Delområde 1
Arkitektur
Bebyggelsen i delområdet består dels af ny bebyggelse mod Torstedallé og en transformation af eksisterende bebyggelse.
Den nye bebyggelse består af tre sammenhængende bygningsvolumener, som er forskudt fra hinanden. Forskydningen giver en skala, som passer ind i omgivelserne og en varieret og oplevelsesrig facade mod Torsted allé.
Bebyggelsens facade set fra Torstedallé
Bebyggelsen opføres i to etager, i en bygningshøjde på maksimum 8.5 meter og fremstår med fladt grønt sedum tag. Ud over bygningshøjde opføres et mindre teknikhus på taget. Teknikhuset trækkes tilbage fra facaden, så det ikke dominerer bygningen set fra gaden.
Bygningen mod Torstedallé er flyttet længst mulig mod nord, så gode oversigtsforhold i krydset mellem Torstedalle og Thorsgårdsvej er sikret, og indkig til butikker i centerets delområde 2 fortsat er til stede.
Bebyggelsens facade set fra det centrale opholdsareal
Facadeudsnit - Ankomst til bygning og facader set fra den centrale plads (øverst) og fra Torstedallé (nederst)
Facadeudsnit - Ankomst til bygning og detaljering i facader set fra syd
Facader, materiale, udtryk og farver
Arkitekturen i den nye bebyggelse henter netop inspiration fra naboejendommene, så projektet indskriver sig naturligt i området. Bebyggelsen opføres i røde teglsten, som er robuste naturmaterialer med lang holdbarhed.
Den strukturelle opdeling af facaden i felter til både vinduesrammer og variation i murforbandet er en nyfortolkning af nyere teglstensbebyggelser, som allerede findes i området. Opdelingen bryder skalaen ned, så man kan relatere sig til den. Den fremstår let, varieret og interessant.
Bebyggelsens facader opføres i en komposition af felter enten i forbandt med teglsten eller af felter med vinduesrammer. Lukkede teglstensfelter dækker over sekundære indvendige funktioner.
I teglstensfacaden nyfortolkes en variation af det traditionelle murforbant. Murforbandtet er det mønster, som teglstenene lægges i, når murværket opbygges. Mønsteret er ikke kun æstetisk, men kan have betydning for murværkets styrke.
I denne planlægning er gennemgår det klassiske murforbandt en nyfortolkning af de forbandt, som er anvendt i nyere teglstensbebyggelser i området. Facaden varieres i løbeforbandt i facadens helhed og med felter udført i en nyfortolkning og variation af engelsk forbandt, hvor kopenden trækkes frem for at accentuere mønsteret og efter principper som vist på Kortbilag 7 Forbandt med reliefvirkning. Detaljen med den fremskudte kopende er væsentlig for bygningsudtrykket, hvorfor den også bliver fastholdt gennem lokalplanens bestemmelser.
Vinduesrammer fremstår i en lakeret aluminium i en brunlig nuance og med blændede partier i samme materiale og tone. Beklædning af teknikhuset udføres med perforerede plader som rent visuelt skjuler teknikken inde bagved, men tillader vind at passere. Både teknikhus også murkrone inddækkes og behandles som vinduesrammerne.
Loft under udhæng ved indgange beklædes med lister i lys træsort, så indgange får et lyst og inviterende udtryk.
Indgangsparti set fra Torstedallé
Sydlig facade med publikumsorienterede funktioner og skiltning på gavl
Den centrale plads med mulighed for ophold
Offentlige rum
Inden for delområde 1 findes to offentlige rum - et opholdsrum i form af et fælles gårdrum og en mere åben ankomstplads.
Det fælles gårdrum, som ligger centralt mellem den nye og den eksisterende bebyggelse, er ikke belastet af støj og velegnet til længere ophold. Dette areal vil skalamæssigt være af lidt mere intim karakter og vil, pga. placeringen mellem de to bebyggelser, være beskyttet mod vind. Her er der plads til uformelle møder mellem mennesker eller mulighed for blot at hvile benene.
Belægningen etableres med betonfliser kun afbrud af plantekummer og en åben cykelparkering. På opholdsarealet etableres en handicapparkeringsplads, som er markeret i belægningen.
Den åbne ankomstplads ligger ud til krydset mellem Torstedalle og Thorsgårdsvej. Lokalplanen udlægger ikke pladsen til et opholdsareal. Den fungerer som en indgang til lokalcenteret for bløde trafikanter.
Delområdets grønne profil
Langs vej- og parkeringsarealer, omkring bygninger, i det fælles gårdrum og på ankomstpladsen stiller lokalplanen krav om beplantning, som øger biodiversiteten trods et begrænset omfang. Hævede bede beplantes med både stauder, græsser og mindre træer for at får mest mulig mangfoldig bynatur. Derudover tiltrækker planterne forskelligartede insekter, som øger biodiversiteten. Lokalplanen stiller således krav om vilde græsser, alm. Røllike, Ensidig klokke, Gederams, Hjortetrøst, Korn-Valmue, Prikbladet fredløs og mindre træer som fyrretræ, egetræ, sølvpil etc.
Parkeringsarealer i det fælles gårdrum etableres med græsarmering med et græsareal på mindst 50 %.
Sedumtaget på den nye bebyggelse langs Torstedallé supplerer biodiversiteten på flere måder. Sedumplanter tiltrækker bier, sommerfugle og andre nyttige insekter, som er vigtige for bestøvning og økosystemets sundhed. Forskellige lavt voksende planter som mos og urter skaber et varieret plantemiljø.
