464 - 464 - Boliger, Nørrestrands Alle, Horsens
Ikke registreret
464 - 464 - Boliger, Nørrestrands Alle, Horsens
Ikke registreret
I henhold til lovbekendtgørelse nr. 223 af 1. marts 2024 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Lokalplanens formål er,
1.1 at fastlægge områdets anvendelse til boliger i form af åben-lav og tæt-lav bebyggelse,
1.2 at sikre vejadgang og stiforbindelser,
1.3 at sikre parkering,
1.4 at sikre at byggeri opføres i høj arkitektonisk kvalitet med vægt på bebyggelsen indpasning i landskabet.
1.5 at fastlægge bebyggelsens omfang og visuelle udtryk, i form af materiale- og farvevalg,
1.6 at sikre områdets grønne fremtoning,
1.7 at sikre at bebyggelsen indrettes med grønne rekreative arealer samt sikre tilgængelighed til de grønne arealer,
1.8 at øge biodiversitet ved at begrønne med planter, der skaber føde og levesteder for den lokale fauna,
1.9 at sikre klimatilpasning af området ved håndtering af regnvand i åbne blå og grønne strukturer,
1.10 at varetage hensyn til klimatilpasning, gennem bestemmelser om befæstelsesgrader,
1.11 at sikre gode vækstbetingelser for beplantning.
1.12 at fastlægge bestemmelser om terrænregulering under hensyntagen til landskabets karaktertræk.
1.13 at overføre et området fra landzone til byzone.
Formålet med lokalplanen er at danne plangrundlaget for, at der inden for lokalplanområdet kan opføres bebyggelse til boliger i form af åben-lav og tæt-lav bebyggelse.
Bebyggelsens skalamæssige indpasning i landskabet og visuelle udtryk nedtones med bestemmelser om materialer og farveholdning for indpasning i det bakkede landskab. Der søges et visuelt afdæmpet helhedspræg i sammenhæng med den øvrige bebyggelse ved Nørrestrands Alle.
Landskabets karaktertræk som en del af Gedved Bakkelandskab og med sin nære placering til Fiskebæk Ådal fastholdes så vidt muligt og væsentlig terrænregulering skal undgås.
Området klimatilpasses og regnvand håndteres på overfladen. Der etableres et overordnet fælles system af brede grøfter og et bassin med indpasning i det naturlige terræn, som leder regnvandet frem til et regnvandsbassin centralt i lokalplanområdet. Bebyggelse inden for de enkelte delområder afleder hver især regnvand på overfladen ved etablering af grøfter, bede, linjedræn og lignende værktøjer.
Biodiversitet understøttes med begrønning af hjemmehørende træer, buske og urter, som skaber føde og levesteder for den lokale fauna.
2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1, Lokalplanafgrænsning og omfatter matr.nr. 1i Hansted Hgd., Hansted samt matr.nr. 4av og 4er Hansted By, Hansted samt alle parceller, der udstykkes inden for lokalplanområdet efter lokalplanens vedtagelse.
2.2 Lokalplanområdet inddeles i 8 delområder som vist på kortbilag 1A, Lokalplandelområder.
2.3 Lokalplanområdet ligger i landzone. Med vedtagelsen af denne lokalplan overføres delområde 1A, 1B, 2-4 og 7-8 til byzone.
2.4 Delområde 5-6 forbliver i landzone og ændrer først zonestatus ifm. vedtagelse af en ny byggeretsgivende lokalplan.
Ingen yderligere bemærkninger.
3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til boliger i form at tæt-lav og åben-lav bebyggelse samt veje og stier til betjening af boligområdet.
Der henvises til lokalplanens delområder på kortbilag 1A, Lokalplandelområder og kortbilag 3, Fremtidige forhold.
3.2 Delområde 1A og 1B må kun anvendes til grønt areal med beplantning, regnvandsbassin og -grøfter samt veje og stier. Der kan etableres mindre uopvarmede bygninger og anlæg til områdets fælles brug, som shelters, bålhytter, legeredskaber o. lign. Der må ikke etableres opholdsarealer indenfor delområde 1B (støjzone), som vist på kortbilag X.
3.3 Delområderne 2-4 må kun anvendes til boligformål i form af åben-lav bebyggelse såsom almindelige parcelhuse, kompaktparceller og sokkelparceller, som vist på kortbilag X (diagram for grundstørrelser).
3.4 Delområderne 5-6 må kun anvendes til boligformål i form af åben-lav bebyggelse, men forudsætter ny lokalplan.
3.5 Delområderne 7 og 8 må kun anvendes til boligformål i form af tæt-lav bebyggelse som rækkehuse, kædehuse og klyngehuse med tilhørende rekreative fællesarealer og fælles parkering, som vist på kortbilag X (diagram, omfang og placering).
3.6 Eksisterende bebyggelse indenfor delområde 2-4 og 7-8 skal bevares som boligbebyggelse i form af åben-lav eller tæt-lav eller anvendes til et fælleshus for områdets beboere, som vist på kortbilag X.
3.7 Lokalplanområdet skal derudover anvendes til anlæg til regnvandshåndtering. Der kan opføres transformerstationer samt tekniske anlæg til områdets forsyning inden for lokalplanområdet.
Efter Planloven § 56, stk. 4 har man ret til at fortsætte en eksisterende lovlig brug af en ejendom efter vedtagelse af en lokalplan.
Selvom der på ejerens foranledning sker en nedrivning af den eksisterende lovlige bebyggelse, kan bebyggelsen genopføres. Ligeledes kan eksisterende lovlig bebyggelse genopføres efter hændelige begivenheder såsom brand, hærværk eller stormskader, når bebyggelsen genopføres med samme placering og udformning.
Denne ret bortfalder i begge tilfælde, når den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 4. Herefter får lokalplanens bestemmelser virkning for disponering af ejendommen.
Ved etablering af nye forhold, f.eks. ved opførelse af nybyggeri, skal lokalplanens bestemmelser overholdes, jf. planlovens § 18.
Dele af eksisterende bebyggelse indenfor delområde 1 ligger i dag inden for vejbyggelinje, som kan få påvirkning af muligheden for genopførelse og ny bebyggelse.
Kompaktparceller er mindre enkeltliggende enfamiliehuse på små grunde, der defineres som åben-lav bebyggelse. Hvis småbygninger sammenbygges i skel, må boligen ikke være sammenbygget med disse (diagram).
Sokkelparceller består af det areal som huset ligger på, samt eventuelt et mindre areal omkring boligen til eksempelvis en terrasse eller mindre have, hvorved resterende areal omkring boligen udlægges som fælles friareal. Se også §3.
Der skal udlægges arealer til fælles regnvandshåndtering på terræn i lokalplanområdet i overensstemmelse med den samlede vandhåndteringsplan for området. Vandet indtænkes således som en ressource, der kan bidrage til både landskabelige oplevelser og øget biodiversitet i området.
Delområde 5 og 6 fastsættes til åben-lav, da det ligger til grund for beregningen af vandhåndteringen. Delområderne er ikke byggeretsgivende, da de ligger indenfor konsekvenszonen for et dyrehold og forudsætter derfor en ny lokalplan.
4.1 Lokalplanområdet skal udstykkes i princippet som vist på kortbilag 5, Illustrationsplan. Ved udstykning skal det sikres, at alle grunde kan afvande tag-og overfladevand enten til vejareal eller grøft, som vist på kortbilag X, Vandhåndteringsplan.
4.2 Grunde til åben-lav boligbebyggelse må kun udstykkes med en grundstørrelse på mellem 700 m² og 900 m². Kompaktgrunde (åben-lav på små grunde) må kun udstykkes med en grundstørrelse på mellem 550 og 699 m². Åben-lav kan udstykkes som sokkelgrunde, hvor andele af fælles friarealer indenfor det enkelt delområde kan medregnes i mindstegrundstørrelsen for parceller til åben-lav. Andele af veje kan ikke medregnes. Sokkeludstykninger skal udstykkes med et tilhørende areal på terræn jf. bygningsreglementet, som vist på Diagram om udstykning.
