Øvrig planlægning

Vandområde- & Natura 2000 planer

Lov om vandplanlægning

Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og fødevareministeren miljømål for
vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ og for kunstige og stærkt
modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.

Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres.

Der er ikke noget i lokalplanens indhold, som er til hinder for, at vandområdeplanens miljømål for grundvandsforekomster og overfladevandsområder kan opnås.

Internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af bilag IV-arter

Der gælder særlige krav til redegørelsen til planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3.

Her skal der, under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, indgå en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde.

Hvis vurderingen viser, at planen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan planen ikke gennemføres, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3, stk. 2.

Det skal også fremgå af lokalplanforslaget, om det kan indebære påvirkning af visse dyrearter, såvel i som uden for de internationale naturbeskyttelsesområder.

Planer kan ikke vedtages, hvis de kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for arter der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, jf. ovenstående bekendtgørelses § 7, stk. 2.

Horsens Kommune har kendskab til, at der omkring lokalplansområdet lever følgende bilag IV arter; odder, stor vandsalamander, arter af flagermus.

Lokalplansområdet udgøres at et område, der indtil nu har været anvendt til græsafgrøde. Området vurderes ikke at have noget potentiale som yngle- eller rasteområde for nogen af de nævnte bilag IV arter.

Samlet vurdering vedr. udpegningsgrundlag og bilag IV-arter

Horsens Kommune vurderer således samlet, at projektet kan realiseres uden at:

• skade arter eller naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder
• indskrænke eller forringe egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter i området

Grundvand

Lokalplanområdet ligger overvejende udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Kun et lille hjørne af udlægget ligger indenfor OSD. Lokalplanen vurderes ikke at medføre en risiko for forurening af områdets grundvandsressource.

 

 

Spildevandsplan 2012 - 2015

Området spildevandskloakeres (sanitært spildevand) uden mulighed for afledning af overflade-/regnvand til spildevandssystemet. Spildevandet ledes til Horsens Centralrenseanlæg.

Overflade-/regnvand håndteres på egen grund, f.eks. ved nedsivning.

Der skal søges om tilladelse til nedsivning af regnvandet fra bygninger og befæstede arealer hos Horsens Kommune, Team Spildevand.

Vandhåndtering af klimavand

Lokalplanområdet er generelt svagt skrånende ned fra det nordøstlige hjørne (kote ca. 44m) mod det sydvestlige hjørne (kote ca. 39m). Enkelte markskel i nord/sydgående retning udgør samtidig også vandskel. Laveste kote i lokalplanområdet er ca. kote 36m beliggende i lokalplanområdet øverste tredjedel hvor der befinder sig en slugt i terrænet med retningen øst mod vest. Slugten udgøres også af en delområdegrænse i lokalplanen.

Nuværende drænforhold er skitseret på nedenstående kort.

Nuværende dræn påvirkes ikke af de kommende byggefelter, jf. kortbilag 3.

På nedenstående kort ses de nuværende strømningsveje for klimavand samt oversvømmelsesarealer under en ekstremregnsituation. Da der ikke er en klimatologisk definition af, hvor meget regn der skal falde på 24 timer, før det kan klassificeres som ekstremregn, er der på det nedenstående kortbilag arbejdet ud fra 60 mm. regn på et døgn.

Strømningsveje er overordnet gående i vestlig retning i nuværende situation såvel som fremtidigt og passerer i dag ikke bebyggede arealer, men udelukkende landbrugsarealer. 

I denne lokalplan planlægges der for et nyt byggefelt (byggefelt B, jf. kortbilag 3), hvor en hovedstrømningslinje for ekstremregn løber i dag. Den særlige anvendelse af den nye bebyggelse i form af en ridehal eller ridestald, er begrundelse for at placeringen kan accepteres. Den nye bebyggelse i dette byggefelt skal især sikres mod indtrængning af vand fra grundvand og overfladevand jf. §10.7. Dette skal gøres dels ved at indrette sokler og gulv hensigtsmæssigt i forhold til vandudfordringer, samt ved at lede evt. ekstremregnsvand uden om bygningerne og dræne højtstående grundvand væk fra bygningerne.

Der skal ikke foretages generel terrænregulering fremadrettet i lokalplanområdet med undtagelse af terrænreguleringer i forbindelse med opførelse af ny bebyggelse i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, ridecenteret.

I forbindelse med opførelse af ny bebyggelse i lokalplanens byggefelter er det forudsat at der sker en regulering af terræn med påfyld af sand og overskudsjord til brug for at hæve terræn op til eksisterende bebyggelsesterrænforhold. Dette eliminerer såkaldte mindre ”bluespots” som Scalgo-beregningen kan påvise ved mindre vanddybder end den i forudsætning tagne dybde på 10 cm. Se overstående kort. 

I det følgende afsnit er der redegjort for to forskellige muligheder, som hver på sin måde løser udfordringen med klimavand på en hydraulisk og økonomisk forsvarlig måde.

