382 - Blandede byformål, Åkvarteret, Horsens Midtby
Kladde til forslag
382 - Blandede byformål, Åkvarteret, Horsens Midtby
Kladde til forslag
I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Lokalplanens formål er,
1.1 at fastlægge områdets anvendelse til teknisk anlæg, centerformål og blandet byformål,
1.2 at sikre området mod oversvømmelser fra havet, og at lokalplanområdet kan håndtere regnvand ved kraftige regnhændelser, således at oversvømmelsesrisici ikke forøges,
1.3 at udvikle området til et attraktivt byområde med boliger, butikker, erhverv og p-anlæg.
1.4 at sikre, at området tilpasser sig den eksisterende bys skala og fortanding,
1.5 at fuldende midtbyforbindelsen hen over planområdet,
1.6 at sikre fælles grønne rekreative arealer/kiler og tilgængelighed til dem,
1.7 at sikre vejadgang og stiforbindelser,
1.8 at muliggøre håndtering af overfladevand,
1.9 at fastlægge rammer for fremtidig lokalplanlægning og
1.10 at eksisterende dele af det tidligere rådhus på matr. 746e, Horsens Bygrunde kan nedrives.
2.1 Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1.
2.2 Lokalplanen omfatter følgende matrikel numre:
554, 556, 557, 558a, 561, 563, 564, 565, 568, 570, 571a, 572, 573, 574a, 575b, 576, 577a, 577b, 579, 580a, 581a, 581b, 582a, 582c, 583a, 583c, 583d, 584a, 584b, 585b, 585c, 588b,
624, 630a, 631, 632, 633, 634, 635, 636, 637a, 637b, 637c, 638, 639, 649a, 650, 651, 652, 653, 654, 655, 656, 657, 663, 666, 667, 668, 669, 670, 671,
701a, 702a, 702c, 707e, 708a, 708b, 708d, 708e, 708f, 708g, 709a, 710, 712, 713, 714a, 714c, 714d, 714e, 714f, 714h, 714l, 715a, 718a, 718c, 720, 722a, 731b, 735a, 735b, 735c, 746e, 746f, 749h, 761a, 761g,
1010, 1056, 1129, 1139, 1140, 1019g, , 1020ai, 1020ao, 1020ap, 1020t, 1020æ,
7000bæ, 7000db, 7000dv, 7000t, 7000u, 7000v,
alle af Horsens Bygrunde.
Samt dele af matrikel numre: 702e, 1020a, 1130a, 7000bh, 7000br, 7000bt, 7000bu, 7000bø,
2.3 Lokalplanen omfatter også alle parceller, der efter den 1.8. 2023 udstykkes inden for lokalplanområdet.
2.4 Lokalplanområdet opdeles som vist på kortbilag 1A i følgende delområder: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16.
2.5 Området skal forblive i byzone.
Generelle bestemmelser
3.1 Der kan reserveres plads inden for planområdet til placering af pejleboringer til overvågning af grundvandsspejlet.
3.2 Der skal reserveres plads til pumpeboringer til midlertidig grundvandssænkning.
3.3 Der kan reserveres plads til et fysisk anlæg til filtrering/rensning af det oppumpede grundvand inden udledning til Horsens Fjord.
3.4 Der skal reserveres areal til brandredning for områdets boliger og funktioner.
Tema - byrum og forbindelser
3.5 Byrum anvendes til urbane rum, rekreative rum og maritime anlæg i princippet som vist på kortbilag 3a.
3.6 Aktive stueetager med publikums funktioner etableres i princippet som vist på kortbilag 3a.
3.7 Bebyggelser med aktive stueetager anvendes til serviceerhverv og funktioner, som understøtter byliv.
Tema - den blandede by
3.8 Lokalplanområdet planlægges for blandede byformål.
3.9 I lokalplanområdet skal der planlægges for blandede boligtyper og bolistørrelser med både boliger med et nettoareal på maksimum 50 m2, familieegnede boliger med et nettoareal på maksimum 80 m2 og boliger med et nettoareal på over 80 m2.
3.10 Byhuse, rækkehuse og lignende med et areal på mindst 80 m2 kan indgå som en del af en større sammenhængende bebyggelse.
Delområderne 1, 2 og 3
3.11 Områdets anvendelse fastsættes til teknisk anlæg til sikring mod stigende vandstand.
3.12 Inden for delområderne kan der etableres anlæg til at varetage klimahensyn, i form af pumper, regnvandsbassiner, LAR-løsninger, regnbede, nedsivning, forsinkelsesbassiner samt klimaparker, infrastruktur og parkering.
3.13 Delområderne skal være offentlige tilgængelige med mulighed for ophold og passage for alle.
3.14 Inden for delområderne skal der reserveres areal til sandfang og pumper til betjening af kanalloopet som beskrevet i § 10.
Delområde 4
3.15 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål, bymidte og blandede byfunktioner.
3.16 Inden for rammen kan der planlægges for boliger i form af etageboliger, rækkehuse og byhuse. Derudover kan der være butikker, restauranter, cafeer, kulturelle formål, offentlige formål, service erhverv, foreningsaktiviteter og træningscentre, liberale erhverv, boliger, hotel, parkeringsanlæg og infrastruktur.
3.17 Alene virksomheder inden for miljøklasse 1 - 4 kan etablere sig inden for delområdet.
3.18 50 % af facadens længde mod Ribersgade skal indenfor det enkelte fremtidige byggefelt anvendes til funktioner med aktive stueetager med serviceerhverv herunder også publikumsorienterede erhverv samt kulturelle og fritidsprægede funktioner, butikker, instiutions- og virksomhedsfunktioner som foyer, reception og kantine samt beboer faciliteter.
3.19 Bygningshjørner på bebyggelser mod Ribersgade, som orienterer sig mod passager og sidegader skal være markerede med aktive stuetager mod både Ribersgade og passagen/sidegaden.
3.20 Aktive facader i stueetager skal have direkte publikumsadgang fra vej eller byrum.
Detailhandel
3.21 Inden for delområdet kan der planlægges et detailhandelsareal på maks. 2400 m2 til udvalgs- og dagligvarer med butikstørrelser på min. 400 m2 og max. 800 m2 til dagligvarer og max. 2000 m2 til udvalgsvarer.
