Politikker og strategier

Rum for mennesker - Arkitekturpolitik

Styrk hele Horsens

Udbygningen af Nim med det nye boligområde sker i harmoni med byens struktur. Områdets fine beliggenhed i forhold til landskabets herlighedsværdi understøttes, og der arbejdes med at bevare kig og sigtelinjer mod nordvest. Lokalplanen sikrer mindre boliger til en landsby der primært består af større parceller. Dette vil sikre en bredere befolkningssammensætning, og gør det muligt for folk at blive boende i byen når parcelhuset bliver for stort. Derudover vil tæt-lav byggeri give god arealudnyttelse og optimere kommunens arealforbrug.

Vær en god nabo

Projektets ambitioner er at skabe et lokalt fællesskab i en tæt bebyggelse, hvor der er arbejdet aktivt med at skabe gode kantzoner og grønne elementer i form af træer, rabatter og fælles grønt opholdsareal.

Dobbelthusenes udtryk og omfang falder naturligt ind i den omgivende typologi og skala.

Byg til hverdagslivet

Boligområdet ønskes opført i gode materialer med et formsprog, der passer til området. De lave huse opføres i tegl, har sadeltage og får egne carporte og skure.

Link til arkitekturpolitik

De forskellige strategier planen skal forholde sig til.

Biodiversitetsstrategi

Inden for lokalplanområdet skal biodiversitet fremmes og begrønning skal have et vildt præg. Det sker på det sammenhængende friarealer hvor der skal sås en engblanding, eller anden beplantning der fremme biodiversitet.

Link til Biodiversitetsstrategien

Cirkulær Økonomi

Planen forholder sig ikke specifikt til cirkulær økonomi. Bebyggelsen laves som robuste og tidsløse bygninger der indpasser sig i en eksisterende kontekst, så det er robust længe. 

Link til strategi for Cirkulær Økonomi