Beliggenhed & eksisterende forhold

Lokalplanområdet er ca. 54000 m2 og ligger vest for lokalcenterbyen Søvind, der ligger cirka 10 kilometer nord-øst for Horsens by.

Området ligger mellem Toftumvej og Haldrupvej. Den nordlige del af lokalplanområdet er i dag kommunalt ejet, se kort.

Området har en del terrænforskelle, hvor der ikke er bygget i dag. Størstedelen af lokalplanområdet er i dag erhvervsområde med bl.a. lager og autohandel. Lokalplanområdet er ligger mellem et boligområde og det åbne land, med kort afstand til landsbyen Toftum.

Lokalplanområdet er indenfor kystnærhedszonen og det eksisterende erhvervsområde er i byzone, hvor resten af arealet er i landzone. Hele arealet overføres til byzone med vedtagelsen af denne lokalplan.

Størstedelen af området er beliggende inden for skovbyggelinje, se nedenstående kort.

Der er registreret et potentielt lavbundsareal i den nordvestlige del af lokalplanområdet, se nedenstående kort.

En del af arealet, hvor der i dag er bygget er registreret som fortidsmindeareal, se nedenstående kort.

Der ligger et deklareret, rørlagt vandløb samt andre ledninger, som der skal være uhindret adgang til, se nedenstående kort.

Der er et registreret jorddige i områdets nordvestlige skel, se nedenstående kort.