Delområde 5
3.22 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål i form af etageboliger, bymidte og blandede byfunktioner.
3.23 Inden for rammen kan der planlægges for boliger i form af etageboliger, rækkehuse og byhuse. Derudover kan der være butikker restaturanter, caféer, kulturelle formål, offentlige formål, serviceerhverv, foreningsaktiviteter og træningscenter, liberale erhverv, hotel og infrastruktur.
3.24 Inden for delområdet kan der planlægges et detailhandelsareal på maks. 2400 m2 til udvalgs- og dagligvarer med butikstørrelser på min. 400 m2 og max. 800 m2 til dagligvarer og max. 2000 m2 til udvalgsvarer.
3.25 Alene virksomheder inden for miljøklasse 1 - 3 kan etablere sig inden for delområdet.
3.26 50 % af facadens længde mod Jens Chr. Juliussens Vej skal indenfor det enkelte fremtidige byggefelt anvendes til funktioner med aktive stueetager med serviceerhverv herunder også publikumsorienterede erhverv samt kulturelle og fritidsprægede funktioner, butikker, instiutions- og virksomhedsfunktioner som foyer, reception og kantine samt beboer faciliteter.
3.27 Bygningshjørner på bebyggelser mod Ribersgade, som orienterer sig mod passager og sidegader skal være markerede med aktive stuetager mod både Ribersgade og passagen/sidegaden.
3.28 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål, bymidte og blandede byfunktioner.
3.29 Inden for rammen kan der etableres boliger i form af etageboliger, butikker restaturanter, caféer, kulturelle formål, offentlige formål, serviceerhverv, foreningsaktiviteter, træningscenter, liberale erhverv og infrastruktur..
3.30 Inden for delområdet kan der planlægges et detailhandelsareal på maks. 2400 m2 til udvalgs- og dagligvarer med butikstørrelser på min. 400 m2 og max. 1200 m2 til dagligvarer og max. 2000 m2 til udvalgsvarer.
3.31 Alene virksomheder inden for miljøklasse 1 - 3 kan etablere sig inden for delområdet.
Delområderne 7, 8 og 93.32 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål, bymidte og blandede byfunktioner.
3.33 Inden for rammen kan der etableres boliger i form af etageboliger, tæt-lav boligbebyggelse og byhuse/rækkehuse, butikker restaturanter, caféer, kulturelle formål, offentlige formål, serviceerhverv, foreningsaktiviteter, træningscenter og liberale erhverv og infrastruktur..
3.34 Alene virksomheder inden for miljøklasse 1 - 3 kan etablere sig inden for delområdet.
3.35 I delområderne skal byhuse, rækkehuse og lignende med et areal på mindst 80 m2 indgå som en boligtype i delområdet. Boligerne kan indgå som en del af en større sammenhængende bebyggelse.
Detailhandel
3.36 Inden for delområdet 7, 8, 9 og 10 kan der maks planlægges for et samlet detailhandelsareal på maks. 1500 m2 til udvalgs- og dagligvarer med butiksstørrelse på maks 600 m2.
Delområde 10
3.37 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål, bymidte og blandede byfunktioner.
3.38 Inden for rammen kan der etableres boliger i form af etageboliger, tæt-lav boligbebyggelse og byuhuse/rækkehuse. Derudover kan der etableres butikker restaturanter, caféer, kulturelle aktiviteter, offentlige formål, serviceerhverv, foreningsaktiviteter, træningscenter, liberale erhverv og infrastruktur.
3.43 Alene virksomheder inden for miljøklasse 1 - 3 kan etablere sig inden for delområdet.
Delområde 11
3.39 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål, bymidte og blandede byfunktioner.
3.40 Inden for rammen kan der etableres butikker restaturanter, caféer, kulturelle aktiviteter, offentlige formål, serviceerhverv, foreningsaktiviteter, træningscenter, liberale erhverv og infrastruktur..
3.41 Kun virksomheder inden for miljøklasse 1 - 3 kan etablere sig inden for delområdet.
3.42 Stueetagen må kun etableres som udadvendte stueetager, som understøtter det urbane byrum med bylivsfunktioner som vist på kortbilag 3a.
3.43 Der må ikke planlægges for boliger inden for delområdet.
Detailhandel
3.44 Inden for delområdet kan der maks planlægges for et samlet detailhandelsareal på 800 m2 til udvalgsvarebutikker og med butiksstørrelse på maks 600 m2
Delområde 14
3.45 Områdets anvendelse fastsættes til erhvervsformål, vej- og parkering .
3.46 Inden for rammen kan der etableres tekniske anlæg til drift af delområderne 1, 2 og 3.
3.47 Alene virksomheder inden for miljøklasse 1 - 4 kan etablere sig inden for delområdet.
Delområde 15
3.48 Områdets anvendelse fastlægges til vejanlæg og parkering.
Delområde 12
3.49 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål i form af etageboliger, bymidte og blandede byfunktioner.
3.50 Inden for rammen kan der planlægges for boliger i form af etageboliger, rækkehuse og byhuse. Derudover kan der planlægges for butikker restaturanter, caféer, kulturelle formål, offentlige formål, serviceerhverv, foreningsaktiviteter og træningscenter, liberale erhverv, hotel, p-anlæg og infrastruktur..
3.51 Alene virksomheder inden for miljøklasse 1 - 4 kan etablere sig inden for delområdet.
Detailhandel
3.52 Inden for delområdet kan der planlægges et detailhandelsareal på maks. 4000 m2 til udvalgs- og dagligvarebutikker med butikstørrelser på max. 2300 m2.
Delområde 13
3.53 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål i form af etageboliger, bymidte og blandede byfunktioner.
3.54 Inden for rammen kan der planlægges for boliger i form af etageboliger, rækkehuse og byhyse. Derudover kan der planlægges for butikker restaturanter, caféer, kulturelle formål, offentlige formål, serviceerhverv, foreningsaktiviteter og træningscenter, liberale erhverv, hotel, p-anlæg og infrastruktur..
3.55 Alene virksomheder inden for miljøklasse 1 - 4 kan etablere sig inden for delområdet.
Detailhandel
3.56 Inden for delområdet kan der planlægges et detailhandelsareal på maks. 8000 m2 til udvalgs- og dagligvarebutikker med butikstørrelser på max. 2000 m2.
