Lokalplanområdet ligger i den nordligste del af Egebjerg, og vejbetjenes fra syd via Egebjerggårdsvej, som er en sekundær trafikvej (fordelingsvej). Området er sidste etape af Egebjerggårdsvej, hvorved vejforløbet afsluttes indenfor nærværende lokalplanområde.
Da Egebjergvej mod Skanderborgvej er lukket som busvej, vil al trafik til og fra området skulle ledes via Egebjergvej mod syd.
Byen har en god placering i forhold til motorvej E45 hvilket gør den attraktiv for bosætning hvis man arbejder lidt længere væk. Grundet byens nære placering til Horsens med en cykelafstand på 5 km og det forhold at byen har både skole, indkøb mv. er der et stort potentiale for at man kan færdes som cyklist både internt i byen men også i retning mod bl.a. Horsens.
Det skal sikres at stier indenfor lokalplanområdet kobles op på eksisterende stier, så der sikres et sammenhængende stinet for hele området ved Egebjerggårdsvej og til det øvrige Egebjerg, herunder fokus på tryg og sikker skolevej.