458 - 458 - Boliger, Sorgenfri III, Brædstrup
Kladde til forslag
458 - 458 - Boliger, Sorgenfri III, Brædstrup
Kladde til forslag
I henhold til lovbekendtgørelse nr. 223 af 1. marts 2024 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Lokalplanens formål er,
1.1 at fastlægge områdets anvendelse til boliger i form af åben-lav og tæt-lav bebyggelse,
1.2 at sikre vejadgang og stiforbindelser samt deres landskabelige indpasning,
1.3 at fastlægge bebyggelsens omfang og visuelle udtryk, i form af materiale- og farvevalg samt bygningshøjder,
1.4 at sikre at byggeri indpasses i landskabet, ved at fastlægge bestemmelser om terrænregulering og tilpasning af byggeri til landskabet,
1.5 at sikre områdets grønne fremtoning og landskabelige karakter,
1.6 at sikre at bebyggelsen indrettes med tilgængelige rekreative arealer
1.7 at sikre parkering, herunder fællesparkering til tæt-lav bebyggelse,
1.8 at sikre klimatilpasning af området ved håndtering af hverdagsregn og ekstremregn
1.9 at varetage hensyn til klimatilpasning, gennem bestemmelser om befæstelsesgrader,
1.10 at sikre gode vækstbetingelser for beplantning.
1.11 at overføre et området fra landzone til byzone.
Formålet med lokalplanen er at danne plangrundlaget for, at der inden for lokalplanområdet kan opføres bebyggelse til boliger i form af åben-lav og tæt-lav bebyggelse.
Bebyggelsens skalamæssige indpasning i landskabet og visuelle udtryk nedtones med bestemmelser om materialer og farveholdning for indpasning i det åbne og bakkede landskab. Der søges et visuelt afdæmpet helhedsudtryk i sammenhæng med den øvrige bebyggelse ved Sorgenfri.
Landskabets karaktertræk fastholdes så vidt muligt og væsentlig terrænregulering skal søges undgået.
Der etableres et regnvandsbassin i den centrale del af lokalplanområdet mod Bryrupbanestien.
Beplantning af hjemmehørende træer, buske og urter er med til at understøtte biodiversiteten i området ved at skabe føde og levesteder for den lokale fauna.
2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1, lokalplanafgrænsning. Lokalplanområdet omfatter matr.nr. 6b, Tønning By, Tønning, samt alle de parceller, der udstykkes inden for lokalplanområdet efter lokalplanens vedtagelse.
2.2 Lokalplanområdet inddeles i 5 delområder som vist på kortbilag 1A, Lokalplandelområder.
2.3 Lokalplanområdet ligger i landzone og overføres med lokalplanens vedtagelse til byzone.
3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til boliger i form af tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse samt veje og stier til betjening af området.
Der henvises til lokalplanens delområder på kortbilag 1A, Lokalplandelområder og kortbilag 3, Fremtidige forhold.
3.2 Delområde 1 må kun anvendes til eksisterende anvendelse i form af en eksisterende gårdejendom som vist på kortbilag 3 Fremtidige forhold. Der må ikke ske yderligere udstykning inden for delområdet.
3.3 Delområde 2 må kun anvendes til boligformål i form af åben-lav bebyggelse, med grundstørrelser som beskrevet i §4.2.
3.4 Delområde 3 må kun anvendes til boligformål i form af åben-lav bebyggelse på mindre grunde som kompaktgrunde, med grundstørrelser som beskrevet i §4.3.
3.5 Delområde 4 må kun anvendes til boligformål i form af tæt-lav bebyggelse som rækkehuse, kædehuse og klyngehuse med tilhørende fællesarealer og fællesparkering, med grundstørrelser som beskrevet i §4.4.
3.6 Delområde 5 må kun anvendes til grønt areal med beplantning, regnvandsbassin, legeredskaber, uopvarmede konstruktioner som beskrevet i 8.2, 10.2 og 10.5, samt veje og stier.
3.7 Veje og stier skal etableres efter princippet på kortbilag 3, Fremtidige forhold, og som beskrevet i §5 Vej og sti.
3.8 Lokalplanområdet skal derudover anvendes til anlæg til regnvandshåndtering. Der kan opføres transformerstationer samt tekniske anlæg til områdets forsyning inden for lokalplanområdet.
I delområde 1 er en eksisterende gårdejendom. Ejendommen udstykkes som et selvstændigt delområde, delområde 1. Der må ikke ske yderligere udstykning inden for delområdet.
Kompaktgrunde er mindre enkeltliggende enfamiliehuse på små grunde, der defineres som åben-lav bebyggelse.
Veje i lokalplanområdet kan anlægges inden for delområderne 2,3 og 5 jf. kortbilag 3, Fremtidige forhold.
Regnvand skal håndteres i overensstemmelse med den samlede vandhåndteringsplan for området. Der etableres et regnvandsbassin i delområde 5.
