Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

Lokalplanens formål er,

1.1 at overføre lokalplanområdet til byzone. 

1.2 at fastlægge områdets anvendelse til boligbebyggelse, i form af åben-lav- og tæt-lav bebyggelse.

1.3 at ny bebyggelse gives et ensartet udseende med hensyn til beliggenhed på grunden, udformning og materialevalg.

1.4 at sikre at de eksisterende naturelementer og udlagte regnvandsbassiner skal indpasses i bebyggelsen som del af de rekreative elementer og i sammenhæng med udlagte grønne arealer.

1.5 at sikre vejadgang fra Ring Søpark jf. kortbilag 3.

1.6 at sikre, at anvendelsen af lokalplanens område ikke forurener områdets grundvandsressourcer.

1.7 at sikre forbud mod anvendelse af materialer, der kan medvirke til forurening af vandmiljø.

1.8 at styrke biodiversiteten.

1.9 at varetage hensyn til klimatilpasning, ved at klimatilpasse området så det er robust overfor oversvømmelse fra ekstremregn og ikke forøge oversvømmelsesrisikoen opstrøms- og nedstrøms lokalplanen.

1.10 at varetage hensyn til klimatilpasning, gennem bestemmelser om befæstelsesgrader.

Redegørelse

Det er lokalplanens formål at sikre et fortsat udbud af boliger i Brædstrup ved udlæg af et nyt boligområde. Bebyggelsen skal tilpasse sig landskabet gennem placering, materialeholdning og terræntilpasning. Det rekreative område indenfor delområde 3 jf. kortbilag 1A skal sikre overgangen mellem bebyggelse og natur, og skabe værdi for områdets brugere.

2.1 Lokalplanområdet består af dele af matr.nr. 3a, som i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen overføres til byzone.

3.1 Området skal anvendes til boligformål til helårsbeboelse med åben-lav og/eller tæt-lav bebyggelse, grønne friarealer, regnvandsbassiner, samt veje og stier.

3.2 Delområde 1 skal anvendes til åben-lav boligbebyggelse til helårsbeboelse jf. kortbilag 1A.

3.3 Delområde 2 skal anvendes til åben-lav og/eller tæt-lav boligbebyggelse til helårsbeboelse jf. kortbilag 1A. 

3.4 Delområde 3 skal anvendes til grønt fællesareal jf. kortbilag 1A.

3.5 Inden for lokalplanområdet kan der opføres transformerstation, regnvandsbassin og tekniske anlæg til områdets forsyning.

4.1 Der kan udstykkes grunde til åben-lav boliger indenfor delområde 1 og tæt-lav og/eller åben-lav boliger indenfor delområde 2 jf. kortbilag 1A.

4.2 Udstykning må kun ske efter en samlet plan.

4.3 Grunde til tæt-lav boliger må kun udstykkes med en størrelse på mindst 350 m², og grunde til åben-lav boliger må udstykkes med en minimum grundstørrelse på 950 m². Andel af veje og fælles friarealer kan ikke medregnes i mindstegrundstørrelsen.

Redegørelse

En samlet plan for lokalplanområdet skal sikre at boligstrukturen får sin egen karakter, en høj kvalitet og at boligerne tilpasses landskabet.

5.1 Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra Ring Søpark jf. kortbilag 3, Fremtidige forhold. 

5.2 Vejarealer skal medvirke til at håndtere store regnhændelser, så vandet løber kontrolleret i området.

5.3 Boligveje skal udlægges i en bredde på 10,5 meter med en kørebanebredde på 5,5 meter.

5.4 Vejene skal i deres udformning og indretning tilgodese hensyn til lette trafikanter og den ønskede/skiltede hastighed, hvilket bl.a. kan medføre at der skal etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger.

5.5 Boligveje skal udføres med fast belægning og med bortledning af overfladevand fra vejanlæg samt tilstødende ejendommes overfladevand og tagvand via åbne vandelementer/bortledningsgrøfter med tilslutning til bassinanlæg.

