464 - 464 - Boliger, Nørrestrands Alle, Horsens
Ikke registreret
464 - 464 - Boliger, Nørrestrands Alle, Horsens
Ikke registreret
I henhold til lovbekendtgørelse nr. 223 af 1. marts 2024 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Lokalplanens formål er,
1.1 at fastlægge områdets anvendelse til boliger i form af åben-lav og tæt-lav bebyggelse,
1.2 at sikre vejadgang og stiforbindelser,
1.3 at sikre parkering,
1.4 at sikre at byggeri opføres i høj arkitektonisk kvalitet med vægt på bebyggelsen indpasning i landskabet.
1.5 at fastlægge bebyggelsens omfang og visuelle udtryk, i form af materiale- og farvevalg,
1.6 at sikre områdets grønne fremtoning,
1.7 at sikre at bebyggelsen indrettes med grønne rekreative arealer samt sikre tilgængelighed til de grønne arealer,
1.8 at øge biodiversitet ved at begrønne med planter, der skaber føde og levesteder for den lokale fauna,
1.9 at sikre klimatilpasning af området ved håndtering af regnvand i åbne blå og grønne strukturer,
1.10 at varetage hensyn til klimatilpasning, gennem bestemmelser om befæstelsesgrader,
1.11 at sikre gode vækstbetingelser for beplantning.
1.12 at fastlægge bestemmelser om terrænregulering under hensyntagen til landskabets karaktertræk.
1.13 at overføre et området fra landzone til byzone.
Formålet med lokalplanen er at danne plangrundlaget for, at der inden for lokalplanområdet kan opføres bebyggelse til boliger i form af åben-lav og tæt-lav bebyggelse.
Bebyggelsens skalamæssige indpasning i landskabet og visuelle udtryk nedtones med bestemmelser om materialer og farveholdning for indpasning i det bakkede landskab. Der søges et visuelt afdæmpet helhedspræg i sammenhæng med den øvrige bebyggelse ved Nørrestrands Alle.
Landskabets karaktertræk som en del af Gedved Bakkelandskab og med sin nære placering til Fiskebæk Ådal fastholdes så vidt muligt og væsentlig terrænregulering skal undgås.
Området klimatilpasses og regnvand håndteres på overfladen. Der etableres et overordnet fælles system af brede grøfter og et bassin med indpasning i det naturlige terræn, som leder regnvandet frem til et regnvandsbassin centralt i lokalplanområdet. Bebyggelse inden for de enkelte delområder afleder hver især regnvand på overfladen ved etablering af grøfter, bede, linjedræn og lignende værktøjer.
Biodiversitet understøttes med begrønning af hjemmehørende træer, buske og urter, som skaber føde og levesteder for den lokale fauna.
2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1, Lokalplanafgrænsning og omfatter matr.nr. 1i Hansted Hgd., Hansted samt matr.nr. 4av og 4er Hansted By, Hansted samt alle parceller, der udstykkes inden for lokalplanområdet efter lokalplanens vedtagelse.
2.2 Lokalplanområdet inddeles i 8 delområder som vist på kortbilag 1A, Lokalplandelområder.
2.3 Lokalplanområdet ligger i landzone. Med vedtagelsen af denne lokalplan overføres delområde 1A, 1B, 2-4 og 7-8 til byzone.
2.4 Delområde 5-6 forbliver i landzone og ændrer først zonestatus ifm. vedtagelse af en ny byggeretsgivende lokalplan.
Ingen yderligere bemærkninger.
3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til boliger i form at tæt-lav og åben-lav bebyggelse samt veje og stier til betjening af boligområdet.
Der henvises til lokalplanens delområder på kortbilag 1A, Lokalplandelområder og kortbilag 3, Fremtidige forhold.
3.2 Delområde 1A og 1B må kun anvendes til grønt areal med beplantning, regnvandsbassin og -grøfter samt veje og stier. Der kan etableres mindre uopvarmede bygninger og anlæg til områdets fælles brug, som shelters, bålhytter, legeredskaber o. lign. Der må ikke etableres opholdsarealer indenfor delområde 1B (støjzone), som vist på kortbilag X.
3.3 Delområderne 2-4 må kun anvendes til boligformål i form af åben-lav bebyggelse såsom almindelige parcelhuse, kompaktparceller og sokkelparceller, som vist på kortbilag X (diagram for grundstørrelser).
3.4 Delområderne 5-6 må kun anvendes til boligformål i form af åben-lav bebyggelse, men forudsætter ny lokalplan.
3.5 Delområderne 7 og 8 må kun anvendes til boligformål i form af tæt-lav bebyggelse som rækkehuse, kædehuse og klyngehuse med tilhørende rekreative fællesarealer og fælles parkering, som vist på kortbilag X (diagram, omfang og placering).
3.6 Eksisterende bebyggelse indenfor delområde 2-4 og 7-8 skal bevares som boligbebyggelse i form af åben-lav eller tæt-lav eller anvendes til et fælleshus for områdets beboere, som vist på kortbilag X.
3.7 Lokalplanområdet skal derudover anvendes til anlæg til regnvandshåndtering. Der kan opføres transformerstationer samt tekniske anlæg til områdets forsyning inden for lokalplanområdet.
