Anvendelsen
Lokalplanens formål er at sikre, at området kan anvendes til boligformål enten som åben-lav eller som tæt-lav bebyggelse, så udstykningen og bebyggelsen følger de principper, som lokalplanen fastlægger for udbygningen af området. Lokalplanens bærende ide er, at sikre et attraktivt boligområde med varierede boligtyper gennem sikring af de eksisterende landskabelige kvaliteter, indarbejde dem i udstykningsplanen, samt underbygge den attraktive beliggenhed tæt på natur og friluftsliv. Lokalplanen skal sikre, at de eksisterende landskabs - og beplantningstræk, det vil sige eksisterende terræn, dige, levende hegn og beplantning, danner udgangspunkt for boligområdets hovedstruktur. På områdets fælles opholds- og friarealer må der etableres regnvandsbassiner og legearealer.
Udstykning og bebyggelse
Bebyggelsen skal følge principperne, der vises på kortbilag 3 og 4.
Området rummer mulighed for både parcelhuse, dobbelthuse, rækkehuse og andre former for tæt-lav boligbyggeri i op til 2 etager. De enkelte boligformer skal opføres i samlede enheder, der skal opbygges omkring det skitserede vejsystem, som angivet på skitsen. Rækkehuse kan dog opføres indenfor parcelhusenheder.
Parceller til åben-lav må maksimalt være 1000 m², mens parceller til tæt-lav skal være mindst 400 m².
Delområde 1-4 og 6 er udlagt til tæt-lav og/eller åben-lav boligbebyggelse i 2 etager med en maksimum bygningshøjde på 8,5 meter. Ved tæt-lav boligbebyggelse vil delområderne fungere som storparceller.
Delområde 7 er udlagt til regnvandsbassiner og grønt friareal og skal friholdes for bebyggelse. Her kan etableres legepladser med naturpræg. Delområde 5 er udlagt til tæt-lav boligbebyggelse med en maximal bygningshøjde på 8,5 meter.
Mellem boligområderne er der åbne rekreative passager, som parcellerne grænser op til. Her etableres stier og spredt beplantning. Bebyggelsen skal opføres i naturligt terræn. Terrænreguleringer skal udformes som naturlige skråninger uden brug af støttemure og stensætninger mod vej.
Bebyggelsen skal opføres i tegl, natursten, træ eller pudsede overflader. Teglflader kan være pudsede eller vandskurede. Udvendige bygningssider og tage må ikke være reflekterende eller blændende. Der må ikke anvendes glaserede teglsten eller ædelengoberede tagsten.
Som materiale til tage kan vælges begrønnede tage, tagpap eller sten i mørke eller røde farver.
Materiale- og farveholdningen vil fremme at bebyggelsen vil falde så naturligt og diskret ind i landskabet, samt at der opnås en sammenhængende helhed i udstykningen.
Vej-, sti -og parkering
Området skal vejbetjenes henholdsvis fra Østerhåbsvej og Thorsgårdsvej. I tilslutningspunkterne på Østerhåbsvej og Thorsgårdsvej skal der etableres rundkørsler.
Herfra etableres stamveje, hvorfra boligveje fordeler sig. Boligerne orienterer sig hertil. Vejtræer, hække i skel og græsrabatter understreger den grønne karakter, der er karakteristisk for hele den nye bydel. Der er fra hver boligenklave stiforbindelse til det overordnede stisystem. Der skal reserveres areal syd for Østerhåbsvej til cykelsti.
Trafikvejen udlægges i en bredde på 15-19 meter med græsrabat, belysning og gang/cykelsti i begge sider. Der plantes vejtræer i begge sider af vejen, hvor vejforløbet mod vest vil afgrænses af et levende hegn.
Stamvejene udlægges med græsrabat, belysning, vejtræer og fællesti i den ene side. Stamvejene skal have et udlæg på 12-15 meter. Boligveje anlægges med græsrabat i begge sider og vejtræer, samt belysning i den ene side. Nye boligveje skal have et udlæg på 8-10 meter. Der anlægges minimum 2 p-pladser pr. åbent-lavt byggeri og 1,5 pr. bolig i tæt-lavt byggeri med individuel parkering.
Træerne plantes midt i græsrabatten. Langs boligveje skal plantes mindre blomstrende træer som f.eks. røn, paradisæble, kirsebær eller tjørn.