4.1 Lokalplanområdet skal udstykkes i princippet som vist på kortbilag 4, Illustrationsplan.
4.2 Grunde til åben-lav boligbebyggelse må kun udstykkes med en grundstørrelse på mellem 700 m² og 950 m².
4.3 Kompaktgrunde (åben-lav på mindre grunde) må kun udstykkes med en grundstørrelse på mellem 500 og 699 m². Andele af fælles friarealer indenfor det enkelte delområde kan medregnes i mindstegrundstørrelsen for kompaktgrunde. Andele af veje kan ikke medregnes. Kompaktgrunde skal udstykkes med et tilhørende areal på terræn, som vist på diagram om udstykning.
4.4 Grunde til tæt-lav boliger må kun udstykkes med en grundstørrelse mellem 200 m² og 300 m². Andele af de fælles friarealer inden for det enkelte delområde kan medregnes i mindstegrundstørrelsen, som vist på diagram om udstykning. Andele af veje kan ikke medregnes.
4.5 Veje, stier, fællesarealer og tekniske anlæg kan udstykkes selvstændigt.
4.6 Delområde 1 må ikke udstykkes yderligere end til 1 grund.
Muligheden for udstykning skal tilgodese udstykningslovens §10A i Byggeloven.
Lokalplanen giver mulighed for mindre grunde både ved tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse. En kompakt byggeform er mere energivenlig og begrænser det bebyggede areal, så der lægges mere areal ud til fælles friarealer. Mindre grunde giver en tæthed i bebyggelsen og en åbenhed i bebyggelsens grønne rum. Der gives mulighed for mindre grunde, fordi det vurderes at være acceptabelt i områdets bymæssige sammenhæng til både Sorgenfri og Brædstrup, og fordi mindre grunde muliggør store fællesarealer uden at reducere lokalplanområdets udnyttelsesgrad.
Udstykninger skal udstykkes med et tilhørende areal på terræn, som vist på Diagram om udstykning. Såfremt der er åbninger (døre/vinduer) mod fælles friarealer, skal grunden udstykkes med en afstand på 2,5 meter fra facaden med åbninger.
Diagram for udstykning
5.1 Adgang til lokalplanområdet skal ske fra Sorgenfri, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold.
5.2 Boligerne i delområde 2-4 vejbetjenes af en primær boligvej og en sekundær boligvej. Begge veje er med tilhørende stikveje, der anlægges i overensstemmelse med kortbilag 3, Fremtidige forhold og kortbilag 4, Illustrationsplan. Delområde 1 vejbetjenes fra den primære boligvej via en privat vej, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold.
5.3 Den primære boligvej, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, skal udlægges i en bredde på minimum 12,5 meter, med tilstrækkelig oversigt jf. gældende vejregler.
Vejen skal udlægges efter princippet som vist på kortbilag 5, Vej, sti og parkering.
5.4 Den sekundære boligvej, samt stikveje, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, skal udlægges i en bredde på minimum 8,5 meter, med tilstrækkelig oversigt jf. gældende vejregler.
Vejen skal udlægges efter princippet som vist på kortbilag 5, Vej, sti og parkering.
5.5 Veje skal udføres i kørefast belægning, som belægningssten, asfalt eller tilsvarende.
5.6 Der skal sikres servicevej til og omkring bassinanlæg. Servicevejen skal udlægges i en bredde på minimum 3,5 meter.
5.7 Det skal sikres, at 12 m lastbiler kan komme rundt i området sikkert, herunder at de kan standse og parkere sikkert og uden væsentlig gene for fremkommeligheden. I alle blinde vejender skal der etableres nødvendig vendemulighed for lastbiler jf. vejreglerne.
5.8 Vej- og stiprojektet skal i videst muligt omfang tilpasses eksisterende terræn samt redegøre for eventuelle terrænreguleringer (skråningsanlæg langs veje og stier) på tilstødende grunde uden for vejudlæggene.
5.9 Der kan etableres én overkørsel pr. parcelhusgrund i åben-lav boligbebyggelse. Minimums bredden på en overkørsel må være 3 meter og den maksimale bredde på en overkørsel må være 6 m.
5.10 Ved kompaktgrunde i åben-lav boligbebyggelse kan der etableres én overkørsel med en bredde på minimum 3 m og maksimum 6 m pr. bolig. Alternativt kan der etableres fællesparkering med en overkørsel pr. fællesparkeringsplads.
5.11 Overkørsler ved parcelhuse i åben-lav boligbebyggelse skal, hvis dagrenovationen ønskes afhentet på standpladsen på ejendommen, udformes så den overholder de stillede krav jf. Kommunens regulativ for husholdningsaffald.
5.12 Såfremt der skal etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger, skal disse så vidt muligt etableres med et grønt udtryk.
5.13 Der skal placeres træer langs den primære boligvej jf. §10.12-10.13, og som vist på kortbilag 4, Illustrationsplan.
5.14 Der skal anlægges stiforbindelser gennem området, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold
5.15 Den primære sti, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, skal anlægges med en bredde på minimum 2,5 meter og udføres som fast belægning i asfalt.