5.6 Overkørsler skal, hvis dagrenovationen ønskes afhentet på standpladsen på ejendommen, udformes så den overholder de stillede krav jf. kommunens regulativ for husholdningsaffald.

5.7 I alle blinde vejender skal der etableres vendemulighed for en 12 meter lastbil.

5.8 Der skal sikres vejadgang til bassinanlæg.

5.9 Ved vej- og stitilslutninger og i kurver skal der sikres de nødvendige oversigtsarealer jf. gældende vejregler.

5.10 Der skal etableres vejbelysning på alle veje i lokalplanområdet. På rekreative stier må der ikke opsættes belysning.

5.11 Belysning på vejene skal etableres i overensstemmelse med Horsens Kommunes gældende designmanual for vejbelysning. Der skal indsendes og godkendes et gadelys projekt til/af vejmyndigheden.

5.12 Fortovene langs vejene skal anlægges i fast belægning, betonsten eller lignende. 

5.13 Der skal anlægges et sammenhængende stisystem, som forbinder lokalplanens 3 delområder, og sikrer adgang til de rekreative arealer indenfor delområde 3. 

5.14 Rekreative stier skal udlægges i en bredde på minimum 3 meter uden fastbelægning, enten som trådte stier eller stier med grus.

Redegørelse

Der ønskes et boligområde med grøn karakter, og grønne rabatarealer skal være med til at fremme dette. Rabatter skal derfor ikke anvendes som parkeringspladser. 

6.1 Der skal udlægges parkering på den enkelte ejendom: 2 p-pladser pr. bolig i åben-lavt byggeri og 1,5 p-pladser pr. bolig ved tæt-lav byggeri.

Redegørelse

Parkeringskrav i henhold til Horsens Kommunes parkeringsnorm.

Læs Horsens P-norm HER.

7.1 Området skal tilkobles den kollektive varmeforsyning. 

7.2 Vandforsyning skal ske fra Brædstrup Vandværk.

7.3 Ved nedsivning af regnvand skal der ansøges om tilladelse ved Natur og Miljø, Horsens Kommune.

7.4 Belysning af veje, stier og parkeringspladser skal være med nedadrettet eller indirekte lyskilde, således at blænding undgås. Tilsvarende gælder for eventuel belysning på bygninger.

7.5 Belysningsarmaturer skal være i overensstemmelse med Horsens Kommunes belysningsmanual.

7.6 Belysningsprojektet skal overholde kravene i vejreglerne.

7.7 Belysningsprojektet skal godkendes af vejmyndigheden.

Redegørelse

Bestemmelsen om nedadrettet belysning har til hensigt at undgå blænding og minimere 'lysforurening' generelt.

Generelt

8.1 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 30 for åben-lav bebyggelse og 40 for tæt-lav bebyggelse. Andele af veje og fælles opholdsarealer kan ikke medregnes ved beregning af bebyggelsesprocenten.

8.2 Ny bebyggelse må maksimalt opføres i 2 etager. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må været hævet mere end 8,5 meter over naturligt terræn/niveauplan efter byggemodningen.

8.3 På skrånende terræn skal bygninger udformes og placeres, så grundens niveauspring optages i bebyggelsen. Der må ikke terrænreguleres mere end +/- 0,5 meter i forhold til eksisterende terræn efter byggemodningen, bortset fra lokal terrænregulering nødvendiggjort af niveauspring i bygninger. 

8.4 Der må ikke ske terrænreguleringer nærmere skel end 1 m fra skel.

8.5 Der må ikke opstilles eller nedgraves olietanke eller lign. til fyringsolie o.lign.

8.6 Hovedstrømningslinjer for ekstremregn jf. kortbilag 3, må ikke afskæres af bebyggelse og tekniske anlæg. Tekniske anlæg som veje, kan dog indrettes til at lede ekstremregn.

8.7 Der må ikke opføres bebyggelse, faste genstande herunder belægning, hegn m.v. indenfor byggelinjen jf. kortbilag 3 inkl. højde- og passagetillæg – en undtagelse herfra er en støjvold. Såfremt støjvolden placeres indenfor vejbyggelinjen inkl. højde- og passagetillæg, vil der skulle lyses en fjernelsesdeklaration på denne.

