403 - 403, Lokalcenter, Torstedallé, Torsted, Horsens
Ikke registreret
403 - 403, Lokalcenter, Torstedallé, Torsted, Horsens
Ikke registreret
I henhold til lovbekendtgørelse nr. 223 af 1. marts 2024 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
1.1 at fastlægge områdets anvendelse til lokalcenter med butikker, serviceerhverv og liberale erhverv,
1.2 at understøtte stedets identitet som butikscenter og uformelt mødested i bydelen gennem en central pladsdannelse,
1.3 at bidrage til fornyelse af lokalcenteret med en stærk arkitektoniske vision og at fastlægge bebyggelsens højde, omfang, placering, facaderytme, materialer og farve,
1.4 at skabe facadevirkning mod Torstedallé gennem facadens udformning og fortanding,
1.5 at sikre vejadgang og stiforbindelser,
1.6 at sikre forsinkelse af overfladevand,
1.7 at skærme naboejendomme mod virksomhedsstøj,
1.8 at skærme opholdsareal mod støj,
1.9 at fastlægge en grøn profil for lokalcentret med variation af arter og høj grad af biodiversitet og
1.10 at fastlægge rammer for fremtidig lokalplanlægning for delområde 2,
1.11 at fastholde eksisterende bygning inden for byggefelt i delområde 1 for at bevare stedets fortælling gennem transformation og en nytænkning af traditionel byggeskik i Torsted.
Lokalplanen skal bidrage til en fornyelse af lokalcenteret med en stærk arkitektonisk vision, der både respekterer og fremhæver stedets unikke identitet som butikscenter og uformelt mødested i bydelen. Målet er at skabe et smukt og funktionelt samlingspunkt med en arkitektur, som tager udgangspunkt i konteksten, giver ro og et æstetisk løft til stedet.
Lokalplanen regulerer to delområder, men er byggeretsgivende alene for delområde 1 i forhold til ny bebyggelse og fastholdelse og transformation af eksisterende bebyggelse. I planområdet som helhed regulerer lokalplanen støjskærm langs planområdets nordlige skel, etablering af vej G-H, som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold og regulering af skiltning og belysning ligeledes over begge delområder.
Ny bebyggelse inden for planområdets delområde 2 kan kun etableres på baggrund af en ny lokalplan.
Planlovens § 18 fastsætter, at når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan efter planlovens § 30, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, med mindre dispensation meddeles efter reglerne i §§ 5 u, 19 eller 40.
En lokalplan regulerer dog kun fremtidige dispositioner. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før offentliggørelse af lokalplanen, jf. planlovens § 17, kan fortsættes som hidtil. Retten bortfalder dog, hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. § 56, stk. 4(kontinuitetsbrud).
Men ændring af planlovens formålsbestemmelser i LOV 417 2023 spiller klimahensyn spiller en større rolle i planlægningen end tidligere. Planloven sigter derfor mod at udledning af drivhusgasser, forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges. Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen giver ikke i sig selv mulighed for i lokalplanlægningen af fastsætte nye typer af bindende krav, som ikke ligger inden for planlovens § 15, stk. 2, det såkaldte lokalplankatalog.
Formålsbestemmelsen "at fastholde eksisterende bygning inden for byggefelt i delområde 1 for at bevare stedets fortælling gennem transformation og en nytænkning af traditionel byggeskik i Torsted" følges op af mulighederne i planlovens § 15, stk. 2 og bestemmelser om anvendelse, bebyggelsens omfang og placering og bebyggelsens udseende og kan derudover have den positive effekt på at minimere udledning af drivhusgasser.
Dermed ligger de planlægningsmæssige hensyn inden for den traditionelle kerne- og arealdimension i planloven. Konkret peger lokalplanen på den traditionelle kerne- og arealdimension som er følgende:
Bevaringskravet ligger inden for den traditionelle kerne og kan anvendelse som planlægningsmæssig begrundelse. Iboende usynlige egenskaber som f.eks. at minimere CO2 aftrykket er en afledt positiv virkning af planen, som er vurderet gennem miljøscreeningen.
2.1 Lokalplanens område afgrænses som vist på Kortbilag 1, Lokalplanafgrænsning.
2.2 Lokalplanen omfatter matr. nr. 7a og 7di, begge af Torsted By, Torsted.
2.3 Lokalplanen omfatter også alle parceller, der efter den 1. oktober 2025 udstykkes inden for lokalplanområdet.
2.4 Lokalplanområdet består af delområde 1 og 2 som vist på Kortbilag 1A, Lokalplandelområder.
2.5 Lokalplanområdet forbliver i byzone.
Ingen bemærkeninger.
