Daginstitutionen
Lokalplanen er tredje fase af realiseringen af udviklingsplanen "Nørrestrand - Bæredygtig natur- og byudvikling". Intentionen er at skabe et attraktivt institutionsområde med fokus på bæredygtighed bl.a. i form regnvandshåndtering på overfladen, gode rekreative forbindelser, bæredygtigt byggeri og styrket biodiversitet.
Lokalplanen skal ses som en af flere lokalplaner, som har det formål at realisere et aktivt og blandet byområde, som det er fastlagt i udviklingsplan for Nørrestrand. Lokalplanen lægger derfor vægt på at videreføre og drage nytte af helhedsplanens væsentligste principper, som de allerede er konkretiseret i lokalplanlægningen. De omhandler de blå og grønne strukturer, forbindelser på tværs, byggeri i pagt med landskabet og en regulering af bebyggelsens placering mod Gammel Århusvej.
Daginstitutionen skal dække det stigende institutionsbehov i Egebjerg og de kommende boliger ved Nørrestrand og indgå som en natulig del af udviklingsområdet ved Nørrestrand. Delområdet er på ca. omkring 22.000 m2, og byggemulighederne er på op til maks. 2200 m2 bebyggelse. Der skal være plads til 9 grupperum, til i alt ca. 198 børn med mulighed for en udvidelse med et areal svarende til ca. 3 grupperum. Antallet af børn afhænger af, hvordan fordelingen bliver mellem vuggestuebørn og børnehavebørn. Selvom institutionen er indhegnet, er det intentionen, at naturen omkring med de dybe grønne kiler bliver et aktiv for daginstitutionen.
Lokalplanens delområder
Lokalplanen har to delområder. Delområde 1 fastlægger anvendelsen til en daginstitution eller andet offentligt formål, mens delområde 2 alene bliver et offentligt rekreativt og grønt område. Delområde 2 udformes som et offentligt grønt område. En principiel sti, som er fastlagt i første etape i Lokalplan 2016-14 videreføres i denne lokalplan.
Formålet er jf. også helhedsplanen for Nørrestrand at sikre en fysisk og grøn sammenhæng på tværs af de fremtidige byområder og at give mulighed for en grøn, rekreativ og oplevelsesrig sammenhæng mellem byområdet nord for Nørrestrands Allé og naturområderne ved Nørrestrand.
Bebyggelsesplanen viser områdets fremtidige disponering
Bebyggelsesplanen viser områdets fremtidige disponering
Placering i landskabet
Bebyggelsen er disponeret, så den følger landskabets kurver, tæt på naturen, men samtidig tæt på byen. Dens planløsning som propel uden en entydig retning understøtter netop beliggenheden i midt i et bakket, grønt område og giver mulighed for en bred vifte af kontaktmuligheder mellem inde og ude, mellem institution og landskab. Formen er varieret i mindre aflæselige dele, så daginstitutionen i skala tilpasser sig naboskabet til den spredte bebyggelse syd øst for planområdet.
Landskabssnittet viser principper for støjafskærmning, regnvandsbed og bebyggelsens beliggenhed i landskabet
Landskabssnittet viser principper for støjafskærmning, regnvandsbed og bebyggelsens beliggenhed i landskabet
Institutionen er trukket 50 meter tilbage fra Gammel Århusvej bag en bebyggelsesregulerende linje, som er videreført fra lokalplan 2016-14 og første etape af en realisering af byudviklingsområdet ved Nørrestrand. Den bebyggelsesregulerende linje giver mulighed for en samlet grøn fremtoning mod Gammel Aarhusvej og for at etablere støjreducerende tiltag.
Støjreducerende tiltag
En beregning af støjbelastning fra trafik fra Gammel Århusvej og nødvendige støjreducerende tiltag viser, at det er muligt at reducere støjniveauer til under 58 dB på facader og opholdsarealer på terræn ved at opføre en støjvold.