Efter Planloven § 56, stk. 4 har man ret til at fortsætte en eksisterende lovlig brug af en ejendom efter vedtagelse af en lokalplan.
Selvom der på ejerens foranledning sker en nedrivning af den eksisterende lovlige bebyggelse, kan bebyggelsen genopføres. Ligeledes kan eksisterende lovlig bebyggelse genopføres efter hændelige begivenheder såsom brand, hærværk eller stormskader, når bebyggelsen genopføres med samme placering og udformning.
Denne ret bortfalder i begge tilfælde, når den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 4. Herefter får lokalplanens bestemmelser virkning for disponering af ejendommen.
Ved etablering af nye forhold, f.eks. ved opførelse af nybyggeri, skal lokalplanens bestemmelser overholdes, jf. planlovens § 18.
Dele af eksisterende bebyggelse indenfor delområde 1 ligger i dag inden for vejbyggelinje, som kan få påvirkning af muligheden for genopførelse og ny bebyggelse.
Kompaktparceller er mindre enkeltliggende enfamiliehuse på små grunde, der defineres som åben-lav bebyggelse. Hvis småbygninger sammenbygges i skel, må boligen ikke være sammenbygget med disse (diagram).
Sokkelparceller består af det areal som huset ligger på, samt eventuelt et mindre areal omkring boligen til eksempelvis en terrasse eller mindre have, hvorved resterende areal omkring boligen udlægges som fælles friareal. Se også §3.
Der skal udlægges arealer til fælles regnvandshåndtering på terræn i lokalplanområdet i overensstemmelse med den samlede vandhåndteringsplan for området. Vandet indtænkes således som en ressource, der kan bidrage til både landskabelige oplevelser og øget biodiversitet i området.
4.1 Lokalplanområdet skal udstykkes i princippet som vist på kortbilag 5, Illustrationsplan. Ved udstykning skal det sikres, at alle grunde kan afvande tag-og overfladevand enten til vejareal eller grøft, som vist på kortbilag X, Vandhåndteringsplan.
4.2 Grunde til åben-lav boligbebyggelse må kun udstykkes med en grundstørrelse på mellem 700 m² og 900 m². Kompaktgrunde (åben-lav på små grunde) må kun udstykkes med en grundstørrelse på mellem 550 og 699 m². Åben-lav kan udstykkes som sokkelgrunde, hvor andele af fælles friarealer indenfor det enkelt delområde kan medregnes i mindstegrundstørrelsen for parceller til åben-lav. Andele af veje kan ikke medregnes. Sokkeludstykninger skal udstykkes med et tilhørende areal på terræn jf. bygningsreglementet, som vist på Diagram om udstykning.
4.3 Grunde til tæt-lav boliger må kun udstykkes med en grundstørrelse på mellem 250 m² og 549 m². Tæt-lav kan udstykkes som sokkelgrunde, hvor andele af de fælles friarealer indenfor det enkelte delområde kan medregnes i mindstegrundstørrelsen for parceller til tæt-lav. Andele af veje kan ikke medregnes.
4.4 Eksisterende bebyggelse indenfor delområde 2-4 og 7-8, der skal bevares, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, kan udstykkes.
4.5 Veje, stier, fællesarealer og tekniske anlæg kan udstykkes selvstændigt.
Muligheden for udstykning er medtaget for at tilgodese udstykningslovens §10A i Byggeloven.
Lokalplanen giver mulighed for små grunde både ved tæt-lav og åben-lav byggeri. En kompakt byggeform er mere energivenlig og begrænser det bebyggede areal, så der lægges mere areal ud til fælles friarealer og håndtering af regnvand. Der udstykkes i mindre grunde og i sokkelgrunde, der giver en tæthed i bebyggelsen og en åbenhed i bebyggelsens grønne rum. Der gives mulighed for relativt små grunde, fordi det vurderes at være acceptabelt i en bymæssig sammenhæng og fordi små grunde muliggør store fællesarealer uden at reducere lokalplanområdets udnyttelsesgrad.
Sokkelparceller. Udstykningsregler. Henvis til bygningsreglementet. Diagram der viser udstykningsregler. 2,5 m fra facaden.
Diagram om udstykning.
5.1 Der skal anlægges stiforbindelse gennem området, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold.
5.2 Primære stier, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, skal anlægges med en stibanebredde på minimum 4 m og udføres som fast belægning i asfalt, som vist på kortbilag X, Vej og sti (referencebilleder).
5.3 Sekundære stier (stier fra enklaver til rekreative stier), som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, skal anlægges med en stibanebredde på minimum 2 m og udføres i enten asfalt, belægningssten, grus eller stenmel.
5.4 Rekreative stier (i delområde 1), som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, skal anlægges med en stibanebredde på minimum 2 m og udføres i grus eller stenmel.
Kortbilag: De tre stityper markeres med hver sin farve/stippling.
