Kommuneplanen

Kommuneplanen er en samlet plan for den fysiske udvikling i Horsens Kommune både i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen gælder som udgangspunkt i 12 år, men skal revideres hvert fjerde år.

Kommuneplanen indeholder:

• En hovedstruktur, der fastlægger de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen,
• Retningslinjer for arealanvendelsen, og
• Rammer for lokalplanlægningen

En lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Hvis der er uoverensstemmelse, kan lokalplanen kun gennemføres, hvis byrådets vedtager et tillæg til kommuneplanen, der muliggør lokalplanens indhold.

For at give bedst mulige vilkår for planområdets produktionsvirksomheder ændres områdets anvendelser med et tillæg til kommuneplan 2021 - 2033.

Kommuneplantillæg

Lokalplanens indhold er i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur, men ikke med retningslinjer og rammer for lokalplanlægningen. Afgrænsning af areal til detailhandel, virksomhed med særlige beliggenhedskrav og produktionserhverv justeres, så de ikke er i konflikt med rekreative arealer og skaber uklarhed i anvendelser for  bebyggelser, som er bygget hen over matrikelskel.

Rammer justeres i forhold til anvendelse, bebyggelsesprocent og bygningshøjder. Derfor udarbejdes der et tillæg 2021-8 til Kommuneplan 2021-2033 som forudsætning for, at lokalplanen kan gennemføres.

Kommuneplantillæggets indhold og forhold til den gældende kommuneplan i øvrigt er kort beskrevet herunder:

Kommuneplantillægget erstatter rammeområderne 14ER01, 14ER17, 14ER19 og 14ER20 med rammerområderne 14ER23, 14ER24, 14ER25, 14ER26, 14ER27 og 14ER28. Afgrænsningen af rammeområde 14RE02 omkring Torsted Engsø fastholdes. Men muligheden for at planlægge for kolonihaver udgår. Dette er begrundet dels i hensynet til en robust planlægning for erhvervsområdet og dels i hensynet til beskyttet natur. Hele rammeområdet er udpeget til beskyttet natur som overdrevs- og engarealer.

Formålet er, at bringe anvendelsen i overensstemmelse med udpegning til produktionsvirksomheder og virksomheder med særlige beliggenhedskrav og sikre robuste rammevilkår for virksomhederne samt zonere omkring disse virksomheder. Derfor præciseres miljøklasserne. Miljøklasse 2 til 7 ændres miljøklasse 4 til 7, som betegner industrivirksomheder. Og på arealerne øst for de tungeste virksomheder trappes miljøklasserne ned gradvist og til maksium 3 - 4 vest for Ringvejen. Her giver rammerne mulighed for pladskrævende varegrupper.

For at understøtte virksomhedernes udviklingsmuligheder øges bebyggelsesprocenten til maksium 65 % i den vestlige og centrale del af planområdet, hvor matriklerne er større. Bygningshøjden hæves til 14 meter, som svarer til den højde flere virksomheder har i dag.

I områdets periferi reduceres bebyggelsesprocenten til maksum 55 %, hvor matriklerne er mindre. Bygningshøjden hæves til 10 meter, som svarer til den højde flere virksomheder har i dag.

Hovedstruktur

Horsens Kommune indgår som en naturlig del af Business Region Aarhus. Byregionen arbejder for vækst i hele Danmark og for øget national og international gennemslagskraft via samarbejder og ambassadører. Horsens Kommune fokuserer på kommunens erhvervsprofil som en del af det store billede.

At sikre produktionsvirksomheder og virksomheder med særlige beliggenhedskrav er i overensstemmelse med kommuneplanens Hovedstruktur.

Retningslinje 1.8 Detailhandel

1.8.1 Områder til særligt pladskrævende varegrupper herunder Fuglevangsvej er en del af den samlede detailhandelsstruktur.

Muligheden for pladskrævende varegrupper fastholdes i rammerne i den østlige del af planområdet. Det maksimale areal til butikker til særligt pladskrævende varegrupper fastholdes. Rammeområde 14ER24 muliggør i fremtiden butikker til særligt pladskrævende varegrupper, mens anvendelsen udgår af rammeområde 14ER20 i den nuværende kommunplan.  på kortbilaget "Detailhandelsoplande"  justeres kortbilaget, så udløgget til pladskrævende varegrupper i erhvervsområdet i fremtiden svarer til ramme 14ER24.