Ubebyggede arealer
Langs lokalplanens vestlige afgrænsning mellem Østerhåbsvej og Præstemarksvej, skal der etableres et levende hegn af hjemmehørende, løvfældende arter som f.eks hassel,røn, tjørn, slåen og vildæble. Hegnet vil danne overgang til det området der i kommmuneplanen ramme HR.02.G.18, er udlagt til rekreativt formål og skov. Dette sker for at sikre grundvandsbeskyttelse af området. Stier inden for lokalplanområdet vil kunne kobles på området og skabe stor værdi og identitet i området. Stier anlægges med et udlæg på 5 meter med en stibanebredde på 2 meter. Stierne, langs sekundære trafikveje, skal anlægges med fast belægning, som for eksempel asfalt eller betonsten. Øvrige stier udlægges i stenmel eller grus. På støjvolden mod syd etableres trampestier.
Der skal udlægges et 30 meter bredt bælte mod Thorsgårdsvej til etablering af en landskabeligt bearbejdet støjvold som kan skærme mod den stigende trafik fra Thorsgårdsvej efter omlægningen af Erhvervsparken. For at højne den landskabelige oplevelse i området skal støjvolden beplantes med lav beplantning og der skal etableres en trampesti på volden Der kan etableres legeredskaber på volden, så volden kan anvendes til leg, motion og ophold. Det er intentionen at bevare kig fra volden til det omgivende landskab og bebyggelsens indre rekreative elementer, samtidig med at volden og beplantningen ikke må skygge for lokalplanområdets sydlige bebyggelse. De grønne friarealer udlægges med græs og kan anvendes til legepladser med legeredskaber, der har et naturpræg i materialevalget.
Indenfor delområde 7 kan der etableres spredte træer og buske. Mellem delområde 3 og 4 skal der etableres en tværgående sti og grupper af træer, som vist på illustrationsplanen. Langs bækken syd for Præstemarksvej og stien mod Hatting, skal der etableres en sti samt et friareal.
Det eksisterende levende hegn langs lokalplanens sydøstlige afgrænsning skal bevares.
Naturbeskyttelsesloven og museumsloven
Lokalplanområdet afgrænses mod nordøst af et beskyttet sten -og jorddiger. Diget er beskyttede efter museumsloven og skal bevares og må ikke beskadiges. Indblikket til diget fra vest skal bibeholdes.
Der skal være en bufferzone på mindst 5 meter fra de nærmeste udstykninger og til diget. Evt. stianlæg eller andet må ikke anlægges indenfor de nærmeste 2 m langs diget, og der må ikke plantes på selve diget eller i zonen mellem stien og diget.
Der er et eksisterende gennembrud i diget ud for matr. 38ac og 38aa Hatting By, Hatting. Her kan der etableres en stiovergang mellem det nye og det eksisterende boligområde.
Diget er beskyttet efter museumslovens § 29 a, og såfremt lokalplanens vedtagelse forudsætter tilstandsændringer af diget kræve dette en dispensation efter museumslovens § 29 j stk. 2, jf. § 29 a.
Ved vedtagelsen af nærværende lokalplan overgår diget fra landzone til byzone, og diget vil herved ikke længere være omfattet af museumslovens beskyttelse. Digets beskyttelse er derfor varetaget af lokalplanen, jf. §1.4 og §10. Efter lokalplanens vedtagelse vil alle tilstandsændringer af diget således kræve, at kommunalbestyrelsen giver en dispensation.
I lokalplanens østlige kant ligger et mindre vandhul der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Vandhullet ligger i forbindelse med den beskyttede dige, som deler det nye lokalplanområde fra det allerede bebyggede naboområde mod øst. Vandhullet skal bevares med en bufferzone på mindst 25 meter fra brinkens øverste kant. Der må ikke sættes hegn omkring vandhullet og der må ikke plantes indenfor de første 10 meter fra brinkens top. Vandhullet ønskes oprenset og udvidet således at vandspejlet vil bidrage med en rekreativ værdi til området. Oprensningen kræver en forudgående dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Arealforbrug
Lokalplanområdet har en størrelse på ca. 35 ha og giver mulighed for etablering af ca. 350 boliger. Det skal bemærkes, at der er udlagt arealer til regnvandsbassiner og rekreative fællesarealer, herunder støjvold og stier.
Vejudlæg i lokalplanområdet, der grænser op til nærværende lokalplan.