Rum for mennesker - Arkitekturpolitik
Horsens Kommune er inde i en rivende udvikling. Både i sin fysiske udstrækning og det mentale billede af Horsens. Der renoveres og bygges nyt, både som byfortætning og i nye kvarterer og boligområder, og byen i sig selv og beboerens opfattelse ændre sig fra provinsby til stor by. Det er en udvikling som kræver, at man kan favne bredt og hvor vi i Horsens Kommune ikke må miste blik for den røde tråd og udvikling som vi skal stå på skulderne af. Til at understøtte denne udvikling, og til at hjælpe med at sikre, at vores byer fortsat bliver udviklet med arkitektonisk kvalitet, harmoniske sammenhænge mellem bygninger og uderum i byen og byen i sammenhæng med det omkringliggende landskab for øje, er der blevet formuleret en arkitekturpolitik.
Arkitekturpolitikken skal ses som et dialog-skabende værktøj, der kan bruges til at fremme en bred række af projekter, være med til at styrke dialogen mellem bygherrer, rådgivere, arkitekter og de ansatte ved Horsens Kommune fra start til slut. Arkitekturpolitikken hedder "Rum for Mennesker", da god arkitektur for os handler om, hvordan vi bygger og anlægger de fysiske rum, hvor vi bor, lever og færdes. De gode rum er med til at skabe sociale rum, hvor mennesker mødes og skaber nye relationer i deres færden igennem det gode liv.
For at arkitekturpolitikken kan rumme de mange forskellige lag, som udviklingen af Horsens Kommune befinder sig, er den blevet formuleret i tre overordnede temaer, der repræsenterer Horsens Kommune i tre forskellige skalaer af udvikling. "Styrk hele Horsens" der omfatter den store skala og kigger på, hvordan et projekt kan styrke hele kommunen. "Vær en god nabo" der omfatter den mere bynære skala, og kigger på hvordan et projekt er en god nabo, både for den omkringliggende bebyggelse, men også hvordan der bidrager med identitet til en bydel. "Byg til Hverdagslivet" er den sidste skala og går helt tæt på både den enkelte bygning og borgernes relation til og brug af denne.
Styrk hele Horsens
En opgradering af Torsted lokalcenter til både et lokalt handelscentrum og et uformelt mødested for mennesker bidrager til den stedlige identitet.
Arkitekturen i den nye bebyggelse henter netop inspiration fra naboejendommene, så projektet indskriver sig naturligt i området. I teglstensfacaden varieres murforbandtet med en nyfortolkning af det forbandet, som er anvendt i nyere teglstensbebyggelser i området. Facaden varieres mellem inspiration fra løbeforbandt i facadens helhed og med felter udført med inspiration fra engelsk forbandt, hvor kopenden trækkes frem for at accentuere mønsteret. Detaljen er væsentlig for bygningsudtrykket, hvorfor den også bliver fastholdt gennem lokalplanens bestemmelser.
Vær en god nabo
Lokalplanen sikrer etablering af en støjskærm, som sikrer, at nærmeste naboer ikke generes af støj fra lokalcenterets drift. Støjskærmen indgår som del af et levende hegn.
Byg til hverdagslivet
Et opgraderet lokalcenter med både dagligvarebutikker, mindre specialbutikker og lægehus samt uformelle mødesteder er et løft til hverdagslivet i Torsted lokalområde. Et centralt byrum er udlagt til opholdsareal og indrettes, så det understøtter uformelle møder mellem mennesker. Her kan man hvile benene, få ro i hovedet eller bare nyde en snak med beboerne i Torsted.
Biodiversitetsstrategi
Ambitionen med Horsens Kommunes Biodiversitetsstrategi er at målrette, styrke og prioritere indsatsen for en mangfoldig natur. Dette skal gøres blandt andet igennem kommunes arbejde, hvor der skal være fokus på at øge biodiversiteten ved at sikre tilstrækkelig beskyttelse af gammel, værdifuld natur. At beskytte, forbedre og udvide den eksisterende natur samt beskytte og forbedre sjælden og sårbare arters levesteder. Ved at skabe nye levesteder for vilde planter, svampe og dyr. Ved at genoprette små naturområder, som trædested og spredningskorridorer blandt større sammenhængende naturområder og sidst men ikke mindst ved at etablere flere større, selvforvaltende naturområder.
Biodiversitetsstrategien giver en bredt afsæt til arbejdet med dette igennem en kort beskrivelse af henholdsvis naturværdierne, udfordringerne og tiltag, der kan øge biodiversiteten for en række forskellige naturtyper der er grupperet på baggrund af deres placering enten i byen eller det åbne land.
Lokalplanens forhold til Biodiversitetsstrategien
Langs vej- og parkeringsarealer, omkring bygninger, i det fælles gårdrum og på ankomstpladsen stiller lokalplanen krav om beplantning, som øger biodiversiteten trods et begrænset omfang. Hævede bede beplantes med både stauder, græsser og mindre træer for at får mest mulig mangfoldig bynatur. Derudover tiltrækker planterne forskelligartede insekter, som øger biodiversiteten. Lokalplanen stiller således krav om vilde græsser, alm. Røllike, Ensidig klokke, Gederams, Hjortetrøst, Korn-Valmue, Prikbladet fredløs og mindre træer som fyrretræ, egetræ, sølvpil etc.
Parkeringsarealer i det fælles gårdrum etableres med græsarmering med et græsareal på mindst 50 %.
Sedumtaget på den nye bebyggelse langs Torstedallé supplerer biodiversiteten på flere måder. Sedumplanter tiltrækker bier, sommerfugle og andre nyttige insekter, som er vigtige for bestøvning og økosystemets sundhed. Forskellige lavt voksende planter som mos og urter skaber et varieret plantemiljø.
Langs facader plantes efeu, vedbend, caprifolie eller lignende klatreplanter. Planterne skaber levesteder for forskellige insekter og fugle, som bygger reder og finder skjul i det tætte løv. Efeuens blomster og bær er fødekilde for insekter og fugle og tiltrækker bier, hvepse og sommerfugle.
Isoleret set bidrager områdets grønne profil ikke til at forbedre luftkvaliteten markant, men sammen med andre fremtidige projekter kan den have et potentiale til at forbedre luftkvaliteten.
Områdets fremtidige grønne profil fremgår at planens formål og bestemmelser.
Klimaplanen
Vi står overfor en omstilling til et mere bæredygtigt og klimarobust samfund - Det er en stor opgave, og en opgave, som vi kun kan løse, hvis vi løfter den i samlet flok. Både inden for Horsens Kommunes egne grænser, men også på tværs af hele civilsamfundet.
Nærværende klimaplan samler kommunens forskellige planer og strategier, der på hver sin måde taler ind i klimaløsninger, og fastsætter at Horsens Kommune og Byrådet ønsker at arbejde mod at bliver klimaneutral allerede i 2030. Det er et ambitiøst mål, som vi kun når ved en bred og kontinuerlig indsats fra alle; Kommunen, Byrådet, virksomheder, borgerne og byens uddannelser. Det er vigtigt, at der i det fremadrettede arbejde tænkes i løsninger som kan være med til at skabe merværdi på flere forskellige fronter, som f.eks. sundhed, livskvalitet, biodiversitet og by-kvalitet, for alle. Derfor er den stærke sammenhængs- og samarbejdskraft helt essentielt fortsat at have med som hjertet i klimaarbejdet i Horsens Kommune.
Klimaplanen beskriver de lokale klimaudfordringer, -mål og -løsninger og fungerer både som et strategisk værktøj og en handleplan i forhold til, hvordan vi alle kan arbejde med klimaforebyggelse og klimatilpasninger. Arbejdsgruppen bag Klimaplanen har samlet erfaringer og anbefalinger til dette i seks overordnede temaer med hver deres delmål. Temaerne er: Klimatilpasning, Energi, Transport, Landbrug og Arealanvendelse, Bæredygtig Levevis og Kommunen som Koncern.
Klimaplanen kan som værktøj være med til at sikre, at både klimaforebyggelse og -tilpasning tænkes sammen med, og ind i, kommunens udvikling igennem kommuneplanen og lokalplaner. Klimaforebyggelse handler om at reducere udledningen af CO2, og kan f.eks. gøres relevant i forhold til arbejdet med lokalplaner igennem emner som klimavenligt byggeri, fremme cyklisme, grønnere mobilitet og mere skov. Klimatilpasning handler om at sikre et robust og modstandsdygtig samfund overfor klimaforandringerne, så blandt andet de kritiske funktioner kan beskyttes mod tørke, ekstremregn og stormfloder. Dette er allerede i dag en del af i arbejdet med lokalplaner. Her arbejdes der med at klimasikre lokalplanområderne igennem f.eks. en vandhåndteringsplan. Formålet er at forebygge og reducere oversvømmelsesrisiko og skybrudshændelser. Igennem dette tiltag skabes der større bevidsthed om klimaforandringernes indvirkning på vores samfund, men der kan også arbejdes yderligere med, at implementere løsninger der skaber merværdi. F.eks. kan vandhåndtering på terræn skabe mere bevidsthed om vandets vej og rolle i byudviklingen, men samtidigt også give rekreative værdier til et område og være med til at øge områdets biodiversitet.
Lokalplanen sikrer primært, at bebyggelse fastholdes og transformeres som et del af planlægningen. Derudover er det undersøgt, at ekstreme regnhændelser kan håndteres. Planområdet medfører ikke oversvømmelse på omgivelserne.
Bevaring og minimering af drivhusgasser
Men ændring af planlovens formålsbestemmelser i LOV 417 2023 spiller klimahensyn spiller en større rolle i planlægningen end tidligere. Planloven sigter derfor mod at udledning af af drivhusgasser, forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges. Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen giver ikke i sig selv mulighed for i lokalplanlægningen af fastsætte nye typer af bindende krav, som ikke ligger inden for planlovens § 15, stk. 2, det såkaldte lokalplankatalog.
Formåls bestemmelsen "at fastholde eksisterende bygning inden for byggefelt i delområde 1 for at bevare stedets fortælling og, således at den kan transformeres eller ombygges i overensstemmelse med en stærk arkitektonisk vision" . Formålsbestemmelsen følges op af mulighederne i planlovens § 15, stk. 2 og bestemmelser om anvendelse, bebyggelsens omfang og placering og bebyggelsens udseende og har den positive effekt, at den minimerer minimerer udledning af drivhusgasser.
Dermed ligger de planlægningsmæssige hensyn inden for den traditionelle kerne- og arealdimension i planloven. Konkret peger lokalplanen på den traditionelle kerne- og arealdimension som er følgende:
- Funktionelle og samfundsmæssige hensyn
Disponering af arealer til bestemte funktioner - Æstetiske, arkitektoniske og kulturelle hensyn
Arealdispositionens udtryk og fremtræden - Forebyggelse af forurening og trafikale gener mv.
Hensigtsmæssige arealdispositioner
Bevaringskravet ligger inden for den traditionelle kerne og kan anvendelse som planlægningsmæssig begrundelse. Iboende usynlige egenskaber som f.eks. at minimere CO2 aftrykket er en afledt positiv virkning af planen, som er vurderet gennem miljøscreeningen.
Dermed bidrager planen med "en lille indspark" til byrådets beslutning om at være klimaneutral i 2023.