmæssige løsninger til inspiration for eleverne på skolen.
”Værkstedsgaden” skal udføres i beton udformet med forskelligt bearbejdede overflader – for eksempel kostede og prægede – og der ilægges jernbånd, der både fungerer som kantbeskyttelse, som støbeskel, som vandrender og som spor til værkstedernes vogne.
Omkring bassinet udformes træbrygger, -trin og -broer. Alle udformes som gedigne trækonstruktioner og kan demonstrerer forskellige samlinger og detaljer.
Mellem boligerne kan belægningen udføres i teglklinker i forskellige nuancer og med forskellige belægningsmønstre.
Landskabet
Ved Håndværkskollegiet er området overordnet set inddelt i 3 zoner med varierende karakter og dette går igen i både funktioner, materialevalg og detaljeringsgrad.
Mod Banegårdsgade og den vestligste del af Godsbanegade udformes projektet med en urban ”kant”, som henvender sig til gadeforløbene – her er værksteder og fællesfunktioner placeret.
Denne side er rå og kantet, og de grove funktioner afspejler sig i både materialevalg og bearbejdning.
Mod Blodgrøften i øst udformes et grønt haverum, hvori kollegieboligerne placeres. Dette område udformes med bløde kanter, en grøn karakter og større frodighed. Materialer er ligeledes mindre i skala og med en finere bearbejdning af detaljer og overgange.
I midten ligger det blå rum, som består af et regnvandsbassin med træbrygger og broer, der på samme tid både adskiller og samler bebyggelsen på området.
Den bevidst graduering af zoner hjælper til at understøtte en let aflæselig differentiering mellem private, fælles og offentlige udearealer.
I forlængelse af den overordnede vandhåndtering i Godsbanekvarteret indpasses et regnvandsbassin i projektområdets midte, som på samme tid både adskiller og samler bebyggelsen på området.
Mod den kommunale institution mod nord og mod ”Blodgrøften” og i det grønne område mod øst arbejdes med grønne landskabelige løsninger. Den fremtidige institution knyttes op på et nyt grønt strøg langs grundens østside.
I landskabet indtænkes det eksisterende selvgroede grønne naturområde langs Blodgrøften og kan forbindes med den offentlige sti langs bebyggelsen via små broer og hævede flader.
I det grønne område mod øst indarbejdes parkeringspladser daginstitutionen og kollegieboligerne samt en offentlig stiforbindelse, der forbinder den ny bydel på godsbanearealerne med byen og campus-området. Projektet udformes uden bagsider og med forbindelser og adgange til og henover området fra flere sider. Herved sikres både åbenhed og overskuelighed og tryghed i form af ”øjne på gaden” og belysning.
Vandhåndtering
Midt på grunden indarbejdes et regnvandsbassin. Bassinet er en del af den samlede regnvandshåndteringen for den nye bydel på godsbanearealet - volumen, dimensionering, og afledning er derfor fastlagt som en del af projektet for Helhedsplanen.
Regnvandsbassinet aftager vand fra egen grund samt fra daginstitutionsgrunden i delområde 2 nord for. Der udføres en midlertidig afløbsledning til "Blodgrøften".
Der ledes til Bygholm Å både ved hverdagsregn og ved større hændelser med kontrolleret udløb og overløb. Regnvandsbassinet er et forsinkelsesbassin.
Bassinet er udformet med et permanent vådt volumen, og sørger for at regnvandet renses inden, det ledes videre, samt et opstuvningsvolumen der sikrer plads til regnvandet ved regnhændelser. Det konstante vandspejl er placeret så højt som muligt ift. omgivelserne, så der er god visuel kontakt til vandet også når bassinet ikke er fyldt helt op.
Bassinet udformes med urban kant og permanent vand mod vest og flade beplantede brinker mod øst.
Mod Sydøst under parkeringsbelægninger indarbejdes mindre underjordisk bassin for håndtering af overfladevand i dette område.
Mødesteder og aktiviteter
I disponeringen af bebyggelsen skabes uderum i forskellige størrelser og skalaer, som naturligt lægger op til ophold og aktivitet – både for de få og for de mange.
Bassinet bliver det store samlingssted med broer, træbrygger og eventuelt pontoner. Da sol og udeophold hænger sammen på vores breddegrader, er særligt den nordlige del
af området indrettet med steder til ophold og med mulighed for at samle hele kollegiet til fælles arrangementer.
Mellem Banegårdsgade og ”Værkstedsgaden” ligger en eventuel plads i tilknytning til det primære fællesområde ved bassinet. Dette kan ved større events inddrages og bruges som en del af arrangements-området. I kombination med ”Værkstedsgaden” og pladsen i syd giver det mange varierede muligheder for afholdelse af forældredag, udstillinger mm.
Mellem boligklyngerne findes mere intime udearealer.
Arealerne er indrettet med forskellige faciliteter, der fremmer fællesskabet på tværs af boligklyngerne.
