Vandområde- & Natura 2000 planer
Lov om vandplanlægning
Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og fødevareministeren miljømål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.
Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres. Der er ikke noget i lokalplanens indhold, som er til hinder for, at vandområdeplanens miljømål for grundvandsforekomster og overfladevandsområder kan opnås.
Internationale naturbeskyttelsesområder, Natura 2000, samt beskyttelse af bilag IV-arter
Der gælder særlige krav til redegørelsen til planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3.
Her skal der, under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, indgå en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde.
Hvis vurderingen viser, at planen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan planen ikke gennemføres, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3, stk. 2.
Det skal også fremgå af lokalplanforslaget, om det kan indebære påvirkning af visse dyrearter, såvel i som uden for de internationale naturbeskyttelsesområder.
Planer kan ikke vedtages, hvis de kan beskadige eller ødelægge yngle-, levesteder eller rasteområder for arter der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, jf. ovenstående bekendtgørelses § 7, stk. 2.
Afgørelse
Hvis de planlagte afværgetiltag gennemføres, vurderer Horsens Kommune, at projektet kan realiseres uden at:
- skade arter eller naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder
- indskrænke eller forringe egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter i området
Natura 2000 og bilag IV arter
Projektområdet ligger ca. 5,7 km fra nærmeste Natura 2000 område, som er Natura 2000 område nr. 56 (Habitatområde H52, Horsens Fjord, havet øst for og Endelave og fuglebeskyttelsesområde F36, Horsens Fjord og Endelave).
Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Sgav’s hjemmeside (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø):
https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/naturindsatser/natura-2000/udpegningsgrundlag
Alene på baggrund af den store afstand til det internationale naturbeskyttelsesområde og projektets beskedne omfang er det Horsens Kommunes vurdering, at det kan udelukkes, at projektet kan skade arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der er vedtaget en Natura 2000-plan for det internationale naturbeskyttelsesområde og projektet vurderes at være foreneligt med planens bevaringsmålsætninger.
Bilag IV-arter
En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder.
Horsens Kommune har kendskab til, at der omkring projektområdet lever følgende bilag IV arter; odder, stor vandsalamander, arter af flagermus og grøn mosaikguldsmed.
Der er ikke søgt eller gjort fund i det umiddelbare nærområde, men erfaringsmæssigt lever der flere arter af flagermus i områder med ældre løvtræer og/eller ældre bygninger.
Jfr. Habitatbekendtgørelsen skal det forud for en afgørelse af denne art sikres, at planen ikke kan indskrænke eller forringe egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter i området.
Det er derfor undersøgt nærmere i en miljørapport. Miljørapporten tager bl.a. udgangspunkt i levestedskortlægning og lytteundersøgelse foretaget af ansøgers konsulent. Heri blev der argumenteret for flere kompencerende tiltag, som er indbygget i lokalplanen. Under forudsætning af disse tiltag, vurderes det, at lokalplanen kan realiseres.
Vandplaner:
Søer, vandløb, kystvande og grundvand er inddelt i vandområder, og Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet vandområdeplaner 2021–2027 for at forbedre vandmiljøet i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv. Planerne fastsætter miljømål og rammer for indsatser og overvågning.
I Danmark er direktivet implementeret gennem lov om vandplanlægning, som beskriver de nødvendige tiltag for at opnå god tilstand:
For overfladevand kræves både god økologisk og kemisk tilstand
For grundvand kræves god kvantitativ og kemisk tilstand.
Planens miljømæssige konsekvenser er vurderet i følgende rapporter:
Vandhåndteringsplan, P. Olesen, Rønslev
Miljøvurdering af ny lokalplan- Oplag af byggematerialer, Niras
Lokalplanen stiller krav om, at areal reserveres til anlæg til forrensning af rengvand fra arealer til oplag inden udledning til Samn Forsynings regnvandssystem. Et areal sikres til opstuvning af klimaregn, så der ikke sker oversvømmelser i omgivelserne.
Rapporten ”Miljøvurdering af ny lokalplan- Oplag af byggematerialer, Niras” vurderer samlet set: ”at planen muliggør etablering af renseløsninger, der sikrer at tilstanden i Ørskov Bæk (o8586) og nedstrøms recipienter ikke forringes eller forhindres i at opnå målopfyldelse.
Renseløsninger skal etableres med tæt bund og med tætte sider, så der ikke vil ske nedsivning til grundvandet. Det vurderes samlet set, at planen muliggør renseløsninger der sikrer at tilstanden i grundvandsforekomsterne ikke forringes eller forhindres i at opnå målopfyldelse.
De konkrete renseløsninger kendes endnu ikke, og valget af renseløsninger vil blive bestemt i forbindelse med miljøvurdering af det konkrete projekt og i forbindelse med ansøgning om tilslutningstilladelser”.
Inden for lokalplanområdet er der afgrænset 3 terrænnære grundvandsforekomster jf. den statslige vandområdeplan.
Målsætningen for disse grundvandsforekomster er, at der skal være god kvalitativ og kvantitativ tilstand. Ifølge basisanalysen er der ikke målopfyldelse i forhold til den kvalitative tilstand i to af grundvandsforekomsterne.
Ifølge bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, skal statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen ved administration af lovgivningen i øvrigt forebygge forringelse af tilstanden for grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for grundvandsforekomster, ikke forhindres. Endelig kan myndigheden kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af en grundvandsforekomst, hvor miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af grundvandsforekomstens tilstand.
Det planlagte har en neutral påvirkning på de miljømål, som gennem lov om vandplanlægning er fastlagt for forekomster af grundvand, da det sikres, at der sker opsamling af al forurenet overfladevand og at det ikke nedsives til områdets grundvandsmagasiner.
Overfladevand ledes til recipienten Ørskov Bæk. Vandløbet er målsat til godt økologisk potentiale og moderat økologisk potentiale og god kemisk tilstand, men er for nuværende i ringe økologisk tilstand og ukendt kemisk tilstand.
Lokalplanens realisering må ikke medføre udledning af overfladevand, som forringer vandløbets tilstand eller hindrer målopfyldelse.