Rum for mennesker - Arkitekturpolitik
Horsens Kommune er inde i en rivende udvikling. Både i sin fysiske udstrækning og det mentale billede af Horsens. Der renoveres og bygges nyt, både som byfortætning og i nye kvarterer og boligområder, og byen i sig selv ændrer sig fra provinsby til stor by. Det er en udvikling som kræver, at man kan favne bredt og hvor vi i Horsens Kommune ikke må miste blik for den røde tråd og udvikling, som vi skal stå på skulderne af. Til at understøtte denne udvikling og til at hjælpe med at sikre, at vores byer fortsat bliver udviklet med arkitektonisk kvalitet, harmoniske sammenhænge mellem bygninger og uderum i byen og byen i sammenhæng med det omkringliggende landskab for øje, er der blevet formuleret en arkitekturpolitik.
Arkitekturpolitikken skal ses som et dialog-skabende værktøj, der kan bruges til at fremme en bred række af projekter, være med til at styrke dialogen mellem bygherrer, rådgivere, arkitekter og de ansatte ved Horsens Kommune fra start til slut. Arkitekturpolitikken hedder "Rum for Mennesker", da god arkitektur for os handler om, hvordan vi bygger og anlægger de fysiske rum, hvor vi bor, lever og færdes. De gode rum er med til at skabe sociale rum, hvor mennesker mødes og skaber nye relationer i deres færden igennem det gode liv.
For at arkitekturpolitikken kan rumme de mange forskellige lag, som udviklingen af Horsens Kommune befinder sig i, er den blevet formuleret i tre overordnede temaer, der repræsenterer Horsens Kommune i tre forskellige skalaer af udvikling. "Styrk hele Horsens" der omfatter den store skala og kigger på, hvordan et projekt kan styrke hele kommunen. "Vær en god nabo" der omfatter den mere bynære skala, og kigger på hvordan et projekt er en god nabo, både for den omkringliggende bebyggelse, men også hvordan der bidrager med identitet til en bydel. "Byg til Hverdagslivet" er den sidste skala og går helt tæt på både den enkelte bygning og borgernes relation til og brug af denne.
Styrk hele Horsens
Planlægningen skaber robuste rammebetingelser for virksomheders drift og udvikling og er et udgangspunkt for et erhvervsområde, som kan få en stærk identitet i fremtiden. Erhvervsområdet giver plads til virksomheder med lang historik og opstartsvirksomheder med grobund i uddannelsesmiljøet i Horsens.
Vær en god nabo
Det er en fælles interesse at skabe et præsentabelt erhvervsområde. Det sker ved at sikre grønne indfaldsveje og en harmonisk arkitektur.
Byg til hverdagslivet
Samtidig med, at planerne understøtter gode rammer for virksomhedernes driftsvilkår, sikrer de også sameksistens med følsomme anvendelser som bolig- og kolonihaveområder uden for planområdet .
Biodiversitetsstrategi
Ambitionen med Horsens Kommunes Biodiversitetsstrategi er at målrette, styrke og prioritere indsatsen for en mangfoldig natur. Dette skal gøres blandt andet igennem kommunes arbejde, hvor der skal være fokus på at øge biodiversiteten ved at sikre tilstrækkelig beskyttelse af gammel, værdifuld natur. At beskytte, forbedre og udvide den eksisterende natur samt beskytte og forbedre sjældne og sårbare arters levesteder. Ved at skabe nye levesteder for vilde planter, svampe og dyr. Ved at genoprette små naturområder, som trædested og spredningskorridorer blandt større sammenhængende naturområder og sidst men ikke mindst ved at etablere flere større, selvforvaltende naturområder.
Biodiversitetsstrategien giver et bredt afsæt til arbejdet med dette igennem en kort beskrivelse af henholdsvis naturværdierne, udfordringerne og tiltag, der kan øge biodiversiteten for en række forskellige naturtyper der er grupperet på baggrund af deres placering enten i byen eller det åbne land.
Lokalplanens forhold til Biodiversitetsstrategien
Lokalplanen fastholder eksisterende skov og større træer. Derudover sikrer lokalplanen grønne plantebælter langs indfaldsvejene og stiller krav om hjemmehørende arter og beplantning med høj biodiversitet.
Klimaplanen
Vi står overfor en omstilling til et mere bæredygtigt og klimarobust samfund - Det er en stor opgave, og en opgave, som vi kun kan løse, hvis vi løfter den i samlet flok. Både inden for Horsens Kommunes egne grænser, men også på tværs af hele civilsamfundet.
