399 - Boliger, Nordrevej 19B og 21, Tyrsted, Horsens
Kladde til forslag
399 - Boliger, Nordrevej 19B og 21, Tyrsted, Horsens
Kladde til forslag
I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Lokalplanens formål er,
1.1 at fastlægge områdets anvendelse til boligformål i form af tæt-lav helårsbeboelse.
1.2 at varetage klimahensyn og vandhåndtering, herunder at lokalplanen kan håndtere regnvand på terræn ved kraftigere regnhændelser og at oversvømmelsesrisici ikke forøges i områderne omkring lokalplanen.
1.3 at sikre vejadgang og stiforbindelse til og igennem området.
Lokalplanen danner plangrundlaget for, at der inden for lokalplanens afgrænsning kan opføres helårsboliger som en tæt-lav typologi, der tilpasses de omkringliggende bebyggelser. Området vil komme til at fremstå som en harmoniske helhed i byranden ud mod Boller Overskov. Området ligger ud til grønne fælles arealer, hvorfor det er vigtigt, at nye stiforbindelser kobles på det eksisterende stinet samt at eksisterende stiforbindelser ikke forringes eller blokeres.
Lokalplanområdets terræn falder markant mod nord og ud mod omkringliggende grønne kiler samt fjorden. Det eksisterende terræn skal så vidt muligt bevares med den nye lokalplan og bebyggelse placeres efter det. Ved at placere bebyggelsen efter terrænet bliver bebyggelsen tilpasset naturligt til de omkringliggende bebyggelser og derudover vil det til en hvis grad være med til at åbne udsigten til fjorden op, så flest mulige boliger i den kommende bebyggelse for glæde af udsynet til fjorden.
2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på 'Kortbilag 1 - Lokalplanafgrænsning', og omfatter matriklerne 16cd og 16bs, Tyrsted By, Tyrsted. Lokalplanen omfatter også alle parceller, der efter den 29.06.2023 udstykkes inden for lokalplanområdet.
2.2 Området skal forblive i byzone.
Lokalplanen ligger inden for byzonen samt en kommuneplan rammer der fastsætter området til boliger, hvorfor lokalplanområdet fastholdes inden for byzone med den endelige vedtagelse af planen.
3.1 Området skal anvendes til boligformål som tæt-lav helårsbeboelse. Der gives med lokalplanen undtagelsesvist mulighed for at indføre vandrette lejlighedsskel, hvis bebyggelsen opføres som 6 dobbelthuse i 2 etager.
3.2 Inden for lokalplanområdet skal der etableres udendørs opholdsarealer til boligerne svarende til 100% af det bebyggede areal jf. Kommuneplan rammen for 'Udendørs opholdsarealer'.
3.3 Inden for lokalplanområdet kan der opføres transformerstation, regnvandsbassin og tekniske anlæg, som f.eks. parkeringsanlæg og cykelparkering til områdets forsyning.
3.4 Inden for lokalplanområdet kan der etableres anlæg til at varetage klimahensyn, i form af LAR-strukturer, som f.eks. regnbede, lavninger, grøfter/trug på grønne arealer og lign., jf. §§7.2-7.3 og 10.10.
For at lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplanens ramme for området, fastsættes anvendelse af lokalplanområdet til boligformål. Rammen giver mulighed for at, der kan laves tæt-lav helårsbeboelse inden for området, såfremt dette tilpasses og indrettes hensigtsmæssigt i forhold til den omkringliggende bebyggelse. Undtagelsesvist er der mulighed for, at tæt-lav bebyggelse kan opføres med vandrette lejlighedsskel.
Typologien "tæt-lav" kan opføres på mange forskellige måder og giver derfor mulighed for, at den kommende helårsbeboelse kan tilpasses i skala og udtryk til den omkringliggende bebyggelse.
Udendørs opholdsarealer beregnes ud fra det bebyggede areal på grunden. Det bebyggede areal er byggeriets fodaftryk på grunden, og inkluderer alt byggeri, der kræver byggetilladelse.
