I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Lokalplanens formål er,
1.1 at fastlægge områdets anvendelse til erhvervsformål i virksomhedsklasse 4-6.
1.2 at sikre, at anvendelsen af lokalplanens område ikke forurener områdets grundvandsressourcer.
1.3 at varetage klimahensyn, herunder at lokalplanen kan håndtere regnvand på terræn ved kraftige regnhændelser og at oversvømmelsesrisici ikke forøges i områderne omkring lokalplanen.
1.4 at sikre mulighed for etablering af jordvolde og spuns i nærheden til skel.
1.5 at overføre området fra landzone til byzone.
2.1 Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter matr. nr. 10i, 10h, 10n Ørridslev by, Ørridslev. Samt dele af matr. nr. 10a, 12n Ørridslev by, Ørridslev.
2.2 Lokalplanen omfatter også alle parceller, der efter lokalplanens offentliggørelse udstykkes inden for lokalplanområdet.
2.3 Området ligger delvist i landzone. Ved Byrådets offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan, overføres hele lokalplanområdet til byzone.
3.1 Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål indenfor virksomhedsklasse 4-6.
3.2 området anvendelse fastlægges til nedbrydningsvirksomhed med oplag og nedknusning, samt øvrige aktiviteter som følge af virksomhedens alm. drift.
3.3 Inden for lokalplanområdet kan der opføres transformerstation, regnvandsbassin, tekniske anlæg og lign. til områdets forsyning.
3.4 Inden for lokalplanområdet kan der etableres anlæg til at varetage klimahensyn, i form af regnvandsbassiner, LAR-løsninger, forsinkelsesbassiner og lign.
3.5 at arealer langs med skel kan anvendes til volde.
4.1 Ingen bestemmelser.
6.1 Der skal udlægges parkeringsarealer på ejendommen svarende til X p-plads pr 50 m2 erhverv.
6.2 Indenfor lokalplanområdet skal der anlægges parkering, herunder også handicapparkering og cykelparkering, i henhold til Horsens Kommunes gældende Parkeringsstrategi, med de ændringer angående personbiler, der fremgår nedenfor.
7.1 Området er forsynet med kollektiv varmeforsyning.
7.2 Ledninger og kabler skal fremføres i jorden.
7.3 Belysningen må ikke være generende eller blændende for trafikanter eller beboere i området.
7.4 Belysningskilder skal fremstå med ensartede belysningsarmaturer.
7.5 Belysning af virksomheders interne færdsels- og arbejdsarealer skal være nedadrettet og må ikke lyse ud over ejendommens skel.
7.6 Belysningsmaster må maksimalt være 10 meter høje.
7.7 Belysning kan opsættes på faste anlæg under forudsætning af, at lyset er nedadrettet og ikke lyser ud over ejendommens skel.
7.8 Til belysning af parkering- og stiarealer skal der vælges nedadrettet belysning.
7.9 Eventuel projektørbelysning på ejendommene skal være rettet mod bygningers facader.
7.10 Facader må ikke belyses i en højde over 10 m.
7.11 Projektørbelysning må ikke være generende for beboere eller trafikanter uden for området.
7.12 Aften, nat og helligdage skal belysningen af udearealer begrænses til et minimum.
Belysning skal begrænses ved f.eks. at anvende bevægelsessensor, så der kun er belysning af udendørsarealer når der er aktivitet i området.
Belysning skal generelt begrænses til min. nødvendige behov, og må ikke generer naboer og trafik uden for lokalplanområdet, f.eks. ved at være blændende eller at man kan se direkte ind i lyskilden.
8.1 Bebyggelsen må opføres i maksimum 2 etager.
8.2 Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være hævet mere end 12 meter over niveauplan/terræn. Skorstene/teknik/elevatortårne og lign. er undtaget.
8.3 Bebyggelse og anlæg må ikke opføres nærmere end 20 meter fra vejmidte på Gl. Aarhusvej.
Kravet om friholdelse 20 meter fra vejmidte kommer af byggelinjen ved Gl. Amtsveje.
9.1 Tag- og facadematerialer må ikke være reflekterende eller blændende. Glas er undtaget.
9.2 Tage skal udføres som sadeltage
9.3 Facader på bygninger skal holdes i farverne lysegrå og antrazitgrå.
9.4 Solceller på tage og facader skal være antirefleksbehandlede, og rammer og solceller skal have samme farve/sorte. På tage skal solceller opsættes i en firkant med samme hældning som taget, på facader i hele firkanter.
