Rum for mennesker - Arkitekturpolitik
Horsens Kommune er inde i en rivende udvikling. Både i sin fysiske udstrækning og det mentale billede af Horsens. Der renoveres og bygges nyt, både som byfortætning og i nye kvarterer og boligområder, og byen i sig selv og beboerens opfattelse ændrer sig fra provinsby til stor by. Det er en udvikling som kræver, at man kan favne bredt og hvor vi i Horsens Kommune ikke må miste blik for den røde tråd og udvikling som vi skal stå på skulderne af. Til at understøtte denne udvikling, og til at hjælpe med at sikre, at vores byer fortsat bliver udviklet med arkitektonisk kvalitet, harmoniske sammenhænge mellem bygninger og uderum i byen og byen i sammenhæng med det omkringliggende landskab for øje, er der blevet formuleret en arkitekturpolitik.
Arkitekturpolitikken skal ses som et dialog-skabende værktøj, der kan bruges til at fremme en bred række af projekter, være med til at styrke dialogen mellem bygherrer, rådgivere, arkitekter og de ansatte ved Horsens Kommune fra start til slut. Arkitekturpolitikken hedder "Rum for Mennesker", da god arkitektur for os handler om, hvordan vi bygger og anlægger de fysiske rum, hvor vi bor, lever og færdes. De gode rum er med til at skabe sociale rum, hvor mennesker mødes og skaber nye relationer i deres færden igennem det gode liv.
For at arkitekturpolitikken kan rumme de mange forskellige lag, som udviklingen af Horsens Kommune befinder sig, er den blevet formuleret i tre overordnede temaer, der repræsenterer Horsens Kommune i tre forskellige skalaer af udvikling. "Styrk hele Horsens" der omfatter den store skala og kigger på, hvordan et projekt kan styrke hele kommunen. "Vær en god nabo" der omfatter den mere bynære skala, og kigger på hvordan et projekt er en god nabo, både for den omkringliggende bebyggelse, men også hvordan der bidrager med identitet til en bydel. "Byg til Hverdagslivet" er den sidste skala og går helt tæt på både den enkelte bygning og borgernes relation til og brug af denne.
Styrk hele Horsens
Lokalplanen fokuserer på at skabe et nyt boligområde i harmoni med det omkringliggende landskab, den eksisterende bebyggelsesstruktur og områdets historiske karakter. Området har en attraktiv beliggenhed, både landskabeligt og i forhold til overordnet infrastruktur.
Bebyggelsesplanen tilgodeser at den eksisterende gård kan bevares og integreres i den fremtidige bebyggelsesstruktur, ved udarbejdelse af en ny byggeretsgivende lokalplan. Ved at omdanne eksisterende byggeri spares der store mængder CO2, samtidig med at historien og fortællingen om Egebjerggård bevares, selvom der gives mulighed for nye funktioner og nye byggemuligheder omkring.
Vær en god nabo
Bebyggelsen udlægges med fokus på at skabe gode fysiske og visuelle forbindelser til områdets grønne områder, hvor årstidernes skiften med varierende udtryk kan opleves. De ubebyggede arealer indrettes med klimahensyn, hvor håndtering af klimavand indarbejdes som en helt naturlig del af områdets grønne struktur, ud fra stedets naturlige terræn.
Sammenhængende stiforløb internt i området og til det omkringliggende boligområde understøtter fællesskabet blandt beboerne, hvor mødesteder til ophold og leg skaber tryghed og liv i hverdagen.
Bebyggelsen indpasses i landskabet med respekt for naboområdernes typologi, og områdets stiforbindelser kobles direkte til det eksisterende stinet. Dette sikrer en naturlig sammenhæng mellem funktioner og aktiviteter i Egebjerg by og det nye boligområde.
Byg til hverdagslivet
Den grøn-blå struktur, de rekreative fællesarealer og sammenhængende stiforløb skaber herlighedsværdi og danner rammen om et aktivt hverdagsliv. Et nyt boligområde hvor man let og trygt kan færdes til fods og på cykel. Her er korte afstande til såvel natur, indkøb, skole og daginstitutioner - samt det østjyske motorvejsnet.
Der gælder særlige bestemmelser for bebyggelsens udformning, udtryk og omfang. Dette for at sikre, at bebyggelsen fremstår harmonisk både indbyrdes og i landskabet.
Biodiversitetsstrategi
Ambitionen med Horsens Kommunes Biodiversitetsstrategi er at målrette, styrke og prioritere indsatsen for en mangfoldig natur. Dette skal gøres blandt andet igennem kommunes arbejde, hvor der skal være fokus på at øge biodiversiteten ved at sikre tilstrækkelig beskyttelse af gammel, værdifuld natur. At beskytte, forbedre og udvide den eksisterende natur samt beskytte og forbedre sjælden og sårbare arters levesteder. Ved at skabe nye levesteder for vilde planter, svampe og dyr. Ved at genoprette små naturområder, som trædested og spredningskorridorer blandt større sammenhængende naturområder og sidst men ikke mindst ved at etablere flere større, selvforvaltende naturområder.
Biodiversitetsstrategien giver en bredt afsæt til arbejdet med dette igennem en kort beskrivelse af henholdsvis naturværdierne, udfordringerne og tiltag, der kan øge biodiversiteten for en række forskellige naturtyper der er grupperet på baggrund af deres placering enten i byen eller det åbne land.
