Stedets rytme, skala og arkitektur

Erhvervsområdet er bygget fra 60'erne og frem til i dag. De ældste bygninger er placeret i det nordøstlige hjørne mod Hattingvej og Ringvejen. Mens den seneste bebyggelse er opført i den vestlige del af området. Bebyggelsen er kendetegnet ved langstrakte lave bygninger. Udvidelser i produktion over tid har sat sit præg på bygningerne med knopskydninger, som giver en positiv variation i de lange facader.

Facadevariation er også understøttet af indgangspartier. I flere tilfælde har de en vertikal og fremtrædende form, som bryder med de langstrakte bygningskroppe og giver variation og oplevelseværdi til området.

Bygningerne bidrager i mange tilfælde med facader langs de gennemgående interne veje. Her fastlægger lokalplanen en byggelinje, som ikke må overskrides. Byggelinjen sikrer et velproportioneret vejrum, hvor der også er plads til bevægelse inden for byggelinjen for demed at fastholde et interessant og oplevelsesrigt vejrum. 

Trådhegn og indkig til  arbejds- og transportarealer giver et indtryk af et levende erhvervsområde og den produktion, som sker inde i bygningen. Derudover bidrager den åbne karaker med tryghed til de bløde trafikanter, som også færdes i området.

Tekniske installationer og afkast er placeret, hvor de er nødvendige for produktionen og ud fra hensyn til naboskaber. En variation i farver, former og højder giver indtryk af et bredt spænd i produktionen i området.

Flere markante tårnelemeter findes især i bebyggelsens ældste del og bryder bygningernes langstrakte karakter med en horisontal variation. Ligesom de tekniske installationer er tårnenes bygningshøjder betinget af produktionsvilkår. 

Bygningshøjde på 8,5 meter udfordrer moderne virksomheders produktionsvilkår. Det har i flere tilfælde været nødvendigt at dispensere fra bygningshøjden.

Med en beliggenhed mod et større sammenhængende rekreativt område mod syd og mod Hattingvej og Ringvejen som primære indfaldsveje, ændres bygningshøjden i erhvervsområdets periferi til 10 meter. Centralt i området hæves bygningshøjde til 14 meter. Visualiseringer viser, at en ændringen af bygningshøjden centralt i området ikke opleves forstyrrelsen fra de nærmeste omgivelser.

Flere markante tårnelemeter findes især i bebyggelsens ældste del og bryder bygningernes langstrakte karakter med en horisontal variation. Tårnenes bygningshøjde er betinget af produktionsvilkår. 

Erhvervsområdet i fremtiden

Erhvervsområdet omrkring Fuglevangskvarteret skal også i fremtiden være et levende sted med synlighed omkring anvendelsen og en bred variation i bygningsudtryk. Derfor stiller lokalplanen krav om: 

• Variation i facader enten gennem materiale skift, fortanding eller ændring i form.
• Hegning med et gennemsigtigt materiale, så udendørs aktiviteter kan opleves.
• Bygningshøjde op til 14 meter centralt i erhvervsområdet.
• Mulighed for punktvis højere bygningshøjde, hvor produktionsvilkår f.eks.  betinget af  udstryr, maskiner og lignende med en højere højde end 14 meter.

Naturlig overvågning og tryghed

Bebyggelsen er opført fra 60'erne og frem til idag.

Over tid er bygningerne transformeret gennem knopskydning og produktionens nødvendighed har dikteret bygningerne form. Enkelte bebyggelser har er stærk arkitektonisk profil. Det samlede indtryk er overvejende bebyggelse med balance i proprotioner og variation i udtryk.

Området er fuldt af liv, og passerer man igennem området har man mulighed for opleve de mange opgaver, som virksomhederne varetager udendørs. Oplag er synlige og ser ordentlige ud. Adgange til virksomhederne er ordende og grønne forarealer byder velkommen. Af og til er der også indkig til produktionslokaler og lignende. 

Naturlig overvågning er den mest basale bymæssige kvalitet i forhold til at skabe tryghed og forebygge kriminalitet. Den sker gennem vedligehold at bygninger og udendørs opholdsarealer samt synlighed omkring områdets brug og funktioner.

Lokalplanen indholder anbefalinger til oplag, ordende forhold og grønne plantebælter internt i området, men stiller krav om om grønne arealer langs indfaldsveje, træer skal nyplantes ved fældning og hegning skal være transparent. Se også afsnittet "Erhvervsområdets grønne profil".

 

Erhvervsområdets grønne profil

Erhvervsområdet fremstår i dag overvejende med spredt beplantning af træer langs interne veje på en bund af græs. Mod Hattingvej og Ringvejen bidrager erhvervsområdet til en grøn vejprofil, og arealerne langs vejene fremstår indbydende. Den grønne vejprofil er yderligere styrket af fredsskov på matr. nr. 1 fy Bygholm Hgd., Hatting, som giver en variation i oplevelsen af spredte træer og buske.