Kortbilag
3a. Særlige byfunktioner og kantzoner
Urbane rum, rekreative rum og maritime anlæg
Det er væsentligt at byens aktører er fælles om pladsen og at byrummet eller det grønne anlæg opfylder forskellige behov og funktionelle krav. Dermed bliver byrummet indtaget af forskellige livsstilsgrupper og byfunktione,r og pladsen udnyttes optimalt.
Byrummene i Åkvarteret er forbundne af stier, promenader og grønne områder og fordelt på:
For at give plads til byliv i byrum i krydsningen mellem midtbyforbindelsen og de nord-sydgående forbindelse udpeger rammelokalplanen aktive stueetager med publikumsorienterede funktioner. Her skal der være plads til anvendelser, som understøtter byliv.
I bygader med høj aktivitet stiller lokalplanen krav til udadvendte stuetager. Lokalplanen stiller særlige krav til udadvendte stueetager mod Ribersgade og Jens Chr. Juliussens Vej.
Aktive stueetager versus udadvendte stueetager med publikumsorienterede funktioner
Aktive stueetager henvender sig i særlig grad til den brede offentlighed og medvirker til et levende og varieret bymiljø med oplevelsesrige facader og direkte publikumsadgang. Stueetagerne indeholder serviceerhverv samt kulturelle og fritidsprægede funktioner. For at understøtte det ønskede byliv, stilles der i § 3 krav til anvendelse og i § 9 krav til udformningen og detaljeringen af aktive stueetager og udadvendte stueeetager med publikumsorienterede funktioner.
Udadvendte stueetager henvender sig både til offentligheden og de lokale og har kvaliteter som transparente facadepartier, udstillingsvinduer og direkte publikumsadgang. De må indeholde det samme som aktive stueetager, men herudover også rumme publikumsorienteret serviceerhverv og institutions- og virksomheds funktioner som foyer, reception og kantine samt beboer faciliteter. Bestemmelsen føles op med krav til anvendelsen af åbne og gennemsigtige facader.
Den blandede by og variation i boligstørrelser
For at understøtte midtbyens udvikling til en blandet by vil en fordeling af boligtyper med fordel være:
Den konkrete fordeling fastlæges i kommende byggeretsgivende lokalplaner.
Liberale erherv/serviceerhverv
Serviceerhverv
Erhverv, der ikke producerer varer, men tjenesteydelser, f.eks. handel, finansiering, transport, rengøring og reklame.
Erhverv der ikke producerer varer men tjenesteydelser, fx handel, finansiering, transport,
rengøring og reklame.
Liberale erhverv
Selvstændige, ofte rådgivende virksomheder, som forudsætter teoretisk uddannelse, f.eks. advokat, læge, ejendomsmægler, revisor eller arkitekt. Indehavers udøvelse af liberalt erhverv er umiddelbart tilladt i forbindelse med en bolig.
Miljøklasser
Erhverv inden for miljøklasse 1 - 4 kan etablere sig i planområdet. På Gröenland, hvor anvendelsen overvejende er boliger begrænser lokalplanens miljøklasser sig til maks. 3. Dette hindrer særligt støjende funktioner herunder også varelevering om natten.
4.1 Veje og tekniske anlæg i form af transformatorstationer og lignende kan udstykkes selvstændigt.
Delområde 5
4.2 Inden for delområde 5 må der ske sokkeludstykning med et tillæg på 2,5 meter.
Generelle bestemmelser
Tema - vandrummet
Broer
5.1 Broer opføres i princippet inden for byggefelter som vist på kortbilag 3 som henholdsvis vej og stibroer.
5.2 Stibroer skal have en bredde på minimum 3,5 meter og maksimum 6 meter.
5.3 Delområde 1 og 14 kan forbindes med en bro til dobbeltrettet trafik hen over den nordlige og sydlige del af havnearealerne.
Tema - infrastruktur
Vejbetjening og vejadgange
5.4 Der skal anlægges vejforbindelse gennem planområdet som vist på kortbilag 6.
5.5 Vejarealer skal indrettes til at håndtere store regnhændelser, så vandet løber kontrolleret i området som vist på Kortbilag 5.
5.6 Vej A-B ’Ribersgade’ etableres som en dobbeltrettet vej, i en samlet bredde på 20 meter som vist på Kortbilag 6 og efter principperne som vist på Kortbilag 6a, Veje og Stier og udformes efter principperne som vist på Kortbilag 6A, Snit Vej A-B med en kørebanebredde på 6,5 meter, cykelstier i hver vejside på 2,25 meter, fortov i hver vejside på 2 meter.
5.7 Vej B-C etableres som en dobbeltrettet vej i en samlet bredde på 15 meter som vist på Kortbilag 6 og udformes efter principperne som vist på kortbilag 6b, Snit - vej B-C. Lokalt, hvor forholdende ikke tillader en flexzone kan vejen indrettes med en bredde på 11,5 meter og en kørebanebredde på 6 meter.
5.8 Vej C-D etableres som en ensrettet vej i en samlet bredde på 15,8 meter med en kørebanebredde på 4,5 meter som vist på Kortbilag 6, Vejen skal udformes efter principperne som vist på Kortbilag 6 b, Snit - vej C-D.
5.9 Vej E-D etableres som en ensrettet vej, cyklister undtaget, i en samlet bredde på 10 meter med en kørebanebredde på 4,5 meter som vist på Kortbilag 6.
5.10 Vej D-G etableres som en dobbeltrettet vej, i en samlet bredde på 12,25 meter med en kørebanebredde på 6 meter. Lokalt hvor der etableres flekszone, etableres vejen i en samlet bredde på 14,5 meter. Vejen skal udformes efter principperne som vist på Kortbilag 6c - Snit - vej E-G.
5.11 Vej F-H etableres som en ensrettet vej, cyklister undtaget, i en samlet bredde på 10,5 meter med en kørebanebredde på 5 meter. Vejen skal udformes efter principperne som vist på Kortbilag 6d, Plan og snit - vej F-H og Kortbilag 6e, Plan og Snit Vej F-H.