8.8 Der kan etableres regnvandsbassin(er) indenfor lokalplanens 3 delområder jf. kortbilag 1A. Regnvandsbassin skal etableres med vådvolumen for at sikre rensning af regnvand inden det ledes ud til recipient.

Støjforhold

8.9 Der kan ikke ske udstykninger indenfor arealer, som overstiger Miljøstyrelsens støjgrænser.

8.10 Hvis der opføres en støjvold, skal den etableres indenfor zonen til støjvold og beplantning jf. kortbilag 3. Støjvolden skal anlægges med en maksimalhældning 1:2 ud mod Silkeborgvej.

8.11 Støjvolden skal minimum være 5 meter høj, målt fra eksisterende terræn efter byggemodningen. Støjvolden skal inddækkes i et beplantningsbælte på begge sider med naturligt hjemmehørende i den Østjyske region og som understøtter biodiversitet.

Delområde 1

8.12 Der kan kun opføres åben-lav boligbebyggelse til helårsbeboelse.

8.13 Ved åben-lav bebyggelse må ingen bygninger placeres nærmere vejskel end 2,5 meter.

8.14 I Delområde 1 kan der opføres transformerstation og tekniske anlæg til områdets forsyning.

Delområde 2

8.15 Der kan kun opføres åben-lav og/eller tæt-lav boligbebyggelse til helårsbeboelse.

8.16 I Delområde 2 kan der opføres transformerstation og tekniske anlæg til områdets forsyning.

Redegørelse

For at kunne skabe flere attraktive byggegrunde, kan der i forbindelse med byggemodningen af lokalplanområdet terrænreguleres mere end +/- 0,5 meter. Terrænet må dog maksimalt føres op i en højde, så det følger eksisterende terrænstigning ved hhv. Silkeborgvej og Ring Søpark.   

En terrænregulering vil eksempelvis bestå af jordopfyldning indenfor delområde 2 jf. kortbilag 1A, som dermed også vil skabe en bedre sammenhæng(forbindelse) mellem lokalplanområdet og den eksisterende vejadgang, Ring Søpark, da terrænet vil komme op på niveau med hhv. Ring Søpark og Silkeborgvej. Efter byggemodningen og når byggegrundene er blevet placeret, kan der efterfølgende kun terrænreguleres +/- 0,5 meter.

Det tilstræbes at bevare det naturlige terræn. I forbindelse med vejprojektet og regnvandshåndteringen, kan der dog være behov for terrænregulering, der overstiger +/- 0,5 meter, herunder også at tilrette de tilstødende grunde.
På parceller gælder det, at grundejer skal placere bebyggelse, belægninger og udføre terrænregulering (max +/- 0,5 meter) så diffus strømning på terræn og/eller i render optimeres i forhold til at aflede vandet med fald væk fra bygninger og i retning af boligveje.

Ny åben-lav bebyggelse må ikke placeres nærmere vejskel end 2,5 meter, da der ønskes at skabe en åbenhed i byrummet ved vejforløbet.  

Forbud mod olietanke er for at beskytte grundvandet.

Støjforhold

Hvis man ønsker at anlægge udstykninger indenfor de arealer, som overskrider Miljøstyrelsens gældende støjgrænser, er det nødvendigt at anlægge en støjvold, som reducerer støjen til under Miljøstyrelsens gældende støjgrænser. Hvordan man kan reducere støjen med en støjvold er beskrevet i miljørapporten.

Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for trafikstøj kan være overskredet i området. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 for Støj fra Veje af juli 2007 giver i samspil med Planloven mulighed for at planlægge for støjfølsom anvendelse, herunder boliger, på støjbelastede arealer, hvis der gennemføres støjisolerende tiltag på bygningerne samt støjafskærmning af de udendørs opholdsarealer. 