3.1 Områdets anvendelse fastlægges til lokalcenter herunder butikker, liberale erhverv og serviceerhverv indenfor miljøklasse 1-3.
3.2 Der må maks. etableres et samlet detailhandelsareal på 2500 m2 for planområdet som helhed.
3.3 Den enkelte butiksstørrelse må ikke overstige 1200 m2 for dagligvarebutikker og 500 m2 for udvalgsvarebutikker.
3.4 Der må maks. etableres et samlet detailhandelsareal inden for delområdet på 800 m2.
3.5 Delområde 2 kan kun bebygges på baggrund af en ny lokalplan. Inden for delområdet må der maks. planlægges for et samlet detailhandelsareal på 1700 m2.
Lokalplanen regulerer to delområder, men er byggeretsgivende alene for delområde 1 og i forhold til fuld etablering af støjskærm over begge delområder, etablering af vej G-H, som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold og regulering af skiltning og belysning ligeledes over begge delområder.
Ny bebyggelse inden for planområdets delområde 2 kan kun etableres på baggrund af en ny lokalplan.
Planlovens § 18 fastsætter, at når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan efter planlovens § 30, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, med mindre dispensation meddeles efter reglerne i §§ 5 u, 19 eller 40.
En lokalplan regulerer dog kun fremtidige dispositioner. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før offentliggørelsen af lokalplanforslaget, jf. planlovens § 17, kan fortsættes som hidtil. Retten bortfalder dog, hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. § 56, stk. 4(kontinuitetsbrud).
Kommuneplanrammen fastlægger det samlede detailhandelsareal og butiksstørrelser. Detailhandelsarealet må ikke overstige 2500 m2 for centeret som helhed.
Lokalplanen fordeler arealet er fordels på 800 m2 for delområde 1 og 1700 m2 for delområde 2. Detailhandelsareal omfatter alle arealer, som udnyttes til handel herunder også lageraktiviteter. Beregningen adskiller sig fra beregning af bebyggelsesprocent på den måde, at alle arealer tæller med uanset, om de kan beregnes som en del af bebyggelsesprocenten. Det kan f.eks. være kælder arealer.
Ingen bestemmelser.
Ingen bemærkninger.
5.2 Adgang til lokalplanområdet skal ske fra Torstedallé og fra Thorsgårdsvej som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold.
5.3 Vej G-H etableres gennem hele planområdet og med en bredde 7 meter. Undtaget herfra er vejarealer, som ikke indgår som manøvrearealer for bakkende biler og som derfor kan etableres i en bredden af 5,5 meter.
5.4 Vej G-H skal medvirke til at håndtere store regnhændelser, så vandet løber kontrolleret i området.
5.5 Det skal sikres at renovationsvogne på op til 12 meters længde, kan komme rundt i området sikkert og uden at skulle bakke. Hvis det bliver nødvendigt at bakke med renovationsvognen, skal der etableres vendeplads.
5.6 der etableres stiadgang til bebyggelsen i byggefelt 1 som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold.
5.7 Forbindelser gennem området etableres i princippet som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold og Kortbilag 4, Illustrationsplan
5.8 Der skal anlægges følgende stiforbindelse gennem området:
Vej G - H er en gennemgående vej, som betjener hele planområdet. Lokalplanen er fulgt at en privatretlig deklaration mellem de to grundejere, som tildeler hinanden vejadgang hen over de respektive arealer og til parkeringspladser.
Lokalplanen regulerer to delområder, men er byggeretsgivende alene for delområde 1 og i forhold til fuld etablering af støjskærm over begge delområder, etablering af vej G-H, som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold og regulering af skiltning og belysning ligeledes over begge delområder.
Ny bebyggelse inden for planområdets delområde 2 kan kun etableres på baggrund af en ny lokalplan.
Bygherre har søgt om en frivillig udbygningsaftale for at kunne forbinde stier fra planområdet ved fortov langs offentlig vej.
6.1 Følgende p-pladser skal sikres inden for lokalplanområdet:
6.2 Der skal sikres 2 handicap-parkeringspladser i det enkelte delområde.
6.3 Der skal sikres følgende pladser til cykelparkering:
6.4 Parkering skal indrettes med plads til el ladestandere.
6.5 Der skal etableres parkering som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold inden for areal udlagt til vej- og parkeringsforhold og i overensstemmelse med illustrationsplanen som vist på Kortbilag 4, Illustrationsplan.
6.6 Cykelparkering skal etableres på areal udpeget til opholdsareal og vist som p på Kortbilag 3, Fremtidige forhold og som vist på Kortbilag 4, Illustrationsplan.