5.12 Vej H-I etableres som en ensrettet vej, cyklister undtaget i en samlet bredde på 12,5 meter og med en kørebanebredde på 4,5 meter. Lokalt, hvor forholdene ikke tillader en flekszone, kan vejen etableres med en bredde på 10 meter.
5.13 Vej I-J ’Høegh Guldbergs Gade’ etableres som en dobbeltrettet vej, i en samlet bredde på 11,5 meter med en kørebanebredde på 6 meter.
5.14 Vej K - L - M etableres som en servicevej med en samlet bredde på 6 meter og en kørefast vej på 3 meter.
5.15 Vejene udformes til lav hastighed, og der indarbejdes elementer i vejens forløb som sikrer et lavt hastighedsniveau. Princip for vejenes geometri og minimumsdimensioner fremgår af Kortbilag 6, Veje og stier - oversigt. Vejene anlægges niveaufri men med en tydelig adskillelse mellem baner til forskellige trafikantgrupper.
5.16 Flekszoner skal anlægges i en bredde på minimum 4 meter og efter principperne på kortbilag 6a, 6b og 6c. Flekszoner kan anvendes til placering af grønne elementer herunder bede til opsamling af regnvand eller belysning, bil- og cykelparkering, renovation og ophold.
5.17 Belægninger skal udføres så de tydeligt viser en adskillelse mellem banerne og med et materialevalg som afspejler at vejene er bygader med et lavt hastighedsniveau. Fortove skal udføres uden niveauspring og belægningerne vil således støde op imod og afløse hinanden. Flekszoner, kantzoner, ledelinjer mv. markeres med belægningsskift. Vej A-B er undertaget herfra.
5.18 Vendepladser skal indrettes, så renovationsbiler med en længde på 12 meter uhindret kan vende på vendepladser og i øvrigt komme rundt i område uden at være til gene for den øvrige færdsel.
5.19 Renovationsbiler med en længde på 12 meter skal uhindret kunne komme rundt i området uden at være til gene for den øvrige færdsel.
5.20 Brandveje skal være mindst 3 meter brede og med et udstigningsareal på 1,5 meter på hver side.
5.21 Vejarealer skal indrettes til at håndtere store regnhændelser , så vandet løber kontrolleret i området som vist på Kortbilag 5. Jens Chr. Juliussens vej er undtaget herfra.
5.22 Der skal sikres vejadgang til betjening af tekniske anlæg til kanalens drift på mindst 3 meter samt et serviceareal på mindst 1,5 meter på hver side efter behov.
5.23 Arealer til teknik langs veje kan anvendes til kantzoner for bebyggelsen og indrettes med flytbare elementer.
Belægninger
5.24 Belægninger på vej som vist på kortbilag 6 kan udføres i asfalt eller efter principperne på kortbilag 6 og 6a, 6b, 6c, 6d og 6e.
Stier
5.25 Sti X-XX og XX-XXX etableres som vist på Kortbilag 6.
5.26 Sti X-XX og XX-XXX skal etableres som dobbeltrettet cykel- og gangstier, enten som en samlet stiforbindelse med cykel og gangsti ved siden af hinanden eller som separate stier. En samlet stiforbindelse udlægges en bredde på 7 meter med en belagt cykelsti på 3 meter og en belagt gangsti på 2 meter. Rabatter og ligende mellemrum tilplasses grønne arealer omkring stierne.
5.27 Sti X-XX og XX-XXX kan udlægges som separate stier med en cykel- og en gangsti men med forskellig forløb. Cykelstier udlægges i en samlet bredde på 5 meter med en belægning på mindst 3 meter og der udlægges en gangsti med en samlet bredde på 3,5 meter med en belægning på mindst 2meter. Rabatter og ligende mellemrum tilplasses grønne arealer, brinker, kajkanter og ligende omkring og mellem stierne.
5.28 Sti X-XX skal tilkobles eksisterende signalregulerede kryds Ove Jensens Alle / Holmboes Allé. Stien skal deles i de to køreretninger og tilkobles signalanlægget på en måde så cyklisterne naturligt ledes fra og til krydset. Cykelstiens tilfart skal tilkobles i krydsets vestlige side og cykelstiens frafart skal tilkobles i krydsets østlig side.
5.29 Stier skal anlægges med fast belægning, som f.eks. grus, stenmel, fliser eller asfalt.
Oversigtsforhold
5.30 Ved vej- og stitilstlugninger og i kurver skal de nødvendige oversigtsarealer sikres. På oversigtsarealer må der på intet tidspunkt være noget bortsat fra sne, der ikke er højere end 0,8 m over de tilgrænsede vejes kørebanemidter.
Serviceveje
5.31 Der skal sikres vejadgang til betjening af tekniske anlæg i delområderne 1, 2 og 3 til kanalens drift på mindst 3 meter samt et serviceareal på mindst 1,5 meter på hver side.
5.32 Servicevejen kan etableres på befæstede arealer.
Brand og redning
5.33 Brandveje skal være mindst 3 meter brede og med et udstigningsareal på 1,5 meter på hver side.
5.34 Der skal derudover sikres tilstrækkeligt areal til opstilling af redningsberedskabets kørbare stiger ,hvor de er nødvendige.
5.35 Tilkørselsvej der anvendes af redningskøretøjer, skal have en bredde på mindst 3 meter og være befæstet til tung trafik.
5.36 Stigninger på tilkørselsvej skal være dimensioneret for kørsel med en 12 meter lastbil svarende til et brandredningskøretøj eller en renovationsvogn.
Renovation
5.37 Affaldsstationer til husholdsningsaffald etableres som stationer med flere fuldt nedgravede molokker i princippet som vist på Kortbilag 6.
5.38 Affaldsstationer etableres, så afstanden fra fjerneste beboelses hoveddør til stationen ikke må overstige 75 meter uden krydsning af en vej/gade.
5.39 Den enkelte station skal dimensioneres til sortering i 10 fraktioner svarende til mindst 5 molokker og placeres mindst i en afstand af 5 meter mellem stationen og bebyggelse med udkragninger.
5.40 Det skal sikres, at renovationsvogne kan komme rundt i området sikkert og uden at bakke. Såfrem det bliver nødvendigt at bakke med renovationsvognen skal der etableres vendeplads.