1.8.2. Udenfor detailhandelsstrukturen kan der kun placeres:
Mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler.

For at sikre mest mulig plads til produktionserhverv og virksomheder med særlige beliggenhedskrav indgår muligheden for at indrette butikker ikke i rammerne i den vestlige del af planområdet. Dette medfører ikke en ændring i retningslinjen.

1.8.3. I rammeområderne 14ER17 og 14ER20 kan der etableres små udvalgsvarebutikker i tilknytning til e-handelsvirksomhed med større lagerfaciliteter. Der kan højst etableres en butik pr. e-handelsvirksomhed.

Retningslinjen kan kun realiseres i en lokalplan, hvis man udpeger området til aflastningsområde. Horsens Kommune har en attraktiv bymidte, og der foreligger ingen aktuelle planer om at udpege et aflastningsområde i erhvervsområdet omkring Fuglevangsvej. Dette medfører, at retningslinje 1.8.3 udgår af Kommuneplan 2021-8.

1.8.9. Bruttoetageralet for butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler må højst være på 50 m² uden for erhvervsområder og 250 m² i erhvervsområder.

Den klare definition af butikker til salg af en produktionsvirksomheds egne produkter fastholdes.

1.8.11. Udvalgsvarebutikker i tilknytning til e-handelsvirksomhed med større lagerfaciliteter i rammeområderne 14ER17 og 14ER20 må højst have et bruttoetageareal på 250 m².

Retningslinjen kan kun realiseres i en lokalplan, hvis man udpeger området til aflastningsområde. Horsens Kommune har en attraktiv bymidte med et velfungerende detailhandelsliv, og der foreligger ingen aktuelle planer om at udpege et aflastningsområde i erhvervsområdet omkring Fuglevangsvej. Retningslinjen udgår.

Uddybende redegørelse for retningslinjen
Butikker til særligt pladskrævende varegrupper

Arealer til pladskrævende varegrupper udlægges uden for en bymidte og indeholder butikker, som ikke kan indpasses i midtbyens finmaskede og tætte struktur uden at dette i sig selv skader bymiljøet. Pladskrævende varegrupper kan placeres i eksempeltvis et erhvervsområde med gode adgangsforhold. Varegrupperne omfatter f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer, møbler m.m.

Planlægningen skal sikre mest mulig plads til produktionsvirksomheder og virksomheder med særlige beliggenhedskrav, deres drifts og udvidelsesmuligheder. Anvendelse til pladskrævende varegrupper er i sin anvendelse pladskrævende og bliver kun mulig, hvor anvendelsen med fordel kan skabe en buffer mellem miljøtunge virksomheder i planområdet og følsomme anvendelser som boliger og kolonihaver udenfor planområdet. En ligende egenskab har e-handelsevirksomheder. Det fremtidige rammeområde 14ER24 udvides, således at der kan planlægges for pladskrævende varegrupper på begge sider er Norgesvej og langs den østlige del af Hattingvej som i dag, men kun langs den østlige del af Hattingvej.

Det samlede detailhandelsareal må være på 30.000 m², og den maksimale butiksstørrelse må ikke overskride 12.000 m².

For e-handelsvirksomheder gælder, at de kun må generere ubetydelige kundestrømme. Hvis deres salgsareal skaber mere end ubetydelige kundestrømme, betragtes de som detailhandel og skal placeres inden for kommuneplanens detailhandelsstruktur.

Mindre butikker til salg af egen produktion

​Efter § 5 n, stk. 1, nr. 4 i Lov om planlægning kan der yderligere udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Det forudsættes, at kunder kun har adgang til butikken og ikke til værkstedet. I dette tilfælde er det alene det areal, hvor kunderne kommer, der tæller som butiksareal. Bestemmelsen sigter overvejende på butikker i erhvervsområder.

Derfor fastholdes retningslinje 1.8.9, som bestemmer, at bruttoetagerealet for butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler højst må være på 250 m².

Anden form for detailhandel

Uden for detailhandelsstrukturen, som den er fastlagt i kommuneplanen kan der derudover etableres arealer til mindre butikker til salg af egen produktion. Butikker til salg fra egen produktion kan etableres med et butiksareal på maks. 250 m² som beskrevet i kommuneplanens retningslinje 1.8.9.

Mindre butikker til salg af egen produktion til private kan ligeledes ske i de østlige delområder og udenfor arealer til større produktionsvirksomheder inden for miljøklasse 6 - 7. Inden for delområder, som er reserveret til produktionsvirksomheder kan der alene etableres udstilling af varer fra produktionen, men ikke foregå et salg med en egentlig kasselinje. Dermed sikres produktionsvilkårene, og sikkerhedes skærpes, så der ikke sker ophold af store menneskemængder. 