Mod syd og vest bidrager de beskyttede naturområder omkring Torsted Engsø og Hestehave skov med et grønt udtryk til oplevelsen af erhvervsområdet set fra omgivelserne.

Lokalplanen sikrer, at grønne arealer langs erhvervsområdets indfaldsvej fastholdes og styrkes i en bredde på mindst 10 meter.  Langs erhvervsområdets interne veje, hvor kontinuiteten i de grønne arealer ophører, anviser lokalplanen en mulighed for, at den enkelte virksomhed med fordel kan bidrage til et styrket fælles grønt udtryk med et plantebælte på 2 - 5 meter. Plantes træer sikres plads til rodzonen med en diameter på mindst 3 meter. Træer giver karakter til området. Træerne fastholdes i sin nuværende udstrækning og kan suppleres med nye træer, hvorfor der nyplantes ved fældning.

Omkring erhvervsområdet findes i dag flere naturområder og arealer omfattet af fredsskovspligt. Isoleret set fremstår arealerne solitære, men i et større perspektiv  kan forbindelser styrkes hen over planområdet. Dermed får borgerne i Horsens Kommune en mulighed for at opleve adgang til både Hesteskoven og arealerne omkring Torsted Engsø.

Udbygning af erhvervsområdets periferi er begrænset af skovbyggelinjer. Skovbyggelinjerne skal sikre indsigt til skovområdet og er udløst af Åbjergskoven, Hesteskoven, Bygholm Park, skovområdet mod Hattingvej og et skovområde syd for Torsted Engsø.

Skovbyggelinjen er en forbudslinje. Da området i dag er fuldt udbygget, anvender Horsens Kommune undtagelsesbestemmelsen "husrækkereglen".  Den betyder, at hvor der findes væsentlig lovlig bebyggelse træder husrække bestemmelsen i kraft, og forbuddet mod bebyggelse gælder kun mellem skoven og den væsentlige, lovlige bebyggelse. Skovbyggelinjen sikrer indkig til skovene, beskytter skovbryn og fastholder erhvervsområdets grønne karakter. 

 

Grundvand

Dele af lokalplanområdet ligger inden for indvindingsoplandet til Rugballegårdværket og inden for område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Rugballegårdværkets boringer ligger kun 85 meter vest for erhvervsområdet. Lokalplanområdet  ligger derudover mindre end 25 meter fra de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), som er udpeget omkring boringerne DGU nr. 107.857 og 107.894. Foruden disse to boringer indvindes der fra 5 boringer beliggende langs den sydlige grænse til Åbjergskoven nord for planområdet. Rugballegårdværket indvinder årligt op til 1,9 mio. m³ grundvand og forsyner ca. halvdelen af Horsens By med drikkevand, så der er tale om en meget vigtig og uerstattelig drikkevandsforsyning i Horsens Kommune.

Indvindingsoplande og boringsnære beskyttelsesområder

En beliggenhed inden for indvindingsoplandet til Rugballegårdværket og inden for områder med særlige drikkevandsinteresser medfører, at lokalplanen stiller skærpede krav til håndtering af overfladevand på de matrikler, som er berørt af områderne. Område med skærpede bestemmelser fremgår af kortbilaget herover og af lokalplanens Kortbilag 4, Drikkevandsinteresser.

Inden for lokalplanområdet skal veje, kørearealer og parkeringspladser være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb eller med indbygget kantsten, så al vejvandet samles op og afledes kontrolleret til kloak/rensningsanlæg. Befæstelsen bliver en forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse.

Regnvandsbassiner kan etableres i planområdet, dog uden for de boringsnære beskyttelsesområder og uden for 25 meter zonen omkring almene vandværksboringer.

Inden for område med skærpede krav

Såfremt regnvandsbassiner placeres inden for område med skærpede krav (indvindingsoplandet til Rugballegårdværket og område med særlige drikkevandsinteresser), skal de udføres med en tæt membran.

Opbevaring af olie og kemikalier skal derfor opbevares på tætte belægninger og med kontrolleret afløb. Der må ikke ske nedsivning fra arealerne. De skal indrettes, så de kan håndtere voldsomme regnhændelser, og vandet kan bortledes forsvarligt. Arealerne skal sikres mod påkørsel.

Olie og kemikalier skal derudover opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne må ikke nedgraves, men skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil.

Lokalplanen stiller krav om, at oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området eller opsamlingssumpen skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området.

Befæstelsesgrad

For de allerede kloakerede områder gælder, at den maksimale befæstelsesgrad for kloakoplandet skal overholdes for at sikre, at regnvandssystemet ikke overbelastes med mulige oversvømmelser på terræn til følge.

Hvis det er nødvendigt at befæste en matrikel ud over den afløbskoefiicient, som er bestemt i Spildevandsplan for Horsens Kommune, skal det sikres, at regnvandet kan håndteres på terræn uden, at grundvandet påvirkes. Inden for kloakopland A248 og A249 gælder en maksimum befæstelsesgrad på 0,70, men befæstelsesgraden inden for kloakopland 246 er på 0,30.