Særlige drikkevandsinteresser
Lokalplanområdet ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser. Grundvandsressourcen vurderes ikke som sårbar på grund af et tykt lerdække over grundvandsmagasinet. Lokalplanen vurderes ikke at medføre en væsentlig risiko for negativ påvirkning af drikkevandsinteresser.
Vandværksopland
Lokalplanområdet er beliggende inden for indvindingsoplandet til den almene vandforsyning Højballegårdværket. Afstanden til vandværkets boringer er stor, ca. 4 km.
Afstanden til nærmeste private drikkevandsboring er større end 300 meter.
På denne baggrund vurderes planlægningen ikke at medføre en væsentlig risiko for negativ påvirkning af vandindvinding.