9.5 Udvendige tekniske installationer, som f.eks. ventilationsafkast skal opføres som afskærmede arkitektoniske elementer på bebyggelsens facader og tagflader.
9.6 Tekniske installationer skal integreres i byggeri over 8 meters højde, eller skjules bag beplantning
9.7 Zink, kobber og bly må ikke anvendes til tagbeklædning og tagrender.
Grundvandsbeskyttelse forhindre brugen af bly, kobber og zink i klimaskærmen pga. risikoen for nedsivning.
10.1 Der må ikke ske terrænreguleringer nærmere end 1 meter fra skel, undtaget er overkørsler og vejanlæg til offentlig vej.
10.2 Arealer til håndtering, oplag og nedknusning af materialer skal indrettes efter kravene i virksomhedens miljøgodkendelse.
Volde mod skel
10.3 Der skal etableres volde mod skel for at overholde støjkravene, og for visuelt at skærme naboerne for oplag af materialer.
10.4 Volde mod skel må maksimalt have en højde på 7 meter over eksisterende terræn.
10.5 Volde mod skel skal fremstå grønne og tilplantede med hjemmehørende plante og vildengfrø, senest 1 år efter etableringen af volden.
10.6 Spuns mod skel eller offentlig vej, skal have vertikal levende beplantning, så spunsen er min. 50 % dækket af beplantning inden for 2 år.
Hegn
10.7 Trådhegn og lignende hegn må opsættes rundt om lokalplanområdet og skal udformes og placeres diskret. Mod nabogrunde kan hegn placeres i skel. Hvor hegn krydser adgangsveje mv. skal det sikres at der kan holde en hel lastbil uden for porten og hegnet inden trafikanten skal fortsætte ud på offentlig vej.
Skilte
10.8 Der må opstilles 1 pylon til skiltning indenfor lokalplanområdet. Pylonen må højest være x,x meter høj og X meter bred.
10.9 Ingen skilte må blinke, blænde eller bevæge sig.
10.10 Der må ikke opstilles reklamesejl.
Spuns skal delvis dækkes af beplantning, som f.eks. efeu, vildvin, rådhusvin, træmorder, eller anden lign. slyngplante.
Volde mod skel skal tilplantes omgående for at undgå erosion, og for at øge biodiversiteten i området.
Træer og buske der er naturligt hjemmehørende, eller er meget gamle kulturplanter i Danmark, og som normalt bliver højere end ca. 1,5 meter: Skovfyr, Ene, Taks, Storbladet Elm, Bøg, Stilkeg, Vinter-eg, Vorte-birk, Dun-birk, Rød-el, Hassel, Avnbøg, Storbladet lind, Småbladet lind, Seljepil, Femhannet Pil, Grå Pil, Bævreasp, Hunde-rose, Blågrøn rose, Æble-rose, Alm. Røn, Seljerøn, Skov-abild (= Skov-æble), Pære, Hvidtjørn (3 hjemmehørende arter), Slåen, Kræge, Mirabel, Fugle-kirsebær, Almindelig Hæg (= Majtræ), Gyvel, Havtorn, Rød kornel, Benved, Kristtorn, Vrietorn, Tørst, Spids-løn, Navr, Vedbend, Ask, Alm. Hyld, Kvalkved, Vedvindel (= Vild kaprifolie) og Dunet Gedeblad og Mistelten.
På jordvoldens skråninger mod skel kan der ligeledes såes vildengfrø som yderligt vil styrke biodiversiteten.
11.1 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før der er sikret afledning af regnvand, enten til nedsivning eller til områdets regnvandsbassiner.
11.2 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før der er sikret kontrolleret afledning af regnvand ved skybrudshændelser.
11.3 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før beplantningerne som nævnt i § 10.X er etableret.
11.4 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før der er etableret fælles opholdsarealer, veje, stier og parkeringspladser, som nævnt i §§ XX.
11.5 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før den i § X nævnte støjskærm/støjvold er etableret.
11.6 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet kloakanlæg.
Der er ingen bestemmelser.
Afventer servitut redegørelse
14.1 Den del af lokalplan H-34 der ligger inden for lokalplanområdet, ophæves ved den offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan.
15.1 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er
omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
15.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.
15.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.