6.7 På areal vist som Pladsdannelse på Kortbilag 3, Fremtidige Forhold skal etableres en handicapparkeringsplads med tydelig skiltning og markering i belægningen som vist på Kortbilag 4, Illustrationsplan.
Ingen bemærkninger.
7.1 Belysning inden for lokalplanområdet må ikke blænde eller medføre gener for naboer eller trafik på omgivende veje.
7.2 Belysning på parkeringsarealer, oplags- og arbejdsarealer mv. udføres som parkbelysning. Belysningen skal være rettet mod terræn eller bygninger og må ikke lyse ud over skel.
7.3 Der må ikke etableres effektbelysning og hverken opsættes LED skærme eller lysskilte inden for planområdet.
7.4 Belysningskilder skal fremstå med ensartede belysningsarmaturer.
Lokalplanen regulerer to delområder, men er byggeretsgivende alene for delområde 1 og i forhold til fuld etablering af støjskærm over begge delområder, etablering af vej G-H, som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold og regulering af skiltning og belysning ligeledes over begge delområder.
Ny bebyggelse inden for planområdets delområde 2 kan kun etableres på baggrund af en ny lokalplan.
8.1 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 60 % for det enkelte delområde.
8.2 Delområde 2 kan kun realiseres med ny bebyggelse på baggrund af en lokalplan.
8.3 Boliger nord for planområdet skal skærmes mod støj fra varelevering og drift af lokalcenteret.
8.4 Støjskærm skal opsættes langs nordlige skel som vist på Kortbilag 3, Fremtidige Forhold. Støjskærmes opsættes med en højde på 1,8 m over terræn.
8.5 Støjskærm som vist på Kortbilag 3, Fremtidige Forhold skal have en fladevægt på 15 kg/m2 og en fremtoning som beskrevet i § 10.5 og §10.6 i jf. §10, Ubebyggede arealer, Støjskærm.
8.6 Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører erhvervsbebyggelse til støjfølsom anvendelse, ikke overstiger Lden 63 dB.
8.7 Det skal ved facadeisolering sikres, at det indendørs støjniveau i støjfølsomme arbejds- og opholdsrum ikke overstiger Lden 38 dB.
8.8 Det skal sikres, at støjniveau på det udendørs opholdsareal ikke overstiger Lden 58 dB på døgnbasis.
8.9 Bebyggelse skal etableres inden for byggefelter som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold.
8.10 Bebyggelse i byggefelt 1, som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold skal følge byggefeltets form langs Torstedallé.
8.11 Bebyggelse inden for byggefelt 1, som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold opføres med en gulvkote 45 DVR90.
8.12 Den eksisterende bebyggelse inden for byggefelt 2, som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold kan ikke nedrives, men alene ombygges eller transformeres.
8.13 Det samlede etageareal der kan anvendes til butiksformål i delområdet er på 800 m2.
8.14 Den enkelte butik må ikke overstige et detailhandelsareal på 800 m2 for dagligvarebutikker og 500 m2 for udvalgsvarebutikker.
8.15 Der må ikke etableres altangange eller integreres svalegange i bebyggelsen.
8.16 Bygningshøjden må maks. være på 2 etager og 8,5 meter. Undtaget herfra er teknikhus som vist på Kortbilag 6, Facader.
8.17 Ventilationsanlæg og lignende skal være fuldt afskærmede og integreret i bygningsanlægget.
8.18 Teknikhus må etableres med en højde over bygningshøjden på 1,5 m, afstand på 3 meter til facadens kant og i en længde på maks. 13 meter i princippet som vist på Kortbilag 4, Illustrationsplan.
8.19 Bebyggelsens facader må maksimalt have en længde på 23 meter, før der sker en forskydning af facaden, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold og Kortbilag 4, Illustrationsplan.
8.20 Eksisterende bebyggelse må ikke nedrives, men alene ombygges og transformeres.
8.21 Ny bebyggelse må maks. opføres i én etage og en i en højde på 8.5 meter.
8.22 Anlæg til ventilation og teknik integreres i taget.
8.23 Ny bebyggelse kan kun opføres på baggrund af en ny lokalplan.
Lokalplanen regulerer to delområder, men er byggeretsgivende alene for delområde 1 og i forhold til fuld etablering af støjskærm over begge delområder, etablering af vej G-H, som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold og regulering af skiltning og belysning ligeledes over begge delområder.
Ny bebyggelse inden for planområdets delområde 2 kan kun etableres på baggrund af en ny lokalplan.
En lokalplan må kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger sikrer den fremtidige anvendelse mod støjgener. I områder med blandede by funktioner måles støj på facaden og på opholdsarealer. Lokalplanen forholder sig til støj i hele planområdet og fastlægger de nødvendige støjreducerende tiltag.