LAR er en sammentrækning af "Lokal Afledning af Regnvand". Begrebet dækker over en bred vifte af forskellige løsninger til håndtering af regnvand lokalt. Løsningerne kan inddeles i følgende principper; Nedsivning, fordampning, lokal anvendelse og forsinkelse af vandet. Særligt løsninger som nedsivning el. forsinkelse på terræn i form af regnbede, -render og -bassiner eller fordampning fra grønne tage kan være med til løfte et områdes merværdi og understøtte den lokale biodiversitet.
4.1 Der kan udstykkes grunde til tæt-lav bebyggelse med en minimum grundstørrelse på 400 m2, herunder også hvis der undtagelsesvist indføres vandrette lejlighedsskel i bebyggelse opført som 6 dobbelthuse i 2 etager. Andele af veje og fælles friarealer kan ikke medregnes i mindstegrundstørrelsen.
4.2 Vejstrukturen jf. 'Kortbilag 3 - Fremtidige' forhold kan udstykkes selvstændigt.
Ingen yderligere bemærkninger.
5.1 Der skal udlægges arealer til trafik så al færdsel, herunder renovationsbilen, kan komme sikkert ind, rundt og ud af området.
5.2 Alle veje inden for lokalplanområdet udlægges som private fællesveje/private veje.
5.3 Adgang til lokalplanområdet skal ske fra 'Vores Vej', ved vejadgang A, som vist på 'Kortbilag 3 - Fremtidige forhold'. Der anlægges en boligvej vinkelret på 'Vores Vej', til betjening af boliger.
5.4 Boligvejen udlægges i en samlet bredde på 8,5m, hvoraf de 5,5m er kørebaneareal med fast belægning. Vejene indrettes som stilleveje (maks. hastighed 30 km/t) efter vejlovens regler. Vejene anlægges niveaufri.
5.5 Alle stier inden for lokalplanområdet udlægges som private fællesstier/private stier.
5.6 Der skal anlægges stiforbindelse gennem området mellem B og C, som vist på 'Kortbilag 3 - Fremtidige forhold'.
5.7 Stierne i området skal forbindes med eksisterende stier i tilgrænsende områder.
5.8 Vejarealer skal medvirke til at håndtere store regnhændelser, så vandet løber kontrolleret i området. Se eksempelvis figur 1 i redegørelsen.
5.9 Det skal sikres at renovationsvognen kan komme rundt i området sikkert og uden at skulle bakke. Såfremt det bliver nødvendigt at bakke med renovationsvognen skal der etableres vendeplads efter vejreglernes anbefalinger.
5.10 Ved etablering af vendeplads skal denne etableres for enden af vejen, således at risiko for bakkende køretøjer og bløde trafikanter på sammen areal så vidt muligt minimeres.
Alle private veje og stier inden for lokalplanområdet skal udlægges jf. Privatvejsloven.
Skriv om stilleveje.
Figur 1 - Illustration af princip til f.eks. håndtering af regnvand med vej- og parkeringsarealer.
Ovenstående er en skitse af et principdiagram for, hvordan parkerings- og vejarealer kan være med til at håndtere og forsinke regnvand, før det afledes til kollektiv ledningsnet. Der kan f.eks. arbejdes med, at parkeringsarealer og vejsnit indrettes med fald og "naturlige" afgrænsninger, som f.eks. hævet beplantning, kantsten der kan være med til at opdæmme vandet eller regnbede i vejprofilen så vandet kan ledes her til og nedsive igennem vegetationsdækket jordlag, faskine el. lignende.
6.1 For personbiler gælder det, at der skal anlægges min. 1,5 p-plads pr. tæt-lav bolig. Disse anlægges i overensstemmelse med strukturerne på 'Kortbilag 3 - Fremtidige forhold'.
6.2 Parkeringspladser skal indrettes i overensstemmelse med retningslinjerne i Vejdirektoratets håndbog.
6.3 Der skal anlægges minimum 1 handicap-plads til almindelig handicapbil inden for lokalplanområdet.
6.4 Der kan udlægges minimum 1 p-plads til handicapbus inden for lokalplanområdet.
6.5 Parkeringspladser etableret uden for carporte eller som en del af et fælles parkeringsareal, skal anlægges med et grøn præg jf. §10.3-5.
6.6 Der kan etableres p-pladser til delebilsordning inden for lokalplanområdet svarende til 1 parkeringsplads i stedet for hver 4 ordinære parkeringspladser som omtalt i §6.1.