4.3 Grunde til tæt-lav boliger må kun udstykkes med en grundstørrelse på mellem 250 m² og 549 m². Tæt-lav kan udstykkes som sokkelgrunde, hvor andele af de fælles friarealer indenfor det enkelte delområde kan medregnes i mindstegrundstørrelsen for parceller til tæt-lav. Andele af veje kan ikke medregnes.
4.4 Eksisterende bebyggelse indenfor delområde 2-4 og 7-8, der skal bevares, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, kan udstykkes.
4.5 Veje, stier, fællesarealer og tekniske anlæg kan udstykkes selvstændigt.
Muligheden for udstykning er medtaget for at tilgodese udstykningslovens §10A i Byggeloven.
Lokalplanen giver mulighed for små grunde både ved tæt-lav og åben-lav byggeri. En kompakt byggeform er mere energivenlig og begrænser det bebyggede areal, så der lægges mere areal ud til fælles friarealer og håndtering af regnvand. Der udstykkes i mindre grunde og i sokkelgrunde, der giver en tæthed i bebyggelsen og en åbenhed i bebyggelsens grønne rum. Der gives mulighed for relativt små grunde, fordi det vurderes at være acceptabelt i en bymæssig sammenhæng og fordi små grunde muliggør store fællesarealer uden at reducere lokalplanområdets udnyttelsesgrad.
Sokkelparceller. Udstykningsregler. Henvis til bygningsreglementet. Diagram der viser udstykningsregler. 2,5 m fra facaden.
Diagram om udstykning.
5.1 Der skal anlægges stiforbindelse gennem området, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold.
5.2 Primære stier, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, skal anlægges med en stibanebredde på minimum 4 m og udføres som fast belægning i asfalt, som vist på kortbilag X, Vej og sti (referencebilleder).
5.3 Sekundære stier (stier fra enklaver til rekreative stier), som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, skal anlægges med en stibanebredde på minimum 2 m og udføres i enten asfalt, belægningssten, grus eller stenmel.
5.4 Rekreative stier (i delområde 1), som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, skal anlægges med en stibanebredde på minimum 2 m og udføres i grus eller stenmel.
Kortbilag: De tre stityper markeres med hver sin farve/stippling.
5.5 Der skal sikres offentlig adgang til alle stier og veje indenfor lokalplanområdet.
5.6 Der skal reserveres areal til primær sti C-D, som vist på kortbilag 3, til fremtidig planlægning øst for området.
5.7 Ved stikrydsninger over hovedvandveje skal der etableres broer i et organisk og let udtryk, der med materialer, skala og form indpasses i det rekreative og landskabelige miljø. Rekreative broer skal udføres i stål og/eller træ, som vist på kortbilag X, Vej og sti (referencebilleder).
5.8 Adgang til lokalplanområdet skal ske fra Nørrestrands Alle, der forlænges ind i lokalplanområdet, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold.
5.9 Lokalplanområdet betjenes af en stamvej, og boligerne af boligveje, der anlægges i overensstemmelse med strukturerne på kortbilag 3, Fremtidige forhold og kortbilag 4, Illustrationsplan.
5.10 Vejadgange til de eksisterende boliger indenfor lokalplanområdet kan omlægges til vejadgange fra Nørrestrands Alle, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold.
5.11 Vej X-X (Stamvej) skal udlægges i en bredde på minimum 19 m, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold og kortbilag 4, Illustrationsplan, med tilstrækkelig oversigt jf. gældende vejregler.
Vejen skal udlægges med følgende tværprofil, som vist på kortbilag X (tværsnit vejprofil):
Ved stamvejen ledes overfladevand i render integreret i vejprofilet, som vist på kortbilag X, tværsnit vejprofil og kortbilag X, Vej og sti (referencebilleder).
5.12 Veje inden for delområde 2-4 og 7-8 (boligveje) skal udlægges i en bredde på minimum 10 m, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold og kortbilag 4, Illustrationsplan, med tilstrækkelig oversigt jf. gældende vejregler.
Vejen skal udlægges med følgende tværprofil, som vist på kortbilag X (tværsnit vejprofil):
Ved boligveje ledes overfladevand i render integreret i vejprofilet, som vist på kortbilag X, tværsnit vejprofil og kortbilag X, Vej og sti (referencebilleder).
5.13 Veje skal udføres i kørefast belægning, som belægningssten, asfalt eller tilsvarende. Undtaget er vejadgange til eksisterende boliger, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, der skal udføres i grus eller stenmel.
5.14 Der skal sikres vejadgang til bassinanlæg, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold. Driftsvejen skal udlægges i en bredde på minimum 4 m, med et center i samme belægning og bredde som den tilstødende rekreative sti og yderligere udlæg i græsarmering.
5.15 Vejadgang til boliger og fælles parkeringspladser skal ske fra boligveje og ikke direkte fra stamvejen.
5.16 Det skal sikres, at 12 m lastbiler kan komme rundt i området sikkert, herunder at de kan standse og parkere sikkert og uden væsentlig gene for fremkommeligheden. Såfremt det bliver nødvendigt at bakke med lastbiler skal der etableres vendeplads i henhold til vejreglerne.
5.17 Vej- og stiprojektet skal i videst muligt omfang tilpasses eksisterende terræn samt redegøre for eventuelle terrænreguleringer (skråningsanlæg langs veje og stier) på tilstødende grunde uden for vejudlæggene.
5.18 Der kan etableres én overkørsel pr. parcelhusgrund i åben-lav boligbebyggelse, hvor maksimalt 30 % af skel mod boligvej kan være overkørsel og de resterende 70 % af skel mod boligvej skal være beplantning. Minimums bredden på en overkørsel kan være 3 meter selvom det overstiger de 30 % af skel mod boligvej. Den maksimale bredde på en overkørsel må være 6 m.
5.19 Ved sokkelgrunde i åben-lav boligbebyggelse kan der etableres én overkørsel med en bredde på minimum 3 m og maksimum 6 m pr. bolig. Alternativt kan der etableres fællesparkering med en overkørsel pr. fællesparkeringsplads.
5.20 Overkørsler skal, hvis dagrenovationen ønskes afhentet på standpladsen på ejendommen, udformes så den overholder de stillede krav jf. Kommunens regulativ for husholdningsaffald.
5.21 Der skal i forbindelse med delområdernes fælles vejudlæg anlægges områder til fælles overdækkede bilvaskepladser, hvor spildevandet ledes til spildevandsledning.
5.22 Såfremt der skal etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger, skal disse etableres med et grønt udtryk og i sammenhæng med vejens plantebed eller rabat (henvis til referencer??).
5.23 Ved krydsningspunkter mellem forskellige vejprofiler og/eller stier, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, skal der etableres en tydelig overgang mellem vej- og stiprofiler i form af belægningsskift, indsnævring, hævet flade og/eller andre hastighedsdæmpende tiltag. Udformningen skal sikre lavere hastighed og øget opmærksomhed på den krydsende cykelsti og/eller at vejens karakter ændres.
Af hensyn til trafiksikkerhed muliggører lokalplanen, at eksisterende boliger indenfor lokalplanområdet, kan få alternativ vejadgang fra Nørrestrands Alle.
Grusindkørsel til gårdene ud mod Gl. Århusvej fremfor at etablere boligvej hele vejen ud til dem - bygge det op på formålsparagrafferne --> at arbejde med det landskabelige udtryk. De ligger i støjbelastede arealer og en af gårdene ligger i vejbyggelinje.
Der skal sikres oversigt ved overkørsler og vejtilslutninger i overensstemmelse med vejreglernes håndbog.
For at sikre sammenhæng med senere planlægning for den resterende del af Nørrestrands området, skal cykelstien etableres således, at den kan føres videre til området øst for Fiskebæk.
Ved vej- og stitilslutninger og i kurver skal der sikres de nødvendige oversigtsarealer jf. gældende vejregler.
Stamvejen udformes med et grønt udtryk, som dels skabes af et sammenhængende plantebed, der adskiller kørebane fra fællessti og trærækker på ydersiden af fællessti.
I bed plantes mindre buske og bunddækkende beplantning og træplantningerne varieres afhængig af den lokale kontekst.