Delområde 2 kan kun realiseres med ny bebyggelse på baggrund af en lokalplan. I forbindelse kan der blive brug for yderligere undersøgelse af støjpåvirkningen på og fra området.
Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for veje fremgår af Miljøstyrelsens vejledning 4/2007 "Støj fra veje". De vejledende grænseværdier for trafikstøj gælder for udlægning af nye støjfølsomme områder langs eksisterende veje og er beregnet på planlægningsbrug. Horsens Kommune har vurderet, at støjpåvirkningen fra trafikstøj skal undersøges.
Grundlaget for beregning af støj er trafikdata fra Horsens Kommune fremskrevet til 2034. Beregningerne viser, at støjbelastningen på facader mod Torstedallé og Thorsgårdsvej er beregnet op til 62 dB Lden, og at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser på maks. 63 dB Lden derfor er overholdt.
Det skal derudover sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører udendørs arealer til ophold ikke overstiger Lden 58 dB på døgnbasis. Støjberegninger viser, at med opførsel af bygning langs Torstedallé (byggefelt 1) er et opholdsarealer skærmet, så støjbelastningen er beregnet op til 51 dB Lden.
For at sikre, at opholdsarealet ikke på noget tidspunkt er støjbelastet stiller lokalplanen krav om at skærme mod støj som forudsætning ibrugtagning. Det betyder konkret, at bebyggelsen langs Torstedallé skal opføres forud for etablering af opholdsarealet.
I henhold til Bygningsreglementet er grænseværdien for støj fra trafik indendørs 38 dB med lukkede vinduer. Denne grænseværdi gælder for møblerede rum med lukkede døre og vinduer, men med åbne friskluftventiler. Grænseværdien vil normalt kunne overholdes i bygninger med alm. termoruder, hvis det udendørs støjniveau Lden fra veje er maks. 63 dB på facaden fra vejstøj.
Lokalplanen stiller krav om, at de indendørs grænseværdier for støj fra trafik kan overholdes. Kravet sikrer, at man i alle tilfælde skal forholde sig til den trafikale situation og skal sikre egnede lydforhold indendørs i bebyggelsen.
Støj fra virksomheders drift mod boliger skal overholde vejledende støjgrænser angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 - Ekstern støj fra virksomheder. Da planområdet har naboskel til boliger nord for planområdet er der udarbejdet en støjrapport for de forhold, som reguleres med lokalplanen. Den eksterne støj fra varelevering er beregnet fra lastbiler, varevogne og kundebiler. I beregningerne indgår også varelevering til nabobutikken Rema, der har ret til kørsel hen over delområde 1.
Beregningerne viser, at miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes ved etablering af en støjskærm.
I dag er boliger nord for planområdet ikke skærmet mod støj. En støjskærm på 1,8 meter i skellet mod boligområdet nord for planområdet sikrer, at støjudbredelsen fra drift af virksomheder, herunder varelevering, kan overholde støjgrænserne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984. Støjberegningerne viser, at de vejledende støjgrænser kan overholdes, hvis der etableres en støjskærm med en fladevægt på mindst 15 kg/m2. Derfor stiller lokalplanen krav om, at støjskærmen skal være tæt og med en fladevægt på mindst 15 kb/m2. Støjskærmen opsættes i en eksisterende hæk, så den indpasses i boligområdets samlede visuelle udtryk.
Lokalplanen stiller krav om, at støjskærmen er etableret som forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse.
Ved etablering og drift af virksomheder skal virksomheden være opmærksom på, at den ikke må påføre omgivelserne et støjniveau, der overstiger miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Varelevering til de enkelte butikker skal medtages virksomhedsstøj.
I aften- og nattimerne er de vejledende grænseværdier for støj skærpede. I forbindelse med planlægningen er det oplyst, at der ikke sker levering af varer i natperioden. Ved etablering af støjfølsom anvendelse, herunder kontorer, skal det sikres, at disse ikke er påvirkede af støj fra eksisterende virksomheder i eller uden for lokalplanområdet som overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj. Lokalplanen stiller derfor krav efter planlovens om, at det indendørs støjniveau i arbejds- og opholdsrum skal sikres gennem facadeisolering. Lokalplanen stiller krav om, at bestemmelsen er overholdt som forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse. Støjskærmen fremgår af lokalplankortet som den nødvendige afværgeforanstaltning og som anvisning til placering af fremtidig støjafskærmning, hvis behovet opstår.
