Anvendelse
Lokalplanen vil gøre det muligt at opføre åben-lav og tæt-lav helårsboliger i den østlige del af Hatting. Lokalplanen er opdelt i tre udstykningsområder, som anlægges i etaper. Der sikres med planlægningen gode rekreative områder, med stiforbindelser, som sikre gode muligheder for at benytte området til fods eller på cykel.
Bebyggelsen
Formålet med planlægningen er at give mulighed for udstykning til åben-lav og tæt-lav boligbyggelse. Områdets grundstørrelser er fra 250 m² til 1100 m².
Den fremtidige bebyggelse kan opføres i to etager i op til 8,5 meters højde med bestemmelser om bebyggelsens omfang og materialevalg. Der sikres en tilpasning til landskabet, med bestemmelser om beplantning og bebyggelsens udlægning i landskabet, samt begrænsninger i terrænreguleringen på den enkelte grund.
Vej, sti og parkering
Boligområderne skal vejbetjenes fra Østerhåbsvej og Præstemarksvej, derudover etableres der interne fordelings veje i områderne. I grønne arealer etableres stiforbindelser, som også giver offentligheden adgang til de nye rekreative områder som planlægningen skaber.
Ubebyggede områder
Området ved den tidligere maskinstation udlægges til rekreativt grønt offentligt område, som områdets beboere og naboerne til bebyggelsen vil kunne benytte. Derudover vil der ud mod landskabet være grønne kiler, som også anvendes til forsinkelses bassiner til regnvand. Endeligt bevares søen som er placeret syd for maskinstationen.
Lokalplanområdet slutter bebyggelsen i Hatting af mod øst, da arealet længere mod øst er udlagt til rekreativt område for at beskytte det grundvandsindvindingsopland som ligger under området. Der er derudover et gammelt dige langs med lokalplanområdet, som også skal bevares.