Hovedidéen bag lokalplanen er en viderebyggelse og styrkelse af den overordnede, eksisterende struktur. Marinaens bånd af grønne arealer mod vandet videreudvikles og sammentænkes som en fælles park for alle havnens brugere til hverdag, fest, stævner og maritime arrangementer etc. Langs en ny promenade indarbejdes faciliteter og oplevelser i marinaen for byens borgere.
Bebyggelsesstrukturen styrkes med en stærkere sammenhæng og klarhed, hvor de eksisterende tilbagetrukne facaderækker mod syd og øst tegner to nye byggefelter, der sikrer øgede byggemuligheder og udviklingsmuligheder for eksisterende og fremtidige maritime aktører.
Den resterende del af kanalen muliggøres med planen, og der sikres en tværgående bro for gående og cyklende nær kanalens udmunding mod øst. Nord for kanalen placeres et byggefelt, udearealer og søsætningsfaciliteter specifikt for Horsens Kajakklub og Horsens Roklub.
Planen sikrer i sin helhed mulighed for en marina med udviklingspotentiale for det eksisterende og det endnu usete til glæde for havnens nuværende brugere og Horsens borgere generelt.
Der kan med lokalplanen skabes synergi mellem flere klubber og brugere. Der lægges op til at tænke på tværs af enkelte klubber og at dele lokaler og arealer. De grønne arealer skal både komme klubber og byens borgere til gode.
Lokalplan 385 har nogle mindre afvigelser fra Masterplanen for Horsens Havn og Rammelokalplan 2016-1 for Nordhavnen. Afvigelserne er blandt andet en justering af placering af bebyggelse, reducering af højde i et byggefelt, samt ændret anvendelse fra boliger og erhverv til foreninger og klublokaler. Derudover ændres bestemmelser hvad angår parkering og arealer til stævneområder. Der er lavet en ny vurdering af behovet for parkering og stævneområder, siden rammelokalplanen, i samarbejde med klubber, og planen giver et realistisk bud på behovet i dag og fremtidigt.
For at kunne realisere lokalplan 385 og øvrige forventede byggerier og anlæg jfr. rammelokalplan 1-2016, vil det kræve at vinterpladser til både flyttes fra Nordhavnen, da der er behov for arealerne til parkering og fleksible grønne arealer til blandt andet stævner og andre events.
Arkitektur
Området giver mulighed for en begrænset mængde bebyggelse, inden for byggefelter udlagt på kortbilag 3, Fremtidige forhold. Byggeri må maksimalt opføres i 2 etager. Inden for Byggefelt 4, Kulturmiljøet (e) må bygningshøjden maksimalt være 1 etage.
Bebyggelse skal opføres i træ, og kan males i sort eller rød, og formgives så byggeriet får en maritim karakter. Facader kan være med stor andel af glas.
Tage skal primært være sadeltage med tagpap og listedækning, men nord for kanalen tillades byggeri med fladt tag pga. sammenhængen og nærheden til Langelinie byggeriet, der har fladt tag. Gavlhuse er allerede en eksisterende typologi på Horsens Marina, og denne arkitektur har mange kvaliteter og tillades også til nyt byggeri.
Byggemuligheder
Planlægningen rummer flere byggemuligheder fordelt på forskellige byggefelter inklusiv udvidelse af Fiskerihavnens skurby.
Byggefeltet nord for kanalen, Byggefelt 1, Bygninger (a) på kortbilag 3, Fremtidige Forhold, planlægges for Horsens Roklub og Horsens Kajakklub. Dimensioneringen og udformningen af byggefeltet og udearealerne er dimensioneret og placeret ud fra specifikke krav, der gælder for de to klubber mht. rumprogram, grej og funktionalitet.