Definitioner for ubetydeligt salg til privatpersoner

Engroshandel og netbutikker.

Uden for detailhandelsstrukturen, som den er fastlagt i kommuneplanen kan udover mindre butikker til salg af egen produktion ske engroshandel og  etableres netbutikker/e-handel. 

Fælles for engroshandel og netbutikker er, at de kun må generere ubetydelige kundestrømme. hvis deres salgsarealer skaber mere end ubetydelige kundestrømme, betragtes de som detailhandel og skal placeres inden for kommuneplanens detailhandels struktur. 

"Butikker" og "Ubetydeligt salg til privatpersoner" er defineret i Vejledning om Detailhandel og i Kommunpelanens generelle rammer og fremgår herunder.

En butik er et sted, hvorfra der sælges og udleveres varer direkte til privatkunder. Det gælder også
diverse showrooms, outlets, lagersalg, engroshandel, permanente boder og stadepladser, hvorfra
der er salg til private. Det afgørende er, om der er fysisk kundekontakt mellem køber og sælger.
Hvis aktiviteten skaber kundestrømme, så er det at betragte som en butik i planlægningsmæssig forstand.

Der er tale om et ubetydeligt salg til privatpersoner og dermed ikke en egentlig detailhandelsbutik, hvis:

• Der ikke er indrettet en egentlig butik med salgsareal, facadeskiltning, vinduesudstilling, kunderådgivning og kasselinje i e-handelsvirksomheder.
• Der ikke er opstillet pc'er, hvor man kan bestille varen på stedet og derefter hente den på lageret.
• E-handelsvirksomheden ikke annoncerer eller skilter med salg og åbningstider i en fysisk butik.
• At langt den overvejende del af e-handelsvirksomhedens årlige omsætning udgøres af ren e-handel.

Lokalplanen bestemmer,  at der ikke kan indrettes en butik med salgsareal, facadeskiltning, vinduesudstilling og kasselinje  om skiltning og regulerer derudover skiltning i erhvervsområdet.

Retningslinje 2.1. Overordnet trafik.

Målsætningen er, at de tværkommunale og statslige infrastrukturprojekter, herunder investeringer i en udvidelse af motorvej E45 til seks spor og forbedringer af kapaciteten i tilslutningsanlæggene samt Kattegatforbindelsen, skal fremmes igennem samarbejdet i Business Region Aarhus">Business Region Aarhus, så fremkommeligheden i hele byregionen forbedres.

En transportkorridor er udpeget omkring jernbanelinjen. Der er ikke planer om anlæg inden for transportkorridoren.

Retningslinje 3.1 Naturbeskyttelse

3.1.3 Horsens Kommune prioriterer indsatser inden for udpegede områder med særlige naturbeskyttelses-interesser, der bevarer og udvikler biodiversiteten og udvikler samt forbedrer adgangen til naturen højest.

Kommuneplantillægget bestemmer, at muligheden for kolonihaver udgår af rammeområder 14ER02, da rammen udelukkende består af beskyttet natur.

Retningslinje 3.3 Grønt Danmarkskort

Retningslinjens overordnede mål er at bidrage til et sammenhængende naturnetværk i Danmark og planlægge for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne. Udpegninger inden for Grønt Danmarkskort friholdes for byvækst, veje og andre tekniske anlæg, der kan forringe naturindholdet og levesteder og spredningsveje for vilde planter og dyr.

Målet er konkretiseret i retningslinjerne 3.3.1, 3.3.2, 3.3.3, 3.3.4 og 3.4.5. 

De udpegende naturarealer indgår i udpegningen til Grønt Danmarkskort og er placeret inden for rammeområder med rekreativ anvendelse. Et areal centralt i et rammeområde til erhverv er også udpeget til "Grønt Danmarkskort" og ”Naturbeskyttelse”. Det udpegede areal er fredskovsareal. Tillæg 2021-8 præciserer anvendelsesbestemmelserne for ramme 14ER27 fra miljøklasse 2 – 7 til miljøklasse 4 – 6. Ændringen påvirker ikke det beskyttede fredskovareal på matr.nr. 1fy, Bygholm Hgd., Hatting, det det er udpeget til beskyttet natur i kommuneplanen og omfattet af skovloven for så vidt angår fredskov.

