Miljøvurdering

Miljørapport

Ikke teknisk resumé

Horsens Kommune har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar 2023 gennemført en screening for, om planens/planernes påvirkning af miljøet har en karakter og et omfang, der kræver en miljøvurdering.

Find Miljørapporten her.

Planerne er screenet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og arkitektonisk og arkæologisk arv.

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) er myndigheden forpligtet til at gennemføre en miljøvurdering, hvis det ikke kan afvises at planforslaget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Horsens Kommune har vurderet, at Forslag til lokalplan 440 for et erhvervsområde i Hovedgård har en karakter, der vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet og er omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til miljøvurderingslovens afsnit II, § 8 stk. 1, nr. 3. Der skal derfor udarbejdes en miljørapport.

Horsens Kommune har afgrænset rapportens omfang og detaljeringsgrad iht. § 11. Den konkrete afgrænsning er dels sket i en intern proces i kommunen, dels gennem høring af berørte myndigheder og orientering af offentligheden i henhold til § 32. 

Miljørapporten bliver udarbejdet som et selvstændigt dokument, der bliver fremlagt i offentlig høring sammen med planforslaget.

Vurderingen er gennemført ud fra et bredt miljøbegreb i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og arkitektonisk og arkæologisk arv.

I vurderingen indgår hensynet til relevante kriterier i lovens bilag 3.

Hovedhensyn for afgørelsen

Som hovedhensyn for afgørelsen har Horsens Kommune vurderet planens mulige påvirkning ud fra parametrene:

• Landskabelig påvirkning
• Afledte trafikale konsekvenser
• Naturbeskyttelse og sikring af biodiversitet
• Natura2000 og bilag IV arter
• Støj
• Vandhåndtering
• Fortidsminder

Landskabelig påvirkning

Hensynet til landskabet er sikret gennem visualiseringer. Påvirkningen er ikke væsentlig.

Afledte trafikale konsekvenser

Der skal arbejdes særligt med trafikafviklingen for området og der skal udarbejdes en trafikal redegørelse.

Naturbeskyttelse og sikring af biodiversitet

En fældning af et større område med tilgroet bevoksning af ældre træer og buske vil modvirke biodiversiteten i området og fjerne en vigtig trædesten for naturen i et område med store arealer med monotont landbrugsland. 

Planområdets grønne arealer som f.eks. beplantede støjvolde udpeges med en beplantningsplan. Planområder er ikke omfattet af grønt danmarkskort. I det omfang naturen trædesten har betydning for bilag IV arter, vil de blive vurderet i den sammenhæng i miljørapporten.

Internationale naturbeskyttelsesområder, Natura 2000, samt beskyttelse af bilag IV-arter

Hvis de planlagte afværgetiltag gennemføres, vurderer Horsens Kommune, at projektet kan realiseres uden at:

• skade arter eller naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder
• indskrænke eller forringe egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter i området

Områdets gamle bygninger og ældre træer kan være egnede for flagermus. Bilag IV arter i form af flagermus vurderes i miljørapporten.

Projektområdet ligger ca. 5,7 km fra nærmeste Natura 2000 område, som er Natura 2000 område nr. 56 (Habitatområde H52, Horsens Fjord, havet øst for og Endelave og fuglebeskyttelsesområde F36, Horsens Fjord og Endelave).

Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Sgav’s hjemmeside (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø):

 https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/naturindsatser/natura-2000/udpegningsgrundlag

Alene på baggrund af den store afstand til det internationale naturbeskyttelsesområde og projektets beskedne omfang er det Horsens Kommunes vurdering, at det kan udelukkes, at projektet kan skade arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der er vedtaget en Natura 2000-plan for det internationale naturbeskyttelsesområde og projektet vurderes at være foreneligt med planens bevaringsmålsætninger.

Bilag IV-arter

En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder.

Horsens Kommune har kendskab til, at der omkring projektområdet lever følgende bilag IV arter; odder, stor vandsalamander, arter af flagermus og grøn mosaikguldsmed.

Der er ikke søgt eller gjort fund i det umiddelbare nærområde, men erfaringsmæssigt lever der flere arter af flagermus i områder med ældre løvtræer og/eller ældre bygninger.

Jfr. Habitatbekendtgørelsen skal det forud for en afgørelse af denne art sikres, at planen ikke kan indskrænke eller forringe egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter i området

Det er derfor undersøgt nærmere i en miljørapport.

Støj fra virksomheden

En støjvold sikrer, at støj fra virksomheden ikke overskriver grænseværdier for støj. Forholdet undersøges i en miljørapport.

 Fortidsminder

Museet har foretaget arkivalsk kontrol af planområdet. Der kendes ikke på forhånd til fortidsminder på det aktuelle areal. Området ligger landskabsmæssigt på et sted, som har været velegnet for alle typer aktiviteter i forhistorisk tid. Særligt vil der være risiko for at påtræffe væsentlige fortidsminder fra jernalder. Fortidsminderne undersøges ikke yderligere i miljørapporten.

Vandområde- og Natura 2000 planer

Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og fødevareministeren miljømål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand. Miljømålet for alle grundvandsforekomster er god kvalitativ og god kvantitativ tilstand.

Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres. Der er ikke noget i lokalplanens indhold, som er til hinder for, at vandområdeplanens miljømål for grundvandsforekomster og overfladevandsområder kan opnås.

Vandhåndtering og overfladevand

Det bør afklares, om projektet er realiserbart i forhold til grundvandsinteresserne (OSD) og indvindingsopland (NFI).

Betydning af en realisering af lokalplanen for recipienten (Ørskov Bæk) skal belyses. Vandløbet er målsat til godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand, men er for nuværende i moderat økologisk potentiale og god kemisk tilstand.

Det bør derfor kvalificeres at lokalplanens realisering, som forudsætter udledning af overfladevand, ikke medfører en forringelse af vandløbets tilstand eller hindrer målopfyldelse. Kvalificeringen bør ske med udgangspunkt i den hydrauliske, biologiske og kemiske påvirkning. I forhold til den kemiske påvirkning kan overfladevandet ikke kan betegnes som almindeligt belastet regnvand, idet der er tale om overfladevand fra oplagspladser med diverse affaldsfraktioner.

Det skal afklares, at udvidelsen af virksomheden P. Olesens ikke medfører en øget risiko for oversvømmelse opstrøms eller nedstrøms for området”. Det skal således sandsynliggøres, at det stuvningsvolumen der er i dag for ekstremregn, minimum er det samme, som det der vil være efter gennemførsel af projektet.

Miljørapportens konklusioner

Afledte trafikale konsekvenser

En trafikal redegørelse peger på, at krydset Gl. Århusvej/Horsensvej kan blive belastet ved en fuld udbygning af planområdet. For at imødegå udfordringerne undersøger Horsens Kommune muligheden for at reducere arealudlæg i Kommuneplan 2025, som ikke er omfattet af en lokalplan. Derudover peger miljørapporten på et overvågningsprogram, som tager udgangspunkt i trafikanalysen.

Overvågningen af den trafikale påvirkning og reduktion af kommuneplanens ramme giver Horsens Kommune mulighed for at prioritere en ombygning af vejnettet efter behov og således at kommunens forpligtigelse er opfyldt.

Bilag IV arter - flagermus

I forbindelse med aktivitets- og lytteundersøgelserne blev de største kald registeret henholdsvis i juli af arten syd flagermus og i august. Syd flagermus er primært tilknyttet bygninger. Pipistrellus-arter, herunder dværgflagermus anvender både hulheder i træer og bygninger.

Selvom der ikke er observeret forekomst af flagermus i de moderat egnede hulheder på Gl. Århusvej 33, Hovedgård, skal der foretages kompenserende tiltag i forbindelse med nedrivning og træfældning, fordi flagermus er strengt beskyttet – både som individer og i forhold til deres yngle- og rastelokaliteter, som udgør en del af deres økologiske funktionalitet.

Lokalplanen sikrer, at den økologiske funktionalitet opretholdes ved konkret at udpege et areal i lokalplanen, at en, lind, en ahorn og et asketræ bevares. Et af træerne, som bevares, et asketræ, som er berørt af vejbyggelinjen, kan fældes mod genplantning. Derudover stiller lokalplanen krav om opsætning af flagermuskasser eller alternativt et specialiseret flagermushus. Et af træerne, som bevares, et asketræ, som er berørt af vejbyggelinjen, kan fældes mod genplantning.

Støj fra virksomheden

Støjvolde og eksisterende støjskærme sikrer, at støj fra virksomheden ikke overskrider grænseværdier for støj. Støjvolde og støjskærmene er sikret gennem lokalplanens bestemmelser og udpeget på Kortbilag 3, Fremtidige forhold. Etablering af støjvolden er en forudsætning for ibrugtagning af området

Støjvolden har en karakter og udformning, så biodiversitetstiltag kan give noget tilbage til stedet og til naturen ud over også at forskønne Gammel Århusvej.

Støjvolden indgår sammen med øvrige skærmende grønne arealer som en samlende grøn buffer omkring virksomheden. En beplantningsplan sikrer høj grad af biodiversitet. Samtidig bidrager det grønne bælte til en grøn indfaldsvej til Hovedgård.

Fastholdelse af biodiversitet

Fastholdelse af biodiversitetstiltag er behandlet under afsnit om støjvold.

Vandhåndtering og overfladevand

I Danmark er EU’s vandrammedirektiv implementeret gennem lov om vandplanlægning, som beskriver de nødvendige tiltag for at opnå god tilstand:

For overfladevand kræves både god økologisk og kemisk tilstand

For grundvandsforekomster kræves god kvantitativ og kemisk tilstand.

En realisering af planlægningen må derfor ikke medføre ændringer i recipienternes tilstande eller hindre målopfyldelse. En kvalificering skal derfor ske med udgangspunkt i den hydrauliske, biologiske og kemiske påvirkning.

Overfladevandet fra lokalplanområdet ledes til Horsens Fjord via Ørskov Bæk og flere vandområder. Planen må ikke forringe recipienternes tilstand og vurderes ud fra hydrauliske, biologiske og kemiske påvirkninger.