Et nord-syd-gående byggefelt, Byggefelt 1, Bygninger (b) på kortbilag 3, Fremtidige Forhold placeres omkring det eksisterende jollehus. Byggefeltet tillader en gennemgående stiforbindelse med en bredde på minimum 5 meter mellem stævneområde A og B (dette sikrer bl.a. fri transport af joller ved sø-sportsevents). Byggefeltet kan indeholde flere funktioner i forbindelse med foreninger/rekreative eller maritime formål mv. Specifikt kan byggefeltet indeholde: vinterbadeklub, nyt havnekontor med tilhørende lager/depot, værksted/garageanlæg, café, spisehus, samt en ny servicebygning med toilet og bad. Det er muligt at nedrive det eksisterende servicehus og jollehus inden for byggefelt b.
Derudover laves et Byggefelt 1, Bygninger (c) på kortbilag 3, Fremtidige Forhold, som indeholder eksisterende bebyggelse der ønskes bevaret. Hvis det engang nedrives gives mulighed for at etablere nyt byggeri.
Mellem Horsens Motorbådsklub og Horsens Bådeklub placeres Byggefelt 1, Bygninger (d) på kortbilag 3, Fremtidige Forhold med mulighed for foreninger, rekreative og maritime formål. Eksisterende bygninger tænkes bevaret, men kan nedrives, og nye bygninger opføres på samme placering.
En udvidelse af Fiskerihavnens skurby, inden for Byggefelt 4, Kulturmiljøet (e) på kortbilag 3, Fremtidige Forhold, forslås udformet med anvendelse af stedbundne typologier, der sikrer det bevaringsværdige miljø.
Inden for enkelte byggefelter i området kan der etableres café, restauration eller mindre butikker. Det begrænses til en mindre del af området for at sikre areal til klubber og andre havnefunktioner.
Der skal etableres isætnings- og opholdsmuligheder i kanalen, inden for Byggefelt 2, Ophold/ isætning i vand (h). Området giver mulighed for ophold i solen med nærhed til vandet, samtidig med at man kan se aktivitet i vandet.
Der arbejdes for etablering af en ny estakadevæg, hvor ønsket er at vende broer nord for adgangsbroen og rykke estakadevæggen længere ud i vandet end i dag. Kystdirektoratet har givet tilladelse til dette, og der tænkes i forbindelse med en ny estakadevæg etableret opholdsmuligheder, samt terrasse og trappeanlæg for vinterbadere.
Eksempler på arkitektur i træ med maritim karakter.
Kulturmiljø
Fiskerihavnens skurby er et kulturmiljø, hvis særegne liv og udtryk bevares. En øget begrønning tilføjes mod Nordøstpassagen samt en bearbejdning af jollepladsens udstrækning og placering af parkeringspladser. Lokalplanen vil desuden give plads til at her må ligge små både, som kan fastholde en maritim stemning på Horsens Marina.
Det er lokalplanens intention at bevare og sikre miljøet. Dette sker blandt andet med lokalplanens bestemmelser for materialer, etagemeter, højde og lignende. Lokalplanen skal forhindre uhensigtsmæssige nye løsninger i området, og samtidig give mulighed for at udvide og lave fornyelser af skure så det respekterer området i dag.
Kulturmiljøet og dets arkitektur og udearealer.
Sti og promenader
Marinaens yderste kant mod vandet udformes som sti eller promenade.
Langs sydsiden af kanalen løber en promenade med opholdsnicher, som er en del af et oplevelsesbånd, der løber fra Horsens midtby. Promenaden deler sig i to ved gang- og cykelbroen. Den primære promenade syd for kanalen skal have en stibredde på minimum 7 meter, og skal bestå af 6 meter insitustøbt-beton, samt et bånd på 1 meter betonsten, som angivet i Designmanualen for promenader langs Nordhavnen. Promenaden befæstes og indrettes, så den er egnet til ophold, gang og cykling.
Stiforbindelsen nord for kanalen skal have en bredde på minimum 5 meter med en stibanebredde på minimum 3 m. Stier skal anlægges med fast belægning i enten fliser, beton eller asfalt. Forbindelsen på nordsiden af kanalen kan have forskellig karakter, da dele af strækning blot kan være passage mens andre strækninger egner sig til ophold ved vandet i solen.
Mod nord løber promenadeforbindelsen forbi byggefeltet til ro- og kajakklub og videre mod nord til Langelinie. Ved Langelinie kan vejen og fortovet omdannes til en promenade med mindre vejkarakter på sigt.