I henhold til planlovens §15, stk. 2, nr. 21 er der i lokalplanen bestemmelser, der sikrer, at bygninger og bebyggelse indrettes, så de vejledende støjgrænser ikke overstiges for opholds- og soverum og udendørs opholdsarealer.

Generelt

9.1 Af hensyn til vandmiljøet må der ikke anvendes kobber, zink og andre metaller til bygningernes tage og gavltrekanter.

9.2 Tagbeklædning på bygninger (inkl. garager, carporte, udhuse og lignende) skal udføres som mørkegrå/sorte tage med en plan/glat overfladestruktur - eksempelvis tagpaptage eller natur/eternit-tagskifer tage. Tage med tagpap skal udføres med listedækning. Tage skal være matte (maks. refleksgrad på 10), tagvinduer og drivhuse er undtaget. Alternativt kan tage udformes helt eller delvist af solfangerelementer, hvis disse samtidig udgør selve taget (hvor tag og solfanger er én og samme klimaskærm).

9.3 Tage skal udføres som sadeltage (25-45°) eller med énsidig taghældning (10-30°). Gavlhuse skal udføres med sadeltage.

9.4 Facader skal udføres i tegl, natursten og/eller træ. Tegl kan være som blank mur eller vandskuret eller pudset. Ved pudsede overflader kan underlaget være andet end tegl og natursten. Facader på sekundære bygninger under 50 m², som skure,  garager og lignende, må fremstå i andre materialer, men skal arkitektonisk tilpasses de primære bygninger. Fritliggende drivhuse skal fremtræde som glashuse med spinkel, bærende konstruktion i metal og/eller træ. 

9.5 Der kan på bebyggelsens facader udelukkende anvendes afdæmpede farver - jordfarver og gråskala, til facader samt andre afdæmpede farver (eks. mørkeblå og mørkegrøn, men dog også hvid) til vinduer, døre m.v. Facader må begrønnes med slyngplanter.

9.6 Antenner og paraboler må ikke opsættes på bebyggelse, så de er synlige fra veje, stier og fællesarealer. Paraboler må højst have en diameter på 1 meter.

9.7 Eventuelle solceller skal placeres og udformes som en del af byggeriets arkitektur. Solceller på tage og facader skal være antirefleksbehandlede, og rammer og solceller skal have samme mørke eller  sorte farve. På tage skal de opsættes i hele firkanter/i en hel firkant med samme hældning som taget, på facader i hele firkanter/i en hel firkant. 

Delområde 2

9.8 Ny tæt-lav boligbebyggelse skal udføres med samme hustype eller med arkitektonisk beslægtede hustyper og med samme tagform.

9.9 Ny tæt-lav boligbebyggelse skal udformes i et nutidigt formsprog med et højt arkitektonisk niveau.

9.10 Ny tæt-lav boligbebyggelse skal opføres i grupperinger á 2 eller 3 boenheder. Bebyggelsen må højest bestå af 3 sammenbyggede boenheder.

9.11 Opføres mere end 3 boenheder ifm. tæt-lav boligbebyggelse i forlængelse af hinanden, skal bebyggelsen opdeles. Det skal udføres enten som: fysisk opdeling af boenheder (se fig. 1). og/eller ved vandret og/eller lodret forskydning af boenheder på minimum 0,5 meter (se fig. 2). Eller som gavlhuse (se fig. 3).

Redegørelse

Der må ikke etableres tage af, zink, kobber og andre metaller, da det ikke ønskes at tungmetaller herfra ledes til spildevandssystemet eller ud i vandmiljøet og grundvandet. Som udgangspunkt foreskriver Horsens Kommune at tagvand fra tagpaptage og p-arealer i områder med nedsivning af regnvand skal ledes til regnbede eller vegetationsdækket jordoverflade i stedet for en faskine. Baggrunden er, at vandet kan indeholde forhøjede koncentrationer af miljøfremmede stoffer såsom PAH’ere, tungmetaller og blødgørere, som alle er uønskede i drikkevandet. Ved udledning til regnbede sikres i højere grad, at de miljøfremmede stoffer holdes terrænnært og bindes til jorden, i stedet for at blive udvasket i større dybde som en faskine vil medføre, og dermed øge risikoen for, at stoffer når ned i det underliggende grundvandsmagasin.

