Skole- og institutionsforhold

På Smedebakken 15, Hatting, ca. 300 meter nord for Østerhåbsvej, ligger daginstitutionen Solstrålen, som har både vuggestue og børnehave. Derudover er der mulighed for dagpleje i Hatting. 

Hatting hører til Østerhåbskolens skoledistrikt. Østerhåbskolen har 0 til 6 klasse på Grønhøjvej i Hatting, ca. 1 km i fugleflugt fra lokalplanområdet.

7 - 9. klasse undervises eleverne på Østerhåbsskolen i Torsted, som er beliggende på hjørnet af Sønder Torstedvej og Vejlevej ca. 3 km i fugleflugt fra lokalplanområdet.    

Trafikplanlægning

I forbindelse med udstykningen skal Østerhåbsvej fra Hatting til Østerhåb tilpasses de fremtidige forhold tilsvarende den tilpasning, der er sket mod øst. Langs lokalplanområdet skal der på Østerhåbsvej være enkeltrettede stier i begge sider af vejen.

Af hensyn til særligt cyklister bør de to sidevejstilslutninger på Østerhåbsvej til lokalplanområdet etableres som forsatte t-kryds med en indbydes afstand på mindst 30-40 m – tilsvarende udformningen på Præstemarskvej.

Oversigtsforholdene ved udkørsler vurderes som tilstrækkelige.

På Præstemarksvej bør der indarbejdes hastighedsdæmpende foranstaltninger på strækningen. Hævede flader ved sidevejstilslutningerne kan være en løsning.

På Præstemarksvej mellem ophør af dobbeltrettet cykelsti fra Østerhåb overfor Filips Alle til Gedhøjen planlægger kommunen at forbedre forholdene for de lette trafikanter ved at skabe faciliteter for dem. Projektet skal finansieres af trafiksikkerhedspuljen og prioriteres politisk før projektet kan realiseres.

Følgende vejkategorier anvendes i lokalplanlægningen:

o   Trafikveje (gennemfartsvej)

o   Sekundære trafikveje (fordelingsvej)

o   Primær lokalvej (stamvej)

o   Sekundær lokalvej (boligvej)

Vejene i lokalplanområdet navngives, Kvistvænget, Biegårds Alle og Valborgs Vænge.

Alle vejnavne har tråde til historien i Hatting. Kvist og Bie var begge gårdejerfamilier i flere generationer, og Valborg var kendt i området for at være husholdningskonsulent og bestyrelsesmedlem i flere husholdningsudvalg, og en af de drivende kræfter ved dyrskuerne i Horsens. 

Vandområde- & Natura 2000 planer

Lov om vandplanlægning

Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og fødevareministeren miljømål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand. 

Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres.  

Der er ikke noget i lokalplanens indhold, som er til hinder for, at vandområdeplanens miljømål for grundvandsforekomster og overfladevandsområder kan opnås. Det planlagte område har en neutral påvirkning på de miljømål, som gennem lov om vandplanlægning er fastlagt for overfladevand og grundvand.

 

Internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af bilag IV-arter 

Der gælder særlige krav til redegørelsen til planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3.

Her skal der, under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, indgå en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde.

Hvis vurderingen viser, at planen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan planen ikke gennemføres, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3, stk. 2.

Det skal også fremgå af lokalplanforslaget, om det kan indebære påvirkning af visse dyrearter, såvel i som uden for de internationale naturbeskyttelsesområder.

Planer kan ikke vedtages, hvis de kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for arter der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, jf. ovenstående bekendtgørelses § 7, stk. 2.

Horsens Kommune har kendskab til, at der i og omkring lokalplanområdet lever følgende bilag IV arter; odder, stor vandsalamander, arter af flagermus, grøn mosaikguldsmed og strandtudse.

Lokalplanområdet ligger i et område, hvor der i dag er landbrugsjord i omdrift. Et beskyttet vandhul indenfor området bliver friholdt for byggeri. Lokalplanområdet vurderes derfor ikke at have nogen værdi som yngle- eller rasteområde for nogen af bilag IV-arterne.