5.5 Der skal sikres offentlig adgang til alle stier og veje indenfor lokalplanområdet.
5.6 Der skal reserveres areal til primær sti C-D, som vist på kortbilag 3, til fremtidig planlægning øst for området.
5.7 Ved stikrydsninger over hovedvandveje skal der etableres broer i et organisk og let udtryk, der med materialer, skala og form indpasses i det rekreative og landskabelige miljø. Rekreative broer skal udføres i stål og/eller træ, som vist på kortbilag X, Vej og sti (referencebilleder).
5.8 Adgang til lokalplanområdet skal ske fra Nørrestrands Alle, der forlænges ind i lokalplanområdet, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold.
5.9 Lokalplanområdet betjenes af en stamvej, og boligerne af boligveje, der anlægges i overensstemmelse med strukturerne på kortbilag 3, Fremtidige forhold og kortbilag 4, Illustrationsplan.
5.10 Vejadgange til de eksisterende boliger indenfor lokalplanområdet kan omlægges til vejadgange fra Nørrestrands Alle, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold.
5.11 Vej X-X (Stamvej) skal udlægges i en bredde på minimum 19 m, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold og kortbilag 4, Illustrationsplan, med tilstrækkelig oversigt jf. gældende vejregler.
Vejen skal udlægges med følgende tværprofil, som vist på kortbilag X (tværsnit vejprofil):
Ved stamvejen ledes overfladevand i render integreret i vejprofilet, som vist på kortbilag X, tværsnit vejprofil og kortbilag X, Vej og sti (referencebilleder).
5.12 Veje inden for delområde 2-4 og 7-8 (boligveje) skal udlægges i en bredde på minimum 10 m, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold og kortbilag 4, Illustrationsplan, med tilstrækkelig oversigt jf. gældende vejregler.
Vejen skal udlægges med følgende tværprofil, som vist på kortbilag X (tværsnit vejprofil):
Ved boligveje ledes overfladevand i render integreret i vejprofilet, som vist på kortbilag X, tværsnit vejprofil og kortbilag X, Vej og sti (referencebilleder).
5.13 Veje skal udføres i kørefast belægning, som belægningssten, asfalt eller tilsvarende. Undtaget er vejadgange til eksisterende boliger, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, der skal udføres i grus eller stenmel.
5.14 Der skal sikres vejadgang til bassinanlæg, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold. Driftsvejen skal udlægges i en bredde på minimum 4 m, med et center i samme belægning og bredde som den tilstødende rekreative sti og yderligere udlæg i græsarmering.
5.15 Vejadgang til boliger og fælles parkeringspladser skal ske fra boligveje og ikke direkte fra stamvejen.
5.16 Det skal sikres, at 12 m lastbiler kan komme rundt i området sikkert, herunder at de kan standse og parkere sikkert og uden væsentlig gene for fremkommeligheden. Såfremt det bliver nødvendigt at bakke med lastbiler skal der etableres vendeplads i henhold til vejreglerne.
5.17 Vej- og stiprojektet skal i videst muligt omfang tilpasses eksisterende terræn samt redegøre for eventuelle terrænreguleringer (skråningsanlæg langs veje og stier) på tilstødende grunde uden for vejudlæggene.
5.18 Der kan etableres én overkørsel pr. parcelhusgrund i åben-lav boligbebyggelse, hvor maksimalt 30 % af skel mod boligvej kan være overkørsel og de resterende 70 % af skel mod boligvej skal være beplantning. Minimums bredden på en overkørsel kan være 3 meter selvom det overstiger de 30 % af skel mod boligvej. Den maksimale bredde på en overkørsel må være 6 m.
5.19 Ved sokkelgrunde i åben-lav boligbebyggelse kan der etableres én overkørsel med en bredde på minimum 3 m og maksimum 6 m pr. bolig. Alternativt kan der etableres fællesparkering med en overkørsel pr. fællesparkeringsplads.
5.20 Overkørsler skal, hvis dagrenovationen ønskes afhentet på standpladsen på ejendommen, udformes så den overholder de stillede krav jf. Kommunens regulativ for husholdningsaffald.
5.21 Der skal i forbindelse med delområdernes fælles vejudlæg anlægges områder til fælles overdækkede bilvaskepladser, hvor spildevandet ledes til spildevandsledning.
5.22 Såfremt der skal etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger, skal disse etableres med et grønt udtryk og i sammenhæng med vejens plantebed eller rabat (henvis til referencer??).
5.23 Ved krydsningspunkter mellem forskellige vejprofiler og/eller stier, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, skal der etableres en tydelig overgang mellem vej- og stiprofiler i form af belægningsskift, indsnævring, hævet flade og/eller andre hastighedsdæmpende tiltag. Udformningen skal sikre lavere hastighed og øget opmærksomhed på den krydsende cykelsti og/eller at vejens karakter ændres.
Af hensyn til trafiksikkerhed muliggører lokalplanen, at eksisterende boliger indenfor lokalplanområdet, kan få alternativ vejadgang fra Nørrestrands Alle.
Grusindkørsel til gårdene ud mod Gl. Århusvej fremfor at etablere boligvej hele vejen ud til dem - bygge det op på formålsparagrafferne --> at arbejde med det landskabelige udtryk. De ligger i støjbelastede arealer og en af gårdene ligger i vejbyggelinje.