Kommuneplanens ramme fastlægger, at det maksimale butiksareal for Torsted Lokalcenter er på 2500 m2. Etagearealet for udvalgsvarebutikker må være på 500 m2, mens etagearealet for dagligvarebutikker må være på 1200 m2. Da den samlede ramme for butiksareal inden for delområde 1 er på 800 m2, kan der ikke etableres en dagligvarebutik på 1200 m2 inden for delområdet, men en dagligvarebutik med et maksimalt etageareal på 800 m2. Etagearealet for udvalgsvarebutikker følge kommuneplanens ramme.
Den eksisterende bygning i delområde 1 fastholdes. Bygningen er et tidligere butikslejemål, som transformeres fra butiksareal og ombygges, så den indgår som en naturlig del af det fremtidige lokalcenter. Fastholdelse har ikke udgangspunkt i kulturarv, men giver i stedet flere klimamæssige fordele som reduktion af CO2, forbedring af bygningens nuværende energiforbrug og reduktion af mængden af byggeaffald.
Renovering og transformation af eksisterende bebyggelse medfører genbrug af de ressourcer og den energi, der allerede er investeret i bygningen. Det betyder, at det samlede klimaaftryk reduceres. Transformationen af det eksisterende minimerer affaldsmængde og reducerer miljøbelastningen.
I stedet kan bygningen opgraderes, så dens energiforbrug forbedres, driftsomkostning reduceres og bygningens arkitektur bidrager til centerets samlede arkitektoniske udtryk. Vinduer og døre udskiftes til samme udtryk og materiale som den fremtidige bygning langs Torstedallé. Eternitplader i gavle udskiftes med brunlige metalplaner. Rødt vingetegl genbruges, men kan forsynes med solceller. Bygningens betondele males i en brunlig nuance.
9.1 Placering af skiltning skal overholde vejlovgivningens bestemmelser om oversigtsarealer.
9.2 Facadeskilte skal begrænses til firmaets logo og navn og opsættes med enkeltbogstaver. Der må opsættes et skilt pr. virksomhed. Skiltene for planområdets virksomheder (både delområde 1 og delområde 2) kan samordnes i felt på sydorienteret facade som vist på Kortbilag 7, Facade med skiltning.
9.3 Facadeskilte med enkeltbogstaver må opsættesmed en højde på maks. 0,6 meter højt. Dybden på bogstaverne må maks. være på 8 cm.
9.4 Der kan opsættes folietekster som enkeltbogstaver eller dekoration på vinduer som supplement til den øvrige skiltning, hvis det er udført:
9.5 Vinduer må ikke blændes.
9.6 Bebyggelsens facader skal opføres i røde blødstrøgne teglsten og fremstå som blank mur som vist på Kortbilag 6, Facader.
9.7 Sekundær bebyggelse som overdækning af indkøbsvogne, cykler og lignende skal fremstå som en åben konstruktion og udføres i metal eller glas.
9.8 Facaden skal fremstå varieret med vinduesfelter og teglstensfelter som vist på Kortbilag 6, Facader.
9.9 Facaden opføres med reliefvirkning ved, at både vinduesfelter og teglstensfelter trækkes tilbage fra bygningens facade som vist på Kortbilag 6, Facader.
9.10 Teglstensfelter trukket tilbage fra facaden og udført med reliefvirkning varieres mellem felt udført som blankt teglstensfelt og et forbandt med skiftevis løber og kob enden forskudt i skiftet, således at kop enden trukket frem i facaden efter principperne som vist på Kortbilag 6, Facader.
9.11 Bebyggelse inden for byggefelt 1 opføres med en fortanding i facaden som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold.
9.12 Vinduesrammer, blændpartier nederst i vinduerne og udvendige døre skal udføres i aluminium og fremstå i en brunlig nuance som vist på Kortbilag 6, Facader.
9.13 Bygningens murkrone inddækkes i lakeret aluminium i en brunlige nuance som vist på Kortbilag 6, Facader.
9.14 Den vestlige facade skal fremstå varieret. Derfor skal den brydes af indgangspartier, som trækkes tilbage fra facaden som vist på Kortbilag 6, Facader.
9.15 Vinduesrammer kan udføres med blændpartier som vist på Kortbilag 6, Facader.
9.16 Tage skal udføres som grønne tage i form af sedum tage.
9.17 Udvendige tekniske installationer som f.eks. ventilationsafkast og fremstå i form og farver som vist på Kortbilag 6, Facader.
9.18 Teknikhus, som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold og Kortbilag 6, Facader skal trækkes mindst 3 meter tilbage fra kanten på byggefelt 1, så teknikhuset ikke dominerer bygningens arkitektur set fra gadeniveau i og udenfor lokalcenteret.
9.19 Teknikhus og inddækninger udføres i lakeret aluminium i en grå eller brunlig nuance i princippet som vist på Kortbilag 6, Facader.