6.7 Parkeringsarealer skal udformes, således at de kan medvirke til at håndtere regnvand i ekstreme regnhændelser. Dette kan eksempelvis gøres med permeabel belægning, indretning af arealer med fald der leder regnvand mod arealer indrettet til opstuvning af regnvand eller afløb til kollektivt ledningsnet. Se evt. figur 1 i redegørelse til §5 - 'Vej og Sti'.
Indenfor lokalplanområdet skal der anlægges parkering, herunder også handicapparkering og cykelparkering, i henhold til Horsens Kommunes gældende Parkeringsstrategi.
Parkeringspladser skal udformes og anlægges, så de er i overensstemmelse med krav til længde og bredde af parkeringsbåsen i Vejdirektoratets håndbog "Anlæg for parkering og standsning i byer".
Parkeringspladser og arealer der ikke er overdækkes af carporte skal have et grønt præg som f.eks. af afgrænsning af levende hegn, der suppleres af opstammede træer. Derudover kan valg af belægning ligeledes hjælpe til parkeringspladsers grønne præg. Se yderligere om dette i §10 - 'Ubebyggede arealer'.
7.1 Området skal separatkloakeres, således at regn- og sanitært spildevand holdes adskilt og at al sanitært spildevand ledes ud af området.
7.2 Håndteringen af regnvand fra befæstede arealer ud over den tilladelige befæstelsesgrad samt skybrudshændelser skal håndteres inden for egen grund. Dette kan f.eks. gøres ved LAR-løsninger til forsinkelse, nedsivning eller opmagasinering med henblik på genanvendelse. Alle øvrige ledninger og lignende skal fremføres under terræn og må ikke hindre beplantning og træer som vist på 'Kortbilag 3 - Fremtidige forhold'.
7.3 Der skal etableres regnvandsbede med inspiration fra 'Kortbilag 6 - Vandhåndteringsplan'. Bedene indrettes så de får en landskabelig værdi, jf. §10.10 og er med til at forsinke regnvand.
7.4 Belysning af veje og stiarealer må ikke være generende eller blændende for trafikanter eller beboere i området. Belysningen skal være nedadrettet.
7.5 Belysningskilder til vej- og stiarealer skal være ensartede.
7.6 Evt. belysning af stier skal etableres som pullert belysning.
7.7 Såfremt Horsens Kommune skal overtage driften og vedligeholdelsen af vej- og stibelysning skal den tilgodese Horsens Kommunes Belysningsplan. Der skal fremsendes et belysningsprojekt til Horsens Kommune. Horsens Kommune overtager ikke gadelyset før end der foreligger et godkendt belysningsprojekt.
Området skal separatkloakeres, dvs. at regnvand og sanitært spildevand ledes adskilt i separate rør. Nyt byggeri tilsluttes eksisterende ledningsnet. Området skal håndtere regnvand op til serviceniveau i ledningsnettet.
LAR er en sammentrækning af "Lokal Afledning af Regnvand". Begrebet dækker over en bred vifte af forskellige løsninger til håndtering af regnvand lokalt. Løsningerne kan inddeles i følgende principper; Nedsivning, fordampning, lokal anvendelse og forsinkelse af vandet. Særligt løsninger som nedsivning el. forsinkelse på terræn i form af regnbede, -render og -bassiner eller fordampning fra grønne tage kan være med til løfte et områdes merværdi og understøtte den lokale biodiversitet.
Synlig regnvandshåndtering i boligområdet er ikke blot med til at give flere facetter til bynaturen og skabe herlighedsværdier i områdets natur for beboerne. Det er også med til at synliggøre vandets vej og hvor stor indflydelse det har på vores omgivelser.
8.1 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 45%.
8.2 Bebyggelsen må opføres i maksimum 2 etager. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være hævet mere end 8,5 meter over niveauplan/terræn. Skorstene/teknik/elevatortårne er undtaget.