5.41 Der sikres plads til affaldscontaionere til erhvervsaffald i lokalplaner for de enkelte delområder med mulighed for soreringer i 10 fraktioner.
5.42 Vej skal anlægges med adgang i fra Jens Chr. Juliussens Vej som vist på Kortbilag 6. Vejen etableres som en dobbeltrettet vej med vendeplads i en bredde på 14,5 meter og med en kørebanebredde på 6 meter. Lokalt hvor forholdene ikke tillader flexzone, kan vejen etableres med en bredde på 11,5 meter.
Kortbilag
5. Vandhåndteringsplan og koter
6b Veje - Snit - vej B - C og C - D
6d Veje - Snit - vej F-H (med rabat/plantezone)
6e Veje - Snit - vej F-H (uden rabat/plantezone)
Veje og stier
Lokalplanområdet vejbetjenes fra Ribersgade og Høegh Guldbergs Gade.
Ribersgade fastholdes som adgangsvej til både Åkvarteret og områdets butikker og drive-in funktioner. Den indrettes med traditionelle fortove og cykelstier. De øvrige veje i Åkvarteret indrettes til lav hastighed, så det er trygt af færdes i området som blød trafikant. Vejrummet mellem facaderne bidrager til områdets identitet og understøtter indtryk af skala, som er væsentlig i den centale midtby. Flekszoner til beplantning, parkering, affald, belysning og regnvand indpasses i vejrummet og giver mulighed for at understøtte det behov, som eksisterer lokalt. Flekszonerne giver mulighed for at skabe et humant rum omkring fortovsarealer, som skalamæssigt passer til mennesket. Vejene vil opleves intime og rare at opholde sig i.
Generelt skal vejene indrettes med en klar opdeling mellem kørevej, flekszone og fortov men med en type belægninger og en indretning som giver indtryk af at motorkøretøjer færdes på de bløde trafikanters præmisser og være tilgængelige for alle.
Promenaderne har en særlig karakter, og det vil være her, hvor bylivet også får plads. De skal indrettes med en udvisket grænse mellem de forskellige trafikanttyper men der skal være plads til både gående og cyklende samt de som har taget ophold i flekszoner samt på promenaden langs vandet.
Udformning af vej-, plads- og stiarealer, herunder af vejkryds, vejtilslutninger, afslutning af blindeveje med vendepladser og hjørneafskæringer, oversigt, sker efter Teknik- og Miljøforvaltningens godkendelse i henhold til Vejlovgivningens regler. Oversigtsforhold etableres., jf. gældende vejregner.
I forbindelse med projektets realisering er det en forudsætning, at Niels Gyldings Gade, Parallelvej og Åboulevarden nedlægges. Det betyder også, at dele af projektet først kan realiseres, når der er opnået tilladelse til nedlæggelse af en vej. Forudsætningen fremgår af § 11 Betingelser for ibrugtagning.
Affald
Dagrenovation etables som fuldt nedgravede molokker med plads til 10 fraktioner og mindst 5 molokker. Lokalplanen anviser principielle placeringer. Alt efter antal af boliger og udformning af de konkrete delområder kan der opstå andre behov, hvorfor affaldsstationer med molokker kun er principielt placeret. Den præcise placering fastlægges i kommende byggeretsgivende lokalplaner. Det påhviler bygherre at sikre sig de nødvendige arealer til affaldshåndtering. Horsens Kommune overtager driften af de nedgravelde molokker.
Erhvervsaffald etableres i det enkelte delområder. Erhvervsaffald skal ligeledes sorteres i 10 fraktioner. Placering af containere skal ske på egen matrikel, hvilket må tages med i overvejelsen om hvor de skal placeres. Det kan potentielt betyde et større areal til container/beholder for hver enkelt erhvervsdel. Ligeledes ”kan” flere renovatører være i spil, da det står erhvervsmålet frit for at vælge renovatør. For tilkørselsmuligheder for erhvervsaffald gælder bestemmelserne i denne loklaplan.
Redningsberedskabets indsatsmuligheder
En tilkørselsvej skal mindst være 3,0 meter bred og befæstet til tung trafik svarende til et akseltryk på mindst 11,5 tons og en totalvægt for køretøjet på mindst 18 tons. Stigninger på tilkørselsveje må ikke overstige 1:10 (10%). Tilkørselsvejens belægninger skal være egnede til at køre på.
6.1 Parkering kan etableres som parkeringsanlæg som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold.
6.2 I forbindelse med lokalplanlægningen for delområderne skal der sikres parkering som beskrevet i § 6.
6.3 I forbindelse med lokalplanlægning for delområder skal der sikres parkeringspladser svarende til:
| Boliger | |
| Boliger | 0,5 pl pr. bolig |
| Ungdomsboliger | 0,25 pl. pr. bolig |
| Plejehjem | 0,25 pl. pr bolig og 0,5 pl. pr. ansat |
| Ældreboliger uden tilknyttet personale | 0,5 pl. pr. bolig |
| Undervisning og institutioner | |
| Daginstitutioner | 1 pl. pr. 12 nominerede institutionspladser og 0,67 pl. pr ansat. |
| Erhverv | |
| Kontor, liberalt erhverv, værksted | 1 pl. pr. 100 m2 |
| Hotel | 0,75 pl. pr. bolig |
| Restauranter | 1 pl. pr 20 siddepladser |
| Dagligvareforretning | 1 pl. pr. 50 m2 samt 0,5 pr. ansat. |
| Udvalgsvareforretning | 1 pl. pr. 100 m2 |
6.4 I forbindelse med lokalplanlægningen for delområderne skal der udlægges areal til handicapparkering for almindelige biler/kassebiler efter godkendelse fra vejmyndigheden.
6.5 Parkering til handicappede kan etableres inden for offentligt vejareal.
6.6 Parkering kan etables i plint.
Kortbilag
Parkeringsstrategi
Handicapparkering udlægges efter p-normen i Horsens Kommune. P-normen kan læses her.
Tema - infrastruktur
7.1 Belysning skal udformes på en måde som sikrer nødvendig belysning af færdselsarealerne men kan indrettes på en måde så kørebane og fortov er belyst af hver sit armatur i hver sin lyspunktshøjde.