Promenadernes dimensioner bygger på rammelokalplan 2016-01.
Forbindelsen langs med Nordøstpassagen danner et særligt pladsrum ud for Nyboder og afsluttes med adgang til promenaden langs vandet.
Øvrige stier sikrer gode funktionelle forbindelser mellem vej og promenade og marinaens faciliteter, og bestemmelser for bredder og andet fastsættes med lokalplanen.
Pladser og forarealer
En sammenhængende belægning fra overgangen på Nordøstpassagen til Horsens Marinas arealer etableres og danner et fleksibelt areal, som dækker vej, pladser, stier og p-areal. Arealet skal adskille bløde og hårde trafikanter, men det skal nedtones at det er en vej, så farten sænkes for dem der skal ud og parkere sin bil.
En sammenhængende belægning etableres og giver havneområdet karakter og samhørighed. Et fravær af større niveauspring som kantsten vil øge multi-anvendelighed og signalerer uformelt brug. Underinddeling af arealerne kan indgå i den videre detaljering ved at variere materialer, farvenuance eller mønster.
Forpladsen ved Nyboder kan bruges i sommerhalvåret i forbindelse med fx boder, streetfood, udeservering og ishus etc. I vinterhalvåret vil både være vinteropbevaret i Nyboder. Niveauspring på dette areal er uønsket pga. bådtransporten til og fra Nyboders sydvendte porte.
To små udsigtspladser flankerer indsejlingen til kanalen og skaber hver et pauserum og en destination for promenerende og andre af marinaens brugere.
Mellem vendepladsen og Restaurant Pyntens hovedadgang dannes en lille forplads, der skaber mulighed for opsamling, afsætning og af- og pålæsning samt rum for varelevering og renovation mv.
Vej og parkering
Nordøstpassagen vedbliver at være den centrale trafikale forbindelse til marinaen, og den afsluttes med en ny vendeplads med afsætningsmulighed og mulighed for af- og pålæsning ved Restaurant Pynten. Vest for vendepladsen reorganiseres og optimeres den eksisterende parkeringsplads ved Horsens Motorbådsklub og Horsens Bådeklub med indkørsler fra Nordøstpassagen. På p-arealerne syd for Nordøstpassagen kan i alt etableres ca. 108 p-pladser, heraf én parkeringsplads til lastbiler til af- og pålæsning.
Nord for Nordøstpassagen ændres den eksisterende vinteropbevaringsplads til parkeringsplads og autocamperplads. Ved sejlerevents omdannes området til stævneområde, hvor det kan bruges som bl.a. campingområde med campingvogne, autocampere, bådtrailere og biler. Parkeringsarealet kan indeholde ca. 182 p-pladser plus 10 autocamperpladser, der alternativt kan benyttes som 20 p-pladser. Pladserne er dobbelt så lange og derfor også velegnede til bådtrailere.
Nord for kanalen i forbindelse med byggefeltet til ro- og kajakklub placeres en handicapparkeringsplads med tilkørsel fra Langelinie. Det øvrige parkeringsbehov for byggefeltet afvikles syd for kanalen på stævneområde A. En gang- og cykelbro sikrer kort gangafstand.
Den samlede, maksimale parkeringskapacitet for lokalplanområdet er ca. 311 p-pladser.
Parkeringsbehovet er afdækket i forbindelse med en dialog med klubber og andre interessenter på Horsens Marina. Her blev der drøftet parkeringsbehov, dobbeltudnyttelse og fremtidige parkeringsstrategier.
Klubberne har blandt andet haft ønsker til langtidsparkering til biler i sommermånederne når de er ude at sejle, og ønsker at der er plads til parkering ved de ugentlige aktiviteter på Horsens Marina. Dette er forsøgt imødekommet med antallet af parkeringsmuligheder med planen, selvom planen ikke kan lave bestemmelser for regulering af parkering eller at parkering på Marinaens arealer forbeholdes Marinaens brugere.
Principiel udformning af 7 meter bred promenade på sydsiden af kanalen.