8.3 Bebyggelsen skal opføres inden for byggefelterne 1-6 vist på 'Kortbilag 3 - Fremtidige forhold'.
8.4 Bebyggelse, i byggefelterne 1-3, skal holdes min. 2,5m fra det nordlige matrikelskel. Altaner er undtaget.
8.5 Der skal ske en forskydning af bygningskroppe og facader for hvert lodret skel i bebyggelsen. Forskydning skal være min. 0,5m fra facade til facade. Se figur 2 i redegørelsen. Hvis der etableres dobbelthuse med både lodrette og vandrette lejlighedsskel, med indvendig opgang, kan der laves et mindre indgangsparti til at lette den fælles indgangsløsning i forhold til forskydningen af bygningskroppene. Se evt. figur 2.A herunder.
8.6 Der må maks. opføres 25m2 sekundær bebyggelse, som f.eks. carporte og skure, pr. bolig uden for byggefelter. Disse placeres med inspiration fra rids til sekundær bebyggelse på 'Kortbilag 3 - Fremtidige forhold'.
8.7 Sekundær bebyggelse kan placeres i vejskel, hvis der er min. 2,5m fra carportens forside ud til kørebanekanten.
8.8 På skrånende terræn skal bygninger udformes og placeres, så grundens niveauspring optages i bebyggelsen. Bebyggelsens gulvkote må ikke være mere end 0,35m over byggefeltets indlagte niveauplan fastsat ud fra eksisterende terræn jf. 'Kortbilag 3.A - Middel-niveauplan'. Krav til terrænregulering er reguleret i §10 - 'Ubebyggede arealer'.
8.9 Bebyggelsen skal orienteres, så der sikres udendørs opholdsarealer og siddemuligheder med gode sol- og læforhold i forbindelse med den enkelte bolig.
Lokalplanområdet inddeles i nogle byggefelter, der min. ligger 2,5m fra skel. Derudover er byggefelterne med til at fordele bebyggelsen inden for området, således at der sikres en hensigtsmæssig udnyttelse og anvendelse af området. Helårsbeboelse må ikke placeres uden for byggefelter.
For at skabe dynamik i bebyggelsen og hjælpe med at bringe bebyggelsen ned i skala, skal der ske en forskydning af bygningskroppe og facader for hvert lodret skel i bebyggelsen. Dette er med til at tydeliggøre den enkelte boligenhed og sikre at facaden opbrydes i mindre flader der er med til at forbedre oplevelsen af arkitekturen.
Figur 2 - Illustration af princip for forskydning i facader
Figur 2.A - Skitse-eksempler for indgangsparti
Lokalplanområdets terræn falder markant mod nord ud mod omkringliggende grønne kiler samt fjorden. Det eksisterende terræn skal så vidt muligt bevares med den nye lokalplan og den kommende bebyggelse placeres efter det. Ved at placere bebyggelsen efter terrænet bliver bebyggelsen tilpasset naturligt til de omkringliggende bebyggelser og derudover vil det til en hvis grad være med til at åbne udsigten til fjorden op, så flest mulige boliger i den kommende bebyggelse for glæde af udsynet til fjorden.
Bebyggelsen placering på terrænet bliver fastsat ud fra et "middel-niveauplan" for hvert af de seks byggefelter. Dette et estimeret ud fra koten i midten af byggefeltet. Der er fastsat et middel-niveauplan for hvert byggefelt, da der er stor forskel på, hvor meget terrænet falder inden for hver af de seks byggefelter, og det eksisterende terræn danner ikke to plateauer, som bebyggelsen kan placeres efter.
9.1 Der må ikke anvendes fibercementplader og kompositmaterialer til facader.
9.2 Bebyggelsens facader opføres i blanke, blødstrøgne tegl. Tegl skal holdes i gullige nuancer. Der kan skabes variation og patina i facaden ved at bruge et miks af nye og genbrugte tegl. Sekundær bebyggelse er undtaget fra kravet om facader i tegl.
9.3 Til mindre bygningsdetaljer, mindre end eller lig med 15% af den enkelte facade foruden vinduer og døre, må der anvendes andre materialer, som f.eks. skifer, glas og træ. Træværk holdes i naturlige farver, som f.eks. rødlige, gullige eller brunlige træfarver. Grålig patering af træet er forventeligt. Disse kan også laves som begrønnede facader.