Da der ønskes et harmonisk udtryk for boligområdet, skal bebyggelsen udføres med samme hustype eller med arkitektonisk beslægtede hustyper og med samme tagform. Variation i bebyggelsen kan skabes ved mindre grupperinger af bebyggelsen, forskydning og/eller opbrud af bygningsstrukturen.

Fig. 1 - Fysisk opdeling af boenheder:

Fig. 2 - Forskydning af boenheder:

Fig. 3 - Gavlhus struktur:

10.1 Alle hegn i skel skal etableres som levende hegn i form af hække/buske. Hegn mod vej, sti og fællesarealer skal placeres mindst 0,5 m. fra skel på egen grund.

10.2 På fælles friarealer skal biodiversiteten fremmes og begrønning bør få et vildt præg.

10.3 Etableres der en støjvold, skal den placeres indenfor den 32 meters bredde zone til støjvold og beplantning jf. kortbilag 3.

10.4 Støjvolden skal være helt inddækket i et beplantningsbælte med plantearter, der er naturligt hjemmehørende i den Østjyske region og som understøtter biodiversitet. Da støjvolden placeres indenfor vejbyggelinjen jf. kortbilag 3 inkl. højde- og passagetillæg, vil der skulle lyses en fjernelsesdeklaration på denne.

10.5 Området separatkloakeres, således at sanitært spildevand ledes til rensningsanlæg. Regnvand ledes til regnvandsbassin, hvor det renses og forsinkes til naturlig afstrømning.

10.6 Regnvands- og spildevandsledninger skal til enhver tid opfylde den bedst tilgængelige teknologi med hensyn til tæthed, samlinger, tæthedsprøvning med videre.

10.7 Veje og parkeringspladser skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, så al vejvandet samles op.

10.8 Nuværende indstrømning- og udstrømning af ekstremregn skal opretholdes.

10.9 Lokalplanområdet skal indrettes til at kunne håndtere regnvand på terræn, herunder vand fra ekstreme regnhændelser på terræn og være robust overfor oversvømmelse. Indenfor lokalplanområdet skal der etableres regnvandsbassiner til håndtering af regnvand. Det skal ligeledes sikres, at Horsens Vand A/S har mulighed for at tilgå regnvandsbassinet for tømning eller oprensning.

10.10 Regnvandsbassiner skal udformes med en landskabelig bearbejdning så de fremstår som naturlige søer integreret i området. Regnvandsbassinet skal plejes på en måde som prioriterer biodiversitet og rekreativ anvendelse.

10.11 Regnvandsbassiner skal etableres med en tæt membran. Ved tæt membran forstås en membran udført af plast eller ler.

10.12 På baggrund af konkrete grundvandspejlinger skal bygherre belyse forhold vedr. højtstående grundvand. Risiko for oversvømmelse og opfugtning af bygninger, tekniske anlæg og ubebyggede arealer skal afklares.

10.13 Bygherre skal udarbejde en vandhåndteringsplan som redegøre for grundvandsforhold samt håndtering af hverdagsregn og ekstrem regn. Vandhåndteringsplanen skal vise hvordan regnvand håndteres uden at gøre skade på bygninger og infrastrukturanlæg og uden at forøge oversvømmelsesrisikoen i op- og nedstrøms liggende områder.

10.14 Der er planlagt et regnvandsbassin indenfor lokalplan området. Jf. Kommuneplanens retningslinjer om naturbeskyttelsesinteresser, skal der holdes 25 meters afstand mellem beskyttet natur og tekniske anlæg. Se de tre § 3 naturbeskyttet områder med deres 25 bufferzone på kortbilag 3.

10.15 Den maksimale befæstelsesgrad for delområde 1 er 0,35. Den maksimale befæstelsesgrad for delområde 2 er 0,35 for åben-lav og 0,55 for tæt-lav. Befæstes der mere end dette, skal regnvandet forsinkes tilsvarende eller nedsives på matriklen.

