Miljøvurdering

Ingen miljørapport

Planforslaget er omfattet af lov om miljøvurdering. Loven medfører, at der skal foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Horsens Kommune har foretaget en screening af områderne efter kriterierne i loven og vurderet, at planforslaget ikke vil påvirke miljøet væsentligt, hvorfor det ikke er nødvendigt at foretage en miljøvurdering af lokalplanen. Vurderingen af, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering er en endelig afgørelse, der kan påklages til Planklagenævnet.

Afgørelse og begrundelse

De primære hensyn for afgørelsen har Horsens Kommune vurderet planens mulige påvirkning ud fra parametrene:

  • Trafiksikkerhed og adgangsforhold
  • Klimatilpasning og håndtering af regnvand 

Faglig begrundelse i forhold til de primære hensyn:

Bløde trafikanter og klimatilpasning

Lokalplanområdet er beliggende i kanten af den eksisterende bystruktur og har adgang til overordnede stiforbindelser, som sikrer god tilgængelighed for bløde trafikanter. Planen medfører etablering af interne stier og kobler sig på eksisterende rutenet, hvilket styrker forbindelserne til nærliggende boligområder, skole og rekreative arealer. Det vurderes, at planen fremmer trygge og direkte forbindelser for fodgængere og cyklister.

I forhold til klimatilpasning stiller planen krav om lokal afledning af regnvand. Terrænforholdene i området muliggør en naturlig afledning, og de grønne strukturer i området udnyttes aktivt i klimatilpasningsløsningerne.

Samlet vurdering:
Horsens Kommune vurderer samlet, at planen fremmer sikre forhold for bløde trafikanter og bidrager til lokal klimatilpasning gennem integrerede og naturbaserede løsninger.

Afgørelse

Horsens Kommune har vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, idet den ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen heraf er truffet med hjemmel i miljøvurderingslovens § 10.