Vejvand ledes via mindre render til større grøfter på yderside af fællesti og trærækker, som også modtager vand fra byggefelter.
På enkelte strækninger vil grøfterne blive dybe – da de skal transportere vand imod det naturlige terræn. Her virker plantebede og trærækker som afstandsgivende ift. køretøjer.
Langs boligveje prioriteres plads til bevaring af eksisterende og plantning af nye træer. Der udlægges rabat til færdsel for bløde trafikanter.
Bestemmelser om overkørsler til parcelhusgrunde har til formål at minimere mængden af befæstet areal ud mod boligveje, for at fremme det grønne udtryk i området.
Grunde med smal vejskel må have en smal overkørsel der giver mulighed for parkering i forlængelse af hinanden.
Vejprojektet skal etableres i overensstemmelse med Vejdirektoratets gældende vejregler. Vejprojekt og færdselsregulerende afmærkning, inkl. belysningsprojekt skal godkendes af Horsens Kommune og Sydøstjyllands Politi, førend der kan udstedes bygge- og udstykningstilladelse.
Ved vejtilslutninger og overkørsler skal der sikres de fornødne oversigtsarealer i overensstemmelse med Vejdirektoratets anvisninger, jf. gældende vejregler. Inden for oversigtsarealerne må der ikke etableres nogen form for beplantning eller faste og løse genstande højere end 80 cm. Forhold vedrørende overkørslernes udformning og opbygning aftales med vejmyndigheden.
Overkørslernes endelige placering og dimensionering/udseende skal aftales med vejmyndigheden. Der skal sikres en smidig og trafiksikker afvikling af trafikken til og fra ejendommene. Hvis det bliver nødvendigt, vil der blive etableret svingbaner, overgangsheller m.v. på Nørrestrands Alle.
Veje og stier er private fællesveje og -stier eller private veje og stier, jf. Privatvejsloven.
Boligveje udformes tilpasset de enkelte klyngers karakteristika.
Langs boligvejene prioriteres plads til bevaring af eksisterende og plantning af nye træer – og der udlægges rabat til færdsel for bløde trafikanter.
Som udgangspunkt ledes overfladevand i render integreret i vejprofilet. Hvor mængder eller strømningsretning kræver det suppleres med grøfter.
For enden af boligvejene etableres bebyggelsen om vendepladser udformet efter klyngens karakteristika.Trafikken organiseres efter lege- og opholdsgade-princip, uden niveauspring og hvor hastigheden dæmpes ved valg af belægning – fx grus.
.Brandveje og tilkørsel for flyttebiler i tætlav klynger integreres i fodgængerstier.
Fælles bilvaskepladser sikrer, at beskidt vaskevand ledes til kloaksystemet. Det er godt at anvende opsamlet regnvand til bilvask, da det ikke indeholder kalk.
6.1 Der må ikke udlægges parkeringspladser langs stamvejen.
6.2 Der skal udlægges parkering på den enkelte ejendom svarende til 2 p-pladser pr. bolig i åben-lav. For boliger ifm. tæt-lav boligbebyggelse skal parkering etableres som fællesparkering svarende til 1,5 p-pladser pr. bolig.
6.3 Indenfor delområde 7-8 kan der etableres delebilsparkeringspladser. 1 delebilsparkeringsplads, kan i opgørelsen af parkeringspladser gøre det ud for 4 almindelige parkeringspladser. Opgørelsen af parkering gælder maksimalt for 2 delebilspladser pr. delområde.
6.4 Fællesparkering skal have et grønt præg, som beskrevet i §10.
6.5 Fællesparkeringspladser skal være græsarmering, undtaget er vej- og manøvreareal og handicapparkering, som kan være belægningssten eller asfalt, som vist på kortbilag X (referencebilleder fra Nørrestrand daginstitutionen). Dette for at sikre et grønt udtryk og medvirke til at nedsive regnvand lokalt ved en permeabel belægning.
6.6 Til tæt-lav boligbebyggelse skal der etableres handicapparkering i henhold til Horsens Kommunes gældende parkeringsnorm.
Der henvises til Horsens Kommunes gældende Parkeringsstrategi.
Under hensyn til bæredygtighedsprincippet for området, minimeres det samlede, belagte areal til parkering.
7.1 Der skal etableres belysning på veje og parkeringspladser i lokalplanområdet. Der skal etableres stibelysning på de primære og sekundære stier. På de primære stier skal belysningen opsættes på master/standere. På de rekreative stier må der ikke opsættes belysning.
7.2 Belysningen må ikke være generende eller blændende for trafikanter eller beboere i området. Belysningen skal være nedadrettet.
7.3 Der skal anvendes ensartet belysningsarmatur i de enkelte delområder.
7.4 Spildevand og regnvand i lokalplanområdet skal separeres, således at al sanitært spildevand ledes ud af området i rørsystem og tilsluttes det offentlige spildevandssystem. Regnvand skal håndteres synligt på overfladen, jf. § 10.
7.5 Der må ikke vaskes biler på veje og parkeringsarealer inden for lokalplanområdet. Hvis der ønskes mulighed for bilvask inden for lokalplanområdet, skal der anlægges minimum 1 overdækket bilvaskeplads i forbindelse med vej- og parkeringsarealer, hvor spildevandet ledes til spildevandsledning.
7.6 Ledninger skal føres under terræn.
7.7 Ledninger til el, antenner og lignende må ikke føres/opsættes på facader.
7.8 Omkring vandledningen vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, friholdes et areal på 2,5 meter på hver side af ledningens midte. Indenfor arealet må der ikke foretages afgravning eller påfyldning uden Horsens Kommunes samtykke. På arealerne må der ikke bebygges, plantes træer eller anbringes langsgående hegn. Tværgående hegn må kun plantes på en sådan måde, som Horsens Kommune måtte godkende. Grøfter til vandhåndtering må ligge ovenpå vandledningen. Såfremt det ikke kan lade sige gøre at etablere en grøft ovenpå vandledningen, må der rørlægges på tværs af ledningen.
7.9 Der skal etableres afskærmning af tekniske installationer og lignende, i form at beklædning i træ eller beplantning. Se i øvrigt § 9 Bebyggelsens udseende.
7.10 Området kan forsynes med kollektivt varmeforsyning.
7.11 Området kan tilsluttes kollektiv vandforsyning.
For at sikre et ensartet udtryk af området, skal der som minimum indenfor hvert byggeretsgivende delområde, anvendes samme belysningstype og lysarmatur/-mast/-pullert.
Vej- og stibelysningen skal være i overensstemmelse med Horsens Kommunes belysningsplan.
Bilvask må kun ske på udlagte bilvaskepladser inden for området, for at sikre, at vandet ledes til spildevandssystemet og ikke til naturbeskyttelse og recipient Nørrestrand.
Bestemmelser om vandledning skal sikre, at der ikke bliver gjort skade på ledningen, og at der er mulighed for adgang til ledningen. Vandledningens dybde varierer, og det er derfor muligt at rørlægge vandhåndteringen det pågældende sted, i tilfælde af at det ikke er muligt at etablere en vandgrøft ovenpå vandledningen i henhold til den krævede respektafstand mellem terræn og top af rør.
Der findes et vandindvindingsanlæg (Jupiter-ID nr. 185723) beliggende Højbovej 16, 8700 Horsens, der forsyner Højbovej 16 og 18 med drikkevand. Den tilhørende boring med DGU nr. 107.883 skal sløjfes efter forskrifterne, før der påbegyndes arbejde på arealerne.
8.1 Alt primær og sekundær bebyggelse skal placeres inden for de på kortbilag 3, Fremtidige forhold, viste byggefelter. (byggefelter der følger delområderne?)
8.2 Der kan uden for byggefelterne placeres bygninger til tekniske anlæg, eksempelvis transformerstationer, pumpestationer, ventilation og lignende.
8.3 Der kan inden for de enkelte delområder etableres følgende antal boligenheder:
8.4 Bebyggelse indenfor de enkelte delområder skal følge principperne for placering og orientering i landskabet vist på kortbilag 4, Illustrationsplan.