Principsnit af promenaden i nærhed til vandet længst mod øst ved eksisterende broer.
Kanal
Rammelokalplan 2016-01 udlægger en øst-vest gående kanal gennem Nordhavnen. Kanalen er etableret mod vest, og lokalplanen giver mulighed for at etablere den sidste del af kanalen. Kanalens bredde skal i følge rammelokalplanen minimum være 24 m, således at den bliver et markant element med plads aktiviteter ved og på vandet. Kanalen vil have en mindste dybde på -1,5 DVR90 og en frihøjde under broerne på mindst 1,8 DVR90. Kanalen vil danne en ny ø, give karakter og vandkontakt til en stort areal og samtidig danne en skillelinje, hvor vejbroer og stibroer bliver visuelle og funktionelle pejlemærker.
Nærheden til kanalen og vandet er vigtigt her. Fra promenaden skal der etableres træelementer og trapper med adgang ned til vandspejlet, således at man har mulighed for at isætning kajakker, dyppe tæerne eller fange krabber fra broerne. Elementer i vandet kan være trapper, flydebroer, flydebænke og vandhaver.
Områdets menneskelige karakter og fremtoning forstærkes af et grønt landskabsbånd imellem kanalpromenade og fremtidig bebyggelse. Dette grønne element giver lys, sol og luft til aktiviteterne langs kanalen, således at det bliver et meget attraktiv sted for hele Horsens by og Nordhavnens beboere.
Bro, broanlæg og søsætning
For at styrke sammenhængen af området på tværs af kanalen anlægges en gang- og cykelbro. Broen er tilbagetrukket fra kanalens møde med havnebassinet. Nordøst for broen dannes rum for en ny, mindre anløbshavn til brug i forbindelse med bl.a. søsportsstævner. Anløbshavne vil mod syd have bådebro og mod nord et offentligt trappeanlæg og opholdsplateau. Gang- og cykelbroens tilbagerykkede position skaber en hastighedsdæmpende effekt for den kørende promenadetrafik. Vest for broen etableres søsætningsanlæg for kajakklubben. Søsætningsanlægget for roklubben etableres øst for kanalen.
Under broen sikres en bredde på 10 m gennemsejling i kanalens centerlinje samt en frihøjde på min. 1,8 DVR90. Dette gøres for at indbyde ro-,kajak-, og andre brugere af vandet, så kanalen kan bruges aktivt på trods af normale variationer af høj- og lavvande på ca +/- 50 cm.
I forlængelse af Nordøstpassagens akse kan eventuelt etableres en mastekran eller lignende maritim funktion der kan ses når man ankommer til Horsens Marina.
Der skal være mulighed for aktiviteter og liv langs kanalen, pladser og promenader.
Principsnit af kanalen, promenader og adgang til vandet.
Marinaen for alle
Marinaens landarealer er for alle. Promenaden i marinaens vandkant danner sammenhæng med en række tilknyttede oplevelsesmuligheder og faciliteter for havnens faste brugere og Horsens’ borgere og andre besøgende. Det kan eksempelvis være lege- og opholdsmuligheder, som kan indrettes på stenskråningen, grillpladser, legeplads, krabbe-broer, ”observatorium”, børnefærge, vandlaboratorium, bænke, ”mobil have” samt nicher og pauserum.
Det er vigtigt at at det ikke kun er for klubber at der er aktiviteter på vandet. Ved kanalen gives mulighed for at etablere et opholdsdæk, som gør det muligt at sidde og nyde solen mod syd, samt mulighed for kort at tage et stop på paddleboard eller i kajakken.
Området er desuden indrettet så arealer på land kan bruges til leg, ophold og gåture langs vandet. De store grønne arealer kan bruges af hele byen og byens gæster, og der kan både laves aktiviteter for klubberne eller særlige kulturevents.
På Horsens Marina skal der være plads til uformelle aktiviteter og småbygninger der understøtter det. Dette vil være attraktivt for byens borgere, men også gæstesejlere eller autocampere der kommer forbi marinaen. Dette kunne blandt andet være legepladser, adgang til vandet, gadekøkken om sommeren og meget mere. Aktiviteterne skal have forbindelse til marinaen og vandet, da Langelinie der ligger i umiddelbar nærhed kan benyttes til diverse andre aktiviteter som sport, musik eller noget helt tredje der vil nyde godt at det bredde vider og store fleksible arealer på Langelinie.
