Planforslagene er omfattet af lov om miljøvurdering. Loven medfører, at der skal foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
Horsens Kommune har foretaget en screening af områderne efter kriterierne i loven og vurderet, at planforslagene ikke vil påvirke miljøet væsentligt, hvorfor det ikke er nødvendigt at foretage en miljøvurdering af lokalplanen. Vurderingen af, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering er en endelig afgørelse, der kan påklages til Planklagenævnet.
Afgørelse og begrundelse
Tillægget og lokalplanen udgør en mindre del af en større samlet planlægning for udviklingen af Godsbanekvarteret i Horsens. Forud for denne planlægning er der vedtaget en politisk vision for udvikling af Godsbanekvarteret, der danner baggrund for et strategisk hovedgreb bestående af en byarkitektonisk analyse, en samlet vandhåndteringsplan og en overordnet løsning for infrastrukturen i området. Dette bliver udgangspunktet for de efterfølgende fysiske planer.
Der pågår lige nu de indledende arbejder med planlægning for området på kommuneplanniveau, rammelokalplan for kvarteret samt dette tillæg og byggeretsgivende lokalplan for et håndværkerkollegium, en daginstitution og en multihal.
I forbindelse med kommuneplanlægning og rammelokalplanlægning for det samlede Godsbanekvarter vil planernes miljøpåvirkning blive vurderet i en samlet miljørapport.
Horsens Kommune har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) gennemført en screening for, om planernes påvirkning af miljøet har en karakter og et omfang, der kræver en miljøvurdering.
Planen er screenet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og arkitektonisk og arkæologisk arv.
Forvaltningsmæssig afgørelse:
Som hovedhensyn for afgørelsen har Horsens Kommune vurderet planens mulige påvirkning ud fra parametrene:
- Byomdannelse
- Høje huse
- Overordnet trafik, trafikbelastning og trafiksikkerhed
- Værdifulde kulturmiljøer og Kulturhistoriske værdier
- Nedbør og vandstigninger i forhold til oversvømmelsesrisiko
- Støjbelastede arealer og vibrationer
- Arealreservation
- Udledning til vandmiljøet
- Jordforurening
- Visuel påvirkning og skygge
Faglig begrundelse i forhold til hovedhensyn:
Byomdannelse
Den nordlige del af arealet er i gældende kommuneplan udpeget som potentielt byomdannelsesområde. Forudsætningen for omdannelsen er, at der laves en samlet planlægning for det potentielle byomdannelsesområde. Med vision og hovedgreb for godsbanekvarteret på vej, vurderes det, at planlægningen er i overensstemmelse med retningslinjen. Tillægget og lokalplanen understøtter den samlede planlægning for området.
Høje huse
Planområdet ligger i udpegning til område, hvor der kan placeres høje huse (7 etager og derover).
Områdets eksisterende skala er en vigtig parameter i planlægningen, hvor placeringen af høje huse og andre markante markører langs og over banelegemet kæver en helt særlig arkitektonisk og skalamæssig bearbejdning. At de gives plads til at være identitetsskabende og karaktergivende til den nye bydel.
I den kommende rammelokalplan samt tillæg for hele godsbanekvarteret vil det blive belyst hvor eventuelt højt byggeri kan placeres. Tillægget og lokalplanen giver mulighed for byggeri i maksimum 4 etagers højde indenfor planområdet, og understøtter dermed den samlede planlægning for området.
Overordnet trafik, trafikbelastning og trafiksikkerhed
Ved omdannelse af større byområder skal der redegøres for, at der er sikret den optimale sammenhæng i og tilslutning til den kollektive trafik og cykelstinettet. Det vurderes, at planlægningen af et nyt bykvarter ved station, busterminal og supercykelstinet opfylder retningslinjen.
Ved trafikale knudepunkter, som for eksempel banegårde, busterminaler og samkørselspladser skal der sikres gode parkeringsfaciliteter for både biler og cykler. Det vurderes, at mulighederne for parkering allerede er til stede på arealet.
Store dele af arealet er omfattet af transportkorridor langs jernbanen.
Området er et vigtigt trafikknudepunkt. Planlægningen sikrer, at der er plads til alle slags trafikanter gennem etablering vigepligtregulerede kryds, to vejadgange til Godsbanekvarteret, samt en direkte adgang til håndværkskollegiet fra Godsbanegade. Bilister og busser skal ledes let igennem bymidten, samtidig med at fodgængere og cyklister kan færdes sikkert og ugeneret.
Værdifulde kulturmiljøer og kulturhistoriske værdier
Arealet er omfattet af det værdifulde kulturmiljø Vestbyen - 1800-tals industri- og arbejderkvarter. Inden for og af de værdifulde kulturmiljøer skal der tages særligt hensyn til de kulturhistoriske interesser, for eksempel i forbindelse med planlægning, byggeri, terrænreguleringer, beplantning og etablering af tekniske anlæg.
I visionen for det nye godsbanekvarter er blandt andet beskrevet, hvordan kulturmiljøet kan indgå i det nye kvarter. Bydelen har en helt særlig kulturhistorie, hvor fortællingerne om det slagteri, der lå der, hvor det nye campus i dag skyder frem, rå godsbaneindustri og unikke naturforhold – både vilde og menneskeskabte – skaber en helt særlig stemning i området og giver det en helt særlig karakter.
