Planforslaget er omfattet af lov om miljøvurdering. Loven medfører, at der skal foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
Horsens Kommune har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) gennemført en screening for, om planens påvirkning af miljøet har en karakter og et omfang, der kræver en miljøvurdering.
Forvaltningsmæssig afgørelse:
Horsens Kommune har vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, idet den ikke kan antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen heraf er truffet med hjemmel i lovens § 10.
Planen er screenet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkning, menneskers sundhed, fauna, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker arkitektoniske og arkæologisk arv.
1. Som hovedhensyn for afgørelsen har Horsens Kommune vurderet planens mulige påvirkning ud fra parametrene:
- Kulturhistorisk bevaringsværdi
- Fredede bevaringsværdige bygninger
- Udledning til vandmiljø
- Støjbelastede arealer, trafikstøj, - vibrationer, - belastning og sikkerhed
- Nedbør og vandstigninger i forhold til klima og oversvømmelsesrisiko
- Kystnærhedszone
- Visuel påvirkning
2. Faglig begrundelse i forhold til hovedhensyn
Kulturhistorisk bevaringsværdi
Det fremtidige byggeri tilpasses dets beliggenhed. Bygningsskala og -form afspejle den eksisterende bebyggelse, som forefindes i området, således der tages hensyn til at disse. Dette gælder også materialevalget samt udenomsarealers disponering.
Fredede bevaringsværdige bygninger
Ejendommenes eksisterende bygninger er alle udpegede som middel bevaringsværdige.
Projektet fordrer nedrivning af eksisterende bygninger. Før nedrivning kan finde sted skal der foretages en SAVE –registrering.
Strandpromenaden 13 er registreret med en SAVE-værdi 6, mens Strandpromenaden 15 er registreret men en SAVE-værdi 4. Samtidig med vedtagelse af lokalplanen skal det vedtages politisk at Strandpromenaden 15 kan nedrives.
Udledning til vandmiljø
Området er separatkloakeret, den maksimale befæstelsesgrad er 0,5. Overskrides denne er der risiko for at regnvand opstuver på terræn med oversvømmelser til følge.
Projektområdet er omfattet af Horsens Kommunes gældende Spildevandsplan 2012 – 2015. Der skal således ikke laves et tillæg til spildevandsplanen.
Projektområdet ligger i kloakopland A63. Kloakoplandet er sepeaatkloakeret, og den maksimale befæstelsesgrad er 0,5. Overskrides den maksimale befæstelsesgrad skal regnvand håndteres på egen grund eller, der skal etableres intern forsinkelse, således at der ikke afledes mere regnvand end hvad der svarer til den maksimale befæstelsesgrad på 0,5. Eventuel intern forsinkelse skal godkendes af Horsens Kommune.
Den maksimale befæstelsesgrad gælder på matrikelniveau, hvorfor det anbefales at sammatrikulere de matrikler, projektet omfatter.
Ønskes det at udføre et fælles regnvandssystem over matrikelskel, skal der udarbejdes en tilslutningstilladelse til dette af Horsens Kommune.
Støjbelastede arealer, trafikstøj, - vibrationer, -belastning og sikkerhed
Lokalplanområdet forventes ikke at påvirke udover vejledende grænseværdier.
Der bør dog være en opmærksomhed i byggeprocessen på de støj og vibrationer, der vil forekomme og som vil påvirke omgivelserne.
Den sydligste del af lokalplanområdet er i Kommuneplan 2017 kortlagt som støjbelastet areal.
Der gøres opmærksom på, at støjbelastede områder ikke må udlægges til støjfølsom anvendelse før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt.
Ved planlægning indenfor det kortlagte støjbelastede område skal det dokumenteres, at det kan håndteres, så støjniveauet kommer ned på et acceptabelt niveau.
Adgang for biler bør primært håndteres fra Rolighedsvej. Dette for at opretholde god fremkommelighed på Strandpromenaden.
Der skal sikres de fornødne oversigtsforhold jf. vejdirektoratets anbefalinger. Derudover kan det være politiet vil påpege, at p-pladserne er etableret for tæt på overkørslen. Desuden vil politiet muligvis påpege, at der mangler stifaciliteter til affaldscontainer ved Rolighedshed. Det kan være uhensigtsmæssigt alene at lade dem anvende manøvrearealet til parkerede biler.
Vendefaciliteter på området skal etableres, så det er muligt at vende for en renovationsvogn, hvis affaldshåndteringen sker inde på arealet.
Nedbør og vandsigninger i forhold til klima samt oversvømmelssrisiko
Lokalplanen ligger indenfor udpeget risikoområde mht. skybrud. Tiltag for afhjælpning af oversvømmelsesrisiko fra Strandpromenaden er under etablering. Der vil dog fortsat kunne være en hvis risiko for oversvømmelse i forbindelse med skybrud. Det skal sikres at bygninger og indgange er tilpasset de lokale forhold med risiko for opstuvende regnvand på området.
Jf. retningslinje i KP2017 skal bygherre udarbejde vandhåndteringsplan for området hvor der redegøres for lokal oversvømmelsesrisiko og for hvordan ekstremregn og hverdagsregn bliver håndteret.
Lokalplanen ligger indenfor udpeget risikoområde mht. stormflod. Stormflodsbeskyttelse op til kote 2,6 meter etableres i takt med omdannelse af Nordhavnen og Ringvej Syd. Indtil denne er etableret, er lokalplanen udsat for en oversvømmelseshændelse svarende til en 20 års hændelse i år 2050. Stuegulv skal etableres i minimum kote 2,6 m DVR90. Jf. retningslinje i KP2017 skal bygherre udarbejde vandhåndteringsplan for området.
Der skal forventes højtstående grundvand mellem 0-1 m under terræn.
Kystnærhedszone
Strandpromenaden og dermed lokalplanområdet ligger i kystnært byzoneareal. Området er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø (se screening for miljøvurdering). Af respekt herfor er det tilstræbt at bygge i samme skala som den ældre eksisterende bygningsmasse og med en tilpasset bygningsudformning. Byggeriet langs den nordlige side af Strandpromenaden opføres i 3 etager og med en udnyttet tagflade til ophold, som gør at byggeriet overstiger 8,5 meter. På den sydlige side af Strandpromenaden opføres ligeledes og i overensstemmelse med anden planlægning også byggeri der væsentligt overstiger 8,5 meter.
Med henvisning til ovennævnte forhold vurderes det derfor, at bygningshøjden i denne aktuelle planlægning kan retfærdiggøres og ikke vil have negative konsekvenser for oplevelsen af kystlandskabet.
Visuel påvirkning
Byggeprojektet / lokalplanen er forsøgt indpasset, så der skabes harmoni i forhold til den eksisterende bebyggelse i område. Det har været vigtigt at især højde og tagform mod Strandpromenaden harmonerer med eksisterende bebyggelse (Se under kulturhistorisk bevaringsværdi).
Byggeriet kan eventuelt give skyggevirkninger på nabogrunden mod øst (Strandpromenaden 17). I forhold til den eksisterende bygning, som er placeret bygges der nu helt ud i skel mod nr. 17 i 3 etager. Dette kan medføre at en del af grunden vil blive påført mere skygge end tilfældet er i dag. Der skal i forbindelse med forarbejdet til lokalplanen udarbejdes skyggediagrammer, som belyser at skyggeforholdende ikke giver væsentlige gener på naboejendommen.