Trafikregulering
Der kan ikke uden samtykke fra Politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., Der kan have væsentlig betydning for færdselens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens § 100).
Museumsloven
Horsens Museum skal kontaktes inden anlægsarbejdet påbegyndes, for at give museet mulighed for at foretage arkæologiske prøvegravninger til vurdering af, om der er skjulte fortidsminder, som skal udgraves. Der skal afsættes tid til, at museet kan nå at foretage disse undersøgelser, inden jordarbejde påbegyndes. I henhold til Museumslovens § 27, stk. 2 og 3 skal anlæg og byggeri standses, hvis der under jordarbejde findes grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, og Horsens Museum skal underrettes om fundet.
Bygherre eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres på landjorden, kan forud for at anlægsarbejde indhente en udtalelse om arkæologiske interesser jf. museumslovens § 25. Herved har bygherre de bedste muligheder for at undgå standsning af anlægsarbejdet samt undgå udgifter til arkæologiske undersøgelser jf. museumslovens § 27. Vurderer museet i sin udtalelse, at der ikke findes væsentlige arkæologiske interesser på arealet, og der mod forventning alligevel gøres fund af fortidsminder, skal eventuelle udgifter til nødvendig arkæologisk undersøgelse betales af Kulturministeren jf. museumslovens § 27 stk. 5.
En udtalelse fra museet om, at der forventeligt ikke findes fortidsminder fritager ikke bygherre/entreprenør for forpligtelsen til at standse anlægsarbejdet og underrette museet, hvis arkæologiske levn alligevel påtræffes jf. museumslovens § 27 stk. 2, men den fritager bygherre for udgifterne til den arkæologiske undersøgelse.
Museets vurdering
Museum Horsens har foretaget arkivalsk kontrol af det berørte område, og museets vurdering er, at anlægsarbejdet ikke indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, idet der tidligere har været bygget på matriklen.
Lovgivning
Fortidsminder er beskyttet af kapitel 8 i museumsloven. Findes der under jordarbejde spor efter fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Museum Horsens jf. museumslovens
- 27 stk. 2. Museum Horsens: 7629 2350 eller horsensmuseum@horsens.dk. Læs mere om museumsloven på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.
Servitutter
Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst.
Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område.
I forbindelse med planlægningen er der i servitutredegørelsen, ikke fundet servitutter.