Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

Lokalplanens formål er,

1.1 At fastlægge områdets anvendelse til erhvervsformål i virksomhedsklasse 3-5,

1.2 at fastlægge bebyggelsens højde/omfang/placering/facaderytme/materialer,

1.3 at sikre vejadgang,

1.4 at sikre parkering og adgang hertil,

1.5 at varetage klimahensyn, herunder lokalplanen kan håndtere regnvand på terræn ved kraftige regnhændelser og at oversvømmelsesrisici ikke forøges i områderne omkring lokalplanen,

1.6 at varetage hensyn til klimatilpasning, gennem bestemmelser om befæstelsesgrader,

Redegørelse

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for et multihus, der bl.a. skal huse en genbrugsbutik, et genbrugsbyggemarked, mulighed for formidling og andre funktioner, hvor affald og cirkulær økonomi er det gennemgående tema.

2.1 Området skal forblive i byzone.

2.2 Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter matr. nr. 867, Horsens Markjorder. Samt dele af matr. nr. 862a og 881, Horsens Markjorder.

Redegørelse

Ingen yderligere bemærkninger.

3.1 Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål indenfor virksomhedsklasse 3-5. Indenfor området kan der etableres håndværks- og værkstedsvirksomhed, lager og tilsvarende aktiviteter.

3.2 Inden for lokalplanområdet kan der opføres transformerstation, regnvandsbassin og tekniske anlæg til områdets forsyning.

3.3 Indenfor området kan der placeres udvalgsvarebutikker med tilknytning til den primære funktion Horsens Genbrugsplads. Det samlede bruttoetageareal til butikker må højst være 2.000 m2.

Redegørelse

Området skal anvendes til et multihus, der bl.a. skal skal huse en genbrugsbutik, et genbrugsbyggemarked, mulighed for formidling og andre funktioner, hvor affald og cirkulær økonomi er det gennemgående tema. Stablen er forankret i Horsens Kommunes Ressourceplan 2019-2030. I Ressourceplanen vedtog byrådet at bygge Stablen, en bygningen som skal danne rammerne for mange aktiviteter inden for affald og cirkulær økonomi med fokus på genbrug af byggematerialer.  Der er i forbindelse med udarbejdelsen af planlægningen udarbejdet en analyse af eksisterende detailhandel, som danner baggrund for anvendelse og fastsættelse af etagemeter i lokalplanen.

Ingen bestemmelser.

Redegørelse

Ingen yderligere bemærkninger.

5.1 Adgang til lokalplanområdet skal ske fra Endelavevej.

5.2 Ind- og udkørsel til området sker efter vejadgang A, B, C og D efter princippet på kortbilag 3, Fremtidige forhold. 

5.3 Vejarealer skal medvirke til at håndtere store regnhændelser, så vandet løber kontrolleret i området. Vand skal håndteres inden for lokalplanområdet.

Redegørelse

Der skal sikres de fornødne oversigtsforhold jf. vejdirektoratets anbefalinger ved udkørsel til Endelavevej. Udformningen og placeringen af overkørslerne til området skal godkendes af vejmyndigheden. Placeringen skal tilgodese øvrige overkørsler i området.

Der skal etableres sikker forbindelse til de bløde trafikanter, dette gøres ved at separere blød og tung trafik. Dette kan ske ved fysisk afskærmning alternativt med ændring i belægningen.

6.1 Der skal udlægges minimum 1 p-plads pr. 50 m² engroshandel/udvalgsvareforretning, jf. Horsens kommunes gældende parkeringsnorm.

6.2 Der skal etableres minimum 4 cykel p-pladser pr. 100 m2 jf. Horsens kommunes gældende parkeringsnorm.

6.3 Parkering skal placeres i byggefelt b, markeret på kortbilag 3, Fremtidige forhold.

Redegørelse

Parkeringsnormen tager udgangspunkt i Horsens kommunes gældende parkeringsnorm, med 1 p-plads pr. 50 m². Etagemeter udregnes for det samlede etageareal for Stablen, med både udsalgsvarebutikker, formidlingslokaler og andre fælleslokaler, sekundær bebyggelse undtaget. Det vil sige opføres 1000 m2, etableres minimum 20 p-pladser.

Der skal etableres handicappladser jf. Horsens kommunes gældende parkeringsnorm. P-pladser skal overholde kravene i vejreglerne til størrelser og manøvreareal.

7.1 Lokalplanområdet kan forsynes med kollektiv varmeforsyning.

Redegørelse

Ingen yderligere bemærkninger.

8.1 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25 %

8.2 Den enkelte udvalgsvarebutik må have et bruttoetageareal på højst 1.000 m2. Det samlede bruttoetageareal til butikker må højst være 2.000 m2.

8.3 Bebyggelse skal placeres efter strukturen, rids på nyt byggeri, markeret på kortbilag 3, Fremtidige forhold.

8.4 Bebyggelse skal opføres i byggefelterne, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, sekundær bebyggelse er undtaget.

8.5 Bebyggelsen må opføres i maksimum 2 etager. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være hævet mere end 10 meter over naturligt terræn/niveauplan. Tekniske anlæg og lignende er undtaget op til 2 meter udover de 10 meter.

8.6 Den maksimale befæstelsesgrad for området er 0,80.

8.7 For bebyggelse fastsættes en minimumkote på stuegulv til 2,55 m DVR90.

Redegørelse

Området er præget af blandet byggeri og påvirkningen af omgivelserne og det nære landskab vil derfor være minimal, med lokalplanens bestemmelser for højde og omfang.

