Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

Lokalplanens formål er,

1.1 at fastlægge områdets anvendelse til natur, offentlige formål, som spejderhus og naturformidling,

1.2 at sikre vejadgang og stiforbindelser,

1.3 at fastlægge bebyggelsens højde/omfang/placering/materialer/farve,

1.4 at sikre udlæg af fælles grønne rekreative arealer/kiler, samt sikre tilgængelighed til dem,

1.5 at sikre en struktur for beplantningen i området.

Redegørelse

Formålet med planlægningen er, at udlægge området til natur, offentlige formål, og at give mulighed for, at området kan anvendes til et spejderhus samt at sikre de grønne områder og skabe naturformidling. Faciliteterne integreres i naturområdet og forbedrer naturoplevelsen og naturformidlingen. Med planlægningen udlægges også arealer der ikke må bebygges, hvor der fortsat skal sikres kig til Nørrestrand, naturpleje med græssende dyr, samt stier og muligheder for at komme ud i naturen. Lokalplanen skal desuden sikre vej- og stiforbindelser til og i området. Lokalplanen skal sikre håndtering af regnvand på overfladen både ved hverdagsregn og skybrud.

2.1 Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter en del af matr. nr. 4b, Hansted By, Hansted.

2.2 Området ligger allerede i byzone og skal forblive i byzone.

Redegørelse

Området er i dag allerede udlagt til offentlige formål i kommuneplanramme 17OF07 i kommuneplan 2017 og ligger i byzone.

3.1 Området kan anvendes til natur, offentlige formål, samt foreninger som spejderhus, naturformidling, rekreative arealer og parkering.

3.2 Delområde 1, og 2 kan anvendes til bebyggelse og rekreative formål.

3.3 Delområde 3 skal anvendes til natur og rekreative formål.

3.4 Inden for lokalplanområdet kan der opføres transformerstation, regnvandshåndtering og tekniske anlæg til områdets lokale forsyning og drift.

Redegørelse

Lokalplan skal give mulighed for, at området kan anvendes til et spejderhus samt at sikre de grønne områder og skabe naturformidling. Området nord for Nørrestrand er med natur- og byudviklingsplanen for Nørrestrand allerede under omdannelse fra landbrugsjord til ny bydel og mere natur. De forskellige funktioner i området sammentænkes, og der skabes synergi med naturen og de faciliteter de forskellige funktioner har i området. Med planlægningen udlægges også arealer der ikke må bebygges, hvor der fortsat skal sikres kig til Nørrestrand, naturpleje med dyr, samt stier og muligheder for at komme ud i naturen. Lokalplanen skal sikre håndtering af regnvand på overfladen både ved hverdagsregn og skybrud.

Ingen bestemmelser.

Redegørelse

5.1 Adgang til lokalplanområdet skal ske fra Nordre Strandvej, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold.

5.2 Der skal sikres stiforbindelse gennem området mellem C-D og E-F efter princippet som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold.

5.3 Stiforbindelsen A-B og D-G skal fastholdes.

 

Redegørelse

Stier skal være trampestier. Stierne i området skal forbindes med eksisterende stier i tilgrænsende områder. Stierne skal kobles på Nordre Strandvej, hvor der skal sikres gode krydsningsfaciliteter og kobling til bebyggelsen på den nordlige side af Nordre Strandvej.

Der skal ved tilslutningen til Nordre Strandvej sikres de fornødne oversigtsarealerne jf. gældende vejregler. Inden for oversigtsarealerne må der ikke etableres nogen form for beplantning ej heller faste eller løse genstande højere end 80 cm.

Overkørslens endelige placering og dimensionering/udseende skal aftales med vejmyndigheden.

Renovationen skal kunne afhente affald uden at fortage bakning i området eller der skal etableres en vendeplads på området.

6.1 Indenfor lokalplanområdet skal der anlægges parkering, herunder også handicapparkering og cykelparkering, i henhold til Horsens Kommunes Parkeringsstrategi 2015, med de ændringer angående personbiler, der fremgår nedenfor.

6.2 Parkeringspladser skal udlægges i grus, græsarmering eller som asfalt med OB-behandling i en varm farve, se referencer i redegørelsen nedenfor.

 

Delområde 1

6.3 Der skal etableres minimum 10 parkeringspladser. 

Redegørelse

P-pladserne og tilhørende manøvreareal skal dimensioneres iht. Vejreglerne.

Angivelsen af minimum af parkeringspladser tager udgangspunkt i Horsens Kommunes Parkeringsstrategi 2015. Parkeringskapaciteten for de nye funktioner er fastsat ud fra en konkret vurdering af det faktuelle behov.

Asfalt med OB-behandling i en varm farve.