Løsningsforslag 1

Det vil være nødvendigt at oprette et drænsystem til at bortlede overfladevand, der bliver fanget af den barriere som terrænreguleringen vil udgøre. Der er udarbejdet et forslag til dræning af området i byggefeltet, hvor det er forudsat at der etableres en ny ridehal. Kortbilaget til forslaget ses herunder.

Der drænes til en samlebrønd som placeres i det østlige skel. Fra denne brønd foreslås det at (dræn)vandet ledes via en hovedledning til nærliggende bæk, hvor Kommunen er bredejer, og hvor den frie dræningsret derfor kan gennemføres.

For at kunne lede drænvandet til den nærliggende bæk, skal der søges en tilladelse fra Horsens Kommune, Natur og Miljø.

Selve dræningen på arealet menes at gennemføres i 0,8 – 1,0 m dybde med fald på 1,5 promille mod øst. Det kan ifølge kortlægning konstateres, at der er tale om en jord som virker lagdelt. Der kan findes et lag med sand, men også med stærk ler. Det er derfor vigtigt at dræningen gennemføres med filtergrus.

Hvor drænledningen føres gennem det laveste område, anbefales det endvidere, at der føres drængrus op til 20-25 (cm) under overfladen”.

Området bør besigtiges sammen med en autoriseret drænmester et år efter terrænregulering med henblik på opfølgning og vurdering af effekten af den udførte dræning. Denne dræning vil ændre føringsvejen for klimavandet fra terrænført afledning i vestlig retning til ledningsført afledning via dræn mod nord.

Umiddelbart udenfor og nord for byggefelt B (gul skravering - se nedenstående kort) ses en større opstuvning af klimavand, hvor en lille lavning i terrænet under større nedbørsmængder opsamler regnvandet lokalt i en dybde op til ca. 0,5 m. Overløbet af denne lavning sker videre mod nord mod slugten hvor bækken fører vandet videre mod vest.

Det er oplyst at man fra Horsens Sportsrideklubs side, overvejer at opsamle og benytte vandet fra tagfladerne til vanding af ridebanerne for at mindske støvgener og opnå det rette ridebaneunderlag. 

 

Løsningsforslag 2

En anden mulighed er at lade det naturlige terræn øst for byggefeltet fungere som et mindre opstuvningsbassin. Under forudsætning af at hæve byggefeltets kote til kote 41,0m DVR90 opnås et opstuvningsbassin med en vis volumen. Opstuvningsbassinet er allerede naturligt til stede i dag. Fra bassinet graves en 110-125 m. lang rende/grøft, en ganske kort strækning muligvis rørlagt, mod nord for at fange en lille lokal lavning nord for byggefeltet. Klimavand fra opstuvningsbassinet ledes mod nord i udløbskote ca. 40,8 og fra den lille lokale lavning vil klimavand løbe videre mod nord ned til en tværgående vandløb. Princippet er vist på nedenstående figur.

Højdeforholdet på længdeprofilet i figuren er overdrevet. Højdeforskellen mellem terræntop og udløbskoten fra opstuvningsbassinet er mindre end 2 meter, størst umiddelbart før den lille lokale lavning. Nedenfor ses samme længdeprofil i forhold 1:1.

Konklusion på løsningsforslag 1 og 2

Løsningsforslag 2 anses for at være den for bygherre anlægsmæssige økonomisk mest fordelagtige. Der anlægges en grøft på ca. 110-125m længde, der dog muligvis på den nordligste del af strækningen skal rørlægges pga. grøftens skråningsanlæg kan blive for voldsom.

Løsningsforslag 1 indebærer etablering af en større rørlagt strækning, en længere ledningsføring og deraf også større etableringsomkostninger. Løsningen påvirker dog ikke terrænet i samme omfang som forslag 2 med gennemskærende grøfter og render.

Begge løsninger løser dog udfordringen med klimavandet på hver sin måde.

Regn- og spildevandshåndtering

Spildevand og regnvand afvikles separat. Regnvandet håndteres som nævnt ovenfor. Spildevandet ledes til offentligt kloak.

Det vurderes ikke at medføre en øget belastning på området og nærområder nedstrøms såvel som opstrøms, at klimavand og tagvand opsamles til brug for vanding af baneanlæg. På banerne vil vandet enten fordampe eller nedsive til undergrunden. Overskydende og større mængder vand fra reservoir vil afledes til recipient via en overstrømningsbrønd evt. med vandbremse.

Ekspropriation

Kommunalbestyrelsen kan i medfør af Planlovens § 47, stk. 1 ekspropriere fast ejendom, der tilhører private eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller byplanvedtægt for varetagelsen af almene samfundsinteresser.