8.5 Eksisterende bebyggelse, der på kortbilag 3, Fremtidige forhold, er angivet som bevaringsværdig, skal bevares. Hvis en bevaringsværdig bygning totalskades ved brand eller lignende, kan der alene opføres en ny bygning med
samme udtryk, omfang og placering som den tidligere bygning.
8.6 Bebyggelse må opføres i 1-2 etager.
8.7 Følgende gør sig gældende for bebyggelseshøjden:
Den maksimale bygningshøjde er inkl. alle bygningsdele samt tekniske anlæg og/eller installationer.
8.8 Sekundær bebyggelse som garager og skure med fladt tag må have en højde på maksimum 3,5 m over naturligt terræn. Carporte, skure, orangerier og overdækkede terrasser integreret i den primære bebyggelse må følge de i § 8.9 nævnte bebyggelseshøjder. Garager må ikke integreres i den primære bebyggelse, for at undgå store lukkede facader ud mod boligvejen.
8.10 På skrånende terræn skal bygninger udformes og placeres, så grundens niveauspring optages i bebyggelsen, som vist på kortbilag X (referencebilleder). Der må ikke terrænreguleres mere end +/- 0,50 meter i forhold til eksisterende terræn. Der kan i forbindelse med byggesagsbehandlingen fastlægges et eller flere niveauplaner.
8.11 I forbindelse med anlæg af veje, stier, fælles friarealer og anlæg til regnvandshåndtering, må der reguleres mere end +/- 0,5 m, når landskabsbearbejdningen har til formål at sikre, at lovgivningsmæssige krav kan overholdes, og at en hensigtsmæssig vandafledning kan finde sted.
8.12 Der må ikke etableres støttemur. Terrænregulering skal udføres på en sådan måde, at tilpasninger udføres blødt afrundet mod bygninger, anlæg eller skel mod nabomatrikler.
8.13 Der må ikke ske terrænreguleringer nærmere skel end 1 m fra skel, undtaget vejskel.
8.14 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 30% for åben-lav bebyggelse og 40% for tæt-lav bebyggelse. Andele af veje og fælles friarealer kan ikke medregnes ved beregning af bebyggelsesprocenten. Ved sokkelgrunde kan andele af de fælles friarealer indenfor det enkelte delområde medregnes i bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom. Andele af veje kan ikke medregnes. Se også §4.
8.15 Området må ikke bebygges. Der kan etableres mindre uopvarmede bygninger og anlæg til områdets fælles brug, som shelters, bålhytter, legeredskaber o. lign. Der må ikke etableres opholdsarealer indenfor delområde 1B (støjzone), som vist på kortbilag X.
8.16 Åben-lav bebyggelse må have et fodaftryk på maksimum 220 m2, inkl. sekundær bebyggelse.
8.17 Åben-lav bebyggelse på kompaktgrunde må have et fodaftryk på maksimum 120 m2, inkl. sekundær bebyggelse.
8.18 Facadebyggelinje skal placeres mellem 2 og 5 meter fra boligvejen indenfor det enkelte delområde, som i princippet vist på kortbilag X, (zoom in på klynger).
8.19 Maksimum 50 % af facadebyggelinjen indenfor den enkelte grund mod boligvejen må bebygges. Yderligere bebyggelse bag ved facadebyggelinjen skal placeres minimum 1 meter tilbagetrukket fra facadebyggelinjen.
8.20 Garager, carporte og skure skal placeres ved siden af huset og minimum 1 meter tilbagetrukket fra den primære bebyggelses facadelinje, som i princippet vist på kortbilag X (diagram for grundstørrelser). Undtaget er carporte og skure integreret i den primære bebyggelse. I facadebyggelinjen må ikke etableres carporte og skure, der er integreret i primær bebyggelse, hvis disse alene udgør facaden mod boligvejen, som vist i diagrammet XX (plan og opstalter af go og no-go af carporte ud mod boligvej).
8.21 Tæt-lav bebyggelse må have et fodaftryk på maksimum 100 m2, inkl. sekundær bebyggelse.
8.21. Der skal minimum være 2 sammenbyggede boligenheder og maksimalt 5 sammenbyggede boligenheder.
8.22 Der skal minimum være 5 m mellem hver bygning. Undtaget er skure/depoter.
8.23 Ved bebyggelse med fladt tag skal der ske en variation i facaden på minimum 1,5 meter, i form af forskydning horisontalt og/eller vertikalt, for hver boligenhed, så bebyggelsen opleves varieret. Se diagram Forskydninger i facade.
8.24 Ved længehuse med saddeltage og huse med ensidig taghældning må der maksimum være 3 sammenbyggede boligenheder før der sker en forskydning horisontalt på minimum 1,5 meter, så bebyggelsen opleves varieret.
8.25 Gavlhuse og huse med shedtag skal etableres uden forskydninger.
8.26 Inden for delområdet må der alene opføres sekundær bebyggelse til hver bolig i form af et skur/depot på maksimalt 6 m2 pr. boligenhed. Skure/depoter må maksimalt fylde 1/3 del af den primære bebyggelses facadelængde.
Alternativt kan skure/depoter til den enkelte boligenhed etableres i fælles skure/depoter med et maksimalt fodaftryk på 7 x 5 m. Fælles skure/depoter skal placeres med en afstand på minimum 10 m.
8.27 Der må ikke etableres garager og carporte.
8.28 Der må etableres orangerier, shelters og lignende uopvarmede konstruktioner på fælles friarealer indenfor delområderne 7-8.
8.29 For delområde 2-4 og 7 gælder, at hver enkelt bebyggelse/husstand skal håndtere affald på egen grund med de af Horsens Kommune husstandsudstedte affaldsbeholdere, jf. kravene i affaldsregulativet.
8.30 For delområde 8 gælder, at der enten kan laves separate husstandsløsninger jf. § X.X eller kollektive samleløsninger for flere boliger, som enten nedgravede beholdere eller beholdere på terræn, jf. kravene i affaldsregulativet.
8.31 Kollektive samleløsninger for affald skal være fuldt nedgravede og i metal eller delvist nedgravede/fritstående og med træbeklædning. Kollektive samleløsninger på hjul er også tilladt, men disse skal afskærmes i et affaldsskur (bemærk gældende krav til materialer i § 9).
Vandhåndtering: Langs grøfter kan matrikler strække sig ud over skråningsareal på områder, der ikke anvendes til vandhåndtering.
Der er flere bevaringsværdige bygninger, som sikres bevaret med lokalplanen. Bygninger som gives mulighed for nedrivning, skal SAVE-vurderes i forbindelse med planlægningen.
Bestemmelser om maksimalt fodaftryk for bebyggelse inden for den enkelte parcelhusgrund skal sikre, at bebyggelsen i højere grad opføres i flere etager frem for i ét udstrakt plan. Formålet er at bevare et grønt udtryk i området med betydelige ubebyggede arealer mellem bygningerne. Ved at bebyggelse opføres i flere etager vil facader i højere grad være synlige fra vejen og dermed bidrage til oplevet tryghed i boligområdet.
Bestemmelserne om facadebyggelinje, orientering af bebyggelse og placering af garager og carporte skal sikre et aktivt og trygt gademiljø. Ved at lade boligen — og ikke garagen — være det primære element ud mod boligvejen, skabes facader med liv og visuel kontakt til gaderummet. Dette modvirker lange, lukkede og inaktive forløb langs vejen og understøtter princippet om “øjne på gaden”. Samlet bidrager bestemmelserne til et mere åbent, overskueligt og trygt boligområde.
Bestemmelserne om facadebyggelinje, orientering af bebyggelse og placering af garager og carporte har til formål at sikre en ensartet og tryg rumlig oplevelse langs boligvejene. Ved at placere boligens facade i en afstand på 2–5 meter fra boligvejen og orientere gavlen mod vejen fremstår boligen som den primære bebyggelse i gaderummet. Dette understøtter en klar og læsbar struktur, hvor husene danner aktive og synlige frontmodeller mod vejen.