5.16 Den sekundære sti, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, skal anlægges med en bredde på minimum 1,5 meter og udføres som fast belægning i asfalt.
5.17 Rekreative stier som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold kan fremstå som stier uden fast belægning eller udføres i enten asfalt eller belægningssten.
5.18 Der skal sikres offentlig adgang til alle stier og veje indenfor lokalplanområdet.
Vejprojektet skal etableres i overensstemmelse med Vejdirektoratets gældende vejregler. Vejprojekt og færdselsregulerende afmærkning, inkl. belysningsprojekt skal godkendes af Horsens Kommune og Sydøstjyllands Politi, førend der kan udstedes bygge- og udstykningstilladelse.
Der skal sikres de nødvendige oversigtsarealer ved overkørsler, vej- og stitilslutninger samt i kurver i overensstemmelse med Vejdirektoratets anvisninger, jf. gældende vejregler. Inden for oversigtsarealerne må der ikke etableres nogen form for beplantning eller faste og løse genstande højere end 80 cm. Forhold vedrørende overkørslernes udformning og opbygning aftales med vejmyndigheden.
Veje og stier er private fællesveje og -stier eller private veje og stier, jf. Privatvejsloven.
Primær og sekundær boligvej
Den primære boligvej udformes med et grønt udtryk, som dels skabes af en sammenhængende grøn rabat der adskiller kørebane og fortov, samt vejtræer.
Den sekundære boligvej udformes med et grønt udtryk der skabes af en sammenhængende grøn rabat, samt sporadisk placerede træer i grønne lommer langs vejen og ind i de grønne friarealer.
6.1 Der må ikke udlægges længdeparkeringspladser langs vejene i lokalplanområdet.
6.2 For boliger til åben-lav boligbebyggelse skal der etableres parkering på den enkelte ejendom svarende til 2 p-pladser pr. bolig.
6.3 For boliger i tæt-lav boligbebyggelse skal parkering etableres som fællesparkering svarende til 1,5 p-plads pr. bolig.
6.4 Til tæt-lav boligbebyggelse skal der etableres handicapparkering i henhold til Horsens Kommunes gældende parkeringsnorm.
6.5 Fællesparkering skal have et grønt udtryk, som beskrevet i §10.19 - 10.20.
6.6 Fællesparkeringspladser skal være græsarmering, undtaget er vej- og manøvreareal og handicapparkering, som kan være belægningssten eller asfalt. Dette for at sikre et grønt udtryk.
Der henvises til Horsens Kommunes gældende Parkeringsstrategi.
Bestemmelser om etablering af fællesparkering i forbindelse med tæt-lav skal bidrage med mere plads til naturen imellem boligerne, samt skabe rum for et naturlig mødested mellem beboerne.
7.1 Der skal etableres belysning på alle veje og parkeringspladser i lokalplanområdet.
7.2 Der skal etableres stibelysning på den primære sti (A-B), se kortbilag 3, Fremtidige forhold. Belysningen skal opsættes på master/standere.
7.3 Der kan etableres stibelysning på den sekundære sti (C-D), se kortbilag 3, Fremtidige forhold.
7.4 Der skal etableres stibelysning på alle stier inden for delområde 4, se principper for stier på kortbilag 4, Illustrationsplan. Belysningen skal opsættes på master/standere.
7.5 Belysningen må ikke være generende eller blændende for trafikanter eller beboere i området. Belysningen skal være nedadrettet.
7.6 Der skal anvendes ensartet belysningsarmatur i de enkelte delområder.
7.7 Lokalplanområdet separatkloakeres, således at al sanitært spildevand ledes til det offentlige spildevandssystem. Øvrig regn- og klimavand håndteres i henhold til vandhåndteringsplanens princip jf. kortbilag 9A, Vandhåndteringsplan. Der skelnes mellem hverdagsregn og regnhændelser som overstiger en T5-hændelse.
7.8 Der må ikke vaskes biler på veje og parkeringsarealer inden for hele lokalplanområdet.
7.9 Ledninger skal føres under terræn.
7.10 Ledninger til el, antenner og lignende må ikke føres/opsættes på facader.
7.11 Der skal etableres afskærmning af tekniske installationer og lignende, i form af beklædning i træ eller beplantning. Se i øvrigt §9 Bebyggelsens udseende.
7.12 Området kan forsynes med kollektiv varmeforsyning.
7.13 Området kan tilsluttes kollektiv vandforsyning.
For at sikre et ensartet udtryk af området, skal der som minimum indenfor hvert delområde anvendes samme belysningstype og lysarmatur/-mast/-pullert.
Der fastsættes bestemmelse om at der ikke må ske bilvask inden for lokalplanområdet. Dette af hensyn til vandmiljøet og for at sikre at der ikke sker beskadigelse af vandmiljøet.
8.1 Alt primær og sekundær bebyggelse skal placeres inden for de på kortbilag 3, Fremtidige forhold, viste delområder 1, 2,3 og 4.
8.2 Der kan inden for delområde 5 placeres shelters, bålhytter og legeredskaber, samt bygninger til tekniske anlæg, eksempelvis transformerstationer, pumpestationer, ventilation og lignende.
8.3 Der kan inden for de enkelte delområder etableres følgende antal boligenheder:
8.4 Der skal etableres minimum et fælles opholds-/aktivitetsareal til hhv. delområde 2,3 og 4, som legepladser, drivhuse/orangerier, shelters og bålhytter til planområdets fælles brug. Opholds-/aktivitetsareal skal placeres i tilknytning til stier, så det er tilgængeligt for hele området. Det fælles opholds-/aktivitetsareal må etableres uden for det pågældende delområde, men skal placeres i tilknytning til det pågældende delområde.
8.5 Facadebyggelinjen skal placeres mellem 2 og 5 meter fra skel mod boligveje og stikveje, som vist i princippet på kortbilag 6, Bebyggelsens omfang og placering.
8.6 Maksimalt 50% af facadebyggelinjen indenfor den enkelte grund mod boligveje og stikveje må bebygges. Yderligere bebyggelse bag ved facadebyggelinjen skal placeres minimum 1 meter tilbagetrukket fra facadebyggelinjen. Undtaget åbne carporte integreret i primær bebyggelse, som vist på kortbilag 8, Bebyggelsens omfang og placering
8.7 Fritliggende garager, carporte og skure skal placeres minimum 1 meter tilbagetrukket fra den primære bebyggelses facadebyggelinje, som i princippet vist på kortbilag 6, Bebyggelsens omfang og placering. Undtaget er garager, carporte og skure integreret i den primære bebyggelse.
I facaden mod boligveje og stikveje må ikke etableres garager, carporte og skure, der er integreret i primær bebyggelse, hvis disse alene udgør facaden mod boligveje og stikveje.
8.8 Bebyggelse må opføres i 1 etage.
8.9 Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være hævet mere end 6,5 meter over byggemodnet terræn.
Den maksimale bygningshøjde er inkl. alle bygningsdele samt tekniske anlæg og/eller installationer.
8.10 Sekundær bebyggelse som fritliggende garager, carporte, skure, udestuer og uopvarmede konstruktioner med fladt tag må have en højde på maksimum 3,5 m over byggemodnet terræn. Garager, carporte, skure, drivhuse og overdækkede terrasser integreret i den primære bebyggelse må følge de i §8.8-8.9 nævnte bebyggelseshøjder.
8.11 På skrånende terræn skal bygninger udformes og placeres, så grundens niveauspring optages i bebyggelsen. Der må ikke terrænreguleres mere end +/- 0,50 meter fra byggemodnet terræn.
8.12 I forbindelse med anlæg af veje, stier, fælles friarealer og anlæg til regnvandshåndtering, må der reguleres mere end +/- 0,5 meter, når landskabsbearbejdningen har til formål at sikre, at lovgivningsmæssige krav kan overholdes, og at en hensigtsmæssig vandafledning kan finde sted.
8.13 Der må ikke etableres støttemur. Terrænregulering skal udføres på en sådan måde, at tilpasninger udføres blødt afrundet mod bygninger, anlæg eller skel mod nabomatrikler, stisystemer og grønne friarealer.
8.14 Der må ikke ske terrænreguleringer nærmere skel end 1 meter fra naboskel, stisystem og grønne friarealer.
8.15 Terræn skal så vidt muligt optages i bebyggelsen. Terrænforskelle skal primært optages ved niveaudeling frem for terrænregulering, jf. redegørelsen. Man skal ved niveaudeling undgå unødige bygningshøjder og høje sokler. Således skal sokkel og gulvkote følge terrænets fald. Gulv-niveau i bygninger må ikke ligge højere end 0,35 meter over niveauplan(er). Sokkelhøjden skal søges minimeret.
På grunde med skrånende terræn skal der i forbindelse med byggesagsbehandlingen fastlægges et eller flere niveauplaner, bl.a. med henblik på at terrænet optages i bebyggelsen, se også terrænsnit på kortbilag 6b. Der henvises til Horsens Kommunes vejledning 'Terrænregulering og jordhåndtering i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde'.
8.16 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 30% for åben-lav bebyggelse og 40% for tæt-lav bebyggelse. Andele af veje og fælles friarealer kan ikke medregnes ved beregning af bebyggelsesprocenten.
Ved kompaktgrunde kan andele af de fælles friarealer indenfor det enkelte delområde medregnes i bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom. Andele af veje kan ikke medregnes. Se også §4, Udstykning.
8.17 Delområde 1 må ikke udstykkes yderligere. Eksisterende lovlig anvendelse med 1 boligenhed kan fortsætte som hidtil, og enkelte tilbygninger til eksisterende bebyggelse kan tilføjes, og byggeri transformeres.
8.18 Der skal minimum være 2 sammenbyggede boligenheder og maksimalt 3 sammenbyggede boligenheder, som vist på kortbilag 4, Illustrationsplan.
Den samlede maksimale facadelængde må være 30 meter.