7.2 Belysningen må ikke medføre gener for boliger eller blænde trafikanter og må ikke indrettes på en måde, så den kastes ind mod facaderne og medfører gener for ophold i boliger.
Ledningstracé
7.3 Ledningstracé udlægges i en bredde på 4,3 meter i princippet som vist på kortbilag 3. Der kan afviges fra ledningsprincippet, såfremt ledninger indarbejdes i vejens geometri, og at der sikres et serviceareal på 1, 7 meter.
7.4 Ledningstracé nord for kanalen som vist på kortbilag 3 er undtaget fra § 7.1 og udlægges i en bredde på 5,3 meter. Der kan afviges fra ledningsprincippet, såfremt ledninger indarbejdes i vejens geometri, og at der sikres et serviceareal på 1, 7 meter.
7.5 Omkring ledningstracéer som vist på kortbilag 3 friholdes et serviceareal på 1, 7 meter.
7.6 Der skal sikres plads til spildevandsledning under kanalloopet mellem Havneallé og Niels Gyldingsgade.
7.7 Der skal sikres plads til krydsning under kanalen for fjernvarmeledning og naturgasledninger
Kortbilag
1a. Lokalplandelområder
Spildevandsledninger
Omlægningen af spildevandsledningen mellem Havnealle og Niels Gyldings Gade er speciel på grund af størrelse og funktion i det samlede kloaksystem. Ledningen skal dykkes 1,50 meter for at komme under den fremtidige kanal. For at sikre drift og reducere en potentiel risiko for svovlbrintedannelse i den dykkede spildevandsledning etableres en pumpestation, som leder spildevandet videre i kloaksystemet. Pumpestationen placeres indenfor lokalplanens byggefelter i kanalloopets østlige del.
Fjernvarmeledninger
Fjernevarmeledninger i Niels Gyldings Gade, Løvenørnsgade/Rådhustorvet og Åboulevarden krydser både den nordlige og sydlige kanalarm. Fjernvarmeledningen i Niels Gyldings Gade og den sydlige del af Åboulevarden omlægges. Krydsninger af kanalen kan med fordel samles til én krydsning.
Naturgas
Generelt er naturgas er ved at blive udfaset til fordel for fjernvarme i Horsens Kommune. Horsens Kommune forventer derfor, at nye bygninger vil blive forsynet med fjernvarme. Afhængig af tidspunkt for etablering af kanal og fjernvarne kan der opstå en situation, hvor naturgasledningen ikke omlægges. Lokalplanen giver mulighed for at de kan omlægges og krydse under kanalloopet.
Generelle bestemmelser
Tema - Byrum og forbindelser
8.1 Der sikres en sammenhængende stiforbindelser mellem midtbyen og havnearealerne hen over planområdet.
8.2 Urbane rum, aktive stueetager med publikumsorienterede funktioner, rekreative rum og maritime anlæg placeres i princippet som vist på kortbilag 3a.
8.3 Havezoner planlægges jf. kortbilag 3a og efter principperne på kortbilag 4d.
8.4 Byrummene skal udformes således, at de er tilgængelige for alle og tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel. Byrum med status som gågader og promenader, med kørsel tilladt, indrettes med sammenhængende belægninger i niveau. Parkeringspladser, beplantning, belysning og andet inventar placeres således, at biltrafikken dæmpes, og at færdsel foregår på de gåendes og de cyklendes betingelser.
8.5 Mellem vejareal og bebyggelse etableres kantzoner på mindst 0,5 meter.
Tema - Arkitektur
8.6 Bebyggelser skal opføres med skift i bygningshøjde som vist på kortbilag 4f.
8.7 P-huse og toneangivende bygninger som vist på kortbilag 3 er undtaget kravet om tagform og materialevalg.
8.8 Gulvkoten i nye bebyggelse skal opføres i kote 1.80 DVR90 jf. dog § 11 Betingelser for ibrugtagning.
8.9 Ny bebyggelse skal som udgangspunkt tilpasses terræn, og stueetagens gulv må ikke ligge højere end 0,6 m over det omgivende terræn. Aktive stueetager skal etableres, så de har direkte adgang fra terræn.
8.10 Overgang mellem bebyggelse og terræn skal fremstå sammenhængende.
8.11 Der må ikke planlægges for altangange. Bebyggelser skal have adgang fra vej/fortovsarealer med adgang til gårdarealer.
8.12 Altaner mod offentlig vej. kan kun udføres som franske altaner uden udkragning i stueplan og 1. salsniveau. Fra 2. sal kan franske altaner udføres med en udkragning på maks. 30 cm ud over byggefelt og som indelagte altaner.
8.13 Bygningshøjder skal varieres i takt med, at facader skifter jf. kortbilag 4 f.
8.14 Bevaringsværdig bebyggelse som vist på kortbilag 3c må ikke nedrives.
8.15 Ny bebyggelse opføres i kote 1,80 DVR90 jf §11, Betingelser for ibrugtagning.
Tema - vandrummet
8.16 Belægninger i byrum og på veje udføres i kostet beton, betonfliser, granit og cortenstål og efter principperne vist på kortilbag 4.
Højvandslukke og tekniske anlæg
8.17 Tekniske anlæg til kanalens drift i form af pumper og ligende etableres inden for byggefelter som vist på kortbilag 3. Tekniske anlæg må maks. have et omfang på 500 m2.
Delområde 4 - Ribersgade
8.18 Byudvikling i området kan kun ske på baggrund af en lokalplan for delområdet og på baggrund af både en samlet disponering af bebyggelse og en samlet plan for regnvandshåndtering i delområderne 4 og 5 og jf. §8 Generelle bestemmelser.
8.19 Bebyggelsen disponeres i princippet som vist på kortbilag 3a.
8.20 I delområdet må der maks. planlægges for en bebyggelsesprocent på 220% for delområdet som helhed.
8.21 Bebyggelsen skal planlægges i en variation af etager fra 3 etager inklusiv udnyttet tagetage til maksimum 6 etager.
8.22 Bebyggelse skal planlægges i minimum 4-6 etager mod Ribersgade og maksimum 3 - 4 etager mod delområde 2 og i en højde af maks. 21 meter.
8.23 Bebyggelsen planlægges som lukket karrébebyggelse mod Ribersgade og åben karrébebyggelse mod delområde 2.
8.24 50 % af stueetagerne mod Ribersgade skal planlægges til aktive stuetager.