9.20 Der kan ikke opsættes solceller på bebyggelsen.
9.21 Facaden på bebyggelse i byggefelt 2 skal fremstå variereret i sin struktur og med et markeret indgangsparti.
9.22 Facader kan få et andet udtryk, så den i materialer, dimension og skala kan opleves som en helhed med bebyggelsen i byggefelt 1.
9.23 Vinduer og døre skal udføres i aluminium og fremstå i en brunlig nuance lig udformningen af vinduer og døre inden for byggefelt 1 og i princippet som vist på kortbilag Kortbilag 6, Facader.
9.24 Loft under indgangspartier beklædes med lister i en lys træsort.
9.25 Tage skal udføres i røde vingetegl.
9.26 Udvendige tekniske installationer skal indgå som en del af bygningens arkitektur og inddækkes i taget.
9.27 Solceller må opsættes på de vestlig orienterede tagflader på tag, som er etableres forud for denne lokalplanens udarbejdelse. Solceller opsættes i vinkel med taget og skal placeres i ét eller flere ens proportionerede firkantede felter. Felterne skal være parallelt og holde samme afstand til tagets nederst kant og tagryg. Afstanden mellem ramme og tag må maksimalt være 10 cm. Solceller må ikke opdeles i mindre felter men samles i en firkant.
9.28 Solceller opsat på de vestlige orienterede tagflader skal fremstå i samme røde farve som taget i vingetegl.
9.29 Ved udskiftning af tegltag kan solceller integreres som en del af taget på de vestlig orienterede tagfalder og i samme farve som teglstenene. De skal fremstå som et eller flere firkantede felter i en del tagfladen, som fortsat skal være i vingetegl. Felterne skal være ens proportionerede og parallelle firkantede felter med samme afstand til tagets nederst kant og tagryg.
Skiltebestemmelser følger formuleringen i tidligere byggetilladelser for bebyggelse på Thorsgårdsvej 8.
Facadens variation og detaljering er væsentlig, da den tager udgangspunkt i facadeudtryk, som eksisterer i Torsted i dag og redefinerer dem i et samlet nyt design. I planprocessen har både Horsens Kommune og bygherre været i dialog om detaljerede krav til facadens udformning for at sikre, at projektet bliver fastholdt i det oprindelige design. Det indebærer, at teglstensfacaden skal udføres med reliefvirkning, hvor kopenden trækkes frem i facaden.
Illustrationen viser et forbandt med kobenden trukket frem i facaden.
Felterne varieret som vist på opstalterne af bebyggelsen, så der ud over felter med reliefvirkning også findes felter med blank mur.
For at facaden ikke opleves lang og massiv udføres den gennem fortanding. Fortandingen er givet d fra byggefeltets form, som skal følges langs Torstedallé. Fortandingen er vist i opstalter i opstalter på Kortbilag 6, Facader.
Lokalplanens bestemmelser skal understøtte, at bebyggelsen inden for delområde 2 kan transformeres, så arkitekturen passer ind i helheden i delområdet og i centeret.
Den eksisterende bygning i delområde 1 fastholdes. Bygningen ligger inden for byggefelt 2 og er et tidligere butikslejemål, som transformeres fra butiksareal og ombygges, så den indgår som en naturlig del af det fremtidige lokalcenter. Forbud mod nedrivning af bebyggelsen har ikke udgangspunkt i kulturarv, men giver i stedet flere klimamæssige fordele som reduktion af CO2, forbedring af bygningens nuværende energiforbrug og reduktion af mængden af byggeaffald.
Renovering og transformation af eksisterende bebyggelse medfører genbrug af de ressourcer og den energi, der allerede er investeret i bygningen. Det betyder, at det samlede klimaaftryk reduceres. Transformationen af det eksisterende minimerer affaldsmængde og reducerer miljøbelastningen.
I stedet opgraderes bygningen, så dens energiforbrug forbedres, driftsomkostning reduceres og bygningens arkitektur bidrager til centerets samlede arkitektoniske udtryk. Vinduer og døre udskiftes til samme udtryk og materiale som den fremtidige bygning langs Torstedallé. Eternitplader i gavle udskiftes med brunlige metalplaner. Rødt vingetegl genbruges, men kan forsynes med solceller. Bygningens betondele males i en brunlig nuance.
Solceller indgår ikke i de oprindelige ønsker for Lokalcenter Torsted, men er opstået i dialogen om stedets arkitektoniske udtryk. Horsens Kommune vurderer, at solceller kan opsættes på de vestlig orienterede tagflader på tag, som er etableret forud for denne lokalplanens udarbejdelse. Her virker de ikke visuelt dominerende i lokalcentrets overordnede udtryk. Solceller opsættes i samme vinkel som taget og skal samles i et eller flere parallelle firkantede felter, så de ikke forstyrrer bebyggelsens rolige udtryk. Felterne skal holde samme afstand til tagets nederste kant og tagryg. Afstanden mellem ramme og tag må maksimalt være 10 cm. Solceller må ikke opdeles i mindre felter men samles i en firkant, og solceller må ikke være blå.
