Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

Lokalplanens formål er,

1.1 at fastlægge områdets anvendelse til offentlige formål, som daginstitution, skole, døgninstitution eller lignende.

1.2 at sikre vejadgang til lokalplanområdet fra Højvangsalle.

1.3 at varetage klimahensyn, herunder at lokalplanen kan håndtere regnvand på terræn ved kraftige regnhændelser og at oversvømmelsesrisici ikke forøges i områderne omkring lokalplanen.

1.4 at sikre den offentlige stiforbindelse gennem lokalplanområdet, se Kortbilag 3, Fremtidige forhold.

Redegørelse

2.1 Lokalplanområdet består af matr.nr. 12vd og 12tq Tyrsted by, Tyrsted, som ligger i byzone.

Redegørelse

 

3.1 Delområdet må anvendes til offentlige formål - daginstitution, døgninstitution, skole, administrative formål, naturlegeplads og naturareal.

 

Redegørelse

4.1 Ingen bestemmelser.

Redegørelse

5.1 Vejadgang til Lokalplanområdet skal ske fra Højvangsalle. Adgangen kan udføres med 2 overkørsler som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold.

5.2 Den offentlige stiforbindelse gennem området som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold  skal opretholdes.

Redegørelse

6.1 Der skal udlægges parkeringsarealer i området i overensstemmelse med strukturen på Kortbilag 3, Fremtidige forhold. Parkeringsarealerne skal rumme P-behovet som det fremgår af følgende bestemmelser. Anlæggelsen af parkeringspladserne kan ske i takt med institutionens udvidelse.

6.2 Der skal etableres mindst 1 P-plads pr. 8 normerede institutionspladser samt mindst 0,5 P-plads pr. ansat. Mindst 5 P-pladser skal være etableret med el-ladestander samt 5 P-pladser forberedt til el-ladestander.

6.3 Der skal sikres mindst 2 P-pladser til handicapparkering til almindelig bil (3,5 x 5,0 meter) samt mindst 2 P-pladser til handicapparkering til kassebil (4,5 x 8 meter).

6.4 Der skal etableres cykelparkering med plads til mindst 50 cykler. Cykelparkeringen kan helt eller delvist udføres overdækket.

Redegørelse

Horsens Kommunes parkeringsnorm er anvendt som retningsgivende for fastlæggelse af antallet af parkeringspladser indenfor lokalplanområdet. Parkeringspladserne skal etableres indenfor lokalplanområdet, eller sikres i umiddelbar nærhed heraf. Tinglysning foretages i forbindelse med byggesagsbehandlingen jf. byggelovens § 27.

7.1 Belysning af parkeringsarealer, stier og andre færdselsarealer skal etableres med en lyspunkthøjde på maksimum 3 meter, som afskærmet og ikke blændende skot- eller pullertbelysning.

7.2 Belysningen må ikke være generende eller blændende for trafikanter eller beboere i området. Belysningen skal være nedadrettet.

7.3 Lokalplanområdet er forsynet med kollektiv varmeforsyning.

Redegørelse

8.1 Institutionsbebyggelsen skal placeres inden for byggefeltet efter strukturerne som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold. Mindre bygninger / overdækninger på højst 30 m2 som for eksempel overdækket cykelparkering, redskabsrum for legeredskaber og lignende kan placeres uden for byggefeltet.

8.2 Den maksimale bebyggelsesprocent inden for lokalplanområdet er 50.

8.3 Byggeri inden for området må opføres i højest 2 etager og en højde på maksimum 8,5 meter.

Redegørelse

9.1 Tag- og facadematerialer må ikke være reflekterende eller blændende. Vinduer og eventuelle drivhuse er undtaget.

9.2 Facader på bygninger indenfor lokalplanområdet skal hovedsageligt fremstå træbeklædt. Der kan udføres en base i blankt / pudset murværk eller in situ støbt beton. Mindre partier, for eksempel indgangspartier eller afskærmninger som nævnt i § 9.6 kan udføres i andre materiale. Der må ikke anvendes kompositmaterialer. Farver skal generelt være afdæmpede og i brunlige / rødlige / grålige / sorte nuancer.

9.3 Tage skal udføres med énsidig taghældning (10-30o) eller som saddeltage (25-50o). Tage skal på primære bygninger fremstå som grønne tage eller som sort tagpap med listedækning. På sekundære bygninger kan taghældningen udføres vandret, 0-5o

9.4 Solceller skal integreres i selve tagfladen eller facaden, så solcellerne er en del af byggeriets arkitektur.

9.5 Solceller på tage og facader skal være antirefleksbehandlede, og rammer og solceller skal have samme farve/sorte. På tage skal solcellerne opsættes i en firkant med samme hældning som taget, på facader i hele firkanter.

9.6 Udvendige tekniske installationer, som f.eks. ventilationsafkast skal opføres som afskærmede arkitektoniske elementer på bebyggelsens facader og tagflader.

9.7 Tekniske installationer mere end 0,5 meter over terræn, for eksempel varmepumper, skal integreres i byggeriet.

Redegørelse

10.1 Den eksisterende beplantning inden for lokalplanområdet skal i videst muligt omfang bevares. Beplantningen må ved almindeligt vedligehold beskæres, forynges og suppleres med nye træer og buske.

10.2 Beplantning kan være hjemmehørende arter fra den Østjyske Region, men der kan også anvendes beplantning, som ikke er hjemmehørende.

10.3 Håndtering af ekstrem regn skal ske i henhold til vandhåndteringsplanens princip jf. kortbilag 7, Vandhåndtering.

10.4 For matr.nr. 12vd Tyrsted by, Tyrsted gælder en maksimal befæstelsesgrad på 0,55 og et maksimalt afløbstal på 1 l/s.

10.5 Der må ikke afledes regnvand fra matr.nr. 12tq Tyrsted by, Tyrsted

Redegørelse

11.1 Bebyggelsen må ikke tages i brug før bestemmelserne i nedennævnte §§ er opfyldt:

§5 - Vej og sti

5.1, 5.2

§6 - Parkeringsforhold

6.1, 6.2, 6.3, 6.4

§10-Ubebyggede arealer

10.3

Redegørelse

Ingen bestemmelser.

Redegørelse

13.1 Servitut på matr. nr. 12 tq tinglyst den 18.11.2021 om midlertidig opstillet pavillon.

Redegørelse

Servitutten er tinglyst i medfør af byggeloven og skal aflyses samtidig med fjernelse af pavillonen senest den 01.11.2026. 

14.1 Delområde 1 i lokalplan 173, ophæves ved den offentlige bekendtgørelse af nærværende vedtagne lokalplan.

Redegørelse

15.1 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er
omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

15.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.

15.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.