Lokalplanens indhold

Anvendelse

Lokalplanen skal understøtte de eksisterende og nye offentlige funktioner og boligområder i Hovedgård.

Lokalplanen giver mulighed for at opføre et nyt sognehus ved Ørridslevvej i Hovedgård, der kan huse fællesarrangementer og aktiviteter efter sammenlægningen af 6 sogne til et pastorat.

Grunden til sognehuset udgør ca. en femtedel af planområdet.

Lokalplanen giver samtidig mulighed for anvendelse til forskellige andre offentlige formål, som f.eks. at udvide eksisterende dagtilbud i Hovedgård. Muligheden for udvidelse af daginstitution skal dække kommende institutionsbehov i Hovedgård. 

Derudover sikrer lokalplanen, at der laves grønne rekreative arealer, sikre arealer til håndtering af skybrud og hverdagsregn  samt en grøn afgrænsning af området mod det åbne landskab.

Lokalplanområdet inddeles i 3 delområder. 

Bebyggelsen

Bebyggelsen kan opføres i op til 8,5 meters højde. Bebyggelsen skal opføres i et materialevalg og i en detaljeringsgrad, der nedtoner byggeriets eksponering, bidrager til at nedbringe oplevelsen af skala og og sikre harmoni med omgivende landskab. Facader skal udføres i røde eller gule blanke, blødstrøgne tegl og/eller træ, glas, grønne elementer. 

Facader brydes ned i skala, ved at lave detaljer i murværket samt forsætninger heraf. Træ, glas eller grønne elementer kan give bebyggelsen et åbent, let og imødekommende udtryk.

Bebyggelsen skal opføres som volumener, der kan have forskellige tagformer. Tage kan udføres med forskellige tagformer enten i træ, metal eller som grønne sedumtage. Tage kan have ovenlys, der nedbringer oplevelsen af skalaen.

Grønne tagflader bidrager til at tilbageholde regnvand i et vækstlag med lav vækst og vilde urter, så det samlede regnvandssystem ikke overbelastes. Formålet er, at vandet opsamles i vækstlaget og derfra opsuges og fordampes af planterne. Det grønne tag bidrager til øget biodiversitet i et samspil med områdets beplantning i øvrigt.

Vej, sti og parkering

Lokalplanområdet vejbetjenes via én overkørsel fra Ørridslevvej. 
I lokalplanen sikres en midlertidig overkørsel til sognehuset, der skal nedlægges ved videre udbygning af planområdet. 

Vejen anlægges med samme vejprofil som Coldingvej mod nord. Vejen er en stamvej og der må derfor ikke være direkte vejadgang fra bebyggelsen dertil. 

Der skal udlægges stier i området som skal forbindes til eksisterende og fremtidigt stisystem i området, så der sikres sikker forbindelse til skole, hal, boldbaner og rekreative oplevelser både indenfor lokalplanområdet og de tilgrænsende områder.

Den eksisterende fortov i området skal forlænges frem til overkørslen fra Ørridslevvej.

Der etableres parkering på terræn. Parkeringsbehovet afstemmes efter det konkrete projekt. Parkeringspladser skal anlægges, så de overholder gældende regler for længde og bredde, samt tilhørende manøvreareal. 

Ubebyggede arealer, klimatilpasning og biodiversitet 

For at understøtte områdets beliggenhed mellem eksisterende bebyggede områder og det åbne landskab med udsigt mod syd, og for at højne den landskabelige oplevelse skal en stor del af de ubebyggede arealer udlægges med vild beplantning der fastholder grundens naturlige karakter. Området disponeres efter eksisterende landskabelige kvaliteter; terræn og udsigt, hvor vandets vej skaber en grøn og blå struktur gennem området. 

I forbindelse med byggemodning af lokalplanområdet skal der etableres et system der kan transportere, forsinke, nedsive og fordampe overfladevand samt lede kraftig regnvand og skybrud til skybrudvolumenener indenfor lokalplanområdet.

Regnvandsløsningen udarbejdes ud fra en række formål, der både tilgodeser kapacitet og afledning, men også bidrager til at skabe spændende og rekreative forløb i området med landskabelige lavninger, render og beplantninger. 

Regnbede etableres med tilløb af overfladevand fra både parkeringsarealer og tagflader, som synlige render i terrænet, hvor vandet risler mod bedene. Her beplantes med planter, der er egnet til et vådt miljø og områdets biodiversitet. Udearealerne formes af belægning, der brydes af bede med vilde græsser og blomster.

Langs lokalplanområdets nordlige skel skal der etableres et fler-/3-rækket hegn bestående af hjemmehørende arter. Hegnet kan have åbninger flere steder, så der skabes mulighed for kig og stiforbindelser.

Lokalplanen sikrer, at beplantningsbæltet mellem lokalplanområdet og Vildrosen mod vest bevares og suppleres med grupper er træer, der danner en bølgende overgang mellem områderne.

Hegn i skel må alene udføres som levende hegn. Mod vej, sti og fællesarealer skal hegnet plantes på egen grund.

Delområde 1:

Sognehuset opføres i delområde 1 på en grund er er ca. 6000 m2. Sognehuset udformes som et atriumhus i en etage muret i teglsten med grønne sedumtage. Huset formes af to murede længer med ensidig taghældning, der bindes sammen af en samlende midte i et lettere facadeudtryk. Sognehuset placeres, så det åbne atriumrum danner gennemgang og overgang mellem det omgivende landskab, sognehusets have og sognehusets rum med tanke på, at huset skal blive et synligt aktiv i lokalmiljøet.

Det nye sognehus skal både danne ramme om det kirkelige personales dagligdag og sognearrangementer som f.eks. konfirmationsforberedelse, kirkekaffe, foredrag, sogneaftener, strikkeklub, mv.

Det er et hus, der i sin arkitektur skal vise åbenhed og rumlighed, alt imens det skal imødekomme den praktiske hverdag. Det skal derfor være et inviterende og værdigt hus med plads til store forsamlinger og store tanker, samtidig med at det giver plads til fordybelse og arbejdsro.

I delområde 1 etableres parkering som et afgrænset område med mindre træer.

Delområde 2:

I delområde 2 giver lokalplanen mulighed for opførelse af bebyggelse til offentlige formål som f.eks. daginstitution. Indenfor delområdet sikres der arealer til skybrudshændelser og håndtering af hverdagsregn.

Delområde 3:

Med planlægningen udlægges også arealer der ikke må bebygges, hvor fortidsmindearealer sikres. Delområde 3 skal udformes som et offentligt grønt område.