8.19 Der må ikke ske horisontale eller vertikale forskydninger i facaderne.
8.20 Inden for delområdet må der alene opføres sekundær bebyggelse til hver bolig i form af et skur/depot på maksimalt 6 m2 pr. boligenhed. Skure/depoter må maksimalt fylde 1/3 del af den primære bebyggelses facadelængde.
Alternativt kan skure/depoter til den enkelte boligenhed etableres i fælles skure/depoter med et maksimalt fodaftryk på 7 x 5 m.
8.21 Der må ikke etableres garager og carporte.
8.22 For delområde 1, 2 og 3 gælder, at hver enkelt husstand skal håndtere affald på egen grund med de af Horsens Kommune husstandsudstedte affaldsbeholdere, jf. kravene i affaldsregulativet.
8.23 For delområde 4 gælder, at der kan laves kollektive samleløsninger for flere boliger, fx afskærmet i et skur eller nedgravede løsninger, jf. kravene i affaldsregulativet. Se også §9 Bebyggelsens udseende.
Den konkrete affaldsløsning til tæt-lav byggeri, skal godkendes af affaldsmyndigheden, Horsens Kommune.
Bebyggelsesstrukturen og disponeringen af området er baseret ud fra de terrænmæssige forudsætninger, samt en hensigt om at optimere arealudnyttelsen. Bestemmelser om antal åben-lav grunde er baseret på kortbilag 4, Illustrationsplan. For tæt-lav boliger er der fastsat et minimum og maksimum antal boligenheder på baggrund af de terrænmæssige forhold, samt at sikre et blandet boligområde hvor hovedparten anvendes til åben-lav bebyggelse.
De fastsatte bestemmelser for sammenbygning og facadelængde for tæt-lav boligbebyggelse understøtter planlægningens intention om at skabe et arkitektonisk sammenhængende område med det eksisterende boligområde i Sorgenfri der bl.a. består af længehuse. Tæt-lav boliger er en ny bebyggelsestypologi i lokalområdet. Derfor har det været vigtigt, at fastsætte bebyggelsesregulerende bestemmelser for disse, således deres omfang og udseende ikke bryder med den eksisterende bebyggelsesstruktur i området. Bestemmelserne understøtter derved en bebyggelsesstruktur i form af længehus-typologien.
Grundet de terrænmæssige forhold vil hovedparten af boligerne blive placeret på skrånende grunde, se terrænsnit på kortbilag 6b. For at sikre bebyggelsens tilpasning i landskabet er der fastsat bestemmelser for hvordan bebyggelsen skal placeres og udformes således grundens niveauspring optages i bebyggelsen. Bestemmelserne understøtter ligeledes planlægningens afsæt i områdets eksisterende kvaliteter og landskabstræk, hvor bebyggelsen indpasses i terrænet og understøtter sigtelinjer og udsigter mod det åbne landskab.
Den nye bebyggelse skal indpasses i området og opleves i en menneskelig skala. Det eksisterende Sorgenfri er domineret af sadeltage med valm. Der fastsættes derfor bestemmelser for tagudformningen for den nye bebyggelse i lokalplanområdet således den samlede bebyggelsesstruktur opleves som sammenhængende. Sadeltage medvirker ligeledes til at nedbryde oplevelsen af bygningsvolumenet således bebyggelsen opleves i en menneskelig skala.
Der henvises til det enhver tid gældende affaldsregulativ for Horsens Kommune. Den konkrete affaldsløsning til tæt-lav byggeri, skal godkendes af affaldsmyndigheden, Horsens Kommune.
9.1 Bebyggelsens facader skal opføres i tegl (blank mur), træ eller i en kombination af de nævnte materialer, dog med undtagelse af udestuer, som må udføres i glas. Facader kan begrønnes med klatreplanter og lignende. Facader i tegl må ikke pudses, vandskures eller males.
9.2 Udvendige bygningsdele må ikke udføres i kompositmaterialer eller materiale, der imiterer træ, tegl eller beton, herunder fibercementplank.
9.3 Bebyggelse med facader i tegl skal skal have murede gavle. Der må ikke monteres vindskede, sternbræt eller lign. på murede gavle.
9.4 Bebyggelse med facader i træ skal have træbeklædte gavle.
9.5 Sokler må have en maksimal synlig højde på 0,35 meter over niveauplan. Sokkelhøjden skal søges minimeret. Er det nødvendigt med yderligere sokkelhøjde skal soklen beklædes med facadens materiale, så der ikke opstår høje betonsokler. Se i øvrigt §8.15, Terrænregulering.
9.6 Lyskilder der opsættes på facader, skal være afskærmede og nedadrettede. Udendørs lyskilder skal være afskærmet og nedadrettet så man ikke kan se ind i selve lampen.
9.7 Tage skal udføres med symmetriske sadeltage (25-45°) eller med asymmetriske sadeltage med eller uden valm. Undtaget er sekundær bebyggelse som fritliggende garager, carporte, skure, udestuer og shelters/uopvarmede konstruktioner der kan opføres med fladt tag.