Placeringen af garager og carporte ved siden af boligen og med et tilbagetræk på mindst 1 meter fra facadelinjen skal forhindre, at sekundære bygninger dominerer gadebilledet. Garager og carporte udgør typisk lukkede og inaktive facader, som kan skabe et utrygt og visuelt passivt gademiljø, hvis de placeres helt ud mod vejen. Ved at sikre, at boligens facade er det element, der møder boligvejen, styrkes oplevelsen af liv, aktivitet og social tilstedeværelse i området.
Samlet set skal bestemmelserne fremme et boligområde, hvor bebyggelsen bidrager til tryghed gennem visuel kontakt mellem boliger og vejarealer, og hvor gaderummene opleves som åbne, overskuelige og beboede. Dette understøtter princippet om “øjne på gaden” og bidrager til et mere inviterende og menneskeligt skalapræget boligmiljø.
Bestemmelserne om facadebyggelinje, orientering af bebyggelse og placering af garager og carporte er udformet for at sikre en klar og funktionel disponering af bebyggelsen i forhold til boligvejene. En facadebyggelinje på 2–5 meter skal skabe en ensartet og veldefineret kant langs vejen, hvor boligen fremstår som den primære bygningsvolumen i gaderummet. Kravet om, at bebyggelsen orienteres med gavlen mod boligvejen, understøtter en struktureret og genkendelig bebyggelseskarakter, som samtidig giver mulighed for visuel kontakt mellem bolig og vejareal.
Placeringen af garager og carporte ved siden af boligen og med et tilbagetræk fra facadelinjen skal sikre, at sekundære bygninger ikke fremstår dominerende i gadebilledet. Garager og carporte udgør typisk lukkede og inaktive facader, og deres tilbagetræk bidrager til at opretholde et aktivt og overskueligt gaderum, hvor boligens facade udgør det primære arkitektoniske element. Dette understøtter et gademiljø med høj visuel transparens og øget oplevet tryghed.
Samlet set skal bestemmelserne sikre en bebyggelsesstruktur, hvor boligfacaderne bidrager til et aktivt og trygt gaderum, og hvor sekundære bygninger ikke forringer områdets visuelle kvalitet eller overskuelighed.
Fodaftryk er for at fremme det grønne. Der er mulighed for at bygge i højden og derved udnytte bebyggelsesprocenten.
Hvis den tilladte befæstelsesgrad overskrides, skal regnvandet for hele matriklen forsinkes, før det tilsluttes det offentlige kloaksystem. Alternativt kan den del af afstrømningen, der udgør overbefæstelsen, håndteres på egen grund gennem nedsivning, fordampning, eller ved forsinkelse og rensning, før det ledes til recipient.
Forsinkelse af regnvand skal etableres efter Horsens Kommunes gældende praksis, og der skal indsendes ansøgning om tilslutningstilladelse til SAMN, inden anlæg etableres.
Der henvises til det enhver tid gældende affaldsregulativ for Horsens Kommune. Der kan laves kollektive samleløsninger til tæt-lav byggeri, men det skal godkendes af affaldsmyndigheden, Horsens Kommune.
Forskydninger i facade.
9.1 Bebyggelsens facader skal opføres i tegl (blank mur), træ eller i en kombination af de nævnte materialer, dog med undtagelse af udestuer, som må udføres i glas. Facader kan begrønnes med klatreplanter og lignende. Facader i tegl må ikke pudses, vandskures eller males.
9.2 Udvendige bygningsdele må ikke udføres i kompositmaterialer eller materialer der imiterer træ, tegl eller beton, herunder fibercementplank.
9.3 Bebyggelse med facader i tegl skal skal have murede gavle. Der må ikke monteres vindskede, sternbræt eller lign. på murede gavle.
9.4 Bebyggelse med facader i træ skal have træbeklædte gavle.
9.5 Trempel skal fremstå som en forlængelse af facade og gavl og ikke en forlængelse af tagmaterialet, som vist i diagrammet Facader ved trempel.
9.6 Sokler må have en maksimal synlig højde på 0,35 m fra terræn. Er det nødvendigt med yderligere sokkelhøjde skal beklædes med facades materiale, så der ikke opstår højde betonsokler.
9.7 Lamper der opsættes på facader, skal være afskærmede og nedadrettede. Udendørs lyskilder skal være afskærmet og nedadrettet så man ikke kan se ind i selve lampen.
9.8 Tage skal udføres med énsidig taghældning (15-25°), som symmetriske sadeltage uden hel-/halvvalm (25-45°), som asymmetriske sadeltage uden hel-/halvvalm, som flade tage (0-5°) eller som shedtage.
Asymmetriske sadeltage og shedtage skal udføres med en minimums hældning på 45° på den ene tagflade og minimum 15° på den anden tagflade, som vist på kortbilag X, Bebyggelsens udseende.
9.9 Der kan etableres udnyttede tagetager samt kviste og ovenlys i taget. Kviste/ovenlys må maksimalt udgøre 1/3 del af tagets længde på den enkelte tagflade.
9.10 Der må ikke etableres altaner og balkoner på bebyggelsen.
9.11 Ovenlysvinduer skal tilpasses tagets og facadens proportioner. Ovenlysvinduer skal placeres harmonisk i tagfladen og må maksimalt bestå af to sammenhængende ovenlysvinduer.
9.12 Der må ikke isættes sammenbygget tag- og facadevindue.
9.13 Bebyggelsens facader skal holdes i en jordfarveskala, som rødlige, brunlige og gullige nuancer.
9.14 Der må ikke ikke anvendes zink, kobber og bly på byggeriets tage og facader, af hensyn til vandmiljøet.
9.15 Tage må udføres i tegl, betontagsten, skifer, tagpap, integrerede solcelletagsten (reference), metal (stål eller aluminium) eller tage begrønnet med sedum. Undtaget er udestuer, som må udføres i glas.
Ved sadeltag og ensidig taghældning skal tagpap udføres med listedækning.
9.16 Tage skal være sorte/grå eller begrønnet med sedum.
9.17 Tag- og facadematerialer må ikke være reflekterende eller blændende. Vinduer, døre, udestuer og drivhuse er undtaget. Der må ikke anvendes glaserede eller ædelengoberede tagsten.
9.18 Der kan i byggerierne indenfor lokalplanområdet anvendes genbrugte byggematerialer.
9.19 Sekundær bebyggelse skal enten være i samme farve og materiale som øvrige facader på den primære boligbebyggelse, eller fremstå i ubehandlet eller malet træ.
9.20 Sekundære bebyggelse med flade tage skal udføres som tage begrønnet med sedum.
9.21 Terrasser skal være indpasset i terrænet. Terrasserne må ikke hæves mere end 0,5 meter over terræn, og må ikke skabe indbliksgener eller fremstå med synlige konstruktioner.
9.22 Elskabe og andre tekniske anlæg skal placeres, så de ikke er til gene for opholdsarealer og stiforbindelser.
9.23 Tekniske anlæg som transformerstationer, pumpestationer og lignende, skal afskærmes med tæt beplantning i form af buske, hække eller lignende.
9.24 Tekniske installationer, som varmepumper, ventilationsanlæg, airconditionenheder og antenner, skal afskærmes og integreres i bygningens design og udformning, på tagflader eller facader.
9.25 Alle tekniske installationer, der kan generere støj, som f.eks. ventilationsanlæg, varmepumper og airconditionenheder skal placeres således, at de ikke genererer resonans eller anden form for lydforurening, der kan påvirke beboernes eller nabobebyggelsernes livskvalitet. Tekniske installationer og anlæg, der kan placeres på loftsarealer eller på anden vis integreres i den primære bebyggelse, skal i udgangspunktet placeres her. Tekniske installationer skal placeres så de ikke genererer støj, der overstiger miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for boligområder med åben-lav eller tæt-lav boligbebyggelse.
9.26 Solceller må kun placeres på eller integreres i tagflader og skal være antirefleksbehandlede. Rammer og solceller skal være sorte. Afstanden mellem ramme og tag må maksimalt være 10 cm. Solceller skal opsættes i større sammenhængende felter i en firkant og følge den påmonterede flades hældning.
