Jordhåndtering
Inden for lokalplanområdet skal der så vidt muligt etableres jordbalance. Det vil sige, at overskydende jord skal søges nyttiggjort i projektet i det omfang det er muligt. Nyttiggørelse af jord kan kræve særskilt tilladelse.
Jordforurening
Lokalplanområdet er ikke kortlagt efter jordforureningsloven. Hvis der under bygge- eller jordarbejdet på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden, skal arbejdet standses, og kommunen skal underrettes. Hvis den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen, gælder det samme som for et kortlagt areal.