Ved udskiftning af tegltag skal solceller integreres som en del af taget og etableres i samme farve som teglstenene. De skal fremstå som et eller flere firkanter i tagfladen, som fortsat skal være i røde vingetegl.
Lokalplanen regulerer to delområder, men er byggeretsgivende alene for delområde 1 i forhold til ny bebyggelse. I planområdet som helhed regulerer lokalplanen støjskærm langs planområdets nordlige skel, etablering af vej G-H, som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold og regulering af skiltning og belysning ligeledes over begge delområder.
Ny bebyggelse inden for planområdets delområde 2 kan kun etableres på baggrund af en ny lokalplan.
Planlovens § 18 fastsætter, at når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan efter planlovens § 30, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, med mindre dispensation meddeles efter reglerne i §§ 5 u, 19 eller 40.
En lokalplan regulerer dog kun fremtidige dispositioner. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før offentliggørelsen af lokalplanforslaget, jf. planlovens § 17, kan fortsættes som hidtil. Retten bortfalder dog, hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. § 56, stk. 4(kontinuitetsbrud).
10.1 Der kan opsættes henvisnings- og orienteringskilte ved ind- og udkørsler til lokalplanområdet, ved vareindlevering samt på færdsels- og parkeringsarealer. Skiltefladen må ikke overstige 0,5 m2. Undtaget er henvisningskilte på parkeringsarealer, som kan opsættes med en flade på 50x50 cm og med et underskilt på 25 x 50 cm.
10.2 Der må maks. opsættes 3 flagstænger i det enkelte delområde. Flagstængerne opsættes ved planområdets vejadgange fra Thorsgårdsvej og Torstedallé som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold.
10.3 Det må kun opsættes maks. 1 fritstående skilt i form af en pylon ved adgangsveje fra Thorsgårdsvej og Torstedallé til det enkelte delområde. Skiltet må have en max højde på 2,5 meter og max. bredde på 1 meter på maks. to sider.
10.4 Skiltning for delområdets virksomheder skal samordnes på pylonen. Skiltning på planområdets virksomheder kan samordnes på pylonen.
10.5 Støjskærm, som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold, skal dækkes af beplantning som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold.
10.6 Hæk omkring støjskærm skal udføres som levende hegn og med hækplanter af samme art som eksisterende hækplanter.
10.7 Ved indgange fra Torstedallé, som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold, indrettes areal til uformelle møder som vist på Kortbilag 6, Facader.
10.8 Langs vestfacade ved byggefelt 1 reserveres et areal på 0,5 meter til kantzone til ophold.
10.9 Langs sydfacade ved byggefelt 1 reserveres et areal på 2,5 meter til kantzone til uformelle møder.
10.10 Areal mellem byggefelt 1 og matrikelskel langs Torstedallé etableres som grønt område og beplantes jf. § 10.14 og § 10.15 Områdets grønne profil og beplantning.
10.11 Opholdsareal i form af pladsdannelse som vist på Kortbilag 3, Fremtidige Forhold, skal etableres med siddepladser og mulighed for ophold.
10.12 Opholdsareal i form af pladsdannelse som vist på Kortbilag 3, Fremtidige Forhold skal beplantes jf. § 10.14, Områdets grønne profil og beplantning samt Kortbilag 4, Illustrationsplan og Kortbilag 9, Grøn profil.
10.13 På areal udlagt til Opholdsareal på Kortbilag 3, Fremtidige Forhold, skal der etableres en handicapparkering med tydelig skiltning og markering i belægningen.
10.14 Arealer udlagt til beplantning på Kortbilag 3, Fremtidige Forhold skal fremstå med varieret og mangfoldig bynatur, som øger biodiversiteten og beplantes med vilde græsser, alm. røllike, ensidig klokke, gederams, hjortetrøst, korn-valmue, prikbladet fredløs og mindre træer som fyrretræ, egetræ, sølvpil som vist på Kortbilag 9, Grøn profil.
10.15 Plantes klatreplanter på facader som vist på Kortbilag 8, Forbandt med reliefvirkning og Kortbilag 9, Grøn profil, må de maks. dække 50 % af det samlede facadeareal, så bygningens visuelle udtryk fortsat er tilstede.
10.16 Regnvand skal forsinkes inden for delområde 1 inden for areal, som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold. Arealet er vist med en principiel placering.
