Kommuneplanen

Kommuneplanen er en samlet plan for den fysiske udvikling i Horsens Kommune - både i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen gælder som udgangspunkt i 12 år, men skal revideres hvert fjerde år.

Kommuneplanen indeholder rammer for udarbejdelsen af lokalplaner. En lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Hvis der er uoverensstemmelse, kan lokalplanen kun gennemføres efter byrådets vedtagelse af et tillæg til kommuneplanen.

Planområdet ligger indenfor gældende rammeplan 10OF01, og der sker med lokalplantillægget ikke ændringer, som ikke er i overensstemmelse med Horsens Kommuneplans Hovedstruktur og Retningslinjer.

Hovedstruktur

Bymønster og Byroller

Horsens er kommunens hovedby, og skal fortsat udvikles som kommunens center for bosætning, detailhandel, erhvervsudvikling, kulturtilbud og offentlig og privat service. Planlægningen skal styrke Horsens i samspillet (samarbejde og konkurrence) med de øvrige større byer i Østjylland.

Vision, Oplevelser i mange farver

En udvidelse af museet kan tiltrække flere besøgende fra både regionen og resten af landet. Dette er positivt i forhold til. at styrke Horsens som oplevelsesby. Samtidig kan udvidelsen også være med til at styrke hele regionen, set i et turistmæssigt perspektiv, idet museet opgraderes til et mere attraktivt og moderne besøgssted.

Lokalplanen er i overensstemmelse med Hovedstruktur- Kommuneplan 2013.

Retningslinjer

Byvækst og Byzone

Kommuneplanen udlægger arealer til forskellige former for byudvikling som f.eks. nye boligområder, erhvervsområder og områder til offentlige formål, detailhandel osv. Det er i Centerbyerne og Mellembyerne den egentlige byudvikling skal foregå, da det er her servicefaciliteterne ligger. Nærværende kommuneplantillæg ændrer et gammelt boligområde i Horsens og udlægger en ny ramme til fremherskende offentlige formål, så der skabes grundlag for en udvidelse af Industrimuseet.

I overensstemmelse med Kommuneplan 2013´s hovedstruktur skal Horsens, som er kommunens hovedby, fortsat udvikles som kommunens center for bosætning, detailhandel, erhvervsudvikling, kulturtilbud og offentlig og privat service. Planlægningen skal styrke Horsens i samspillet (samarbejde og konkurrence) med de øvrige større byer i Østjylland.

Industrimuseet har etableret et "pengemuseum". Pengemuseet er opstået på baggrund af Sparekassemuseet i Klarskovgaard samt et samarbejde med den finansielle sektor i øvrigt. Perspektivet for Pengemuseet er at kunne åbne en stor ny afdeling i egne og vægtige bygninger, hvilket kommuneplantillægget og lokalplanen blandt andet sikrer. Museets geografiske ansvarsområde har udgangspunkt i industrien i det tidligere Vejle Amt. Ansvarsområdet kan perspektiveres nationalt og internationalt for at sikre et helhedssyn i fortid, nutid og fremtid.

Byformål - Generelt

Den kvalitative udvikling af byerne sker i stort omfang ved den byfornyelse, byomdannelse og byfortætning, der finder sted i disse år. Havnearealer overgår fra havneerhverv til boliger, service, kultur og rekreativ anvendelse. Horsens og Brædstrups bykerner planlægges og udvikles til egentlige urbane bymidter. Flere kvarterer oplever funktionelle integrationer, der understreger urbaniteten.

I forbindelse med den forestående udvidelse af Industrimuseet vil sammenhængen til havnearealerne på den sydlige side af Niels Gyldings Gade blive sikret visuelt og på længere sigt eventuelt som en fysisk sammenhæng.

Kulturhistorisk bevaringsværdi

Området ligger indenfor udpegningen Kulturhistorisk bevaringsværdi, da det omfatter flere bevaringsværdige bygninger. Lokalplanen værner om de kulturhistoriske bevaringsværdier, da lokalplanen sikre at de bevaringsværdige bygninger bevares og istandsættes som oprindeligt.

Værdifuldt Kulturmiljø

Størstedelen af Ny Havnegade er i Kommuneplanen udpeget til værdifuldt kulturmiljø. Lokalplanområdet grænser op til udpegningen og lokalplanen sikre at den nye bebyggelse gennem placering, detaljering og skala etableres under hensyntagen til gadens kulturmiljø.

Den fælles planlægningszone for støj

Støjbelastede områder må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. I den fælles planlægningszone for støj kan der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse (som f.eks. boliger), før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt.

Ved udlæg af områder til støjfølsom anvendelse inden for den fælles planlægningszone skal det ved bestemmelser og udformning i kommuneplan og lokalplan sikres, at retningslinjen overholdes. Dette gælder såvel boligområder som rekreative områder og støjfølsomme erhvervs- og centerområder som fx undervisningslokaler, hoteller, kontorer og institutioner.

I forbindelse med udlæggene tages der stilling til behovet for støjafskærmning og zoneopdeling af områderne med henblik på at sikre acceptable støjforhold. En del af området ligger indenfor den fælles planlægningszone for støj grundet trafik på Niels Gyldings Gade i forslag til Kommuneplan 2017. Området indrettes så det samlede støjniveau overholder miljøstyrelsens grænseværdier for støj.