Størstedelen af det nuværende erhvervsområde har trafikal adgang fra Industriområdet, men enkelte parceller har adgang via Ørridslevvej. Den del af området, som har vejadgang fra Industriområdet dækker i dag et areal på ca. 180.000 m2. Den samlede bygningsmasse udgør ca. 40.000 m2.
Kortbilaget herunder viser erhvervsområdets omfang, udvidelsen samt de kryds, som trafikken til og fra erhvervsområdet skal igennem for at komme til det overordnede vejnet.
I krydset Ørridslevvej/Industriområdet afvikles den eksisterende trafik uden problemer med den nuværende udformning. De forventede kø længder er begrænsede.
I krydset Horsens Vej/Ørridslevvej afvikles trafikken problemfrit med den nuværende udformning.
I krydset Gl. Århusvej/Horsensvej opstår begrænsede middelforsinkelser og kø længder i eftermiddagstimerne.
Mobilitetsplan 2035
Mobilitetsplan 2035 er et konkret og dynamisk arbejdsredskab for Horsens Kommune. Den strategiske plan rammesætter, hvordan der skal arbejdes med mobilitet og hvilke konkrete tiltag det kræver. I planen finder du mål og handlinger, som vi vil arbejde aktivt med frem til 2035.
I krydset Gl. Århusvej/Horsensvej peger mobilitetsplanen på flere projekter blandt andet en højresvingsbane/shunt og en rundkørsel og ny vejforbindelse til Industriområdet.
Projekterne er ikke prioriteret ved planens udarbejdelse.