9.27 Affaldsløsninger skal afskærmes og må ikke fremstå med signalfarver. Afskærmningen skal have en højde, så der ikke er indblik til affaldscontainerne. Afskærmningen skal harmonere med bebyggelsens arkitektur og materialeholdning. Afskærmningen kan også være tæt beplantning i form af buske, hække eller lignende.
9.28 Kollektive samleløsninger på hjul skal afskærmes i et affaldsskur i træ.
9.29 Der må ikke opstilles affaldsløsninger, herunder også dens evt. afskærmning, i zink, kobber, bly og andre metaller.
9.30 Eksisterende bevaringsværdig bebyggelse, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, skal ved om- og tilbygning fastholde byggeriets byggeskik eller tilbageføres til oprindelig stil. Heriblandt facade- og tagmateriale, farver, sprosseringer, bygningsdetaljer som skorstene, proportioner mm. Der tillades kvalitative forbedringer i forhold til det oprindelige materialevalg og udformning.
Om- og tilbygninger skal godkendes af Horsens Kommune.
9.31 Mindre uopvarmede konstruktioner, så som shelters, overdækninger, legeredskaber og lignende, i delområde 1 og 7-8 jf. § 8.X og § 8.X, skal opføres i enten træ eller andre naturmaterialer. Udlægning af underlag i forbindelse med uopvarmede konstruktioner begrænses til sand, flis og grus/stenmel i naturlige jordfarver (beige, grå og brunlige nuancer).
9.32 Facader mod boligveje skal fremstå med nedskalering af bygningens fremtoning, ved bl.a. detaljering i facader, åbninger, forskydninger, opdeling i mindre bygningskroppe, forskudte planer mm.
9.33 Inden for delområdet skal bebyggelsen etableres som længehuse med sadeltag eller gavlhuse.
9.34 Bebyggelsens udseende skal tilpasse sig det eksisterende gårdbyggeris typologi og understøtte enklaven Gadevangs typologi som et tæt gård-/landsbymiljø, som vist på kortbilag 4, Illustrationsplan og kortbilag 9, Bebyggelsens udseende (referencer, studielandsbyen og Seniorbofællesskabet Agtrup Gårdhuse).
9.35 Skure kan etableres med fladt tag som sedumtag.
9.36 Enkeltstående skure skal etableres med træbeklædning.
9.37 Inden for delområde 8 må maksimalt 50% af den samlede bebyggelse inden for det enkelte delområde etableres med flade tage.
9.38 Indenfor det enkelte delområde skal bebyggelsen etableres med minimum to forskellige tagformer, som f.eks. saddeltag, shedtag, gavlhuse og flade tage.
9.39 Enkeltstående skure skal etableres med træbeklædning.
9.40 Skure med fladt tag skal etableres som sedumtage.
Lokalplanen skal sikre bestemmelser omkring beplantning, mødet med landskabets farver med mere, så den landskabelige påvirkning bliver minimal.
Den fastsatte byggelinje fra vejkant påvirker ikke ny bebyggelse, da den kun berører delområde 1. Vejbyggelinjen kan påvirke eksisterende byggeris mulighed for til- og ombygning samt evt. genopførelse af byggeri. Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte som hidtil. Vejbyggelinjen skal sikre, at bebyggelse placeres med en tilstrækkelig respektafstand fra vejen.
Med sammenbygget tag- og facadevindue menes der et ovenlysvindue, der møder lodret facadevindue som vist på billedet ovenfor (© - COWI).
Bevaringsværdige gårde skal fastholde deres karakter og udtryk som gårdbebyggelser. De bevaringsværdige gårde bliver identitetsgivende bygninger for området og synliggør områdets historiske funktion som landbrugsejendomme. De bevaringsværdige gårde kan transformeres til boliger eller fælles funktioner, som fx forsamlingshus.
Bevaringsværdig bebyggelse, der ligger i vejbyggelinje, kan ved behov for vejudvidelse nedrives.
10.1 Arealer inden for de enkelte byggefelter, der ikke bebygges, befæstes eller anvendes til private eller fælles opholdsarealer, udlægges til rekreativt friareal, så den uplejede natur trækkes op fra naturområdet Nørrestrand, som den fremherskende karakter i området. Befæstede arealer skal minimeres.
10.2 Der skal inden for lokalplanområdet etableres et åbent system på terræn til lokal afledning/håndtering af regnvand, der håndterer både hverdagsregn og skybrud, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold og kortbilag 7A, Vandhåndteringsplan.
10.3 Regnvand fra veje, stier, tage og befæstede arealer skal afledes på overfladen uden gene for naboer og tilsluttes de primære fælles grøfter i lokalplanområdet. De fælles private regnvandsanlæg skal udformes som trug, grøfter, regnbede, lavninger, linjedræn eller lignende anlæg. Der kan undtagelsesvis anvendes rørledninger til underføring af regnvand ved eksempelvis veje, stier eller udledning til primære fælles grøfter, hvis overfladisk afledning ikke er mulig. Principper for vandhåndtering fremgår af kortbilag 7A, Vandhåndteringsplan og 7B, Referencebilleder af vandhåndtering.
10.4 Indenfor delområde 2 og 3 kan udpegede opland aflede til §3 søerne, Nørresø og Søndersø, som vist på kortbilag 7A, Vandhåndtering. Der må kun afledes vand fra stier, tage og befæstede arealer til §3 søerne. Vand fra veje skal ledes i afskærende grøfter til primære fælles grøfter i lokalplanområdet og ikke til §3 søerne, som vist på kortbilag X, tværprofil af veje og stier.
For oplande der leder til §3 søer må der ikke anvendes pesticider, algemiddel og lignende kemikalier, der kan beskadige vandmiljøet.
10.5 Regnvand ledes til centralt bassin. Det centrale bassin skal dimensioneres til tilbageholdelse og rensning af regnvand op til T30, som vist på kortbilag 7, Vandhåndtering.
10.6 Bassiner og grøfter skal udformes med en landskabelig bearbejdning med varierende hældning, jf. §X.X, og beplantes med vildengblanding, så de fremstår som en naturlig del af områdets natur. Der kan anvendes marksten/stensætninger til markering og styring af vandets forløb.
Se reference til vildengblanding på kortbilag 9B, Beplantning. (Nørrestrand II).
10.7 De primære fælles grøfter, som vist på kortbilag 7, Vandhåndteringsplan (husk snit fra schønherr), anlægges med en bundbredde på minimum 0,5 meter og brinker i varierende hældninger samt i varierende bredder og dybder som virkemidler til at skabe et naturligt udtryk. De primære fælles grøfter skal indrettes med et øvre, højereliggende profil med flade brinkhældninger (1:5 - 1:10) til føring af ekstremregn og et smalt nedre tracé med brinkhældninger på maksimalt 1:3 til føring af hverdagsregn, som vist på kortbilag 7, Vandhåndtering (snit fra grøftenotat).
10.8 Følgende befæstelsesgrader er gældende for de to tilladte typologier:
Hvis befæstelsesgraden overskrides, skal der etableres intern forsinkelse i delområdet, inden regnvandet ledes til hovedvandvejene, eller alternativt kan regnvand nedsives i regnbede, grøfter eller trug.
10.9 Ved byggemodning skal der af hensyn til åben regnvandshåndtering fastlægges et punkt og en udledningskote til hver grund for udledning af tag– og overfladevand. (skal denne med i lokalplanen?)
10.10 Drift og vedligehold af det fælles private anlæg skal varetages af et regnvandslaug jf. §12.
10.11 I den østlige del af lokalplanområdet findes 2 mindre søer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Der skal holdes en minimum afstand omkring søerne på 25 m, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, for at sikre dem mod tilstandsændringer. Områderne skal friholdes for bebyggelse.
10.12 Det kuperede terræn i delområde 1 i det nært tilstødende naturbeskyttelsesområde omkring Fiskebæk ligger i sammenhæng med beskyttede overdrev og har derfor stort potentiale for at udvikle sig til beskyttede overdrev. De kuperede arealer kan udlægges som græsningsarealer.
