Spildevandsplan 2012-2015
Lokalplanområdet er omfattet af Horsens Kommunes gældende Spildevandsplan 2012 – 2015, som en del af kloakopland A269.
Området er separatkloakeret. Spildevand og regnvand tilsluttes hhv. eksisterende spildevandsledning og regnvandsledning. Spildevandet ledes til Horsens Centralrenseanlæg og regnvand udledes til en grøft fra udløb A268UR. Grøften har udløb til Horsens Fjord.
Den maksimale befæstelsesgrad for området er 0,3 - dvs. 30%.
Overskrides den maksimale befæstelsesgrad skal regnvand forsinkes på hver enkelt matrikel inden for lokalplanområdet, for at sikre, at regnvandsledningen ikke overbelastes med overløb nedstrøms til følge.