Ørskov Bæk er målsat til god økologisk tilstand og god kemisk tilstand, men er aktuelt i moderat økologisk tilstand og god  kemisk tilstand. 

Lokalplanen stiller krav om, at arealer til oplag samt arbejdsarealer etableres med tæt belægning. Arealer til oplag af forurenede materialer etableres derudover med opkant, så overfladevandet ledes mod renseløsning og herefter regnvandsledninger og bassiner uden for planområdet.

Mens grøft,  lavninger, arealer til opstuvning af vand og arealer til renseløsninger etableres med tæt bund og sider, så der ikke sker nedsivning til grundvandet.

Lokalplanen stiller også krav, om at der skal sikres plads til renseløsninger som forudsætning for ibrugtagning. Ved ekstremregn fastholdes naturlige strømningsveje, og et opstuvningsbassin mod syd forebygger oversvømmelser. Da overfladevandet renses inden udledning vurderer Horsens Kommune, at planen ikke hindrer målopfyldelse.

Der er tre terrænnære grundvandsforekomster i området, hvoraf to har ringe kemisk tilstand pga. pesticider. Området ligger i et nitratfølsomt indvindingsområde med særlige drikkevandsinteresser og bliver omfattet af indsatsplan for Højballegårdværket.

Areal til renseløsninger skal derudover etableres med tæt bund og med tætte sider, så der ikke sker nedsivning til grundvandet. 

Overvågningsprogram

Trafik

Horsens Kommune følger trafikkens udvikling i takt med at erhvervsområderne omkring Industriområdet udvikler sig. Overvågningen kan give anledning til prioritering af mobilitetsplanens projekter i Hovedgård med ansøgning om anlægsbevilling til en ny rundkørsel som det første projekt.

Overvågningen indebærer overvågning fra nærliggende trafik i lokalområdet, fx ved Hovedgård Skole.

Overvågningen kan indebære følgende tiltag:

• Længerevarende krydstælling i krydset Gl. Århusvej/Horsensvej for et bedre datagrundlag.
• En kalibrering af Horsens trafikmodel ved brug af data fra krydstællingerne, så modepræcisionen forbedres.
• Overvågning af anden byudvikling og nye funktioner særligt ved Hovedgård Skole

Bilag IV arter

Lokalplanens bestemmelser om areal og tiltag til opretholdelse af den økologiske funktionalitet.

Støj fra virksomheder

Udgangspunktet for miljøregulering af erhverv er Lov om miljøbeskyttelse, kapitel 5, der understøttes af en række bekendtgørelser og vejledninger indgår som en overvågningsaktivitet.

Virksomheden er omfattet af krav om miljøgodkendelse, som regulerer virksomhedens drift. Med miljøgodkendelsen følger en række vilkår, som sikrer, at forureningen forebygges og begrænses, så virksomheden kan drives uden at være til væsentlig gene for omgivelserne.

Horsens Kommune gennemfører løbende tilsyn med erhvervsområdet.

Vandhåndtering

Kommunen gennemfører overvågning og kontor af recipienter gennem anden lovgivning og gennem tilladelsesordninger.

• Miljøbeskyttelsesloven: Kommunen fører tilsyn med virksomheder og anlæg, herunder udledninger til recipienter, via miljøgodkendelser tilslutnings- og udledningstilladelser.
• Spildevandsbekendtgørelsen: Kommunen kan føre tilsyn med tilslutningstilladelser og udledninger til kloak og recipienter.
• Lokalplaner: Overholdelse af lokalplanens bestemmelser kan indirekte bidrage til beskyttelse af recipienter, fx ved regulering af arealanvendelse og afløbsforhold.
• Miljøvurderingsloven: Kræver, at der redegøres for overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger, men ikke at kommunen fører fysisk tilsyn med recipienter som en fast opgave.

I denne miljørapport fastlægges overvågningsprogrammet for vandhåndtering derfor sådan:

Overvågning af recipienter sker løbende gennem myndighedsbehandling af tilslutnings- og udledningstilladelser, miljøgodkendelser samt ved sikring af overholdelse af lokalplanens bestemmelser.

Kommunens tilsyn med virksomheder og anlæg efter miljøbeskyttelsesloven bidrager til at kontrollere og begrænse påvirkninger af recipienter. Disse reguleringsværktøjer understøtter den strategiske miljøvurdering og medvirker til at sikre, at miljøpåvirkninger håndteres i overensstemmelse med gældende lovgivning og miljømål.

Tekniske rapporter, som er grundlag for miljøvurderingen:

Notat om udledning af overfaldevand
Miljøvurdering af ny lokalplan - Oplag af materialer, Niras

Notat om overfladevand
Vandhåndteringsplan- Ronslev

Trafik
Trafikanalyse - Raw Mobility

Støj
Prøvningsrapport, P. Olesen A/S - Hovedgård, Beregning af Ekstern Støj, "Miljømåling - Ekstern Støj"  (P6.039.25_P_Olesen_Hovedgaard.pdf)

Bilag IV arter - Flagermus
Levestedskortlægning, Niras, 
Lytteundersøgelser, Niras