Klimaplanen samler kommunens forskellige planer og strategier, der på hver sin måde taler ind i klimaløsninger og fastsætter, at Horsens Kommune og Byrådet arbejder mod at bliver klimaneutral allerede i 2030. Det er et ambitiøst mål, som vi kun når ved en bred og kontinuerlig indsats fra alle; Kommunen, Byrådet, virksomheder, borgerne og byens uddannelser. Det er vigtigt, at der i det fremadrettede arbejde tænkes i løsninger som kan være med til at skabe merværdi på flere forskellige fronter, som f.eks. sundhed, livskvalitet, biodiversitet og by-kvalitet for alle. Derfor er den stærke sammenhængs- og samarbejdskraft helt essentielt fortsat at have med som hjertet i klimaarbejdet i Horsens Kommune.
Klimaplanen beskriver de lokale klimaudfordringer, -mål og -løsninger og fungerer både som et strategisk værktøj og en handleplan i forhold til, hvordan vi alle kan arbejde med klimaforebyggelse og klimatilpasninger. Arbejdsgruppen bag Klimaplanen har samlet erfaringer og anbefalinger til dette i seks overordnede temaer med hver deres delmål.
Temaerne er: Klimatilpasning, Energi, Transport, Landbrug og Arealanvendelse, Bæredygtig Levevis og Kommunen som Koncern.
Klimaplanen kan som værktøj være med til at sikre, at både klimaforebyggelse og -tilpasning tænkes sammen med og ind i kommunens udvikling gennem kommuneplanen og lokalplaner. Klimaforebyggelse handler om at reducere udledningen af CO2 og kan f.eks. gøres relevant i forhold til arbejdet med lokalplaner gennem emner som klimavenligt byggeri, fremme cyklisme, grønnere mobilitet og mere skov. Klimatilpasning handler om at sikre et robust og modstandsdygtig samfund overfor klimaforandringerne, så blandt andet de kritiske funktioner kan beskyttes mod tørke, ekstremregn og stormfloder. Dette er allerede i dag en del af i arbejdet med lokalplaner. Her arbejdes der med at klimasikre lokalplanområderne igennem f.eks. en vandhåndteringsplan. Formålet er at forebygge og reducere oversvømmelsesrisiko og skybrudshændelser. Igennem dette tiltag skabes der større bevidsthed om klimaforandringernes indvirkning på vores samfund, men der kan også arbejdes yderligere med, at implementere løsninger der skaber merværdi. F.eks. kan vandhåndtering på terræn skabe mere bevidsthed om vandets vej og rolle i byudviklingen, men samtidigt også give rekreative værdier til et område og være med til at øge områdets biodiversitet.
Jf. klimaplanen skal fremtidig håndtering af vand i udgangspunktet ske på overfladen, f.eks. grønne tage, grønne elementer til vandhåndtering på facader samt veje og P-arealer som ledelinjer for vand samt til vandparkering.
Vandet bør tænkes ind som ressource og sammentænkes med vandrensning. grønne vejbede, infiltrationsbede mv.. Vandet kan således komme til at spille en central rolle i vandhåndteringen/ -rensning fra vej- og P-arealer.
Klima i lokalplanen
Jf. klimaplanen skal fremtidig håndtering af vand i udgangspunktet ske på overfladen, f.eks. grønne tage, grønne elementer til vandhåndtering på facader samt veje og p-arealer.
Vandet bør tænkes ind som ressource og sammentænkes med vandrensning. Grønne vejbede, infiltrationsbede mv., kan således komme til at spille en central rolle i vandhåndteringen/ -rensning fra vej- og P-arealer. P-arealer og øvrige befæstede arealer bør udføres med brug af permeable belægninger.
Der kan være risiko for oversvømmelse ved ekstrem regn. Strømningsveje følger overvejende eksisterende vejsystem.
Ved nyetablering eller ændring af vejprofiler skal der være opmærksomhed på optimeringspotentialet for at forbedre og etablere skybrudsveje. Tilsvarende kan nyetablering eller tilpasning af etablerede P-arealer give mulighed for hensigtsmæssig vandparkering ved ekstreme hændelser.
En mere grøn vejprofil kan åbne op for supplerede håndtering af vand på overfladen i situationer med ekstrem regn. Lokalplanen varetager hensynet ved at klimatilpasse området så det er robust overfor oversvømmelse fra ekstremregn og gennem bestemmelser om maksimale befæstelsesgrader.
Veje og stier skal anlægges, så de kan aflede regnvand kontrolleret inde i området, så vandet ikke forvolder skader på bygninger og tekniske anlæg.
Parkeringsarealer skal kunne anvendes til vandparkering i tilfælde af ekstrem regn.
På ubebyggelde arealer stiller lokalplanen krav om, at ekstrem regn skal kunne håndteres på terræn uden at gøre skade på bygninger og tekniske anlæg.
Lokalplanen stiller skærpede krav til håndtering af regnvand inden for indvindinsoplandet, så det ikke forurener grundvandsressourcen.