Cirkulære nr. 37 af 20/04/2006 om planlægning af arealanvendelsen inden for en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed skal sikre, at kommunalbestyrelsen inddrager risikovurderinger i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen.
Mange risikoanlæg er ikke i kommuneplanen forsynet med udlæg af sikkerhedszoner, som angiver begrænsninger i naboarealernes anvendelse. Det er derfor vigtigt, at kommunerne i forbindelse med ændringer af kommuneplanen og ved udarbejdelse af lokalplaner altid inddrager spørgsmålet om risikoforholdene i planovervejelserne.
Cirkulæret giver kommunalbestyrelsen pligt til at inddrage hensynet til risikoen for større uheld i planlægningen, før der i en kommune- eller lokalplan fastlægges bestemmelser for arealer, der ligger nærmere end 500 meter fra en risikovirksomhed.
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1666 af 14/12/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, hvilke virksomheder der er tale om.
Det følger af bekendtgørelsen, at kommunerne i deres kommune- og lokalplanlægning omkring de pågældende virksomheder, herunder ved revision af planer, skal tage hensyn til behov for passende afstand mellem virksomheden og anden arealudnyttelse, herunder fx offentlige bygninger og arealer, rekreative områder, områder, som på grund af deres natur er af særlig interesse eller særligt følsomme, ligeledes boligområder, veje og andre transportanlæg, bygninger med lokaliteter, der er omfattet af Beredskabsstyrelsens driftsmæssige forskrifter, og bygninger og områder, som er svært evakuerbare. Det gælder også for fysisk planlægning omkring bestående virksomheder, der efterfølgende bliver omfattet af bekendtgørelsen, og for fysisk planlægning omkring bestående virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsen, og hvor ny viden eller nye oplysninger medfører, at virksomheden må antages at udgøre en øget risiko for større uheld med farlige stoffer i forhold til, hvad der tidligere har været vurderet.
Produktionsvirksomheder
Jf. planlovens §16 stk. 10, skal redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i § 15 b, stk. 2, gøre rede for, hvordan planen tager højde for produktionsvirksomheder inden for erhvervsområdet, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 25. Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med produktionsvirksomhederne.
Jf. planlovens §16 stk. 11, skal redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i § 15 b, stk. 4, gøre rede for, hvordan planen tager højde for produktionsvirksomheder inden for erhvervsområdet, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 25. Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med produktionsvirksomhederne. Derudover skal redegørelsen indeholde oplysninger om lugt på det lugtbelastede areal.
Kommuneplanen udpeger den vestlige del af erhvervsområdet til virksomheder med særlige beliggenhedskrav og en konsekvenszone omkring virksomhederne. Inden for konsekvenszonen må der ikke etableres anvendelser, som kan hindre virksomhedernes drift. For at sikre bedst mulige rammevilkår for virksomhederne og sameksistens med både boligområdet øst for erhvervsområdet og kolonihaverne syd for erhvervsområdet er zonering et grundprincip inden for planområdet.
Zonering betyder konkret en inddeling af erhvervsområdet, så forurenende og mindre forurenende virksomheder og aktiviteter adskilles, og der bliver en passende afstand mellem de mest forurenende virksomheder og f.eks. boligområder. Miljøklasserne inddeles i 1 til 7 efter miljøstyrelsens vejledning "Miljø og planlægning". Hver miljøklasse har en anbefalet afstand til følsom anvendelse fra 0 til 500 meter.
De tungere virksomheder i miljøklasse 4 - 7 indgår i delområde 2 og 8 i den vestlige del af planområdet. I delområde 1, som orienterer sig mod Hattingvej reduceres miljøklassen til maks. 6 og giver en tilpas buffer til arealerne nord for planområdet.
I den centrale del af planområdet kan virksomheder inden for miljøklasse 4 til 6 etablere sig. Spændet giver eksisterende virksomheder i miljøklasse 5 mulighed for at øge deres produktion og dermed bedre driftsvilkår for virksomhederne i fremtiden. I delområde 5 reduceres den maksimale miljøklasse til 5, og dermed skabes en buffer til lavere miljøklasser mod øst.
Som buffer mellem den centrale del og følsomme anvendelser udenfor erhvervsområdet kan virksomheder i lavere miljøklasser fra 3 til 5 etablere sig. Mod boligeromåderne øst for Ringvejen og mod kolonihaveområdet syd og syd øst for planområdet er miljøklassen mellem 3 til 4, mens den mod Hattingvej er mellem 3 til 5.
Bufferzonerne består af delområderne 3, 6 og 7. I delområderne 3 og 5 umiddelbart syd for Hattingvej og vest for Ringvejen fastholdes muligheden for særligt pladskrævende varegrupper, som skaber en stærk buffer mod boligområderne. For ikke at hindre væksten for virksomheder i den vestlige og centrale del i tungere miljøklasser bliver det ikke muligt at etablere f.eks. kontor bygninger eller liberale erhverv i planområdet.
Horsens Kommune har været i dialog med områdets større produktionsvirksomheder og på den bagggrund justeret lokalplanen i forhold til bebyggelsesprocent og bygningshøjde. Som forudsætning for ibrugtagning stiller lokalplanen krav om, at virksomheden etablerer plantebælter, sikrer parkering og etablerer anlæg, som skal håndtere overfladevand ud over den maksimale befæstelsesgrad på egen matrikel.
Horsens Kommune har ikke kendskab til gener fra støj fra erhvervsområdets virksomheder eller gener fra lugt og støv.
Støj fra virksomheder
I forbindelse med miljøgodkendelse af virksomheder vil der blive stillet krav til, hvor meget virksomheden må bidrage med til støjniveauet i skel.
Virksomheder uden miljøgodkendelse vil blive reguleret ved påbud med vilkår med de miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.
Lugt, støv og anden luftforurening
I forbindelse med miljøgodkendelse af virksomheder vil der blive stillet krav til lugt støv og anden luftforurening.
Virksomheder uden miljøgodkendelser vil blive reguleret ved påbud i forhold til luftvejledningen.