Ekspropriation efter Planloven kan ske under opfyldelse af en række betingelser. Heraf kan følgende særligt fremhæves:
- Der skal foreligge en vedtaget og offentligt bekendtgjort lokalplan (eller byplanvedtægt) på det tidspunkt, hvor der træffes beslutning om ekspropriation.
- Lokalplanen skal indeholde præcise og detaljerede bestemmelser om det projekt, der ønskes gennemført.
- Ekspropriation kan kun ske inden for det område, som omfattes af lokalplanen.
- Nødvendige tilladelser og dispensationer til realisering af ekspropriationsformålet skal være meddelt på ekspropriationstidspunktet.
- Ekspropriation i planloven kan ske til offentlige formål. Ekspropriation til fordel for en privat aktør kan tillige ske, hvis ekspropriationen i øvrigt tjener almene samfundsinteresser. Der gælder i det tilfælde et skærpet nødvendighedskrav.
- Ekspropriationens formål må ikke kunne opnås ved mindre indgribende midler, for eksempel ved frivillig aftale med den berørte lodsejer. Endvidere må ekspropriationen ikke omfattet et større areal end nødvendigt.
- Der skal være et aktuelt behov for virkeliggørelse af de foranstaltninger, som lokalplanen giver de planmæssige rammer for.
- Ekspropriation skal være nødvendig og tidsmæssig aktuel, og indgrebet skal ud fra en konkret vurdering stå i et rimelig forhold til de almene samfundsinteresser, som forfølges med ekspropriationen.

Kommunalbestyrelsen skal ved ekspropriationens gennemførelse følge de processuelle regler for ekspropriation i vejlovens §§ 99-102. Dette indebærer bl.a.:
- At kommunen skal offentliggøre et tidspunkt for en åstedsforretning og indvarsle ejere m.fl. hertil med mindst 4 ugers varsel,
- At Ejere m.fl. inden for en frist på 4 uger efter åstedsforretningen kan komme med bemærkninger til den planlagte ekspropriation,
- At kommunalbestyrelsen som hovedregel først efter udløbet af 4-ugers fristen kan træffe
beslutning om ekspropriation, - At ejere m.fl. kan klage til Planklagenævnet over lovligheden af ekspropriationsbeslutningen, - At Kommunen har pligt til at sørge for, at erstatning fastsættes ved taksation, hvis ikke der kan opnås aftale om erstatning. Sagen skal i så fald indbringes til taksationsmyndigheden senest 8 uger efter  ekspropriationsbeslutningen er meddelt.

TEKNISKE ANLÆG

Elforsyning

Lokalplanområdet forsynes med el efter gældende regler.

Varmeforsyning

Lokalplanområdet er individuelt opvarmet, og kan forsynes med kollektiv varme.

Vandforsyning

Området vandforsynes fra alment vandforsyningsanlæg.

Renovation

Det skal sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring.

For erhverv og eventuelt liberalt erhverv, restaurant, med videre skal renovationen overholde Horsens Kommunes til en hver tid gældende "Regulativ for erhvervsaffald".

Boliger / Kommunale institutioner

Affaldshåndtering og renovation skal følge de til enhver tid gældende regler iht. Horsens Kommunes Regulativ for husholdningsaffald.

Boliger samt kommunale institutioner skal tilmeldes en kommunal affaldsløsning i form af beholdere/containere på hjul eller nedgravet. Her skal derfor kunne komme en renovationsbil ind på området og vende – jf. vejdirektoratets vejregler vedrørende vendepladser.

Kommende national sortering

Nationalt skal alle boliger i fremtiden sorterere i 10 typer affald; mad-, pap-, papir-, metal-, glas-, plast-, mad- og drikkekartoner-, tekstil-, rest- samt farligt affald. Implementering forventes at blive i løbet af 2023 i Horsens. Det vides endnu ikke hvordan indsamlingssystemet for de 10 materialer vil være. Der bør etableres ekstra areal til de fremtidige sorterede materialer uanset om der er valg af beholder på hjul eller nedgravede containere. Dette areal kan med fordel markeres på situationsplanen sammen med affaldsløsningerne.

Støj fra virksomheder

I forbindelse med miljøgodkendelse af virksomheder vil der blive stillet krav til, hvor meget
virksomheden må bidrage med til støjniveauet i skel.

Nationale interesser

Produktionsvirksomheder
I lokalplanforslag skal der gøres rede for, hvordan planen tager højde for, at vilkårene for
produktionsvirksomheder indenfor et erhvervsområde, ikke skærpes efter reglerne i
miljøbeskyttelsesloven.

Den sydlige del af lokalplanområdet ligger i konsekvensområde for produktionserhverv. Da arealet indenfor konsekvensområdet forsat skal benyttes til friarealer for Horsens Sportsrideklubs heste, vurderes det derfor at lokalplanområdet ikke åbner mulighed for anvendelser, der vil skærpe vilkårene for eksisterende produktionsvirksomheder.

Jordbalance

Inden for lokalområdet skal der så vidt muligt etableres jordbalance. Det vil sige at overskydende jord, som følge af tiltag inden for lokalplanområdet, skal deponeres og anvendes inden for området.

Jordforurening

Lokalplanområdet er ikke kortlagt efter jordforureningsloven. Såfremt der under bygge- eller jordarbejdet på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden, skal arbejdet standses og kommunen skal underrettes. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen.