Kommuneplanen

Kommuneplanen er en samlet plan for den fysiske udvikling i Horsens Kommune - både i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen gælder som udgangspunkt i 12 år, men skal revideres hvert fjerde år.

Kommuneplanen indeholder:

  • En hovedstruktur, som fastlægger de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen,
  • Retningslinjer for arealanvendelsen, og
  • Rammer for lokalplanlægningen

En lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Hvis der er uoverensstemmelse, kan lokalplanen kun gennemføres, hvis byrådets vedtager et tillæg til kommuneplanen, der muliggør lokalplanens indhold.

Lokalplanens indhold er i overensstemmelse med kommuneplanens hoved struktur, retningslinjer og rammebestemmelser:

Hovedstruktur

Torsted lokalcenter er i overensstemmelse med hoved strukturens langsigtede billede. Planlægningen skal være holdbar og dermed mere bæredygtig. Samtidig skal den respektere, at forskellige identiteter og kvaliteter i de eksisterende byområder fremover prioriteres højt, hvad enten byudviklingen sker i form af byvækst, byfortætning eller byomdannelse.

Optimering af Torsted Lokalcenter kan betegnes som byfortætning.

Retningslinjer

Planlægningen er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for Detailhandel. Retningslinjen fastlægger, at detailhandelsstrukturen skal understøtte bymønsteret. Torsted Lokalcenter udvikles, så det reelt tilbyder et større vareudbud til lokalområdet.

Rammer

Lokalplanen er i overensstemmelse med ramme 14CE03, som fastlægger anvendelsen til lokalcenter. Det samlede detailhandelsareal for hele rammen er bestemt til 2500 m2. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker er på 1200 m2, mens den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker er på 500 m2. Bygningshøjden er på 8,5 meter og bebyggelsesprocenten er på 60.

Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens ramme 14CE03.

 

 

Kort over vedtagne kommuneplanrammer.

Kort over forhold til retningslinjer.