Udviklingsplanen for Nørrestrand
Nørrestrand er et af Danmarks pt. største natur- og byudviklingsområder med et samlet areal på 6,8 km², hvoraf 2,5 km² udgør fredningen omkring Nørrestrand. Projektet er stort både på det nationale, regionale og lokale plan.
Natur - og Byudviklingsplanen for Nørrestrand skaber rammerne for planlægningen af en ny bydel for op til 9000 indbyggere på Nørrestrand. Det er en ambitiøs og langsigtet udvikling, der er sat i gang med udviklingsplanen og det forventes at udviklingen af naturen og bydelen vil spænde over flere årtier.
Længst mod syd åbnes det fredede område op med lettere adgang, og op mod den nye bydel omdannes en større del af området, der i dag er udlagt til landbrug, til natur - og grønne områder med øget biodiversitet. Herfra vil grønne kiler følge det bakkede landskabs former og skabe åbninger op i de kommende bebyggelser.
Udviklingsplanen tegner et samlet billede af visionen og de bærende værdier for bydelen og de vigtigste styrende greb for den fysiske udvikling samt principper for den videre planlægning og en identifikation af de afgørende første skridt i udviklingen. Udviklingsplanen fungere både som et styringsredskab i en langsigtet byudvikling og danner grundlag også for denne lokalplan.
Landskabet
Lokalplanen understøtter udviklingsplanens intentioner omkring natur og landskab. Link til udviklingsplanen.
Princippet er, at der fra naturområdet Nørrestrand i syd trækkes en række grønne landskabskiler med afsæt i landskabet og naturens forudsætninger for afledning af regnvand, udsigt og spredningskorridorer op gennem bydelen mod nord. Landskabskilerne fletter naturen ind mellem bebyggelsen, opdeler bydelen i mindre områder og giver mulighed for frie kig mellem den eksisterende by og den nye bydel. Landskabskilerne vil rumme naturområder, som kan udvikle sig til beskyttet natur, engarealer, arealet til rekreativt ophold, frilivsaktiviteter og dyrkede arealer.
Som princip fremstår landskabskilerne som åbne engarealer. Der kan etables grupperinger af træer, enkelte skovholme samt punktbeplantninger i sammenhæng med forskellige bebyggelsestypologier. Ny beplantning skal samordnes med landskabskilerne og den blå infrastruktur i en markant grøn struktur.
Landskabskilerne, der fletter sig ind mellem bebyggelsesenklaverne, rummer engarealer, regnvandsbassiner, der er udformet, så de falder naturligt ind i landskabet, mindre grupperinger af træer og levende hegn. I større sammenhængende områder i projektområdet skal der afgræsses af kvæg, heste og får. Afgræsning kan finde sted i flere af landskabskiler og nær bebyggelse.
Landskabet ved Nørrestrand
Landskabet ved Nørrestrand
De første etaper
Lokalplan 2016 - 14
Lokalplan 2016-14 er første etape i realisering af udviklingsplanen "Nørrestrand- bæredygtig natur og byudvikling". Lokalplanen muliggør både boliger, liberalt erhverv og en dagligvarebutik nord for Nørrestrand. Bebyggelsens følger så vidt muligt landskabets kurver med en placering på langs med eller på tværs af terrænkoterne.
Bebyggelsen er disponeret således, at der fra alle boliger er udsyn og adgang til de grønne arealer. Den grundlæggende idé er, at området skal have karakter som en landskabsby, med grønne og blå bånd, som skaber værdi for beboerne. Lokalplanen omdanner utilgængelig landsbrugsjord til tilgængelige grønne friarealer for offentligheden, hvor eksisterende værdifulde naturelementer fastholdes.
Lokalplan 368 - Offentlige formål, Nordre Strandvej, Nørrestrand, Horsens
Lokalplanen er anden etape i realisering af udviklingsplanen. Lokalplanen muliggør et spejderhus, sikrer grønne områder som grundlag for naturformidling. De forskellige funktioner i området sammentænkes, og der skabes synergi med naturen og de faciliteter de forskellige funktioner har i området.
Med planlægningen udlægges også arealer der ikke må bebygges, hvor der fortsat skal sikres kig til Nørrestrand, naturpleje med græssende dyr, samt stier og muligheder for at komme ud i naturen. Håndtering af regnvand sker på overfladen både ved hverdagsregn og skybrud.
Planerne bidrager hver især til at realisere en del af udviklingsplanen og dermed også de store sammenhænge, som først bliver en realitet, når området, som er omfattet af helhedsplanen er udbygget og realiseret.
Lokalplanområdet
Lokalplanområdet ligger i landskabskarakterområde Gedved bakkelandskab. Målsætningen for denne del af landskabskarakteren er vedligehold.
Lokalplanområdet er 37.000 m2 og ligger umiddelbart syd for Gammel Århusvej og nord for en ny central forbindelsesvej. Området er let bakket med bløde landskabsformer og faldende mod Nørrestrand i syd. Området er i dag landbrugsjord og levende hegn med spredt træbeplantning mod Gammel Århusvej.
En vejbyggelinje langs Gammel Århusvej sikrer mulighed for fremtidig udvidelse af vejen. Her passerer også en tinglyst naturgasledning.
Planområdet er belastet af støj fra trafikken på Gammel Århusvej. En trafikstøjsberegning for den nye daginstitution viser, at det er muligt at etablere støjskærmende foranstaltninger og dermed opnå niveauer under 58 dB på facader og opholdsarealer i terræn .
Planområdet set fra Højbovej
Planområdet set fra Højbovej