Der skal sikres oversigt ved overkørsler og vejtilslutninger i overensstemmelse med vejreglernes håndbog.
For at sikre sammenhæng med senere planlægning for den resterende del af Nørrestrands området, skal cykelstien etableres således, at den kan føres videre til området øst for Fiskebæk.
Ved vej- og stitilslutninger og i kurver skal der sikres de nødvendige oversigtsarealer jf. gældende vejregler.
Langs boligveje prioriteres plads til bevaring af eksisterende og plantning af nye træer. Der udlægges rabat til færdsel for bløde trafikanter.
Bestemmelser om overkørsler til parcelhusgrunde har til formål at minimere mængden af befæstet areal ud mod boligveje, for at fremme det grønne udtryk i området.
Grunde med smal vejskel må have en smal overkørsel der giver mulighed for parkering i forlængelse af hinanden.
Vejprojektet skal etableres i overensstemmelse med Vejdirektoratets gældende vejregler. Vejprojekt og færdselsregulerende afmærkning, inkl. belysningsprojekt skal godkendes af Horsens Kommune og Sydøstjyllands Politi, førend der kan udstedes bygge- og udstykningstilladelse.
Ved vejtilslutninger og overkørsler skal der sikres de fornødne oversigtsarealer i overensstemmelse med Vejdirektoratets anvisninger, jf. gældende vejregler. Inden for oversigtsarealerne må der ikke etableres nogen form for beplantning eller faste og løse genstande højere end 80 cm. Forhold vedrørende overkørslernes udformning og opbygning aftales med vejmyndigheden.
Overkørslernes endelige placering og dimensionering/udseende skal aftales med vejmyndigheden. Der skal sikres en smidig og trafiksikker afvikling af trafikken til og fra ejendommene. Hvis det bliver nødvendigt, vil der blive etableret svingbaner, overgangsheller m.v. på Nørrestrands Alle.
Veje og stier er private fællesveje og -stier eller private veje og stier, jf. Privatvejsloven.
Fælles bilvaskepladser sikrer, at beskidt vaskevand ledes til kloaksystemet. Det er godt at anvende opsamlet regnvand til bilvask, da det ikke indeholder kalk.
6.1 Der må ikke udlægges parkeringspladser langs stamvejen.
6.2 Der skal udlægges parkering på den enkelte ejendom svarende til 2 p-pladser pr. bolig i åben-lav. For boliger ifm. tæt-lav boligbebyggelse skal parkering etableres som fællesparkering svarende til 1,5 p-pladser pr. bolig.
6.3 Fællesparkering skal have et grønt præg, som beskrevet i §10.
6.4 Fællesparkeringspladser skal være græsarmering, undtaget er vej- og manøvreareal og handicapparkering, som kan være belægningssten eller asfalt, som vist på kortbilag X (referencebilleder fra Nørrestrand daginstitutionen). Dette for at sikre et grønt udtryk og medvirke til at nedsive regnvand lokalt ved en permeabel belægning.
6.5 Til tæt-lav boligbebyggelse skal der etableres handicapparkering i henhold til Horsens Kommunes gældende parkeringsnorm.
Der henvises til Horsens Kommunes gældende Parkeringsstrategi.
Under hensyn til bæredygtighedsprincippet for området, minimeres det samlede, belagte areal til parkering.
7.1 Der skal etableres belysning på veje og parkeringspladser i lokalplanområdet. Der skal etableres stibelysning på de primære og sekundære stier. På de primære stier skal belysningen opsættes på master/standere. På de rekreative stier må der ikke opsættes belysning.
7.2 Belysningen må ikke være generende eller blændende for trafikanter eller beboere i området. Belysningen skal være nedadrettet.
7.3 Der skal anvendes ensartet belysningsarmatur i de enkelte delområder.
7.4 Spildevand og regnvand i lokalplanområdet skal separeres, således at al sanitært spildevand ledes ud af området i rørsystem og tilsluttes det offentlige spildevandssystem. Regnvand skal håndteres synligt på overfladen, jf. § 10.
7.5 Der må ikke vaskes biler på veje og parkeringsarealer inden for lokalplanområdet. Hvis der ønskes mulighed for bilvask inden for lokalplanområdet, skal der anlægges minimum 1 overdækket bilvaskeplads i forbindelse med vej- og parkeringsarealer, hvor spildevandet ledes til spildevandsledning.
7.6 Ledninger skal føres under terræn.
7.7 Ledninger til el, antenner og lignende må ikke føres/opsættes på facader.
7.8 Omkring vandledningen vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, friholdes et areal på 2,5 meter på hver side af ledningens midte. Indenfor arealet må der ikke foretages afgravning eller påfyldning uden Horsens Kommunes samtykke. På arealerne må der ikke bebygges, plantes træer eller anbringes langsgående hegn. Tværgående hegn må kun plantes på en sådan måde, som Horsens Kommune måtte godkende. Grøfter til vandhåndtering må ligge ovenpå vandledningen. Såfremt det ikke kan lade sige gøre at etablere en grøft ovenpå vandledningen, må der rørlægges på tværs af ledningen.