10.16 Der kan i forbindelse med byggemodningen af lokalplanområdet terrænreguleres mere end +/- 0,5 meter, efter en samlet plan.

10.17 Der må ikke terrænreguleres mere end +/- 0,5 meter på den enkelte grund efter byggemodningen og ikke nærmere skel end 1 m. Undtaget er overkørsler, vejanlæg og regnvandsopsamlingselementer.

10.18 Terrænregulering må udføres med en maksimal hældning på 1:2 m.

Redegørelse

For at fremme biodiversiteten bør begrønning have et vildt præg, der samtidig forbinder og tilpasser lokalplanområdets eksisterende § 3 naturbeskyttede områder indenfor delområde 3 jf. kortbilag 3. I en biodiversitetsmæssig kontekst, vil et areal med vildt præg, indeholde vegetation der består af planter, der er naturligt hjemmehørende i Østjylland. Det grønne areal bør ikke slås så ofte, men på det rigtige tidspunkt, f.eks. slut maj og om efteråret efter d. 15. september, hvorved biodiversiteten fremmes. Det vil helt overordnet sige, at der i et eller andet omfang gives plads til/skabes levesteder til vilde arter af planter, svampe og dyr.

Støjafskærmning

For at tilpasse støjvolden til de kommende nærtliggende byggegrunde, og som et led i Horsens Kommunes Biodiversitetsstrategi 2020, skal støjvolden derfor inddækkes i et beplantningsbælte med beplantning af hjemmehørende Østjyske arter. Støjvolden skal senest 3 år efter etablering være inddækket i fuld højde i et beplantningsbælte.

Ved at plante hjemmehørende buske og træer arter, bliver læhegnet en vigtig brik i at sikre lokalområdets kvalitet som levested for de dyr, der naturligt optræder i overgangen mellem land og by. Læhegnets forskellige arter af træer og buske, der alle er naturligt hjemmehørende i den Østjyske region, sikrer et levested for områdets dyreliv og er samtidig en vigtig fødekilde for de dyrearter, der lever af blomster, frugter og vedmateriale. Eksempler på beplantning af hjemmehørende Østjyske arter kan findes i DCE’s plantekatalog.

Terræn

For at kunne skabe flere attraktive byggegrunde, kan der i forbindelse med byggemodningen af lokalplanområdet terrænreguleres mere end +/- 0,5 meter. Terrænet må dog maksimalt føres op i en højde, så det følger eksisterende terrænstigning ved hhv. Silkeborgvej og Ring Søpark.

En terrænregulering vil eksempelvis bestå af jordopfyldning indenfor delområde 2 jf. kortbilag 1A, som dermed også vil skabe en bedre sammenhæng(forbindelse) mellem lokalplanområdet og den eksisterende vejadgang, Ring Søpark, da terrænet vil komme op på niveau med hhv. Ring Søpark og Silkeborgvej. Efter byggemodningen og når byggegrundene er blevet placeret, kan der efterfølgende kun terrænreguleres +/- 0,5 meter.

Vandhåndtering

Der skal i forbindelse med udstykningen af området udarbejdes en vandhåndteringsplan, som skal redegøre for håndtering af hverdagsregn i området samt håndtering af ekstrem regn internt i området og for de tilstødende arealer.

11.1 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet kloakanlæg.

11.2 Tætte belægninger samt opsamling af forurenet regnvand etableres, før boligområdet tages i brug.

11.3 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug, før der er sikret afledning af regnvand.

11.4 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug, før der er sikret kontrolleret afledning af regnvand ved skybrudshændelser.

11.5 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug, før den nødvendige støjvold jf. § 8.9 er overholdt.

11.6 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug, før der er anlagt et sammenhængende stisystem jf. § 5.13.

Ingen bestemmelser.

13.1 Private servitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen i henhold til planloven (planlovens § 18).

Ingen bestemmelser. 

15.1 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er
omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

15.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.

15.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.