Langs facader plantes efeu, vedbend, caprifolie eller lignende klatreplanter. Planterne skaber levesteder for forskellige insekter og fugle, som bygger reder og finder skjul i det tætte løv. Efeuens blomster og bær er fødekilde for insekter og fugle og tiltrækker bier, hvepse og sommerfugle.
Isoleret set bidrager områdets grønne profil ikke til at forbedre luftkvaliteten markant, men sammen med andre fremtidige projekter kan den have et potentiale til at forbedre luftkvaliteten.
Områdets fremtidige grønne profil fremgår at planens formål og bestemmelser.
Kantzonen
Kantzonen er overgangen mellem bygning og byrum og mellem bygning og gade. Den bidrager til oplevelsen af en varieret by, højner byrummets kvalitet, formidler ejerskab og understøtter bylivet ved at skabe plads til ophold og mødesteder langs bygningerne. I forbindelse med publikumsorienterede funktioner og ved indgange vil der kunne være en åben kontakt mellem bygning og byrum ved f.eks. at belægning er trukket helt frem til facaden. Kantzonen er ikke i alle tilfælde et egentlig opholdsarealer, men anvendes til funktioner, som understøtter bylivet i den kontekst, den er til stede. Kantzonernes forskellige karakter er vist på illustrationerne i dette afsnit "Arkitektur, biodiversitet og vandhåndtering".
§ 10, Ubebyggede arealer stiller derfor krav om en kantzoner omkring byggefelt 1, som ved indgange langs Torstedallé indrettes til uformelle møder, ved facaden mod syd er på mindst 2,5 meter og langs facader orienteret mod den centrale plads på mindst 0,5 meter.
Planområdets grønne profil - planteprincipper
Ombygning og transformation af eksisterende bebyggelse
Den eksisterende bygning i delområde 1 fastholdes. Bygningen er et tidligere butikslejemål, som transformeres fra butiksareal og ombygges, så den indgår som en naturlig del af det fremtidige lokalcenter. Fastholdelse har udgangspunkt i den fortælling, som skaber et områdes identitet og er fæstnet til en konkret fysik.
Fortællinger om bygninger bidrager til oplevelse af en fælles identitet og følelse af tilhørsforhold og forbundethed blandt borgere i et lokalområde. Bygninger, som får lov til at blive, minder om oplevelser, som fremmer følelsen af et fælles mål.
Renovering og transformation af eksisterende bebyggelse understøtter den fælles fortælling i Lokalcenter Torsted. Derudover har en bevaring af bygningen men henblik på transformation og ombygning flere positive afledte effekter.
En positiv afledt effekt er, at de ressourcer og den energi, der allerede er investeret i bygningen, genbruges, og at det samlede klimaaftryk derfor reduceres. Transformationen af det eksisterende minimerer affaldsmængden og reducerer miljøbelastningen. Samlet set giver lokalplanen en række klimamæssige fordele som reduktion af CO2, forbedring af bygningens nuværende energiforbrug og reduktion af mængden af byggeaffald.
Vinduer og døre udskiftes til samme udtryk og materiale som den fremtidige bygning langs Torstedallé. Eternitplader i gavle udskiftes med brunlige metalplaner. Rødt vingetegl genbruges, men kan forsynes med solceller. Bygningens betondele males i en brunlig nuance eller grålig nuance.
Denne opgradering af bygningen minimerer dens energiforbrug, reducerer dens driftsomkostning reduceres samtidig med, at bygningens arkitektur bidrager til centerets samlede arkitektoniske udtryk.
Vandhåndtering - delområde 1
Hverdagsregn og ekstrem regn
Lokalplanområdet ligger i spildevandsplanens oplad A390. Det medfører en afløbskoefficient på 0.35. En fuld realisering af lokalplanen vil medføre, at delområde 1 skal indrettes, så regnvand forsinkes inden for delområdet.
Befæstelsesgraden er reelt på 77,67 %, og planlægningen forudsætter derfor en forsinkelse af regnvandet inden udledning i det offentlige system. Der er på dele af området terrænnært grundvand, hvor nedsivning er vanskelig.
Forsinkelse sker i et todelt bassin til T100. Et bassinvolumen etableres under fremtidige belægninger som kassette eller rørbassin løsning sammen med sandfang foran bassinet og en vandbremse med kapacitet på 16,8 sec efter bassinet.
En todelt bassinløsning giver mulighed for at tilpasse sig de terrænmæssige forhold, så områdets naturlige strømningsveje opretholdes.
En etablering af den samlede bassinkapacitet er en forudsætning for ibrugtagning af al ny bebyggelse inden for lokalplanens delområde 1.
Strømningsveje i planområdet
Terrænet falder fra lokalcenteret mod Torstedallé. Bassinet skaber et plateau og som konsekvens heraf en regulering af terrænet i den østlige del af adgangsvejen mod Torstedallé, hvor projektet møder det nuværende terræn.
Der er ikke tale om væsentlige terrænmæssige ændringer, men en justering enkelte steder af dele af det eksisterende terræn, som kan holde sig inden for kravet om terrænændringer inden for maks. +/- 0.5 meter i forhold til eksisterende terræn og i en afstand af 0,5 meter til naboskel. Det samme sker i det sydlige område, hvor terrænet møder de nye adgangsveje.
Justering af terrænet forudsætter, at gulvkoten i bygningen fastsættes til kote 45 DVR90.
Tidlig skitse, som viser principper for vandhåndtering. Mulig terrænregulering er vist med blå streg, men forsinkelsesbassinerne er vist med skravering.