Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

Lokalplanens formål er, 

1.1 At etablere en fysisk tværgående stiforbindelse gennem lokalplanområdet mellem Niels Gyldings Gade, Gasvej og Ny Havnegade. Stiforbindelsen kan have variation i størrelse og udformning, som kan tilbyde borgere og brugere attraktive muligheder for gennemgang, adgang, mødesteder, ophold, oplevelser og aktiviteter.

1.2 At varetage klimahensyn gennem bestemmelser om befæstelsesgrader.

1.3 At ophæve bestemmelserne vedr. delområde 1 og den nordlige del af delområde 2 i lokalplan 2016-28.

1.4 At give mulighed for opførelse af nybyggeri i form af en ny museumsbygning.

1.5 At sikre Industrimuseet mulighed for udvidelse ved om- og tilbygning af eksisterende bygninger med lav bevaringsværdi, samt begrænset mulighed for om- og tilbygning af de høj- og middelbevaringsværdige bygninger, som fremgår af kortbilag 5, Bevaringsværdier.

1.6 At sikre bevaring af områdets udpegede bevaringsværdige bygninger, som er vist på kortbilag 5, Bevaringsværdier. Vedligeholdelse / renovering af områdets højt bevaringsværdige bygninger (bevaringsværdi 1-3) skal udføres efter bestemmelserne i Lokalplan nr. 150. Bygninger med middel bevaringsværdi SAVE 4-5 skal vedligeholdes med respekt for oprindelig byggeskik og bygningsdetaljer. Vedligeholdelse, renovering, ombygning, tilbygning m.v. af områdets bygninger med lav og middelbevaringsværdi (4-9) kan udføres i arkitektur, der afspejler samtidens formsprog og stil og / eller efter bestemmelserne i Lokalplan 150.

1.7 At give mulighed for nedrivning af eksisterende bygninger, som vist på kortbilag 5, Bevaringsværdier.

1.8 At sikre at Industrimuseet trafikbetjenes fra Gasvej.

1.9 At varetage hensyn til klimatilpasning, ved at klimatilpasse området så det er robust overfor oversvømmelse fra ekstremregn samt stormflod og ikke forøge oversvømmelsesrisikoen opstrøms- og nedstrøms lokalplanen. Se kortbilag 7, Vandhåndteringsplan.

Lokalplanområdet ligger i byzone. 

2.1 Planområdet omfatter matr.nr. 838d, 129 bs, 129 bq, 129 gc og 129 b. Derudover kan en del af Villavej, litra 7000l (offentlig vej) arealoverføres til en af de nævnte matrikler.

3.1 Planområdet må anvendes til offentlige formål, museumsformål med arbejdende værksteder og tilknyttede erhverv, der kan understøtte museets kulturelle profil. Der kan i mindre omfang gives mulighed for cafédrift og værelsesudlejning i tilknytning til museet og til understøtning af museets fortælling. Derudover kan der etableres parkering på terræn til museets anvendelse.

Ingen bestemmelser, se nedestående redegørelse.

Redegørelse

Eventuel udstykning eller anden matrikulær forandring skal ske i overensstemmelse med relevant lovgivning.

5.1 Der skal sikres offentlig stiadgang fra Ny Havnegade og Niels Gyldings Gade til Industrimuseet. Stien skal anlægges med en bredde på mindst 2 meter i fast belægning, som macadam, flise-, chausse- eller brostensbelægning.

5.2 Området skal trafikbetjenes fra Gasvej.

5.3 Interne vejanlæg skal udformes så det sikres, at busser, lasbiler, renovationsvogne og lignende store køretøjer kan køre uhindret. Det skal sikres at vejanlæg herunder eventuelle vendepladser udformes, så tilstrækkeligt arealbehov ved retningsskift for større køretøjer overholdes. I eventuelle blinde vejender skal der i henhold til vejlovgivningen etableres vendepladser, der indrettes efter store køretøjer.

5.4 Der skal reserveres plads til en mulig vejudvidelse jf. den tinglyste vejudvidelseslinje. Se kortbilag 3.  

5.5 Stiadgange skal placeres så de ikke skal krydse vejarealer hvor der kan forekomme bakkende lastbiler/busser eller lignende.

Redegørelse

I forhold til belægningsmaterialer /-typer samt udførelse af belægninger og underlag herfor, henvises til lokalplanens redegørelse under Øvrig planlægning, Jordforurening.

Såfremt der opstår en øget trafikmængde på Gasvej, vil der blive etableret en vejudvidelse i form af en højresvingsbane i forbindelse med adgangsvejen til Industrimuseet, som følger den tinglyste vejudvidelseslinje. Indretning af arealet indenfor vejudvidelseslinjen til f.eks. parkeringspladser eller andre anlæg vil kræve at der meddeles dispensation fra vejudvidelseslinjen. Ansøgning herom skal ske til Horsens Kommune som vejmyndighed. Såfremt der meddeles dispensation kan det forventes at der vil blive stillet betingelse om at der tinglyses en ikke-fordyrelsesdeklaration.

 

6.1 Der kan etableres parkering på terræn. Se kortbilag 3.

6.2 Der skal som gæsteparkering til Industrimuseet etableres mindst 40 P-pladser.

6.3 Parkeringen på terræn skal omkranses af beplantning.

6.4 Der skal anlægges areal for cykelparkering af mindst 40 cykler for museets ansatte og brugere.

6.5 Parkeringsarealet skal anlægges i en fast belægning, og P-pladserne skal markeres tydeligt.   

Redegørelse

Ud af de 40 P-pladser skal der heraf udføres handicapparkering, 1-2 stk. (3,5 x 5,0 meter) og 1-2 stk. (4,5 x 8,0 meter).