Ramme 14ER27 oplyser under miljøforhold: Beskyttet natur, fredskov og arealer udpeget til Grønt Danmarkskort friholdes for byvækst, veje, og andre tekniske anlæg, der kan forringe naturindholdet, levesteder og spredningsveje for vilde planter og dyr. I forbindelse med byudvikling skal der derudover sikres afstand til arealer udpeget til ”Grønt Danmarkskort.

Matr.nr. 1fy, Bygholm Hgd., Hatting, er fredsskov og udpeget efter regelsættet for Grønt Danmarkskort. Planlægningen friholder udpegninger til Grønt Danmarkskort for byvækst, veje og andre tekniske anlæg mv., der kan forringe naturindholdet og levesteder og spredningsveje for vilde planter og dyr i overensstemmelse retningslinjer for naturbeskyttelse og økologiske forbindelser.

Planlægningen tager udgangspunkt i de eksisterende forhold og er i overensstemmelse med retningslinjen.

Retningslinje 6.6 Master og antenneanlæg

6.6 Master og antenne anlæg. Det er et mål at sikre god trådløs kommunikation. Ved placering af master og antenner skal der tages størst muligt hensyn til landskabs-, natur og kulturværdier ved f.eks. placering af master og antenner.

6.6.3 Nye master og anlæg skal som udgangspunkt placeres i erhvervsområder.

Kommuneplantillægget er ikke i konflikt med retningslinjen.

Retningslinje 7.3 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav

7.3.2. Omkring områderne til virksomheder med særlige beliggenhedskrav udlægges et konsekvensområde på 500 meter fra grænsen af området. Konsekvensområdet skal friholdes for forureningsfølsom anvendelse, indtil der er foretaget undersøgelser, som dokumenterer, at miljøforholdene er acceptable i området. Kan det nødvendige konsekvensområde ikke udlægges i forhold til eksisterende og planlagte områder for forureningsfølsom anvendelse, skal afstanden på mindst 500 meter tilvejebringes ved differentiering i det planlagte erhvervsområde.

Udlægget reduceres med et areal svarende til marikel 1bz Bygholm Hgd., Hatting. Ejendommen består af matrikeler 1bz og 2dg begge af Bygholm Hgd., Hatting, og bebyggelsen på ejendommen er opført over skel.  En reduktion af udlægges til virksomheder med særlige beliggenhedskrav muliggør en entydig anvendelse af ejendommen.

Udpegningen reduceres ligeleden med en mindre del af matr.nr. 1gp Bygholm Hgd., Hatting, som er udlagt til rekreative formål i rammeområde 14RE02.

Rammeområde 14ER23, 14ER27, 14ER28 og en mindre del af 14RE02 er bestemt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Med ændringen er rammerne i overensstemmelse med retningslinjen.

Retningslinje 7.4 Produktionserhverv

7.4.3. Inden for konsekvensområderne på 500 meter kan der ikke planlægges for forureningsfølsom anvendelse (kontorer, boliger o.lign).

Udlægget reduceres med et areal svarende til marikel 1bz Bygholm Hgd., Hatting. Ejendommen består af matrikeler 1bz og 2dg begge af Bygholm Hgd., Hatting, og bebyggelsen på ejendommen er opført over skel.  En reduktion af udlægges til virksomheder med særlige beliggenhedskrav muliggør en entydig anvendelse af ejendommen.

Udpegningen reduceres ligeleden med en mindre del af matr.nr. 1gp Bygholm Hgd., Hatting, som er udlagt til rekreative formål i rammeområde 14RE02.

Rammeområde 14ER23, 14ER27, 14ER28 og en mindre del af 14RE02 er bestemt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Med ændringen er rammerne i overensstemmelse med retningslinjen.

Nationale interesser i Kommuneplanlægningen

Produktionsvirksomheder

Byrådet skal i planlægningen sikre drifts- og udviklingsmuligheder for produktionsvirksomheder af national interesse, herunder aktive erhvervshavne og transport- og logistikvirksomheder af national interesse.

Formålet er, at produktionsvirksomheder skal fastholdes, og at miljøkonflikter mellem produktionsvirksomheder og arealanvendelse til andre byformål, såsom boliger, institutioner, kontorer og rekreative formål, skal forebygges. Aktive erhvervshavne og transport- og logistikvirksomheder samt større virksomheder med væsentlige investeringer knyttet til virksomhedens beliggenhed opfattes i den sammenhæng som produktionsvirksomheder.

Lokalplanen beskytter driftsmuligheder for produktionsvirksomheder med særlige beliggenhedskrav gennem zonering af anvendelser for at forebygge sameksistens mellem virksomheder og følsomme anvendelser uden for planområdet.