Generelt
10.13 Lokalplanområdet skal fremstå grønt med varierende beplantning som i princippet vist på kortbilag 4, Illustrationsplan og kortbilag X, Beplantning. I forbindelse med projekteringen af området må buske og træer placeres på anden vis, så de ligger hensigtsmæssigt i forhold til byggeri og andre anlæg.
10.14 Der skal etableres beplantning med skiftende tætte og åbne strækninger, så der skabes et varieret forløb og sikres visuelle forbindelser til Horsens by og det omkringliggende landskab, som angivet på kortbilag X, Udsigt til landskabet.
Beplantning skal overholde regler for oversigtsforhold, jf. gældende vejregler.
10.15 Delområde 1 og rekreative friarealer, jf. § 10.1, indenfor delområde 2-4 og 7-8, skal tilplantes med vildengblanding, og skal beplantes med solitære eller grupper af mindre træer og buske i blomstrende og frugtbærende arter. Princip for beplantning med buske og træer ses på kortbilag 9A, Beplantning.
Se reference til vildengblanding, buske og træer på kortbilag 9B, Beplantning. (Nørrestrand II).
10.16 Alle planter, buske og træer skal sikres gode vækstbetingelser.
Træer skal sikres gode vækstvilkår i form af minimum 15 m3 god vækstjord pr. træ (30-50 cm muld og 50-70 cm løsnet mineraljord i dybden), samt at træer i befæstede arealer etableres med rodvenligt bærelag under belægningen.
For træer i befæstede arealer forudsættes et åbent muldbed på min. 1,5 x 1,5 m. For træer i øvrige arealer forudsættes åbne muldbede på min. 15 m2 og en bredde på min 2 m.
10.17 Der må kun plantes og sås træer, buske, græsser og urter som er hjemmehørende i den østjyske region. Der kan for eksempel vælges arter fra det videnskabeligt udarbejdede plantekatalog med 127 hjemmehørende planter, der understøtter biodiversiteten: Strandberg, B., Bruus, M. & Axelsen, J.A. 2021. Plantekatalog. Planter, der understøtter biodiversitet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s. - Teknisk rapport nr. 193. Plantekatalog med 127 hjemmehørende planter, der understøtter biodiversiteten: Strandberg, B., Bruus, M. & Axelsen, J.A. 2021. Plantekatalog. Planter, der understøtter biodiversitet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s. - Teknisk rapport nr. 193. https://dce2.au.dk/pub/TR193.pdf
10.18 Eksisterende beplantning som vist på kortbilag X, Beplantningsplan (udpeg træer omkring eksisterende bebyggelse og flagermustræer, evt. særlig markering af det træ der kan fældes), skal bevares. Det eksisterende træ, der kan fældes. som vist på kortbilag X, Beplantning, skal fældes udenfor ynglesæson.
Vejtræer
10.19 Der skal plantes karaktergivende træer langs både stamvej, boligveje og på parkeringsarealer.
10.20 Langs stamvejen Nørrestrands Alle skal der plantes en allébeplantning med egetræer, som i princippet vist på kortbilag X, beplantningsplan.
10.21 Langs boligveje skal der plantes mindre blomstrende træer i den ene vejside som f.eks. kirsebær, paradisæble, røn eller tjørn.
10.22 Vejtræer skal opstammes så der sikres en frihøjde under trækronen på minimum 2,75 meter i frihøjde, for at sikre oversigtsforhold.
Træer skal placeres under hensyn til regler for oversigtsforhold.
10.23 Hegn kan alene etablere som levende hegn.
10.24 Der må ikke opføres faste hegn inden for lokalplanområdet, bortset fra afskærmning af terrasser i delområde 7-8. Hegnet skal opføres i kontakt til bebyggelsen og maksimalt 3 meter ud fra bebyggelse i maksimalt 1,8 m højde. Faste hegn må kun etableres i træ.
10.25 Levende hegn må maksimalt være 1,8 m høje mod nabogrunde og 1,5 m høje mod boligvej.
10.26 Levende hegn skal være bøg.
10.27 Der må ikke etableres levende hegn mod det åbne landskab, som vist på kortbilag X, Ubebyggede areal (kort med markering af skel, der ikke må beplantes). Der må etableres enkeltstående planter og træer mod det åbne landskab. Det må ikke plantes i række, men skal sættes så det fremstår med en naturlig/tilfældig karakter og ikke fremstår som et hegn.
10.28 I den nordlige del af planområdet ligger et beskyttet dige. Diget med bevoksning skal så vidt muligt bevares, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold. Der gives mulighed for digegennembrug til etablering af grusvej som alternativ vejadgang til den eksisterende bolig nord for diget samt ved etablering af cykelsti i forbindelse med fremtidig planlægning. Der skal opretholdes en bufferzone på mindst 5 m fra diget til bebyggelse, belægning og ny beplantning.
10.29 Minimum 50% af arealet foran den primære bebyggelses facade mod boligvejen inden for den enkelte grund skal beplantes og fremstå som en grøn forhave. Se diagram Grønne forhaver.
10.30 Der skal plantes karaktergivende træer på parkeringsarealerne efter grupper på maks. 5 parkeringspladser som vist på kortbilag X, Beplantning på parkeringsareal og kortbilag X (referencebillede fra Nørrestrand Institution). Træerne skal have en fri rodzone i en radius på 1 meter fra træets stamme. Rodzonen friholdes for belægning, men kan tilplantes.
10.31 Parkeringspladser skal være græsarmering. Undtaget er kørebaner og handicapparkeringspladser.
10.32 Fællesparkeringsplads i delområde 7 skal etableres med tæt, levende hegn som afskærmning mod lysgener for omkringliggende boliger. Hegnet skal etableres under hensyntagen til oversigtsforhold.
10.33 Der skal etableres permanente bede med stauder, inden for hvert delområde, af stor artsvariation (minimum 5 forskellige arter). Ved nyanlæg bør overvejende plantes insektvenlige, hjemmehørende arter, med stor artsvariation og lang blomstringssæson. Staudebedet bør etableres med mindst 10 planter pr. m2. Herved forventes det, at planterne dækker jorden efter max 2 år, som princippet vist på kortbilag 9C, Beplantning (evt. tilrettet).
10.34 Der skal etableres beplantning i form af mindre buske, inden for hvert delområde, og forskellige arter. Ved nyanlæg bør overvejende plantes insektvenlige hjemmehørende arter med høj artsvariation og et plantetal, så busketter og krat slutter tæt og dækker jorden i løbet af 2-3 år, som princippet vist på kortbilag 9C, Beplantning (evt. tilrettet). Plantetal 1,5-3 planter/m2 afhængigt af arter. For at give planterne de nødvendige vækstvilkår bør der for hver plante være en rodvækstzone på mindst 40 cm ud fra bygningens fundament, 1 m i bredden og min. 50 cm i dybden.
Diagram om grønne forhaver. (OBS link)
Beplantning langs stamvejen etableres med skiftende tæt og luftig udtryk, der skaber et varieret forløb langs stamvejen og understreger sigtelinjer til Horsens by og landskabet, jf. Udviklingsplanen for Nørrestrand.
Bestemmelser om levende hegn skal understøtte områdets karakter som et naturområde. Bestemmelser om højde på levende hegn skal medvirke til fællesskab, tryghed og synlighed mod boligvej.
For at sikre sammenhængen med det åbne landskab, der hvor bebyggelse vender ud mod. Noget om grænsen til det åbne land.
Ved §3 søer: Naturtilstand skal som udgangspunkt opretholdes.
Byudvikling med befæstelse vil forøge tilstrømningen til søer. Der vil derfor være behov for afskærende grøfter for opretholdelse af nuværende naturtilstand.
Den præcise placering af disse grøfter skal afklares med Horsens Kommunes Naturteam i forbindelse med det videre arbejde – da Naturteamet har ytret ønske om tilstrømning af vand til søerne.
For opretholdelse af vandkvaliteten er det aftalt at afskærende grøfter placeres så vejvand ikke ledes til søerne.
For oplande, der leder til §3 søer, skal der på hver matrikel tinglyses en servitut ift. sikring af vandkvalitet.