Parkering i konstruktion/plint
8.25 P-anlæg som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold kan planlægges i en højde på maks. 21 meter fra terræn til bygningens øverste punkt og i splitlevels med parkering på tagkonstruktion.
8.26 Der kan planlægges for parkering i plint i nye bygninger.
8.27 Parkering i plint skal overdækkes med et areal egnet til ophold i en højde på maks 1,4 meter over niveau på sti langs kanalen. Der skal sikres en fysisk sammenhæng mellem plinten og promenaden med trappeanlæg og en udformning, som er egnet til ophold.
8.28 Parkering i plint skal omsluttes af bebyggelse med aktive stueetager på mindst 50 % af facaden.
Havezoner
8.29 Boliger i stueetagen med facade mod delområde 3 planlægges med havezoner på terræn efter principperne på kortbilag 4d. Havezoner skal have en dybde målt vinkelret på bygningens facade på mindst 1,5 meter og maks. 3 meter.
Delområde 5 - Rådhuset
8.30 Byudvikling i området kan kun ske på baggrund af en lokalplan for delområdet og på baggrund af både en samlet disponering af bebyggelse og en samlet plan for regnvandshåndtering i delområderne 4 og 5 og jf. §8 Generelle bestemmelser.
8.31 Bebyggelsen disponeres i princippet som vist på kortbilag 3a.
8.32 Bebyggelse øst for det tidligere rådhus er undtaget bestemmelsen om forbud mod altangange.
8.33 Inden for rammen må der maks. planlægges for en bebyggelsesprocent på 200% for rammeområdet som helhed.
8.34 Bygningshøjden må ikke overstige 18 meter inklusive tekniske anlæg på taget. Bebyggelsen skal planlægges i en variation af etager fra 3 etager inklusiv udnyttet tagetage til maksimum 4 etager.
8.35 Ny bebyggelse må maks. planlægges men en afstand på 10.8 meter fra terræn til underkant af redningsåbning med mindre, der er sikret nødvendigt areal til kørebare stiger til brandredning.
8.36 P-anlæg som vist på kortbilag 3 og toneangivende bygninger, som vist på kortbilbag 3a, kan planlægges med en anden tagform end beskrevet i § 9, Generelle bestemmelser- Tema arkitektur.
Stueetager
8.37 Boliger i stueetagen med facade mod delområde 3 planlægges med havezoner på terræn efter principperne på kortbilag 4d. Havezoner skal have en dybde målt vinkelret på bygningens facade på mindst 1,5 meter og maks. 3 meter.
Parking i plint
8.38 Der kan planlægges for parkering i plint i nye bygninger.
8.39 Parkering i plint skal overdækkes med et areal egnet til ophold i en højde af maks 1,4 meter over niveau på sti langs kanalen.
8.40 Parkering i plint skal omsluttes af bebyggelse med aktive stueetager på mindst 50% af facaden.
Rådhustorvet 4 - det tidligere rådhus
8.41 Gårdareal på del af ejendommen, beliggende Rådhustorvet 4, og som ikke nedrives, kan overdækkes i stueetagen. Overdækningen er undertaget krav om taghældninger i § 9.
Delområde 15
8.42 Inden for delområdet kan etableres parkerings-, vej- og skråningsanlæg.
Delområde 6
8.43 Inden for rammen må der maks planlægges for en bebygglesesprocent på 190% for området som helhed.
8.44 Bebyggelsen kan opføres i maks. 7 etager og i en højde på maks. 26 meter.
Delområde 7
8.45 Byudvikling i området kan kun ske på baggrund af en lokalplan for området som helhed, på baggrund af en samlet plan for regnvandshåndtering for delområderne 6 og 7 og jf. §8 Generelle bestemmelser.
8.46 Bebyggelsen planlægges som en samlet bebyggelse og disponeres i princippet som vist på kortbilag 3a.
8.47 Inden for rammen må der maks planlægges for en bebyggelsesprocent på 130 for området som helhed.
8.48 Bebyggelsen skal planlægges i en variation af etager fra 2 etager inklusiv udnyttet tagetage til samlet set 4 etager. Bygningshøjden må ikke overstige 18 meter inklusive tekniske anlæg på taget over færdigt terræn.
8.49 Ny bebyggelse må maks. planlægges men en afstand på 10.8 meter fra terræn til underkant af redningsåbning med mindre, der er sikret nødvendigt areal til kørebare stiger til brandredning.
8.50 Toneangivende bygning, som vist på kortilbag 3, kan planlægges med en anden tagform end beskrevet i §8 Generelle bestemmelser.
8.51 Der kan derudover planlægges for en pumpestation som en integeret del af områdets bebyggelse eller udendørs opholdsarealer.
Delområde 8
8.52 Byudvikling i området kan kun ske på baggrund af en lokalplan for delområdet og på baggrund af både en samlet disponering af bebyggelse, en samlet plan for regnvandshåndtering i delområdet og jf. §8 Generelle bestemmelser - Tema arkitektur.
8.53 Bebyggelsen planlægges som en samlet bebyggelse og disponeres i princippet som vist på kortbilag 3a.
8.54 Inden for rammen må der maks planlægges for en bebyggelsesprocent på 141 for området som helhed.
8.55 Bebyggelsen skal planlægges i en variation af etager fra 2 etager inklusiv udnyttet tagetage til maksimum 4. Bygningshøjde må ikke overstige 18 meter fra færdigt terræn.
8.56 Ny bebyggelse må maks. planlægges men en afstand på 10.8 meter fra terræn til underkant af redningsåbning med mindre, der er sikret nødvendigt areal til kørebare stiger til brandredning.
8.57 Boliger i stueetagen med facade mod delområde 3 planlægges med havezoner på terræn efter principperne på kortbilag 4d. Havezoner skal have en dybde målt vinkelret på bygningens facade på mindst 1,5 meter og maks. 3 meter.
Delområde 9
8.58 Byudvikling i området kan kun ske på baggrund af en lokalplan for delområdet og på baggrund af både en samlet disponering af bebyggelse og en samlet plan for regnvandshåndtering i delområdet.