7.9 Der skal etableres afskærmning af tekniske installationer og lignende, i form at beklædning i træ eller beplantning. Se i øvrigt § 9 Bebyggelsens udseende.
7.10 Området kan forsynes med kollektivt varmeforsyning.
7.11 Området kan tilsluttes kollektiv vandforsyning.
For at sikre et ensartet udtryk af området, skal der som minimum indenfor hvert byggeretsgivende delområde, anvendes samme belysningstype og lysarmatur/-mast/-pullert.
Vej- og stibelysningen skal være i overensstemmelse med Horsens Kommunes belysningsplan.
Bilvask må kun ske på udlagte bilvaskepladser inden for området, for at sikre, at vandet ledes til spildevandssystemet og ikke til naturbeskyttelse og recipient Nørrestrand.
Bestemmelser om vandledning skal sikre, at der ikke bliver gjort skade på ledningen, og at der er mulighed for adgang til ledningen. Vandledningens dybde varierer, og det er derfor muligt at rørlægge vandhåndteringen det pågældende sted, i tilfælde af at det ikke er muligt at etablere en vandgrøft ovenpå vandledningen i henhold til den krævede respektafstand mellem terræn og top af rør.
Der findes et vandindvindingsanlæg (Jupiter-ID nr. 185723) beliggende Højbovej 16, 8700 Horsens, der forsyner Højbovej 16 og 18 med drikkevand. Den tilhørende boring med DGU nr. 107.883 skal sløjfes efter forskrifterne, før der påbegyndes arbejde på arealerne.
8.1 Alt primær og sekundær bebyggelse skal placeres inden for de på kortbilag 3, Fremtidige forhold, viste byggefelter. (byggefelter der følger delområderne?)
8.2 Der kan uden for byggefelterne placeres bygninger til tekniske anlæg, eksempelvis transformerstationer, pumpestationer, ventilation og lignende.
8.3 Der kan inden for de enkelte delområder etableres følgende antal boligenheder:
8.4 Eksisterende bebyggelse, der på kortbilag 3, Fremtidige forhold, er angivet som bevaringsværdig, skal bevares. Hvis en bevaringsværdig bygning totalskades ved brand eller lignende, kan der alene opføres en ny bygning med
samme udtryk, omfang og placering som den tidligere bygning.
8.5 Bebyggelse må opføres i 1-2 etager.
8.6 Følgende gør sig gældende for bebyggelseshøjden:
Den maksimale bygningshøjde er inkl. alle bygningsdele samt tekniske anlæg og/eller installationer.
8.7 Sekundær bebyggelse som garager og skure med fladt tag må have en højde på maksimum 3,5 m over naturligt terræn. Carporte, skure, orangerier og overdækkede terrasser integreret i den primære bebyggelse må følge de i § 8.8 nævnte bebyggelseshøjder. Garager må ikke integreres i den primære bebyggelse, for at undgå store lukkede facader ud mod boligvejen.
8.9 På skrånende terræn skal bygninger udformes og placeres, så grundens niveauspring optages i bebyggelsen, som vist på kortbilag X (referencebilleder). Der må ikke terrænreguleres mere end +/- 0,50 meter i forhold til eksisterende terræn. Der kan i forbindelse med byggesagsbehandlingen fastlægges et eller flere niveauplaner.
8.10 Der må ikke etableres støttemur. Terrænregulering skal udføres på en sådan måde, at tilpasninger udføres blødt afrundet mod bygninger, anlæg eller skel mod nabomatrikler.
8.11 Der må ikke ske terrænreguleringer nærmere skel end 1 m fra skel, undtaget vejskel.
8.12 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 30% for åben-lav bebyggelse og 40% for tæt-lav bebyggelse. Andele af veje og fælles friarealer kan ikke medregnes ved beregning af bebyggelsesprocenten. Ved sokkelgrunde kan andele af de fælles friarealer indenfor det enkelte delområde medregnes i bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom. Andele af veje kan ikke medregnes. Se også §4.
8.13 Følgende befæstelsesgrader er gældende for de to tilladte typologier:
8.14 Området må ikke bebygges. Der kan etableres mindre uopvarmede bygninger og anlæg til områdets fælles brug, som shelters, bålhytter, legeredskaber o. lign. Der må ikke etableres opholdsarealer indenfor delområde 1B (støjzone), som vist på kortbilag X.
8.15 Åben-lav bebyggelse må have et fodaftryk på maksimum 220 m2, inkl. sekundær bebyggelse.
8.16 Åben-lav bebyggelse på kompaktgrunde må have et fodaftryk på maksimum 120 m2, inkl. sekundær bebyggelse.
8.17 Facadebyggelinje skal placeres mellem 2 og 5 meter fra boligvejen indenfor det enkelte delområde, som i princippet vist på kortbilag X, (zoom in på klynger).
8.18 Maksimum 50 % af facadebyggelinjen indenfor den enkelte grund mod boligvejen må bebygges. Yderligere bebyggelse bag ved facadebyggelinjen skal placeres minimum 1 meter tilbagetrukket fra facadebyggelinjen.