Støjvolden er kvalificeret i projektudviklingen og får et landskabeligt udseende. Støjreduktionen sker ved en vekslen mellem jordvolde formet som høje i landskabet og palisader. På arealer bag de støjreducerende tiltag etableres spredte huler, skure, overdækninger eller lignende med funktioner, som relaterer sig til daginstitutionens brug af udearealerne. Der er derfor ikke tale om en jordvold i traditionel forstand, men om høje i landskabet, som er forbundet af støjskærmende palisader. Højene tager udgangspunkt i tidligere fund af to gravhøje i området fra oldtiden og kan dermed bidrage til en fortælling om stedets betydning i et historisk perspektiv. Gravhøjene findes ikke længere i planområdet.
Støjvolden kan etableres med overskudsjord fra byggeprocessen og skal variere mellem et landskabeligt og grønt udtryk med en arkitektonisk variation beklædt med træ.
Støjskærm veksler mellem høje og palisader med småbygninger
Støjskærm veksler mellem høje og palisader med småbygninger
Arkitektur
Daginstitutionen er et lavt et-etages byggeri i træ med en synlig konstruktion som fungerer som solafskærmning foran bygningen. Bygningen er opbygget af tre arme der orienterer sig mod et centralt fællesrum i bygningen og rækker ud mod landskabsområdet som rumskabende elementer. Her bliver der forskellige og varierede oplevelser, så børn mødes med deres forskellige behov. Samtidig er propelformen en afslutning på bebyggelsesplanen i etape I i byudviklingen omkring Nørrestrand.
Bebyggelsen har et tæt - ude/inde samspil, og det nære udendørs opholdsareal tæt på bygningen indrettes til de mindste børn i daginstitutionen.
Daginstitutionen opføres i en variation af lyst og mørkt træ med trævinduer og synlige trækonstruktioner. Bygningens opdeling i mindre bygningskroppe nedjusterer skalaen med en indbygget smidighed i forhold til terrænet.
Taget på institutionen begrønnes med et vækstlag og varieres med enkelte trekantede ovenlys. Ovenlysene bidrager til at nedbringe oplevelsen af skala og oplevelsen af en bebyggelse, som på en harmonisk og naturlig måde er i harmoni med omgivende landskab med langstrakte linjer.
Illustrationen viser daginstitutionens arkitektur
Illustrationen viser daginstitutionens arkitektur
Illustrationerne viser byggeriet udtryk i en vekslen mellem sort eller mørkegråt bejset træ eller ubehandlet træ.
Illustrationerne viser byggeriet udtryk i en vekslen mellem sort eller mørkegråt bejset træ eller ubehandlet træ.
Vejadgang
Vejadgang sker fra Nørrestrandsalle med til og frakørsel via to vejadgange. Vejen kan ensrettes således at trafikken ikke skal vende på ejendommen. En sti føres ind over ejendommen og bag om parkerings pladsen, således at lette trafikanter sikkert og konfliktfri kan komme til og fra området.
Biodiversitet og udearealer.
Udearealerne etableres med en frøblanding, som fremmer biodiversiteten ved at skabe føde- og levesteder til insekter i området. Frøblandingen består af danske vilde urter, der findes naturligt i den østjyske region. Disse er vigtige nektar-, pollen- og værtsplanter for bl.a. sommerfugle, vilde bier, svirrefluer og biller. Frøblandingen bruges ikke på arealer, som skal sikres med faldunderlag f.eks. under legeredskaber.
Derudover plantes blomstrende træer og buske, der hører naturligt hjemme i Østjylland, så der er nektar og pollen til sommerfugle, bier, svirrefluer mm. samt bær og frugter til fugle og smådyr. Træer og buske etableres i mindre grupper, således at der er flere muligheder for at søge skygge eller give varierede muligheder for leg.