Eksempler fra København, Lemvig og Aarhus på udadvendte funktioner for alle på havnen.
Belysning, belægning og inventar
En yderlig specifik designmanual for Nordhavnens promenader, regulerer alt fra belægning til belysning langs de primære promenader.
Der er i lokalplanen yderligere bestemmelser for marinaens belysning, belægning og inventar. Eksisterende armatur skal så vidt muligt bevares på Horsens Marina, blandt andet de eksisterende lamper. Langs promenaden på sydsiden af kanalen placeres H-lamper i fortsættelse af promenaden langs inderhavnen.
Aptering på Nordhavnen, heriblandt skraldespand, eksisterende belysning på marinaen i dag, og H-lampen som bliver fremtidig belysning langs promenaden syd for kanalen.
Beplantning/træer
Store dele af marinaens træer bevares. De bevarede træer er angivet på kortbilag 4, Illustrationsplanen med en grøn cirkel med en central, mindre, hvid cirkel. Eksempler på placering af nye træer er angivet med en grøn cirkel.
Ny træer etableres i kantzonen syd for Nordøstpassagen og markerer aksen mellem by og havn. På fælles friarealer der ikke benyttes til fleksible græsarealer til klub- og offentlige rekreative formål, skal biodiversitet fremmes. Dette kan eksempelvis være i bede ved træer på parkeringsplads, samt langs de grønne bælter ud mod promenaden.
Træer der bevares med lokalplanen.
Vandhåndtering
Under nuværende forhold oversvømmes Horsens Marinas centrale, lavtliggende områder ved særligt højvande. Vandet trænger bl.a. ind nord for Restaurant Pynten. Horsens Sejlklub har eget pumpelag og højvandssikring som værn mod oversvømmelse ved stormflod til sikring af deres faciliteter i Nyboder.
Der er inden for den seneste årrække etableret højvandssikring som et lavt dige i kote ca. +1,5-1,8 DVR90 foran skurbyen og det kan føres videre tværs under Restaurant Pynten med afslutning nord for restauranten.
Oversvømmelse
I forbindelse med omdannelsen af Nordhavnen til bymæssige formål vil terrænet blive hævet for at sikre mod oversvømmelse pga. klimaændringer med stigende havniveau mv. I overensstemmelse med kommuneplanens formål for stormflodssikring, stilles der krav om, at den fremtidige mindste stuegulvkote blive fastsat til kote 2,6 DVR90, hvorved det nye havnekvarter er sikret mod en 100-års stormflodshændelse i 2100. Terrænhævningen vil desuden udgøre en del af sikringen af den bagvedliggende by.
Terrænhævningen sker ved at der gennem området etableres en øst-vest gående ”ryg” med kote 2,6 DVR90. Der etableres en overgangszone mod omgivelserne, herunder Niels Gyldings Gade og Strandpromenaden, som fra vest mod øst stiger fra kote 1,6 DVR90 til kote 2,2 DVR90 og ikke forventes hævet væsentligt. Terrænet på Havneøen, der fremkommer ved etablering af kanalen, vil maksimalt blive hævet til ca kote 1,8 DVR90, idet den nære kontakt til havnebassinet og kanalen her prioriteres højt. Oversvømmelser af Havneøens terræn vil derfor kunne forekomme.
Havneøens terræn skal sikres op til kote 1,8 DVR90. Gulvkoten i bygninger anbefales generelt etableret til 2,6 DVR90, undtaget er bygninger, der er placeret, indrettet eller anvendes på en sådan måde, at der ikke sker skade i tilfælde af oversvømmelse, eller som er beskyttet på anden vis, eksempelvis i form af dige, mur, hævning af terræn eller lignende. Derfor fastsættes gulvkoten til 1,8 DVR90, for at bygninger forholder sig til det eksisterende terræn der er mellem kote 1-1,6 DVR.