Natura 2000
Lokalplanområdet ligger ca. 2,3 km fra nærmeste Natura 2000 område, som er Natura 2000 område nr. 236 (Habitatområde H236, Bygholm Ådal).
Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside: https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/

Alene på baggrund af den store afstand til det internationale naturbeskyttelsesområde og projektets beskedne omfang er det Horsens Kommunes vurdering, at det kan udelukkes, at projektet kan skade arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området. Der er vedtaget en Natura 2000-plan for det internationale naturbeskyttelsesområde og projektet vurderes at være foreneligt med planens bevaringsmålsætninger.

Bilag IV-arter

En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder.
Horsens Kommune har kendskab til, at der i og omkring lokalplansområdet lever følgende bilag IV arter; odder, stor vandsalamander, arter af flagermus, grøn mosaikguldsmed og strandtudse.
Lokalplansområdet ligger i et område, hvor der i dag er landbrugsjord i omdrift. Et beskyttet vandhul indenfor området bliver friholdt for byggeri. Lokalplansområdet vurderes derfor ikke at have nogen værdi som yngle- eller rasteområde for nogen af bilag IV-arterne.

Samlet vurdering vedr. udpegningsgrundlag og bilag IV-arter

Horsens Kommune vurderer således samlet, at projektet kan realiseres uden at:

• skade arter eller naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder
• indskrænke eller forringe egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter i området.

 

Grundvand 

Lokalplanområdet ligger indenfor område med særlige drikkevandsinteresser og indenfor indvindingsoplandet til Rugballegårdværket. Området er udlagt til boligområde i forbindelse med Tillæg 7 til Kommuneplan 2013 – Tematillæg for Byvækst og Fritidsformål, i 2015.

I den forbindelse er der udarbejdet en grundvandsredegørelse for området. Af grundvandsredegørelsen fremgår det, at til trods for at grundvandsressourcen under det udlagte område vurderes som mindre sårbart, er det Horsens Kommunes vurdering, at byudviklingen skal foregå så hensynsfuldt som muligt i forhold til den meget vigtige grundvandsressource som området rummer.

Horsens Kommune vil i sin planlægning derfor udvise forsigtighed og finder, at placering af et nyt boligområde kun vil kunne lade sig gøre, såfremt der tages hensyn til beskyttelsen af grundvandet i forbindelse med indretning og detailplanlægning af området.

Der skal i lokalplanen indarbejdes bestemmelser til sikring af områdets grundvandsinteresser i forhold til håndtering af husspildevand, tagvand, overfladevand fra veje og parkeringspladser, udformning af regnvandsbassiner og områdets opvarmning.

Spildevandsplan 2012 - 2015

Området skal separatkloakeres. Spildevand tilsluttes Horsens Vand A/S spildevandssystem og ledes til rensning på Horsens Centralrenseanlæg. Regnvand skal håndteres ved rensning og forsinkelse i regnvandsbassiner anlagt indenfor lokalplanområdet og efterfølgende udledning til recipient.

Området er ikke omfattet af Horsens Kommunes gældende spildevandsplan 2012 – 2015. Der skal derfor udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen, der fastlægger kloakeringsprincip, maksimale befæstelsesgrader samt placeringen af regnvandsbassiner til forsinkelse og rensning af regnvand.

Tillæg nr. 22 til Horsens Kommunes gældende spildevandsplan 2012-2015 angiver maksimale befæstelsesgrader i forbindelse med nyudstykninger. For områder med tæt-lav boligområder er den maksimale befæstelsesgrad i procent 55 og for åben-lav områder er den maksimale befæstelsesgrad i procent 35.

Der skal gives tilladelse til udledning af regnvand fra området til recipient.

TEKNISKE ANLÆG

Elforsyning

Lokalplanområdet forsynes med el efter gældende regler.

Varmeforsyning

Området er forsynet med kollektiv varme.

Vandforsyning

Området vandforsynes fra Hatting Vandværk. 

Spildevand

Spildevand fra området tilsluttes den kollektiv forsynings ledningsnet og ledes til rensning på Horsens Centralrenseanlæg

Området separatkloakeres, således at al sanitært spildevand ledes ud af området.

Regnvands- og spildevands-ledninger skal til enhver tid opfylde den bedst tilgængelige teknologi med hensyn til tæthed, samlinger, tæthedsprøvning med videre.