Friarealerne må ikke befæstes og skal fremstå naturlige. Det grønne udearealer skal etableres som mindre rum, således at børn får mulighed for leg i fællesskaber eller at udforske naturen på egen hånd. Legeredskaber indpasses i landskabet og opføres i træ eller andre naturmaterialer i dæmpede farver, så de ikke opleves dominerende fra omgivelserne og tivoliserer landskabet.
Nærlegepladser til de mindre vuggestuebørn etableres omkring byggeriet, hvor legeredskaber dermed også kan være mere farverige. Her kan de skjules af arkitekturen længerne, så de ikke opleves fra Nørrestrand området.
Med natur og biodiversitet som udgangspunkt for udformning af de rekreative aktivitetsmuligheder bruger daginstitutionen naturens egne iboende kræfter til at forebygge klimaforandringer. Naturen evner i sig selv at rense luft, nedsætte temperatur og mindske CO2 - bidrag.
Parkeringsarealernes flade brydes op og for hver femte parkeringsplads reserveres et areal til begrønning i form at træer.
Inspiration fra Køge Kyst
Inspiration fra Køge Kyst
Klimatilpasning
Regnvand inden for planområdet tilsluttes et centralt fælles regnvandssystem for området nord for Nørrestrand Allé. Hovedprincipperne i regnvandssystemet er, at regnvand er en naturlig og rekreativ ressource, som dels nedsives og dels udledes diffust til recipienten Nørrestrand mod syd via nyt regnvandsbassin med permanent vandspejl, hvor vandet renses og forsinkes.
Regnvandssystemet er et resultat af første etape af byudviklingsområdet ved Nørrestrand. Det centrale regnvandssystem designes også til at håndtere ekstremregn for hele området, således at dette vand ledes forsvarligt ud af området mod syd til recipienten Nørrestrand.
Det centrale regnvandssystem for Nørrestrand
Det centrale regnvandssystem for Nørrestrand
Regnvand indenfor planområdet tilsluttes det centrale regnvandssystem, som er vist på illustrationen herover og som vist på kortbilag 7.
Terrænet inden for planområdet bestemmer, at regnvandet ledes både mod nord og mod syd.
I lokalplanen får nedbør og ekstremregn en rekreativ værdi for områdets funktioner og værdi for øget biodiversitet. En landskabsbaseret afvanding med åbne kanaler/wadier og regnvandsbassiner på de lavest beliggende arealer sikrer, at vandet får plads og kan udledes til det centrale regnvandssystem i passende mængder.
Regnvand på overflader ledes både i åbne wadier eller lavninger til to større regnbede et mod nord og et mod syd. Wadierne/lavninger muliggør, at regnvand nedsives undervejs. Hvor vandet ikke kan ledes i et naturligt flow på grund af udfordrede forhold i terrænet, kan der etableres en rørlægning som vist på illustrationen herunder. I lokalplanområdet er dette aktuelt på en kort strækning ved den nord-vestlige tilslutning til det centrale regnvandssystem.
Grønne tagflader bidrager til at tilbageholde regnvand i et vækstlag med lav vækst og vilde urter, så det samlede regnvandssystem ikke overbelastes. Formålet er, at vandet opsamles i vækstlaget og derfra opsuges og fordampes af planterne. Det grønne tag bidrager til øget biodiversitet i et samspil med områdets beplantning i øvrigt.
Arealer til parkering kan ligeledes udnyttes til at opsamle regnvand. Det kan etableres med kant og skal etableres med permeabel belægning, ligesom der også kan suppleres med yderligere regnbede i planområdet.
Skybrudsplanen viser principper for vandets passage i overfladen og opsamling i regnbede, før det ledes videre i det centrale regnvandssystem vest for planområdet.
Skybrudsplanen viser principper for vandets passage i overfladen og opsamling i regnbede, før det ledes videre i det centrale regnvandssystem vest for planområdet.
Eksempel på at udnytte fordybninger i landskabet med plads til vand på overfladen
Eksempel på at udnytte fordybninger i landskabet med plads til vand på overfladen