Antallet af parkeringspladser for biler og cykler er vurderet på baggrund af museets oplysninger om besøgstal.

Antallet af parkeringspladser er bestemt ud fra Horsens Kommunes Parkeringsstrategi 2015, parkeringsnorm.

7.1 Der kan indenfor lokalplanområdet opstilles mindre tekniske anlæg. Anlæggene skal afskærmes ved beplantning eller udformes, så de ikke skæmmer området.

7.2 Alle ledninger for installationer skal etableres/fremføres under terræn.

7.3 Vandforsyning skal ske fra kollektiv vandforsyning.

7.4 Området skal separatkloakeres.

7.5 Lyskilder skal fremstå ensartede.

7.6 Der skal opsættes både grund- og effektbelysning. Grundbelysningen skal belyse interne veje/pladser/stier. Effektbelysningen skal belyse særlige steder og detaljer. Effektbelysningen skal give området karakter og medvirke til at sikre den visuelle forbindelse mellem Havnen og Industrimuseet som nævnt i § 1.

7.7 Belysningen må ikke være generende eller blændende for trafikanter samt de omkringliggende ejendomme.

8.1 Bebyggelsesprocenten må indenfor det samlede planområde må maksimalt være på 130 med en maksimal bygningshøjde på 14 meter, målt fra terræn/niveauplan.  

8.2 Den nye bebyggelse kan opføres indenfor det på kortbilag 3, Fremtidige forhold viste byggefelt 1.

8.3 Industrimuseets eksisterende træbygning, der rummer Nimbusmuseet, kan flyttes til en placering indenfor byggefelt 2, som vist på kortbilag 3.

8.4 Bygninger der kan nedrives fremgår af kortbilag 5, Bevaringsværdier.

8.5 Gulvkote skal etableres i minimum kote 2 meter. Indgange til bebyggelsen, skakter og rister skal endvidere sikres til minimum kote 2 meter.

Redegørelse

Den eksisterende træbygning med Nimbusmuseet kan flyttes, for at skabe en ny sammenhæng mellem museets udstillingsbygninger. Bygningen skal bevares og vedligeholdes efter bestemmelserne i Lokalplan 150.

9.1 Den nye museumsbygnings facader skal opføres hovedsageligt i tegl, men kan brydes op af træ, aluminium og/eller beton. 

9.2 Ny bebyggelse må ikke opføres med tage med en taghældning under 15 grader.   

9.3 Hvis der etableres solceller, må disse kun installeres på taget.

9.4 Solceller skal dække hele tagflader.

9.5 Solceller skal være antirefleksbehandlet, og rammer og solceller skal have samme farve/sorte. På tage skal solcellerne opsættes parallelt eller integreret (nedfældet) med/i tagkonstruktionen.

9.6 Solceller på tage skal opsættes, så stativet ikke er synligt fra naboejendomme, veje, stier og fællesarealer.  

10.1 Der må bortledes regnvand indenfor lokalplanområdet svarende til en befæstelsesgrad på 0,55. Overstiger befæstelsen 0,55 skal regnvandet forsinkes eller håndteres på egen matrikel. På grund af jordforurening, må regnvand ikke nedsives på grunden.

10.2 I skellet mellem planområdet og matr.nr. 129 gd (se kortbilag 1) skal der etableres en grøn afskærmning enten som et levende hegn, hæk eller som et fast hegn, der begrønnes. Der skal være en åbning i afskærmningen, for at kunne etablere nævnte stiforbindelse jf. §5.1.   

10.3 Arealet uden for byggefeltet skal udformes som en åben plads med fast belægning og / eller åben belægning. 

10.4 Langs Niels Gyldings Gade og vest for vejudvidelseslinjen skal der plantes træer, der forskydes i forhold til hinanden.

10.5 Træerne langs Niels Gyldings Gade og vest for vejudvidelseslinjen skal suppleres af en variation mellem plantebede med bunddække og belagte flader, så der skabes en åben og grøn overgang til Niels Gyldings Gade og Havnen.

10.6 Der skal etableres belysning af pladsen. Belysningen skal udføres som lysstandere eventuelt suppleret med pullert belysning.

10.7 Der kan opstilles kunst og / eller museumsgenstande på pladsen, som eventuelt har relation til Havnen modsat Niels Gyldings Gade.

10.8 Ekstrem regn skal kunne håndteres på terræn uden at gøre skade på bygninger og tekniske anlæg og efter principperne angivet i kortbilag 7 Vandhåndteringsplan.

Redegørelse

I forhold til belægningmaterialer /-typer samt udførelse af belægninger og underlag herfor, henvises til lokalplanens redegørelse under Øvrig planlægning, Jordforurening.

11.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er sikret afledning af regnvand. 

11.2 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er sikret afledning af regnvand ved skybrud. 

11.3 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet kloakanlæg.

11.4 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er etableret fælles opholdsarealer, stier og parkeringspladser jf. kortbilag 3, Fremtidige forhold

11.5 Beplantningen langs Niels Gyldingsgade og Gasvej skal være etableres før nye museumsbygninger må tages i brug.

Ingen bestemmelser.

13.1 Private servitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen i henhold til planloven (planlovens § 18).

14.1 Bestemmelserne for lokalplan nr. 2016-28, som ligger indenfor nærværende lokalplans område, ophæves i forbindelse med endelig godkendelse at denne lokalplan.

15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort må ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

15.2 Private servitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen jf. planlovens § 18. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen jf. ovenfor.

15.3 Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byggeloven.