Asymmetriske sadeltage skal udføres med en minimumshældning på 45° på den ene tagflade og minimum 15° på den anden tagflade, som vist på kortbilag 7a.
9.8 Ovenlysvinduer skal tilpasses tagets og facadens proportioner. Ovenlysvinduer skal placeres harmonisk i tagfladen og må maksimalt bestå af to sammenhængende ovenlysvinduer.
9.9 Bebyggelsens facader skal holdes i en jordfarveskala, som rødlige, brunlige og gullige nuancer.
9.10 Der må ikke anvendes zink, kobber og bly på byggeriets tage, facader, nedløbsrør og tagrender af hensyn til vandmiljøet.
9.11 Tage må udføres i tegl, betontagsten, skifer, tagpap, integrerede solcelletagsten, metal (stål eller aluminium) eller begrønnes med sedum. Undtaget er udestuer, som må udføres i glas.
Tage med tagpap skal udføres med listedækning.
9.12 Tage skal være sorte/grå/røde eller begrønnet med sedum.
9.13 Tag- og facadematerialer må ikke være reflekterende eller blændende. Vinduer, døre, udestuer og drivhuse er undtaget. Der må ikke anvendes glaserede eller ædelengoberede tagsten.
9.14 Der kan i bebyggelsen indenfor lokalplanområdet anvendes genbrugte byggematerialer.
9.15 Der kan etableres ovenlys i taget. Ovenlys må maksimalt udgøre 1/3 del af tagets længde på den enkelte tagflade.
9.16 Facader på sekundær bebyggelse skal enten være i samme farve og materiale som øvrige facader på den primære boligbebyggelse, eller fremstå i ubehandlet eller malet træ.
9.17 Sekundær bebyggelse med flade tage skal udføres som tage begrønnet med sedum.
9.18 Terrasser skal være indpasset i terrænet. Terrasserne må ikke hæves mere end 0,5 meter over terræn, og må ikke skabe indbliksgener eller fremstå med synlige konstruktioner.
9.19 Elskabe og andre tekniske anlæg skal placeres, så de ikke er til gene for opholdsarealer og stiforbindelser.
9.20 Tekniske anlæg som transformerstationer, pumpestationer og lignende, skal afskærmes visuelt fra veje og stier, med tæt beplantning i form af buske, hække eller lignende eller beklædes med træbeklædning.
10.1 Tekniske installationer, som varmepumper, ventilationsanlæg, airconditionenheder og antenner, skal afskærmes og integreres i bygningens design og udformning, på tagflader eller facader.
10.2 Alle tekniske installationer, der kan generere støj, som f.eks. ventilationsanlæg, varmepumper og airconditionenheder skal placeres således, at de ikke genererer resonans eller anden form for lydforurening, der kan påvirke beboernes eller nabobebyggelsernes livskvalitet.
Tekniske installationer og anlæg, der kan placeres på loftsarealer eller på anden vis integreres i den primære bebyggelse, skal i udgangspunktet placeres her.
Tekniske installationer skal placeres så de ikke genererer støj, der overstiger miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for boligområder med åben-lav eller tæt-lav boligbebyggelse.
10.3 Solceller må kun placeres på eller integreres i tagflader og skal være antirefleksbehandlede. Rammer og solceller skal være sorte. Afstanden mellem ramme og tag må maksimalt være 10 cm.
Solceller skal opsættes i større sammenhængende felter i en firkant og følge den påmonterede flades hældning.
10.4 Affaldsløsninger skal afskærmes og må ikke fremstå med signalfarver. Afskærmningen skal have en højde, så der ikke er indblik til affaldscontainerne.
Afskærmningen skal harmonere med bebyggelsens arkitektur og materialer. Afskærmningen kan også være tæt beplantning i form af buske, hække eller lignende.
10.5 Kollektive samleløsninger på hjul skal afskærmes i et affaldsskur i træ.
10.6 Der må ikke opstilles affaldsløsninger, herunder også dens evt. afskærmning, i zink, kobber, bly og andre metaller.
Arkitekturen skal understøtte mødet med landskabet, så den landskabelige påvirkning bliver minimal, herunder gennem bestemmelser om farver, materialer samt tagformer- og hældninger.
Der fastsættes bestemmelser om sadeltage for at tilpasse området og skabe arkitektonisk sammenhæng med boligbebyggelsen i det eksisterende Sorgenfri som primært er opført som sadeltag med valm. Undtaget er sekundær bebyggelse som fritliggende garager, carporte, skure, udestuer og shelters/uopvarmede konstruktioner, der kan opføres med fladt tag. Bestemmelserne om sadeltag bidrager ligeledes til at det nye boligområde og det eksisterende Sorgenfri opleves som et samlet område i samme arkitektoniske og formmæssige sprog. Herved understøttes også lokalplanens formål om en naturlig afrunding af Brædstrup by i harmoni med det åbne landskab.
10.1 Arealer inden for delområderne 2-4, der ikke bebygges, befæstes eller anvendes til private eller fælles opholdsarealer, udlægges til rekreativt friareal. Delområde 5 udlægges til grønt areal.