Parkeringsplads i grus i en varm farve.

7.1 Lokalplanområdet kan forsynes med kollektiv varmeforsyning.

7.2 Belysningen må ikke virke blændende set fra omgivelserne, herunder boliger.

Redegørelse

Området kan forsynes med kollektiv varme.

I området i dag er der en højspændingsledning over jorden. Højspændingsledningen har en konsekvenszone på 25 m på hver side af kablet. Nedgraves højspændingsledningen kan bufferzonen nedsættes til en konsekvenszone på 10 m, jf. retningslinjer i kommuneplan 2017.

https://kommuneplan2017.horsens.dk/retningslinjer/tekniske-anlaeg/hoejspaendingsledninger-og-naturgasledninger/

 

Delområde 1

8.1 Etagearealet for byggeri i delområdet må maksimum være 1000 m2 / etagemeter, inklusiv overdækninger.

8.2 Bebyggelse skal opføres i byggefeltet, som vist på kortbilag 3, sekundær bebyggelse under 50 m2 er undtaget.

8.3 Bebyggelse skal følge princippet på bygningsrids, som er markeret på kortbilag 3, Fremtidige forhold.

8.4 Bebyggelsen må opføres i maksimum 1 etager. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være hævet mere end 7 meter over naturligt terræn/niveauplan. Undtaget er skorstene og et udkigstårn, hvor intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være hævet mere end 8,5 meter over naturligt terræn/niveauplan.

 

Delområde 2

8.5 Etagearealet for byggeri i delområdet må maksimum være 300 m2 / etagemeter.

8.6 Bebyggelse skal opføres i byggefelterne, som vist på kortbilag 3, sekundær bebyggelse under 50 m2 er undtaget.

8.7 Bebyggelsen må opføres i maksimum 1 etager. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være hævet mere end 7 meter over naturligt terræn/niveauplan.

 

Delområde 3

8.8 Delområdet må ikke bebygges, undtaget er mindre uopvarmede konstruktioner, såsom shelters, overdækninger, legeredskaber og lignende.

Redegørelse

Fastsættelse af bygningshøjde er for at tilgodese og sikre naboer mod indsigt og deres udsigt.

Delområde 3 må ikke bebygges udover mindre uopvarmede konstruktioner, som overdækning til kreaturer og heste, shelters og lignende.  

Byggeri inklusiv overdækninger skal placeres i byggefelterne, sekundær bebyggelse under 50 m2 er undtaget.

9.1 Tag- og facadematerialer må ikke være reflekterende eller blændende, vinduer, solceller og drivhuse er undtaget.

9.2 Tage skal være grønne-sedum eller græs tage. Sekundær bebyggelse under 50 m2 og overdækninger er undtaget.

9.3 Bebyggelsens facader skal opføres i træ og glas, herunder facader på sekundær bebyggelse. Undtaget er skorstene der må udføres i tegl og klatrevæggen på tårnet som må udføres i andre materialer.

9.4 Bebyggelses facader må ikke være i kompositmaterialer eller metal, ovenlys/shedtage og klatrevæggen på tårnet er undtaget.

9.5 Farver på facader, vinduer og døre skal være sorte, mørkgrå eller træ i sin naturlige farve.

9.6 Faste legeredskaber må ikke være signalfarver, og skal primært fremstå i træ i sin naturlige farve. Undtaget er enkelte faste legeredskaber i umiddelbar nærhed til byggeri. 

9.7 Alle hegn skal etableres med pæle i træ, se reference under redegørelsen.

Redegørelse

For at indpasse byggeri og fastholdenaturpræg fastsættes bestemmelser om at byggeri primært skal opføres i træ. Grønne tage og træ som primære materialer er vigtige parametre for at kunne bygge og beskytte landskabet.

Facader i træ, her som ubehandlet træ og brændt træ i sort.

Tage skal udføres som grønne tage i sedum eller græs.

Trådhegn udføres med et naturligt look, med træpæle, ala referencen her fra Pithegn.

Eksempel på legeredskaber i træ i sin naturlige farve, fra Sønderskoven ved Vejle.

10.1 Området klimatilpasses ved at håndtere vand via områdets naturlige strømningsveje, hvor terrænet giver gode muligheder for at håndtere regnvand kontrolleret på terræn og derved undgå skader inde i og omkring lokalplanområdet.