10.17 Forsinkelse af regnvand skal ske i et todelt bassin, som tilpasser sig delområdets terræn. Bassinerne skal dimensioneres til en 100 års regnhændelse. Det todelte bassin etableres som kassette eller rørbassin med sandfang foran bassinet og en vandbremse med en kapacitet på 16,8 sec. efter bassinet.
10.18 Parkeringspladser etableres med en permeabel belægning i form af græsarmering i betonsten. Græsarmeringen skal være mindst 50 % permeabel som vist på Kortbilag 9, Grøn profil. Handicapparkeringspladser er undtaget fra kravet om græsarmering.
10.19 Delområdets terræn må maks. reguleres med +/- 0,5 meter i forhold til eksisterende terræn og ikke nærmere skel end 0,5 meter. Undtaget er overkørsler til Torstedallé og Thorsgårdsvej.
Langs vej- og parkeringsarealer, omkring bygninger, i det fælles gårdrum og på ankomstpladsen stiller lokalplanen krav om beplantning, som øger biodiversiteten trods et begrænset omfang. Hævede bede beplantes med både stauder, græsser og mindre træer for at får mest mulig mangfoldig bynatur. Derudover tiltrækker planterne forskelligartede insekter, som øger biodiversiteten. Lokalplanen stiller således krav om vilde græsser, alm. Røllike, Ensidig klokke, Gederams, Hjortetrøst, Korn-Valmue, Prikbladet fredløs og mindre træer som fyrretræ, egetræ, sølvpil etc.
Parkeringsarealer i det fælles gårdrum etableres med græsarmering med et græsareal på mindst 50 %.
Sedumtaget på det nye bebyggelse langs Torstedallé supplerer biodiversiteten på flere måder. Sedumplanter tiltrækker bier, sommerfugle og andre nyttige insekter, som er vigtige for bestøvning og økosystemets sundhed. Forskellige lavt voksende planter som mos og urter skaber et varieret plantemiljø.
Langs facader kan plantes efeu, vedbend, caprifolie eller lignende klatreplanter. Planterne skaber levesteder for forskellige insekter og fugle, som bygger reder og finder skjul i det tætte løv. Efeuens blomster og bær er fødekilde for insekter og fugle og tiltrækker bier og andre bestøvere som hvepse og sommerfugle. Klatreplanter er ikke et krav, men en mulighed.
Samlet set bidrager områdets variation i plantearter derudover til at forbedre luftkvaliteten ved at binde støj og andre luftpartikler.
11.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før opholdsareal i form af pladsdannelse er etableret som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold og jf. § 10.
11.2 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før areal til forsinkelse af overfladevand er etableret jf. § 10.16 og § 10.17.
11.3 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før støjskærm er etableret jf. § 8 4 og § 8.5.
11.4 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før krav til maksimalt indendørs støjniveau i arbejds- og opholdsrum er sikret gennem facadeisolering.
11.5 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før det er sikret, at støjniveau på udendørs opholdsareal i form af pladsdannelse, som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold ikke overstiger Lden 58 dB på døgnbasis.
11.6 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før beplantning er etableret jf. § 10.14 og § 10.15.
11.7 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før veje, stier og parkeringspladser er etableret som nævnt i § 5 Vej og sti og § 6 Parkeringsforhold.
11.8 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før cykelparkering er etableret i henhold til § 6 Parkeringsforhold,
11.9 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før handicapparkering er etableret jf. § 6 Parkeringsforhold.
Lokalplanen regulerer to delområder, men er byggeretsgivende alene for delområde 1 i forhold til ny bebyggelse. I planområdet som helhed regulerer lokalplanen støjskærm langs planområdets nordlige skel, etablering af vej G-H, som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold og regulering af skiltning og belysning ligeledes over begge delområder.
Ny bebyggelse inden for planområdets delområde 2 kan kun etableres på baggrund af en ny lokalplan.
Ingen bestemmelser.
Ingen bestemmelser.
Ingen bemærkninger.
14.1 Lokalplan 38 ophæves inden for lokalplanens afgrænsning.
Ingen bemærkninger.
15.1 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen/lokalplanforslaget må de ejendomme, der er
omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
15.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.
15.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
Planlovens § 18 fastsætter, at når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan efter planlovens § 30, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, med mindre dispensation meddeles efter reglerne i §§ 5 u, 19 eller 40. Retsvirkningerne indtræder på datoen for den første annoncering af planens vedtagelse.
En lokalplan regulerer dog kun fremtidige dispositioner. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før offentliggørelsen af lokalplanforslaget, jf. planlovens § 17, kan fortsættes som hidtil. Retten bortfalder dog, hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. § 56, stk. 4(kontinuitetsbrud).