9.4 Hvis der laves indgangspartier jf. §8.5, skal disse udføres i et andet materiale end blødstrøgne tegl.
9.5 Bebyggelsens facader mod den fælles fordelingsvej, særligt i byggefelterne 4-6, skal bearbejdes med detaljer, som f.eks. forskydninger i bygningskroppen, detaljer i murværk, mindre detaljer i andre facadematerialer el. begrønning og lign. således, at facaderne virker imødekommende og passer i skala til en lille boligvej.
9.6 Sekundær bebyggelse, som f.eks. carporte og skure, skal opføres i træ og være i en let konstruktion. Undtaget er udestuer og drivhuse.
9.7 Altaners værn skal være i glas og metal i samme farvenuance som vinduesrammer. Altaner og terrasser må ikke fremstå i galvaniseret stål.
9.8 Affaldsbeholdere skal placeres i henhold til "Regulativ for Husholdningsaffald" og være afskærmet set fra vejen. Afskærmningen kan bestå af beplantning eller et fast hegn, der harmonerer med byggeriets arkitektur og materialeholdning.
9.9 Tag- og facadematerialer må ikke være reflekterende eller blændende. Vinduer, døre, drivhuse og lign. er undtaget.
9.10 Tage skal udføres som flad eller lav énsidig taghældning mellem 0-25°. Ved dobbelthuse kan det lodrette skel være med til at definere to tagflader. Disse laves ligeledes med ensidig taghældning, men kan vendes 180° i forhold til hinanden, så der skabes dynamik i tagfladen.
9.11 Tage skal udføres i tegl, tagpap med listedækning, skifer eller grønne sedumtage. Tagtegl skal være i rødlige farver eller sorte. Undtaget er sekundær bebyggelse som f.eks. udestuer el. drivhuse.
9.12 Tekniske anlæg og installationer, herunder bl.a. udluftninger, skal placeres inden for bygningens volumen, f.eks. i kælder og/eller inden for tagprofil, så de fremtræder som integrerede dele af bygningens arkitektur.
9.13 Solceller skal sættes op på tagfladen eller facaden, så solcellerne fremstår som en del af bebyggelsens arkitektur. Solceller på tage og facader skal være anti-refleksbehandlede. Rammer og solceller skal have samme farve som taget el. sorte. På tage skal de opsættes i en firkant med samme hældning som taget. På facader skal solceller opsættes i en/hele firkanter.
Bebyggelsen holdes i gule således at bebyggelsens udseende og farver passer ind i det gennemgående udtryk i boligenklaven. Der opfordres til, at bringe patina og karakter ind i bebyggelsen ved at bruge et miks af nye og genanvendte tegl til facaderne. Tegl er et robust materiale, der er med til at sikre, at bebyggelsen kan holde mange år. Genanvendelse af tegl fra f.eks. stuehuset eller andre bebyggelser kan være med til at sikre, at bebyggelsen opføres med bæredygtighed for øje.
Der lægges særligt vægt på, at bebyggelsens arkitektur beriges med detaljer i facader med f.eks. detaljer i murværk eller accenter af andre materiale, således at der skabes livlige og interessant facader i området og det herigennem kan sige, at noget af fortællingen fra det gamle, detaljerige stuehus er videre ført i den nye bebyggelse.
Facader ud mod den fælles fordelingsvej skal bearbejdes arkitektonisk, så disse fremstår som spændende og imødekommende ud mod det gaderum der bliver imellem de to rækker af dobbelthuse. Dette er særligt vigtigt at have for øje, hvis der opføres dobbelthuse med i byggefelterne 4-6, hvor indgangspartiet er placeret på den sydlige side af bebyggelsen.
Dette er et fokuspunkt, da bebyggelser oftest ses opført med en "forside" og en "bagside". I forhold til bebyggelsen henviser dette til, at "forsiden" er den præsentable side af et byggeri, der er her arbejdet mere målrettet mod, at byggeriet fremstår velproportioneret, arkitektonisk spændende og imødekommende. Hvorimod "bagsiden" ofte ikke har så meget at byde på. Det kunne f.eks. være lange lukkede facader el. ensartede lige mure kun brudt af små, højtplacerede toilet/badeværelsesvinduer.
Sekundær bebyggelse, som carporte og skure foran boliger, skal opføres i en let konstruktion, så de ikke lukker af for den synlige forbindelse med vejen og boliger.