10.2 Der skal inden for lokalplanområdet etableres et centralt regnvandsbassin som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, til håndtering af regnvand som vist på kortbilag 9a, Vandhåndteringsplan. Bassinet skal dimensioneres til tilbageholdelse og rensning af regnvand op til T5.
10.3 Regnvandsbassinet som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, skal udformes med en landskabelig bearbejdning med en hældning 1:5 eller fladere, som vist på kortbilag 9b, og beplantes med vildengsblanding så det fremstår som en naturlig del af områdets natur. Der kan anvendes marksten/stensætninger til markering og styring af vandets forløb.
10.4 Følgende befæstelsesgrader er gældende for de to tilladte boligtypologier:
Hvis befæstelsesgraden for den enkelte grund overskrides, skal der etableres intern forsinkelse på den enkelte grund, inden regnvandet ledes til regnvandssystemet.
Generelt
10.5 Lokalplanområdet skal fremstå grønt med varierende beplantning som i princippet vist på kortbilag 4, Illustrationsplan. I forbindelse med projekteringen af området må buske og træer placeres på anden vis, så de ligger hensigtsmæssigt i forhold til byggeri og andre anlæg.
10.6 Der skal etableres beplantning med skiftende tætte og åbne strækninger, så der skabes et varieret grønt udtryk i lokalplanområdet.
Beplantning skal overholde regler for oversigtsforhold, jf. gældende vejregler.
10.7 Langs skel mod delområde 1 skal der etableres tæt beplantning, således der skabes en tydelig markering af delområdets afgrænsning, som vist på kortbilag 4, Illustrationsplan.
10.8 Rekreative arealer, jf. §10.1, indenfor delområde 2-5 skal beplantes med solitære træer eller grupper af mindre træer og buske i blomstrende og frugtbærende arter, se princip for beplantning på kortbilag 4, Illustrationsplan.
10.9 Alle planter, buske og træer skal sikres gode vækstbetingelser.
10.10 Der må kun plantes og sås træer, buske, græsser og urter som er hjemmehørende i den østjyske region. Der kan for eksempel vælges arter fra det videnskabeligt udarbejdede plantekatalog med 127 hjemmehørende planter, der understøtter biodiversiteten: Strandberg, B., Bruus, M. & Axelsen, J.A. 2021. Plantekatalog. Planter, der understøtter biodiversitet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s. - Teknisk rapport nr. 193. Plantekatalog med 127 hjemmehørende planter, der understøtter biodiversiteten: Strandberg, B., Bruus, M. & Axelsen, J.A. 2021. Plantekatalog. Planter, der understøtter biodiversitet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s. - Teknisk rapport nr. 193. https://dce2.au.dk/pub/TR193.pdf
10.11 Eksisterende beplantning ved lokalplanområdets østlige skel, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold skal bevares.
Vejtræer
10.12 Der skal plantes karaktergivende træer langs den primære boligvej som vist på kortbilag 4, Illustrationsplan.
10.13 Vejtræer skal opstammes så der sikres en frihøjde under trækronen på minimum 2,75 meter i frihøjde, for at sikre oversigtsforhold.
Træer skal placeres under hensyn til regler for oversigtsforhold.
10.14 Hegn skal alene etablere som levende hegn, bortset fra afskærmning af terrasser i delområde 4. Hegnet skal opføres i kontakt til bebyggelsen og maksimalt 3 meter ud fra bebyggelse i maksimalt 1,8 m højde. Faste hegn må kun etableres i træ.
10.15 Der må ikke opføres faste hegn i skel.
10.16 Levende hegn må maksimalt være 1,8 meter højt mod nabogrunde og 1,5 meter højt mod veje.
10.17 Levende hegn skal være bøg.
10.18 Minimum 50% af arealet foran den primære bebyggelses facade mod veje inden for den enkelte grund skal beplantes og fremstå som en grøn forhave. Der kan for grunde med smal indkørsel fra vej være mindre grøn forhave af hensyn til etablering af parkering og tilstrækkelig indkørsel til den enkelte grund.
10.19 Der skal plantes karaktergivende træer ved parkeringsarealerne efter grupper på maks. 5 parkeringspladser, jf. kortbilag 6. Træerne skal have en fri rodzone i en radius på 1 meter fra træets stamme. Rodzonen friholdes for belægning, men kan tilplantes.
10.20 Parkeringspladser kan etableres med græsarmering. Undtaget er kørebaner og handicapparkeringspladser.
Vandhåndtering og vandmiljø
Inden for lokalplanområdet må der af hensyn til vandmiljøet ikke anvendes pesticider, algemiddel og lignende kemikalier, der kan beskadige vandmiljøet. Der skal for hver matrikel tinglyses en servitut med henblik på at forbygge aktiviteter, som kan påvirke vandkvaliteten fx ukrudtsbekæmpelse og bilvask.