Regnvand

I forbindelse med separatkloakering af lokalplanområdet skal regnvandet renses og forsinkes i våde regnvandsbassiner før udledning til recipient.

Der etableres 3 regnvandsbassiner med permanent vandspejl indenfor lokalplanområdet. Placeringen af disse sker i samarbejde med Samn Forsyning. Ved planlægning og etablering af regnvandsbassinerne skal det sikres, at Samn Forsyning har kørefast adgang hele vejen rundt om bassinet i forhold til vedligehold og oprensning.

Regnvandsbassinerne skal have et permanent vådt volumen på 250 m³/ha befæstet opland for at sikre tilstrækkelig rensning af regnvandet før udledning til recipient. Desuden skal hvert regnvandsbassin have yderligere volumen til forsinkelse/opstuvning af regnvand i perioder med meget nedbør. Dette volumen beregnes bl.a. på baggrund af det befæstede areal, der afleder regnvand til bassinet og et maksimalt afløbstal på 0,78 l/s/bef. ha svarende til naturlig afstrømning fra arealet.

Regnvand fra de enkelte matrikler kan håndteres ved tilslutning til det offentlige regnvandssystem eller det kan håndteres på egen grund ved nedsivning f.eks. i faskine eller andre LAR-løsninger. Dette gælder dog ikke for regnvand der løber over tagpap, som skal tilsluttes det offentlige regnvandssystem.

Jf. retningslinje 8.1.2 og 8.1.3 i Kommuneplan 2017 skal bygherre udarbejde en vandhåndteringsplan, hvor i der redegøres for hvordan hverdagsregn og kraftig regn/skybrud håndteres på forsvarlig vis. Oversvømmelsesrisikoen skal også belyses.

Området klimatilpasses ved at håndtere ekstrem regn via områdets naturlige strømningsveje, hvor terrænet giver gode muligheder for at håndtere regnvand kontrolleret på terræn og derved undgå skader inde i og omkring lokalplanområdet Jf. §10.15. Eksisterende lavningsvolumen i området skal opretholdes med henblik på tilbageholdelse af ekstrem regn.

Renovation

Det skal sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Renovationen skal overholde Horsens Kommunes til en hver tid gældende ”Regulativ for husholdningsaffald”.                    

I bymæssige områder, etagehusbebyggelser mv. kan vælges nedgravede affaldsbeholdere. Inden etableringen påbegyndes skal udformningen og tilkørselsforholdene i givet fald godkendes af Horsens Kommunes afdeling for Affald og Trafik. 

Der skal sikres, at der kan køre en renovationsbil ind på områderne, som kan vende. Alle parcelhusene skal have tilmeldt beholdere ved hver husstand.

Hvis der skal være fælles affaldsøer, så skal de boliger der er tilmeldt disse, maksimalt gå 75 meter med deres affald, fra hoveddør til affaldsøen.

 

Støj fra virksomheder

I forbindelse med miljøgodkendelse af virksomheder vil der blive stillet krav til, hvor meget virksomheden må bidrage med til støjniveauet i skel.  Området er udlagt til boliger og der kommer ingen støjende virksomheder i lokalplanområdet. Virksomheder i området, vil være begrænset til liberale erhverv der kan rummes inde i boligerne. 

Jordbalance

 

Jordforurening

Når et areal overgår fra landzone til byzone bliver området omfattet af områdeklassificering med mindre området udtages fra områdeklassificeringen, jf. jordforureningsloven.

Området omkring den tidligere maskinstation på matrikel 6a bliver ikke udtaget af områdeklassificeringen, da
Horsens Kommune har kendskab til forurenet og lettere forurenet jord på dele af arealet.
For del øvrige del af lokalplanområdet har kommunen ikke kendskab til aktiviteter som kan have givet anledning til forurening af arealet. Arealet udtages derfor af områdeklassificeringen. Flytning af jord fra områdeklassificerede arealer skal anmeldes til Horsens Kommune anmeldes jf. kommunens jordflytningsregulativ.

V1-kortlagt - Det blå skraveret areal.

Dele er lokalplanområdet er kortlagt på vidensniveau 1 efter jordforureningsloven. Dette betyder, at der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.