10.1 Der må ikke terrænreguleres mere end +/- 0,5 m i forhold til eksisterende terræn og ikke nærmere skel end 0,5 m. Undtaget er overkørsler, vejanlæg og LAR-strukturer som f.eks. regnbede, lavninger, grøfter/trug eller lign. elementer til regnvandshåndtering.
10.2 Inden for den enkelte ejendom må befæstelsesgraden ikke overstige 0,30.
10.3 Parkeringspladser skal afskærmes af beplantning, som f.eks. opstammede træer jf. §10.4-7, levende hegn og anlægges med en grøn, permeabel belægning som f.eks. græsarmering. Handicapparkering er undtaget fra, at skulle anlægges med græsarmering.
10.4 Beplantning skal være af hjemmehørende arter fra den Østjyske Region. Se eksempel-liste i redegørelsen til højre for.
10.5 Der skal som minimum etableres træer som vist med beplantningsstrukturer på 'Kortbilag 3 - Fremtidige forhold'. Træernes stamme skal ved plantning være minimum 14-16cm i omkreds, målt en meter over terræn.
10.6 Beplantning skal placeres, så den færdigopvoksede beplantning ikke rager ud over vejudlægget.
10.7 Træer ved P-arealer skal placeres så de ikke er til ulempe for oversigten til vejen, når der bakkes ud fra p-pladserne.
10.8 Alle planter, træer og buske skal sikres gode vækstbetingelser.
10.9 Alle hegn, f.eks. i skel og til afskærmning af terrasser, skal etableres i form af hække/buske eller som faste hegn med begrønning. Hegn mod vej, sti og fællesarealer skal placeres min. 0,5m fra skel på egen grund. Hegn til afskærmning af terrasser må kun opføres op til 3m ud fra bygningen.
10.10 Regnbede, lavninger, grøfter/trug og lign. LAR-strukturer til håndtering af regnvand skal udformes med en landskabelig bearbejdning, så de fremstår som en naturlig del af områdets natur.
10.11 De ubebyggede arealer på den enkelte grund, samt områdets ubebyggede fællesarealer, må ikke anvendes til oplag og henstilling af campingvogne, ikke-indregistrerede køretøjer med en totalvægt over 3.500 kg samt både.
For områdets ubebyggede arealer gælder det generelt, at der ikke må terrænreguleres med mere end +/- 0,5m. Dette er for at tage hensyn til og bevare det eksisterende terræn så vidt muligt. Undtaget fra dette, er terrænreguleringer som skal laves i forbindelse med, at der etableres eventuelle overkørsler, vejanlæg eller lavninger, regnbede og lignende LAR-strukturer, til regnvandshåndtering inden for området.
Inden for hele lokalplanområdet må der ikke henstilles campingvogne, både og ikke-indregistrerede køretøjer med en totalvægt over 3.500 kg af hensyn til områdets samlede visuelle fremtræden.
Beplantning og regnvandshåndtering
For at skabe sammenhæng mellem lokalplanområdet og det omkringliggende skal beplantning tage inspiration i eksisterende træer og buske i området. Ny beplantning dog som minimum være af hjemmehørende arter, da de er med til at understøtte og styrke områdets biodiversitet. Hjemmehørende arter agere som både spisekammer og skjulesteder for området naturligt forekommende dyreliv.
Af hjemmehørende træer og buske som også er at finde i nærområdet kan f.eks. nævnes:
Den enkelte ejendom må ikke befæstes med mere en 30% af ejendommen. Befæstes ejendommen med mere end 30%, dvs. bebygges eller arealer belægges med en tæt overflade således at regnvand ikke naturligt kan nedsive, skal regnvand forsinkes inden for den enkelte ejendom, så det enten sikres, at regnvandsledningen ikke overbelastes med overløb nedstrøms til følge, eller at regnvandet kan tilbageholdes, forsinkes og/eller nedsives internt ved f.eks. bruge af LAR-strukturer.