8.19 Garager, carporte og skure skal placeres ved siden af huset og minimum 1 meter tilbagetrukket fra den primære bebyggelses facadelinje, som i princippet vist på kortbilag X (diagram for grundstørrelser). Undtaget er carporte og skure integreret i den primære bebyggelse. I facadebyggelinjen må ikke etableres carporte og skure, der er integreret i primær bebyggelse, hvis disse alene udgør facaden mod boligvejen, som vist i diagrammet XX (plan og opstalter af go og no-go af carporte ud mod boligvej).
8.20 Tæt-lav bebyggelse må have et fodaftryk på maksimum 100 m2, inkl. sekundær bebyggelse.
8.20. Der skal minimum være 2 sammenbyggede boligenheder og maksimalt 5 sammenbyggede boligenheder.
8.21 Der skal minimum være 5 m mellem hver bygning. Undtaget er skure/depoter.
8.22 Ved bebyggelse med fladt tag skal der ske en variation i facaden på minimum 1,5 meter, i form af forskydning horisontalt og/eller vertikalt, for hver boligenhed, så bebyggelsen opleves varieret. Se diagram Forskydninger i facade.
8.23 Ved længehuse med saddeltage og huse med ensidig taghældning må der maksimum være 3 sammenbyggede boligenheder før der sker en forskydning horisontalt på minimum 1,5 meter, så bebyggelsen opleves varieret.
8.24 Gavlhuse og huse med shedtag skal etableres uden forskydninger.
8.25 Inden for delområdet må der alene opføres sekundær bebyggelse til hver bolig i form af et skur/depot på maksimalt 6 m2 pr. boligenhed. Skure/depoter må maksimalt fylde 1/3 del af den primære bebyggelses facadelængde.
Alternativt kan skure/depoter til den enkelte boligenhed etableres i fælles skure/depoter med et maksimalt fodaftryk på 7 x 5 m. Fælles skure/depoter skal placeres med en afstand på minimum 10 m.
8.26 Der må ikke etableres garager og carporte.
8.27 Der må etableres orangerier, shelters og lignende uopvarmede konstruktioner på fælles friarealer indenfor delområderne 7-8.
8.28 For delområde 2-4 og 7 gælder, at hver enkelt bebyggelse/husstand skal håndtere affald på egen grund med de af Horsens Kommune husstandsudstedte affaldsbeholdere, jf. kravene i affaldsregulativet.
8.29 For delområde 8 gælder, at der enten kan laves separate husstandsløsninger jf. § X.X eller kollektive samleløsninger for flere boliger, som enten nedgravede beholdere eller beholdere på terræn, jf. kravene i affaldsregulativet.
8.30 Kollektive samleløsninger for affald skal være fuldt nedgravede og i metal eller delvist nedgravede/fritstående og med træbeklædning. Kollektive samleløsninger på hjul er også tilladt, men disse skal afskærmes i en affaldsgård (bemærk gældende krav til materialer i § 9) eller på anden vis indpasses i området med f.eks. beplantning.
Der er flere bevaringsværdige bygninger, som sikres bevaret med lokalplanen. Bygninger som gives mulighed for nedrivning, skal SAVE-vurderes i forbindelse med planlægningen.
Bestemmelser om maksimalt fodaftryk for bebyggelse inden for den enkelte parcelhusgrund skal sikre, at bebyggelsen i højere grad opføres i flere etager frem for i ét udstrakt plan. Formålet er at bevare et grønt udtryk i området med betydelige ubebyggede arealer mellem bygningerne. Ved at bebyggelse opføres i flere etager vil facader i højere grad være synlige fra vejen og dermed bidrage til oplevet tryghed i boligområdet.
Bestemmelserne om facadebyggelinje, orientering af bebyggelse og placering af garager og carporte skal sikre et aktivt og trygt gademiljø. Ved at lade boligen — og ikke garagen — være det primære element ud mod boligvejen, skabes facader med liv og visuel kontakt til gaderummet. Dette modvirker lange, lukkede og inaktive forløb langs vejen og understøtter princippet om “øjne på gaden”. Samlet bidrager bestemmelserne til et mere åbent, overskueligt og trygt boligområde.
Bestemmelserne om facadebyggelinje, orientering af bebyggelse og placering af garager og carporte har til formål at sikre en ensartet og tryg rumlig oplevelse langs boligvejene. Ved at placere boligens facade i en afstand på 2–5 meter fra boligvejen og orientere gavlen mod vejen fremstår boligen som den primære bebyggelse i gaderummet. Dette understøtter en klar og læsbar struktur, hvor husene danner aktive og synlige frontmodeller mod vejen.
Placeringen af garager og carporte ved siden af boligen og med et tilbagetræk på mindst 1 meter fra facadelinjen skal forhindre, at sekundære bygninger dominerer gadebilledet. Garager og carporte udgør typisk lukkede og inaktive facader, som kan skabe et utrygt og visuelt passivt gademiljø, hvis de placeres helt ud mod vejen. Ved at sikre, at boligens facade er det element, der møder boligvejen, styrkes oplevelsen af liv, aktivitet og social tilstedeværelse i området.