Det rå og industrielle look skal bevares. Gamle jernbaneelementer og kunst, som leder tankerne tilbage mod det gamle slagteris "blodgrøfter", hvor vandet fra slagteriet blev lukket ud, er bare noget af det, som skal være med til fortsat at give bydelen en unik karakter. Planlægningen vil gennem bestemmelser om skala, arkitektur, materialer og ubebyggede arealer sikre hensyn og tilpasning til områdets værdifulde kulturmiljø og kulturhistoriske værdier.
Nedbør og vandstigninger i forhold til oversvømmelsesrisiko
Jævnfør Kommuneplan 2017 er en del af Godsbane arealerne samt hele Horsens Midtby, herunder området nedstrøms lokalplanen, udpeget som særligt risikoområde (Risikoområde 3 – Prioritet A).
I henhold til screenings kort passerer ekstrem regn fra opland mod nordøst (op til Vestergade) i dag ned gennem Godsbane arealerne. Der er flere lavninger (bluespots) i lokalplanområdet som tilbageholder vand. En mindre del af området afvandes mod syd, den resterende del mod vest via blodgrøften og underføring under banelegemet til Bygholm Å.
Der er i status situationen risiko for store oversvømmelser i området ved Konsul Jensens Gade, Marie Holsts Gade, Kongensgade, Vitus Berings Park, Andreas Flensborgsgade, Claus Cordsens Gade og Løvenørnsgade. Disse områder må ikke belastes yderligere af ekstrem regn.
Der er udarbejdet en vandhåndteringsplan for området. Området skal indrettes til at en 100 års regn hændelse ikke medfører skader i lokalplanområdet eller tilstødende områder. Gentagelsesperioden for håndtering af ekstrem regn er fastlagt til T=100.
Der er udfordringer allerede ved kote 0,7 meter på grund af tilbagestuvning via underløb under jernbanen til blodgrøften –isætning af kontraklap vil hindre dette.
Herefter er der udfordringer ved kote 1,90 meter. Stormflodsbeskyttelse opnås i forbindelse med etablering af Ringvej Syd og vejdæmning hen over sydlige del af Horsens Fjord. Indtil denne beskyttelse er etableret er lokalplanen i risikoområde med hensyn til stormflod.
Screeningskort indikerer at grundvandsstanden i området er 0-1,5 meter under terræn.
Der er planlagt for en samlet vandhåndtering inde i området med aflastning til Bygholm Å via regnvandsledning (underføring under banelegemet). I forbindelse med lokalplanlægningen skal retningslinjen iagttages nøje i forhold til behov for fastsættelse af koter, eventuelt klimatilpasningstiltag med mere.
Støjbelastede arealer og vibrationer
Planområdet ligger på grænsen til planlægningszonen for støj fra jernbane og fra Bygholm Parkvej.
Indenfor de støjbelastede arealer kan der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse (som for eksempel boliger), før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt. I forbindelse med lokalplanen udarbejdes der en støjrapport, som disponeringen af planområdet skal forholde sig til.
Arealreservation
En stor del af ledningsanlæggene/forsyningsledningerne placeres i de fremtidige vejanlæg indenfor lokalplanområdet og i Bygaden. Der skal i vejprojekterne disponeres/reserveres plads indenfor vejens tværprofil til disse ledningsanlæg/forsyningsledninger.
Der skal reserveres areal til en udvidelse af krydset Godsbanegade/Banegårdsgade, hvor der planlægges for et signalreguleret kryds.
Der skal sikres de fornødne arealer til vendepladser, og adgangsveje for renovationsvogne samt til oversigtsarealer ved udkørsel fra de enkelte vejtilslutninger.
Planlægningen sikrer at der reserveres areal til kommende vej- og stianlæg.
Udledning til vandmiljøet
Regnvand ønskes udledt til Bygholm Å, hvor det medfører en merbelastning, hydraulisk og stofmæssigt. Hverken Bygholm Å eller Horsens Fjord opfylder deres miljømålsætning jævnfør statens vandområdeplaner. Som afværgeforanstaltning kræves derfor som udgangspunkt rensning af regnvandet i våde regnvandsbassiner samt hydraulisk forsinkelse af vandet ned til naturlig afstrømning. Planlægningen sikrer at der reserveres areal til disse løsninger.
Jordforurening
Hele arealet er kortlagt efter jordforureningsloven på vidensniveau 1.
Det vil sige, at der er en begrundet formodning om forurening. Arealet har tidligere været anvendt af DSB til blandt andet rangerareal. Der skal taget forholdsregler i forhold til jordforureningen før byggeriet påbegyndes jævnfør jordforureningslovens §8. Konkret betyder det, at der skal gives tilladelse efter jordforureningsloven inden der kan gives byggetilladelse. Der kan forventes vilkår for at sikre kontakt med jord, overfladevand (herunder belægning, nedsivning af regnvand med videre) og indeklima i bygninger.
Visuel påvirkning og skygge
Den menneskelige skala – det vil sige rum, hvor det er rart at opholde sig som menneske - bør være målestok for, hvordan bebyggelser og rum skaleres i den nye bydel. Det er den oplagte målestok for kvalitet i den nye bydel. Planlægningen giver mulighed for bebyggelse i mellem 2-4 etager, som udføres delvist som en randbebyggelse mod Bygaden og en mere opløst punktbebyggelse afgrænset af beplantning mod eksisterende bebyggelse i Emil Møllers Gade. Planlægningen vurderes at skabe oplevelsesrige, nye indre- og ydre byrum i en menneskelig skala med bestemmelser om højde, omfang, materialer, arkitektur og bearbejdning af ubebyggede arealer.
Horsens Kommune har vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, idet den ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen heraf er truffet med hjemmel i lovens § 10.