Kommuneplanen

Kommuneplanen er en samlet plan for den fysiske udvikling i Horsens Kommune - både i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen gælder som udgangspunkt i 12 år, men skal revideres hvert fjerde år.

Kommuneplanen indeholder rammer for udarbejdelsen af lokalplaner. En lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Hvis der er uoverensstemmelse, kan lokalplanen kun gennemføres efter byrådets vedtagelse af et tillæg til kommuneplanen.
Der sker med kommuneplantillægget ikke ændringer, som ikke er i overensstemmelse med Horsens Kommuneplans Hovedstruktur og Retningslinjer.

Der er ikke overensstemmelse med kommuneplanen i forhold til Horsens Kommuneplan 2017 rammebestemmelser.
For at bringe overensstemmelse med Horsens Kommuneplan 2017 er der udarbejdet et tillæg nr. 2017-32.
Forud for lokalplanlægningen skal der udarbejdes tillæg til kommuneplanen, der ændrer rammerne for den del af arealet, der er omfattet af rammeområde 10TE03 og kommuneplanramme 10OF0

Link til tillæg 32.

Kommuneplanens Hovedstruktur

En omdannelse af arealet til boliger, kulturelle funktioner, offentlig service med mere er i overensstemmelse med de vedtagne planprincipper i regi af Business Region Aarhus, for så vidt angår planlægning af stationsnær placering af nye byfunktioner.

Planlægningen for arealet er i overensstemmelse med hovedstrukturbilledet "Vores Kommune 2050" og det vedtagne bymønster.

En udvikling af arealet til nyt, attraktivt bykvarter vil understøtte Horsens bys udvikling fra provinsby til stor østjysk by.

Kommuneplanens retningslinjer

Følgende retningslinjer er berørte indenfor lokalplanens område:

1.3. Byomdannelse 

1.5. Høje huse 

1.8. Detailhandel

2.1. Overordnet trafik

4.2. Værdifulde kulturmiljøer

8.1 Klimatilpasning

8.2. Risikoområder & kendte oversvømmelser

8.3. Støjbelastede arealer

Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning

Planområdet ligger hovedsageligt i kommuneplanramme 10TE03 og en mindre del indenfor kommuneplanramme 10OF03.

Kommuneplanramme 10TE03, der fastlægger områdets anvendelse til Teknisk anlæg - områdets anvendelse er fastlagt til anlæg til betjening af den kollektive trafik.

Den østlige del af rammeområdet er udpeget som potentialeområde for byomdannelse, hvor der vurderes at være fremtidige muligheder for at ændre anvendelsen og byomdanne området. Dette forudsætter dog en fremtidig samlet planlægning for området. En del af rammeområdet er ligeledes udpeget som område, hvor der er særlig mulighed for placering af byggerier over 6 etager (det vil sige 7 etager og derover). Dette forudsætter dog en planvurdering, der belyser konsekvenserne af et eventuelt højt byggeri i forhold til omgivelserne, inden der tages stilling til, om der skal laves detailplanlægning for høje huse inden for området.

Kommuneplanramme 10OF03 fastlægger området anvendelse til offentlige formål, parkering i konstruktion.

Forud for lokalplanlægningen skal der udarbejdes tillæg til kommuneplanen, der ændrer rammerne for den del af arealet, der er omfattet af rammeområde 10TE03 og 10OF03. Der oprettes en tre nye rammer, der udlægger området henholdsvis til offentlige formål og boligformål indenfor miljøklasse 1-2 og med en maksimum bebyggelsesprocent på 150.