Det våde bassin skal udføres med tæt bund og sider, da grundvand formodes at stå ca. 1-1,5 m under eksisterende terræn. Det tørre østlige bassin anbefales udført uden membran.
OBS jordbalance ifm. afgravning til grøfter og bassiner.
Landskab og beplantning
I lokalplanområdet er naturen en integreret del af byen. Derfor skal 40 % af lokalplanens samlede areal udlægges til grønne områder. Både i den store skala i form af grønne områder, der fungerer som strukturerende elementer og i den lille skala i form af konkrete rekreative, by- og gaderum, hvor vand og natur spiller en aktiv rolle. Lokalplanområdets blå struktur med åben regnvandshåndtering i render, trug og bassiner tilgodeser både natur og oplevelser i områdets rekreative rum. Lokalplanområdet ligger i et landskab, der er let bølget og er orienteret mod syd og vest. Landskabet, områdets naturværdi og vandets strømningsveje har været afgørende for den overordnede strukturering af området. Det grønne og blå har hovedvægten, hvor infrastrukturen og bebyggelsesstrukturen underordner sig disse.
I områdets østlige del ligget et naturligt højdepunkt i landskabet. Højdepunktet danner rammen for den omkringliggende bebyggelsesstruktur, hvor selve højdepunktet friholdes for bebyggelse.
Der er findes §3 områder inden for projektarealet. Der er en beskyttet sø samt et moseområde i den sydvestlige hjørne af projektarealet. Disse skal sikres mod tilstandsændringer og kan ikke indgå i arealer, der ønskes bebyggede eller anvendt til anden arealanvendelse.
Vandhåndtering
Lokalplanområdet skal udvikles som et boligområde, hvor bæredygtighed og klimahensyn, i særlig grad håndtering af regnvand- er indarbejdet i områdets funktion og udformning.
I forbindelse med byggemodning af området etableres et system, der delvist kan nedsive overfladevand, delvist kan opmagasinere regnvand og lede kraftig regnvand og skybrud til Nørrestrand. Regnvandsløsningen udarbejdes ud fra en række formål, der både tilgodeser kapacitet og afledningen, men også bidrager til at skabe spændende og rekreative rum i natur og boligområderne med landskabeligt udformede forsinkelsesbassiner, afvandingskanaler og beplantning.
Terræn
På grunde med skrånende terræn kan der i forbindelse med byggesagsbehandlingen fastlægges et eller flere niveauplaner med henblik på at bebyggelsen tilpasses terrænet. På grunde med hældende terræn kan etableres forskudte niveauer.
Sigtelinjer
Området vil danne ankomst til Horsens by fra nord. Området ligger højt og der er et stort udsyn fra Gl. Århusvej til Horsens by med pejlemærkerne VIA, FÆNGSLET og Forum Horsens.
På baggrund heraf skal der sikres sigtelinjer i området, så kig til den eksisterende by fra både Gl. Århusvej og lokalplanområdet bevares.
Beplantning
Træer giver karakter til et område, skaber læ og rum, og kan anvendes til at markere særlige kig og landskabelige forhold. Samtidig kan træer og buske bidrage med bær, nødder og frugter, der er spiselige både for mennesker og fugle.
Mod den stærkt trafikerede Gl. Århusvej etableres et grønt bælte med mindre grupper af lav beplantning og mindre grupper af træer.
Ny bebyggelse inden for hvert enkelt delområde må ikke tages i brug før:
11.1 at bebyggelsen er tilsluttet kloakanlæg,
11.2 at veje, interne stier samt parkeringsarealer med beplantning inden for det enkelte delområde er etableret, jf. §§ 5.X, 6.X og 10.X,
11.3 at den primære sti A-B er etableret i forbindelse med ibrugtagning af delområde 3 og den primære sti C-D er etableret i forbindelse med ibrugtagning af delområde 8,
11.4 at opholdsarealer, rekreative friarealer og stier er anlagt, jf. §§ 5.X og 10.X, inden for det pågældende delområde og tilstødende areal i delområde 1, som vist på kortbilag X, etablering af rekreative friarealer,
11.5 at der er etableret de nødvendige anlæg til håndtering af regnvand på overfladen inden for lokalplanområdet og at disse er beplantet, jf. § 10.X, og tilhørende stier og driftsvej er etableret, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold.
Før bebyggelsen kan tages i brug af beboere skal de forhold, der er henvist til i disse paragraffer være etableret. Dette er med til at sikre, at området tages i brug som et veletableret og imødekommende område for de nye beboere.
Ledningsarbejder til regnvandshåndtering under byggeriets opførelse betragtes som midlertidige, og skal fjernes inden ibrugtagning.
12.1 Der skal oprettes en grundejerforening for hver af delområderne 2,3,4, 7 og 8. Der medlemspligt for samtlige grundejere indenfor de enkelte delområder.
12.2 Grundejerforeningerne varetager grundejernes fælles opgaver, herunder drift, vedligeholdelse og fornyelse af boligveje, stier, fælles friarealer, indenfor de enkelte delområder og tilstødende rekreative friareal i delområde 1, som vist på kortbilag X, etablering af rekreative friarealer.
12.3 Grundejerforeningerne er berettiget og forpligtet til vederlagsfrit at tage skøde på anlagte veje, stier, fællesanlæg og grønne arealer indenfor de enkelte delområder.
12.4 Grundejerforeningerne skal oprettes, når Horsens Kommune kræver det.
12.5 Grundejerforeningerne skal efter krav fra Horsens Kommune optage grundejere fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med én eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger.
12.6 Vedtægter og vedtægtsændringer skal godkendes af Horsens Kommune.
12.7 Der skal oprettes et regnvandslaug for hver af delområderne 2,3,4, 7 og 8. Der medlemspligt for samtlige grundejere indenfor de enkelte delområder.
12.8 Regnvandslauget varetager grundejernes fælles opgaver, herunder drift, vedligeholdelse og fornyelse fælles private anlæg til regnvand inkl. åbne regnvandsgrøfter/-render indenfor de enkelte delområder og tilstødende rekreative friareal i delområde 1??.
12.9 Regnvandslauget håndterer regnvand fra den enkelte grundejers matrikel og fra private fællesveje hen til hvor regnvandet håndteres af forsyningsvirksomheden.
12.10 Horsens Kommune kan til enhver tid kræve regnvandslaug oprettet for hele eller dele af området og med alle eller udvalgte opgaver.
12.11 Regnvandslaugene skal efter krav fra Horsens Kommune optage grundejere fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med én eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger.
12.12 Vedtægter og vedtægtsændringer skal godkendes af Horsens Kommune.
12.13 Vedligehold af regnvandsbassinerne og overløb hertil påhviler forsyningsvirksomheden.
Ingen bestemmelser.
Der er udarbejdet en servitutundersøgelse af lokalplanområdet. Indenfor lokalplanens område er der tinglyst en række servitutter, herunder flere ledningsstræk, som skal håndteres i forbindelse med projekterne, eller som bør aflyses ved lokalplanens endelige vedtagelse. Der er ingen af de tinglyste servitutter, der kan aflyses med henvisning til Planlovens § 15, stk. 2 nr. 24.
Der henvises til yderligere beskrivelse af tinglyste rettigheder i afsnittet Servitutter under Tilladelser fra andre myndigheder.
Der er tinglyst en offentlig retlig servitut om 20 m byggelinjer, hertil 1,5 gange højdeforskel + 1 m i passagetillæg langs med Gl. Århusvej. Byggelinjerne skal respekteres ved bebyggelse af området. Påtaleberettiget: Horsens Kommune.
Vandledning.
Det er ejere og bygherres eget ansvar at sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder.
Lodsejer/bygherre er selv forpligtet til at indhente digitale data eller andre nøjagtige oplysninger om ledningernes og parallelbyggelinjens placering samt deklarationsbestemmelserne nøjagtige ordlyd som forudsætning for projektering af bygge- og anlægsarbejder. Ligeledes skal bygherre levere disse data til brug for byggesagsbehandling, dersom bygningsmyndigheden kræver det.
15.1 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er
omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
15.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.
15.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.