Lokalplanens forhold til Biodiversitetsstrategien
Bevaring af eksisterende bevoksning
Den eksisterende bevoksning indenfor planområdet findes i nærhed til eksisterende bebyggelse. I umiddelbar nærhed til hovedhuset er en gruppe større karaktértræer inden for arterne kastanje, eg og bøg. Bebyggelsesplanen er tilrettelagt, så karaktertræer kan bevares i vides muligt omfang. Rundt om gården er bevoksningen hovedsageligt samlet i grupper eller som læhegnsbevoksning. Arterne består her af en blanding af bl.a. bøg, birk, hyld og hassel. Flere af træerne indenfor delområde 2 vurderes som potentielle yngle- og rastesteder for flagermus. Hvis de skal fældes skal der ske kortlægning af flagermus forinden.
Grønne friarealer
Mere end 20 % af lokalplanområdet er udlagt som sammenhængende grønt-blåt område, der binder området sammen med og åbner op mod det omkringliggende landskab. De fælles grønne områder ønskes bearbejdet rekreativt og udlagt med et vildt og naturligt præg.
Hjemmehørende arter og beplantning med høj biodiversitet
Der tillades kun hjemmehørende arter på de fælles friarealer i området. Foruden sikring af arter, er det gennem bestemmelserne sikret at beplantningen skal bestå af en variation af plantetyper, som samtidig kræver minimal pleje. Dette skal sikre levesteder for forskellige arter.
Håndtering af regnvand
Regnvand ledes i rør frem til et større rensningsanlæg, som kan udformes som en naturligt udseende lavning eller sø. Et sådant bassin anlægges med skråningsflader på 1:5, der er med til at øge naturindholdet, da der skabes ynglesteder for padder, guldsmede og andre vandhulsinsekter. Der vil således dannes grundlag for en divers vegetation i og omkring et forsinkelsesbassin, som understøtter forsinkelsesbassinets rekreative karakter.
Klimaplanen
Vi står overfor en omstilling til et mere bæredygtigt og klimarobust samfund - Det er en stor opgave, og en opgave, som vi kun kan løse, hvis vi løfter den i samlet flok. Både inden for Horsens Kommunes egne grænser, men også på tværs af hele civilsamfundet.
Nærværende klimaplan samler kommunens forskellige planer og strategier, der på hver sin måde taler ind i klimaløsninger, og fastsætter at Horsens Kommune og Byrådet ønsker at arbejde mod at bliver klimaneutral allerede i 2030. Det er et ambitiøst mål, som vi kun når ved en bred og kontinuerlig indsats fra alle; Kommunen, Byrådet, virksomheder, borgerne og byens uddannelser. Det er vigtigt, at der i det fremadrettede arbejde tænkes i løsninger som kan være med til at skabe merværdi på flere forskellige fronter, som f.eks. sundhed, livskvalitet, biodiversitet og by-kvalitet, for alle. Derfor er den stærke sammenhængs- og samarbejdskraft helt essentielt fortsat at have med som hjertet i klimaarbejdet i Horsens Kommune.
Klimaplanen beskriver de lokale klimaudfordringer, -mål og -løsninger og fungerer både som et strategisk værktøj og en handleplan i forhold til, hvordan vi alle kan arbejde med klimaforebyggelse og klimatilpasninger. Arbejdsgruppen bag Klimaplanen har samlet erfaringer og anbefalinger til dette i seks overordnede temaer med hver deres delmål. Temaerne er: Klimatilpasning, Energi, Transport, Landbrug og Arealanvendelse, Bæredygtig Levevis og Kommunen som Koncern.
Klimaplanen kan som værktøj være med til at sikre, at både klimaforebyggelse og -tilpasning tænkes sammen med, og ind i, kommunens udvikling igennem kommuneplanen og lokalplaner. Klimaforebyggelse handler om at reducere udledningen af CO2, og kan f.eks. gøres relevant i forhold til arbejdet med lokalplaner igennem emner som klimavenligt byggeri, fremme cyklisme, grønnere mobilitet og mere skov. Klimatilpasning handler om at sikre et robust og modstandsdygtig samfund overfor klimaforandringerne, så blandt andet de kritiske funktioner kan beskyttes mod tørke, ekstremregn og stormfloder. Dette er allerede i dag en del af i arbejdet med lokalplaner. Her arbejdes der med at klimasikre lokalplanområderne igennem f.eks. en vandhåndteringsplan. Formålet er at forebygge og reducere oversvømmelsesrisiko og skybrudshændelser. Igennem dette tiltag skabes der større bevidsthed om klimaforandringernes indvirkning på vores samfund, men der kan også arbejdes yderligere med, at implementere løsninger der skaber merværdi. F.eks. kan vandhåndtering på terræn skabe mere bevidsthed om vandets vej og rolle i byudviklingen, men samtidigt også give rekreative værdier til et område og være med til at øge områdets biodiversitet.
Lokalplanens forhold til klimaplanen
I forbindelse med lokalplanen er der regnet på klimahændelser og fremskrevet regnvandshåndteringen til en 100 års hændelse, som skal kunne håndteres indenfor planområdet, så området som helhed er fremtidigt klimasikret. Regnvandshåndteringen er indpasset i et grønt og rekreativt fælles friareal, hvor en forsinkelseslavning/-bassin placeres i områdets naturlige lavpunkt mod nord, med åbne grøfter der understøtter de naturlige vandveje.
Ved en ny byggeretsgivende lokalplan for delområde 2, sikrer lokalplanen at der kan arbejdes med en omdannelse af den bevaringsværdige bebyggelse Egebjerggård, samt bevaring af flere markante og ældre løvtræer.