Samlet set skal bestemmelserne fremme et boligområde, hvor bebyggelsen bidrager til tryghed gennem visuel kontakt mellem boliger og vejarealer, og hvor gaderummene opleves som åbne, overskuelige og beboede. Dette understøtter princippet om “øjne på gaden” og bidrager til et mere inviterende og menneskeligt skalapræget boligmiljø.
Bestemmelserne om facadebyggelinje, orientering af bebyggelse og placering af garager og carporte er udformet for at sikre en klar og funktionel disponering af bebyggelsen i forhold til boligvejene. En facadebyggelinje på 2–5 meter skal skabe en ensartet og veldefineret kant langs vejen, hvor boligen fremstår som den primære bygningsvolumen i gaderummet. Kravet om, at bebyggelsen orienteres med gavlen mod boligvejen, understøtter en struktureret og genkendelig bebyggelseskarakter, som samtidig giver mulighed for visuel kontakt mellem bolig og vejareal.
Placeringen af garager og carporte ved siden af boligen og med et tilbagetræk fra facadelinjen skal sikre, at sekundære bygninger ikke fremstår dominerende i gadebilledet. Garager og carporte udgør typisk lukkede og inaktive facader, og deres tilbagetræk bidrager til at opretholde et aktivt og overskueligt gaderum, hvor boligens facade udgør det primære arkitektoniske element. Dette understøtter et gademiljø med høj visuel transparens og øget oplevet tryghed.
Samlet set skal bestemmelserne sikre en bebyggelsesstruktur, hvor boligfacaderne bidrager til et aktivt og trygt gaderum, og hvor sekundære bygninger ikke forringer områdets visuelle kvalitet eller overskuelighed.
Fodaftryk er for at fremme det grønne. Der er mulighed for at bygge i højden og derved udnytte bebyggelsesprocenten.
Der henvises til det enhver tid gældende affaldsregulativ for Horsens Kommune. Der kan laves kollektive samleløsninger til tæt-lav byggeri, men det skal godkendes af affaldsmyndigheden, Horsens Kommune.
Forskydninger i facade.
9.1 Bebyggelsens facader skal opføres i tegl (blank mur), træ eller i en kombination af de nævnte materialer, dog med undtagelse af udestuer, som må udføres i glas. Facader kan begrønnes med klatreplanter og lignende. Facader i tegl må ikke pudses, vandskures eller males.
9.2 Udvendige bygningsdele må ikke udføres i kompositmaterialer eller materialer der imiterer træ, tegl eller beton, herunder fibercementplank.
9.3 Bebyggelse med facader i tegl skal skal have murede gavle. Der må ikke monteres vindskede, sternbræt eller lign. på murede gavle.
9.4 Bebyggelse med facader i træ skal have træbeklædte gavle.
9.5 Trempel skal fremstå som en forlængelse af facade og gavl og ikke en forlængelse af tagmaterialet, som vist i diagrammet Facader ved trempel.
9.6 Sokler må have en maksimal synlig højde på 0,35 m fra terræn. Er det nødvendigt med yderligere sokkelhøjde skal beklædes med facades materiale, så der ikke opstår højde betonsokler.
9.7 Lamper der opsættes på facader, skal være afskærmede og nedadrettede. Udendørs lyskilder skal være afskærmet og nedadrettet så man ikke kan se ind i selve lampen.
9.8 Tage skal udføres med énsidig taghældning (15-25°), som sadeltage uden hel-/halvvalm (25-45°) eller som flade tage (0-5°).
9.9 Der kan etableres udnyttede tagetager samt kviste og ovenlys i taget. Kviste/ovenlys må maksimalt udgøre 1/3 del af tagets længde på den enkelte tagflade.
9.10 Der må ikke etableres altaner, balkoner, eller tagterrasser på bebyggelsen.
9.11 Ovenlysvinduer skal tilpasses tagets og facadens proportioner. Ovenlysvinduer skal placeres harmonisk i tagfladen og må maksimalt består af to sammenhængende ovenlysvinduer.
9.12 Der må ikke isættes sammenbygget tag- og facadevindue.
9.13 Bebyggelsens facader skal holdes i en jordfarveskala, som rødlige, brunlige og gullige nuancer.
9.14 Der må ikke ikke anvendes zink, kobber og bly på byggeriets tage og facader, af hensyn til vandmiljøet.
9.15 Tage må udføres i tegl, betontagsten, skifer, tagpap, integrerede solcelletagsten (reference), metal (stål eller aluminium) eller tage begrønnet med sedum. Undtaget er udestuer, som må udføres i glas.
Ved sadeltag og ensidig taghældning skal tagpap udføres med listedækning.
9.16 Tage skal være sorte/grå eller begrønnet med sedum.
9.17 Tag- og facadematerialer må ikke være reflekterende eller blændende. Vinduer, døre, udestuer og drivhuse er undtaget. Der må ikke anvendes glaserede eller ædelengoberede tagsten.
9.18 Der kan i byggerierne indenfor lokalplanområdet anvendes genbrugte byggematerialer.
9.19 Sekundær bebyggelse skal enten være i samme farve og materiale som øvrige facader på den primære boligbebyggelse, eller fremstå i ubehandlet eller malet træ.