Dette kan blandt andet løses ved at lave opbevaring af både i stueplan i minimum kote 1,8 DVR90, og placere klubfaciliteter der ikke tåler oversvømmelse på 1. sal.
Skybrud
Regn- og overfladevand kan håndteres på overfladen, så vandet bliver en aktiv del af de offentlige rum. Vandet kan via sandfang ledes til havnebassinet. Der er dog en eksisterende skybrudledning i området i dag, som kan lede vand fra baglandet ud i fjorden.
Ved at etablere en højvandssikring i kote 1,8 DVR90 vil terrænet langs kajkanter være højere end længere inde på land. Dette vil medføre at vand fra skybrud kan ophobe sig, og der skal derfor sikres mulighed for vandhåndtering. Dette kan løses ved opstuvning af vand, at stormsikringen i kote 1,8 DVR90 er en mobil løsning som kan lukkes ved stormflodsvarsel, så vand fra skybryd kan løbe ud i vandet, eller udledning via skybrudsledninger med kontraklapper og sandfang til havet.
Højvandsikring op til kote 1,8 DVR90, kan både etableres som faste indretninger, som volde/hævede gangarealer/vægge, eller som en blanding mellem faste og mobile løsninger der kan lukkes ved stormflodsvarsel. Det vil sige at enten promenader kan hæves eller der kan laves en landskabsbearbejdning af terræn længere oppe på land.
Overordnet princip for vandhåndtering på Nordhavnen.
Reference på sikring mod højvand i Lemvig. Løsningen giver mulighed for at åbne op og lukke i. Det sikrer at højvand holdes tilbage og at skybrudsvand kan løbe væk fra baglandet, der har en lavere kote end de 1,8 DVR90.
Stævner og klubaktiviteter
Stævneområde A, som vist på kortbilag 4, Illustrationsplanen bestående af en fleksibel grusbelægning vil for hovedparten af tiden bruges som parkeringsplads og autocamperplads. De mulige 10 auto-camperpladser indrettes med adgang til tilslutning af el og vand for hver enkelt plads. Brugen af området vil i perioder overgå til stævneplads ved sø-sportsevents, hvor den vil blive brugt af bådtrailere, campingvogne, biler og telte mv.
Stævneområde B, som vist på kortbilag 4, Illustrationsplanen dækker over grønne arealer og jolleplads. De grønne arealer er en del af Marinaparken og en del af det grønne bælte, der løber ud til havnebassinet mod øst og syd. De grønne arealer er til fælles brug for klubber og foreninger til hverdag, fest, klubaften, hygge, sammenpakning af sejl mv. I forlængelse af forarealet til Nyboder løber et strøg mod havnebassinet gennem området. Det vil være egnet til placering af byrumsinventar og en ”mobil have”, der grænser op til. På sigt kan dele af området omdannes til vejadgang og evt. havnetorv, specielt hvis en ny rekreativ ø øst for marinaen ønskes realiseret.
Stævneområde B vil som stævneområde A i perioder overgå til stævneplads med telte, jollepladser og anden aktivitet.
Servicekajen med kran, slæbested mv. er en uomgængelig del af lystbådehavnen og uden disse væsentlige funktioner opretholdt, vil flere klubfunktioner ikke kunne fungerer, blandt andet ville der ikke kunne afvikles stævner med følgebåde, trailerbåde mv. Det er derfor en forudsætning af der fortsat er et servicekaj i nærhed til Horsens Marina.
Adgang til mastekran er også en forudsætning for, at klubberne kan afvikle stævner mv, da trailerbådene skal kunne rigge- og afrigge masterne. Den nuværende placering af mastekranen er ikke nødvendigvis den mest hensigtsmæssige, da det kræver manøvreplads at køre masterne til og fra, og det er noget trangt med pladsen op af Pynten og Horsens Bådeklub. En alternativ placering i bunden af et af de østlige bassiner vil være mere hensigtsmæssig, som vist på kortbilag 4, Illustrationsplanen.
Klubberne på havnen holder større stævner, og arealerne skal derfor være rummelige og fleksible.