Hegn
Der fastsættes bestemmelser for maksimal højde af det levende hegn i lokalplanområdet. Dette er for at sikre sammenhæng med forholdene i det eksisterende boligområde i Sorgenfri. Lokalplanen har i sigte at sikre gode rammer for lokale fællesskaber og det gode naboskab. Derfor fastsættes der bestemmelser for højden af levende hegn mod veje da vejarealer danner den primære arena for naturlige mødesteder mellem beboerne.
Lokalplanens formål er at sikre en naturlig afrunding af Brædstrup by og en harmoni mellem boligområdet og det åbne landskab. Lokalplanområdet grænser op til Bryrupbanestien som er en velbenyttet stiforbindelse for særligt lokale borgere i Brædstrup. For at sikre at lokalplanområdet ikke lukker om sig selv eller signalere en barriere mod Bryrupbanestien, fastsættes bestemmelser for den maksimale højde på hegn i skel mod det åbne landskab. Herved skabes der både privatliv for beboerne og samtidig en åben karakter mod landskabet.
Delområde 2 og 3
Bestemmelsen om grønne forhaver skal bidrage til at sikre områdets grønne fremtoning, og skaber rekreativ værdi til boligvejene og stikvejene.
Diagram om grønne forhaver
Ny bebyggelse inden for delområde 2-4 må ikke tages i brug før:
11.1 at bebyggelsen er tilsluttet kloakanlæg,
11.2 at veje samt parkeringsarealer med beplantning inden for, og i tilknytning til det enkelte delområde er etableret, jf. §§ 5.2 - 5.5, 5.13, 6.4 - 6.6, 10.12 og 10.13,
11.3 at der er etableret det nødvendige regnvandsbassin til håndtering af regnvand inden for lokalplanområdet og at dette er beplantet og landskabeligt udformet, jf. § 10.2 - 10.3, og tilhørende servicevej er etableret, jf. §5.6.
11.4 at opholds-/aktivitetsarealer, rekreative friarealer, beplantning og stier er anlagt, jf. §3.6, 5.14 - 5.18, 8.2, 8.4, 10.5-10.6 og 10.8, inden for, og i tilknytning til det pågældende delområde, som vist på kortbilag 4, Illustrationsplan,
11.5 at et tæt beplantningsbælte langs skel mod delområde 1 er etableret i forbindelse med ibrugtagning af delområde 2 og 3.
11.6 at den primære sti samt tilknyttede sekundære og rekreative stier til delområde 2 og 3 er etableret i forbindelse med ibrugtagning af delområde 2 og 3,
11.7 at den sekundære sti, samt tilknyttede stier til veje, parkeringsarealer og den primære sti er etableret i forbindelse med ibrugtagning af delområde 4,
Før bebyggelsen kan tages i brug af beboere skal de forhold, der er henvist til i disse paragraffer være etableret. Dette er med til at sikre, at området tages i brug som et veletableret og imødekommende område for de nye beboere, samt den eksisterende gårdejendom.
Betingelser for ibrugtagning gælder ikke for den eksisterende ejendom.
12.1 Der skal oprettes en grundejerforening for området. Der er medlemspligt for samtlige grundejere inden for området.
12.2 Grundejerforeningen varetager grundejernes fælles opgaver, herunder drift, vedligeholdelse og fornyelse af boligveje, stier, fælles friarealer, indenfor delområde 2.
12.3 Grundejerforeningen er berettiget og forpligtet til vederlagsfrit at tage skøde på anlagte veje, stier, fællesanlæg og grønne arealer indenfor delområdet.
12.4 Grundejerforeningen skal oprettes, når Horsens Kommune kræver det.
12.5 Grundejerforeningen skal efter krav fra Horsens Kommune optage grundejere fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med én eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger.
12.6 Vedtægter og vedtægtsændringer skal godkendes af Horsens Kommune.
13.1 Der aflyses ingen servitutter i forbindelse med lokalplanen.
Der er udarbejdet en servitutredegørelse af lokalplanområdet. Indenfor lokalplanens område er der tinglyst en række servitutter som skal håndteres i forbindelse med byggemodning og projektering. Der er ingen af de tinglyste servitutter, der kan aflyses med henvisning til Planlovens §15, stk. 2 nr. 24.
Omkring det eksisterende elkabel, skal arbejder i nærheden af kablet, herunder dræning, plantning af træer, opførelse af bygninger og de dermed forbundne jordarbejder, anmeldes til ledningsejer før arbejdets påbegyndelse.
Inden for et deklarationsbælte omkring den eksisterende naturgasledning, skal arealet friholdes i en bredde på 5 meter til hver side af ledningsmidte. Inden for deklarationsbæltet må arealet ikke bebygges eller beplantes med træer med dybtgående rødder eller benyttes på anden måde, der kan være til gene for ledningsanlægget. Som undtagelse herfra gælder dog: Læhegn kan plantes på tværs af servitutarealerne, men ikke indenfor 2 m's afstand fra ledningsmidten.
Der henvises til yderligere beskrivelse af tinglyste rettigheder i afsnittet Servitutter under Tilladelser fra andre myndigheder. Servitutter fastholdes.
15.1 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er
omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
15.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.
15.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.