9.20 Sekundære bebyggelse med flade tage skal udføres som tage begrønnet med sedum.
9.21 Terrasser skal være indpasset i terrænet. Terrasserne må ikke hæves mere end 0,5 meter over terræn, og må ikke skabe indbliksgener eller fremstå med synlige konstruktioner.
9.22 Elskabe og andre tekniske anlæg skal placeres, så de ikke er til gene for opholdsarealer og stiforbindelser.
9.23 Tekniske installationer, som varmepumper, ventilationsanlæg, airconditionenheder og antenner, skal afskærmes og integreres i bygningens design og udformning, på tagflader eller facader.
9.24 Alle tekniske installationer, der kan generere støj, som f.eks. ventilationsanlæg, varmepumper og airconditionenheder skal placeres således, at de ikke genererer resonans eller anden form for lydforurening, der kan påvirke beboernes eller nabobebyggelsernes livskvalitet. Tekniske installationer og anlæg, der kan placeres på loftsarealer eller på anden vis integreres i den primære bebyggelse, skal i udgangspunktet placeres her. Tekniske installationer skal placeres så de ikke genererer støj, der overstiger miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for boligområder med åben-lav eller tæt-lav boligbebyggelse.
9.25 Solceller må kun placeres på tagflader eller facader, som en del af byggeriets arkitektur, og opsættes så eventuelt stativ ikke er synligt fra naboejendomme, veje, stier og fællesarealer.
9.26 Solceller på tage og facader skal være antirefleksbehandlede. Rammer og solceller skal være sorte eller have samme farve som den påmonterede flade, hhv. taget eller facaden. Afstanden mellem ramme og tag må maksimalt være 10 cm. Solceller skal opsættes i større sammenhængende felter i en firkant og følge den påmonterede flades hældning.
9.27 Affaldsløsninger skal afskærmes og må ikke fremstå med signalfarver. Afskærmningen skal have en højde, så der ikke er indblik til affaldscontainerne. Afskærmningen skal harmonere med bebyggelsens arkitektur og materialeholdning.
9.28 Kollektive samleløsninger på hjul skal afskærmes i en affaldsgård, der skal udføres med træbeklædning eller som levende hegn. Afskærmningen skal have en højde, så der ikke er indblik til affaldscontainerne.
9.29 Der må ikke opstilles affaldsløsninger, herunder også dens evt. afskærmning, i zink, kobber, bly og andre metaller.
9.30 Eksisterende bebyggelse indenfor delområde 2-8, der skal bevares, skal bibeholde gårdmotivets karakter og udtryk.
9.31 Mindre uopvarmede konstruktioner, så som shelters, overdækninger, legeredskaber og lignende, i delområde 1 og 7-8 jf. § 8.X og § 8.X, skal opføres i enten træ eller andre naturmaterialer. Udlægning af underlag i forbindelse med uopvarmede konstruktioner begrænses til sand, flis og grus/stenmel i naturlige jordfarver (beige, grå og brunlige nuancer).
9.32 Indenfor delområde 7-8 må maksimalt 50% af den samlede bebyggelsen inden for det enkelte delområde etableres med flade tage.
9.33 Indenfor det enkelte delområde må bebyggelsen etableres med maksimalt to forskellige tagformer.
9.34 Skure skal etableres med træbeklædning.
9.35 Skure med fladt tag skal etableres som sedumtage.
9.36 Der er fastsat følgende byggelinjer fra Gl Århusvej og det beskyttede dige:
+/- 50 cm terrænregulering udformet landskabeligt med s-kurve
Lokalplanen skal sikre bestemmelser omkring beplantning, mødet med landskabets farver med mere, så den landskabelige påvirkning bliver minimal.
Den fastsatte byggelinje fra vejkant påvirker ikke ny bebyggelse, da den kun berører delområde 1. Vejbyggelinjen kan påvirke eksisterende byggeris mulighed for til- og ombygning samt evt. genopførelse af byggeri. Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte som hidtil. Vejbyggelinjen skal sikre, at bebyggelse placeres med en tilstrækkelig respektafstand fra vejen.
Med sammenbygget tag- og facadevindue menes der et ovenlysvindue, der møder lodret facadevindue som vist på billedet ovenfor (© - COWI).
10.1 Der skal plantes karaktergivende træer på parkeringsarealerne efter grupper på maks. 5 parkeringspladser som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold. Træerne skal have en fri rodzone i en radius på 1 meter fra træets stamme. Rodzonen friholdes for belægning, men kan tilplantes.
Hegn kan alene etablere som levende hegn. Fast hegn kan kun etableres i tilknytning til bebyggelse. Måske max x antal meter ud fra bebyggelse. I x meters højde.
Grønne hegn på maks. 1,8m mod naboer og 1,5m mod vej
Ingen hegn mod grøft
Grønne forhaver
Primære stier der skal etableres før i brugtagning:
Primær sti A-B: Delområde 3
Primær sti C-B: Delområde 4, 7, 8.
Ingen bestemmelser.
15.1 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er
omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
15.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.
15.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.