10.2 Regnvandshåndtering skal etableres som et åbent system på overfladen.

10.3 Anlæg til regnvandshåndtering i fællesarealerne skal udformes så de naturligt indgår i de grønne arealer og kan f.eks. udføres som åbne grøfter/trug. Langs veje, stier og bebyggelse kan synlig regnvandshåndtering ske i grøfter, trug eller faste vandrender, f.eks. af beton.
Lokalplanområdet skal indrettes til at kunne håndtere regnvand på terræn/håndtere vand fra ekstreme regnhændelser, og dimensioneres til som minimum, at kunne håndtere en regnhændelse med en gentagelsesperiode på 5 år (T=5). På kortbilag 7, vandhåndteringsplan, fremgår det principielt, hvor vandet skal strømme inde i lokalplanområdet, hvor det skal strømme hen, og hvor nedsivningsbassiner/regnbede placeres.

10.4 Der må ikke terrænreguleres mere end +/- 0,5 m i forhold til eksisterende terræn. Undtaget er overkørsler, vejanlæg og regnvandsopsamlingselementer.

10.5 Beplantning skal være hjemmehørende arter.

10.6 Eksisterende beplantning skal i så vidt muligt omfang bevares eller erstattes af tilsvarende beplantning. 

10.7 Der må ikke etableres beplantningsbælter eller større grupper af træer. 

10.8 Der må etableres enkeltstående hjemmehørende træer, i nærhed af bygninger, eller i nærhed af vej- og parkeringsarealer.

 

Delområde 3

10.9 Stier skal fremstå som trampestier.

10.10 Der må ikke etableres faste belægninger i området, undtaget er servicevej til forsyningens ledninger og den eksisterende parkeringsplads mod syd.

10.11 Servicevej og parkeringsplads skal etableres i grus eller asfalt med OB-behandling.

Redegørelse

Den vilde natur og naturpleje med græssende dyr og fastholdelse af naturlig vegetation og grønne arealer, med hjemmehørende arter, skal fremmes med planlægningen. Det er ikke hensigten, at der skal tilføjes en masse ny beplantning, men derimod skal de eksisterende landskabskarakterer og naturværdier bevares og sikres. Der gives plads til vildtvoksende vegetation og naturlige processer, så der skabes flere levesteder for vilde dyr, planter og svampe - og biodiversiteten dermed øges.

Der må gerne etableres beplantning i form af buske og krat og enkelte træer. Beplantning der ikke tillades, er større grupper af træer og beplantningsbælter, i form af høje buske og træer med læhegns- eller skovkarakter, som vil kunne sløre det eksisterende landskab væsentligt.

Eksempel på vegetation i et engområde.

Trampesti i området i dag.

 

Vand

I forbindelse med byggemodning af lokalplanområdet skal der etableres et system, der kan transportere, forsinke, nedsive og fordampe regnvand samt lede vand fra kraftig regn og skybrud til Nørrestrand. Regnvandsløsningen skal udnytte naturlige strømningsveje og udarbejdes ud fra en række formål, der både tilgodeser kapacitet og afledning, men også bidrager til at skabe spændende og rekreative forløb i naturen med landskabelige lavninger, render og beplantninger. Vandhåndteringen i lokalplanområdet skal følge den blå struktur i udviklingsplanen for Nørrestrand.

Området er i spildevandsplanen udlagt til separatkloakeret planopland. Kloakeringsprincippet ændres med lokalplanen til spildevandskloakeret med lokal håndtering af regnvand. De andre boliger på Nordre Strandvej er kloakeret efter dette princip. Det er et udfordrende område at skulle placere et regnvandsbassin i, da mulighederne er få, dels grundet terrænet og §3 natur.

Regnvandshåndtering skal etableres som et åbent system på overfladen.

Anlæg til regnvandshåndtering skal udformes så de naturligt indgår i de grønne arealer og kan f.eks. udføres som åbne grøfter/trug og regnbede. Langs veje, stier og bebyggelse kan synlig regnvandshåndtering ske i grøfter, trug eller faste vandrender, f.eks. af beton.

De grønne tage gør det muligt at forsinke og fordampe en del af tagarealet.

11.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er sikret kontrolleret afledning af regnvand ved skybrudshændelser.

11.2 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet kloakanlæg. 

11.3 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før at der er etableret parkering efter §§ 6.

Redegørelse

Ingen bestemmelser.

Redegørelse

Ingen bestemmelser.

Redegørelse

Ingen bestemmelser.

Redegørelse

15.1 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er
omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

15.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.

15.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

 

Redegørelse

Indtil forslaget er endeligt vedtaget af Byrådet, må de ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget,
ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige lokalplan.
Der gælder efter planlovens § 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse.
Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme kan fortsætte som hidtil.
Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Byrådet give tilladelse til
udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget.
Disse retsvirkninger gælder fra offentliggørelsen af forslaget, og indtil forslaget er endeligt vedtaget, dog
maksimalt et år fra offentliggørelsesdatoen.