Etagearealet og butikskvadratmeter er fastsat på baggrund af en konkret detailhandelsanalyse.

For bebyggelse fastsættes en minimumkote på stuegulv til 2,55 m DVR90, for at beskytte byggeri mod oversvømmelse. Området bliver desuden beskyttet op til kote 2,6 m DVR90, ved etablering af Ringvej Syd.

9.1 Bebyggelsens facader skal opføres i tegl/træ/beton/glas/vandskuret/ pudset murværk eller lignende materialer. 

9.2 Bebyggelsens facader skal primært bestå af genbrugte materialer. 

9.3 Bebyggelsen skal opføres som kasser med primært hvert sit materiale, efter princippet på rids på fremtidig bebyggelse, på kortbilag 3, Fremtidige forhold og kortbilag 6, Materialer og facader

9.4 forbindelsesgange mellem 1. sals bygninger må ikke overstige etagehøjden og skal fremstå lette og transparente.

9.5 Tag- og facadematerialer må ikke være reflekterende eller blændende, vinduer, solceller og drivhuse er undtaget.

9.6 Tage skal være flade og kan have forskellige overfladematerialer fra metal og pap eller miljømæssigt egnede folier til grønne tagflader med grønne sedum- eller græstage. Sekundær bebyggelse under 50 m2 og overdækninger er undtaget.

Redegørelse

For at fremme bæredygtighed og vise eksempler på forskellige byggemetoder, så gives der mulighed for mange typer af materialer. Lokalplanen fastsætter bestemmelser for højde og omfang, men generelt er ikke sårbart over for ny bebyggelse.

Visualisering der viser at bebyggelsens facader skal fremstå som sammensatte kasser, med hvert sit materiale.

10.1 Beplantning skal være hjemmehørende arter fra den Østjyske Region.

10.2 På arealer med beplantning bør biodiversitet fremmes.

10.3 Der skal som minimum etableres 6 træer efter princippet som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold. Træernes stamme skal som minimum ved plantning være 14-16 cm i omkreds, målt en meter over terræn.

10.4 Eksisterende træer markeret på kortbilag 3, Fremtidige forhold, skal bevares eller erstattes af lignende hjemmehørende arter.

10.5 Alle planter skal sikres gode vækstbetingelser.

10.6 Der må ikke terrænreguleres mere end +/- 0,5 m i forhold til eksisterende terræn. Undtaget er overkørsler, vejanlæg og regnvandsopsamlingselementer.

10.7 Håndtering af ekstrem regn skal ske i henhold til vandhåndteringsplanens princip jf. kortbilag 7, Vandhåndtering.

Redegørelse

For at sikre træer og planter gode vækstbetingelser, fastsættes der bestemmelser omkring vækst, omfang og placering. Der skal udføres beplantning i begrænset omfang hvor det er muligt og egnet, i form af træer, beplantning af hegn, grønne arealer som bede og græs, grønne tagflader i form af sedum- eller græstage.

Træerne mod Endelavevej skal virke, som en forlængelse af de eksisterende træer, der opleves langs vejen i dag. Træer og beplantnings omfang og placering er desuden medvirkende til, at skabe kontrast til og bløde bebyggelsens arkitektur op.

Udvalgte træer og buske der er naturligt hjemmehørende (eller er meget gamle kulturplanter) i Danmark, og som normalt bliver højere end ca. 1,5 meter (mistelten undtaget): Skovfyr, Ene, Taks, Storbladet Elm, Bøg, Stilkeg, Vinter-eg, Vorte-birk, Dun-birk, Rød-el, Hassel, Avnbøg, Storbladet lind, Småbladet lind, Seljepil, Femhannet Pil, Grå Pil, Bævreasp, Hunde-rose, Blågrøn rose, Æble-rose (gammel dansk kulturplante), Alm. Røn, Seljerøn, Skov-abild (= Skov-æble), Pære (gammel dansk kulturplante), Hvidtjørn (3 hjemmehørende arter), Slåen, Kræge (gammel dansk kulturplante), Mirabel (gammel dansk kulturplante), Fugle-kirsebær, Almindelig Hæg (= Majtræ), Gyvel, Havtorn, Rød kornel, Benved, Kristtorn, Vrietorn, Tørst, Spids-løn, Navr, Vedbend, Ask, Alm. Hyld, Kvalkved, Vedvindel (= Vild kaprifolie) og Dunet Gedeblad og Mistelten.

11.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet kloakanlæg.

11.2 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er etableret veje, stier og parkeringspladser, som nævnt i §§ 5 og 6.

11.3 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før beplantning som nævnt i §§ 10 er etableret.

Redegørelse

Ingen yderligere bemærkninger.

Ingen bestemmelser.

Redegørelse

Ingen yderligere bemærkninger.

Ingen bestemmelser.

Redegørelse

Ingen yderligere bemærkninger.

14.1 En del af lokalplanområdet er også omfattet af lokalplan 85, Endelavevej. Ved den endelige vedtagelse af lokalplan 371 ophæves lokalplan 85 inden for det område, der omfattes af nærværende lokalplan.

Redegørelse

Ingen yderligere bemærkninger.

15.1 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

15.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.

15.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Redegørelse

Ingen yderligere bemærkninger.