LAR er en sammentrækning af "Lokal Afledning af Regnvand". Begrebet dækker over en bred vifte af forskellige løsninger til håndtering af regnvand lokalt. Løsningerne kan inddeles i følgende principper; Nedsivning, fordampning, lokal anvendelse og forsinkelse af vandet. Særligt løsninger som nedsivning el. forsinkelse på terræn i form af regnbede, -render og -bassiner eller fordampning fra grønne tage kan være med til løfte et områdes merværdi og understøtte den lokale biodiversitet.
Regnbede, lavninger eller grøfter/trug til håndtering og ledning af regnvand inden for lokalplanområdet skal udformes og bearbejdes så de får en landskabelig værdi i området. Dvs. at terræn reguleres med bløde jævne fald, at regnbede og evt. lavninger laves med beplantning. Beplantning skal være hjemmehørende arter, der er egnet til at stå vådt i perioder. Grøfter og trug kan gøres interessante med beplantning og f.eks. sten til at skabe slyngninger og synliggøre vandets vej igennem terrænet. Grøfter og trug udarbejdet på denne måde kan også være med til at skabe nye habitatmuligheder for dyr og planter, der trives bedst i våde miljøer.
Derudover kan regnvandshåndtering på denne måde, være med til at skabe mulighed for leg og læring omkring naturen for de små. De kan gå opdagelse i dyrelivet der gemmer sig i sprækker, revner og under stenene, eller der kan hoppes fra sten til sten.
11.1 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet kloakanlæg.
11.2 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før der er etableret fælles opholdsarealer, veje, stier og parkeringspladser, som nævnt i §§5, 6 og 10.
11.3 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før beplantningerne som nævnt i §10.4-7 er etableret. Hvis ikke muligt i forbindelse med byggeriets afslutning, så senest i den først kommende vækstsæson (Okt.-Nov.) efter etablering af byggeriet.
11.4 Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før der er sikret kontrolleret afledning af regnvand ved skybrudshændelser, jf. §7.3.
Før bebyggelsen kan tages i brug af beboere skal de forhold, der er henvist til i disse paragraffer være etableret. Dette er med til at sikre, at området tages i brug som et veletableret og imødekommende område for de nye beboere.
Ingen bestemmelser.
Ingen yderligere bemærkninger.
13.1 Ingen bestemmelser.
Servitut om vandledning, pr. 31.10.2016, gældende for mat.nr. 16-bs, Tyrsted By, Tyrsted, tinglyser en allerede etableret regn- og spildevandsledning i den østlige og nordlige del af lokalplanområdet. Tinglysningen fastsætter, at inden for et område, hvis grænser ligger 2,0m fra ledningens midte, må der ikke uden påtaleberettiges samtykke, opføres bygninger, drivhuse o.l. eller plantes større træer eller iværksættes andet, der kan være til skade for ledningen eller til hinder for eftersyn, reparations- og vedligeholdelsesarbejder.
Lokalplanen kan ikke fortrænge pågældende servitut.
14.1 Den del af 'Lokalplan 173 - Boligområde mellem Tyrsted og Boller Skov', der ligger inden for nærværende lokalplanområde ophæves ved den offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan.
Med vedtagelsen af denne plan, aflyses den del af Lokalplan 173, der overlapper med lokalplanafgrænsningen for Lokalplan 399, da der ikke er overensstemmelse mellem mellem de to lokalplaner.
Lokalplan 173 fremsætter et ønske om, at større dele af det tidligere Tyrstedgård-kompleks bliver bevaret og der giver mulighed for, at bygninger i komplekset kan ombygges og bruges til lettere erhverv, offentlige formål, som f.eks. en ny børneinstitution, eller boliger. Efterfølgende planlægning har givet mulighed for at rive bygninger af Tyrstedgård ned, hvorfor der nu kun står stuehuset tilbage.
På baggrund af den mellemliggende planlægning og efterfølgende anvendelse af arealet, er det vurderet ønskeligt at fortsætte en planlægningen for boliger i området. Anvendelse til boliger er i overensstemmelse med Lokalplan 173, men realiseringen af nærværende lokalplan forudsætter, at stuehuset fra Tyrstedgård nedrives, hvilket ikke er i overensstemmelse med Lokalplan 173, hvorfor denne aflyses, der hvor den overlapper med nærværende lokalplan.
15.1 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er
omfattet af planen, ifølge Planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
15.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.
15.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
Ingen yderligere bemærkninger.