8.59 Bebyggelsen planlægges som en samlet bebyggelse og disponeres i princippet som vist på kortbilag 3a.
8.60 Inden for rammen må der maks planlægges for en bebyggelsesprocent på 182 for området som helhed.
8.61 Bebyggelsen skal planlægges i en variation af etager fra 2 etager inklusiv udnyttet tagetage til samlet set fire etager. Bygningshøjde må ikke overstige 18 meter fra færdigt terræn.
8.62 Ny bebyggelse må maks. planlægges men en afstand på 10.8 meter fra terræn til underkant af redningsåbning med mindre, der er sikret nødvendigt areal til kørebare stiger til brandredning.
8.63 Boliger i stueetagen med facade mod delområde 3 planlægges med havezoner på terræn efter principperne på kortbilag 4d. Havezoner skal have en dybde målt vinkelret på bygningens facade på mindst 1,5 meter og maks. 3 meter.
Delområde 10
8.64 Byudvikling i området kan kun ske på baggrund af en lokalplan for området som helhed, på baggrund af en samlet plan for regnvandshåndtering for delområdet.
8.65 Bebyggelsen planlægges som en karré og disponeres i princippet som vist på kortbilag 3a.
8.66 Inden for rammen må der maks planlægges for en bebyggelsesprocen på 136 for området som helhed.
8.67 Ny bebyggelse skal opføres som karré bebyggelse med åbninger eller portgennemgange i princippet som vist på kortbilag 3a.
8.68 Bebyggelsen må ikke overstige 4 etager.
8.69 Bebyggelsen skal planlægges i en variation af etager fra 2 etager inklusiv udnyttet tagetage til samlet set 4 etager. Bygningshøjden må ikke overstige 18 meter.
8.70 Ny bebyggelse må maks. planlægges men en afstand på 10.8 meter fra terræn til underkant af redningsåbning med mindre, der er sikret nødvendigt areal til kørebare stiger til brandredning.
8.71 Boliger i stueetagen med facade mod delområde 3 planlægges med havezoner på terræn efter principperne på kortbilag 4d. Havezoner skal have en dybde målt vinkelret på bygningens facade på mindst 1,5 meter og maks. 3 meter.
Delområde 11
8.72 Byudvikling i området kan kun ske på baggrund af en lokalplan for området som helhed, på baggrund af en samlet plan for regnvandshåndtering for delområdet og jf. §8 Generelle bestemmelser.
8.73 Bebyggelsen planlægges som en samlet bebyggelse og disponeres i princippet som vist på kortbilag 3a som en solitær bygning eller grupper af bygninger.
8.74 Inden for rammen må der maks planlægges for en bebyggelsesprocent på 170 for området som helhed.
8.75 Bebyggelsen må planlægges i en højde på maks. 18 meter over naturligt terræn.
8.76 Bebyggelsen skal planlægges i en variation af etager fra 2 etager til samlet set 5 etager.
8.77 Ny bebyggelse må maks. planlægges men en afstand på 10.8 meter fra terræn til underkant af redningsåbning med mindre, der er sikret nødvendigt areal til kørebare stiger til brandredning.
8.78 Bebyggelsen kan planlægges med en anden facaderytme og tagform end beskrevet i §9, Generelle bestemmelser, Tema-arkitektur.
Delområde 14
8.79 Byudvikling i området kan kun ske på baggrund af en lokalplan for delområdet, på baggrund af både en samlet disponering af bebyggelse og en samlet plan for regnvandshåndtering i delområdet §8 Generelle bestemmelser.
8.80 Inden for rammen må der maks planlægges for en bebyggelsesprocent på maks. 120.
8.81 Bygningshøjden må ikke overstige 15 meter.
8.82 Byudvikling i området kan kun ske på baggrund af en lokalplan og en samlet plan for regnvandshåndtering for det enkelte delområde som helhed.
8.83 Bebyggelsesprocenten er 200 % for det enkelte delområde som helhed.
8.84 Bebyggelsen skal planlægges i en variation af etager fra 2 etager med udnyttet tagetage til samlet set 4 etager med uudnyttet tagetage. Bygningshøjden må ikke overstige 18 meter.
8.85 P-anlæg i konstruktion kan planlægges med en anden tagform end beskrevet i §9. Generelle bestemmelser.
8.86 Randbebyggelse udfyldes og fastholdes i delområderne, og bebyggelse opføres i maks 3 - 4 etager.
Delområde 12
8.87 Bebyggelse mod Fugholm og bag randbebyggelsen mod delområde 1 planlægges i maks. 2 etager med udnyttet tagetage.
Delområde 15
8.88 Inden for delområdet kan etableres parkerings-, vej- og skråningsanlæg.
Kortbilag
1a. Lokalplandelområder
3a. Særlige byfunktioner og kantzoner
5. Vandhåndteringsplan og koter
Støj
Kommende byggeretsgivende lokalplaner skal sikre, at boliger etableres med mindst en facade, som ikke er belastet af støj.
Rådhuskvarteret - delområderne 4 og 5
Parkering i plint - note fra side 40 i udviklingsplanen
På grund af en høj tæthed på Rådhusgrunden skal et p-hus her suppleres med parkering delvist under terræn og i plinte. Det er afgørende, at gårdrummene maksimalt er 1,4 meter over det omkringliggen terræn for at undgå store og stejle skrænter mod det offentlige kanalrum. Plinte skal være tilbagetrukket fra facader, så boliger og fællesfunktioner møder byen tættere på terræn. Det skal undgås at parekringen kommer helt ud i facaden og skaber livløse stueetager. P-huset skal have en udadvendt facade mod kanalen, evt. med serviceerhverv.
Terræn og bygningskoter
I forbindelse med ny planlægning reguleres terræn maks. til kote 1.80 DVR90. Der skal som minimum udarbejdes en vandhånsteringsplan, som viser vandhåntering frem til kanalloopet. Bebyggelse skal tilpasses terrænet. For at undgå indbliksgener kan bebyggelsens gulv etableres 0,6 meter over terræn. Overgang mellem bebyggelse og terræn skal fremstå sammenhængende.
Jordankre
Kanalen er især udfordret i den østlige del af planområdet med mindre afstand mellem kanalkant og bygninger, hvorfor lokalplanen her reserverer areal til jordankre. Arealreservationerne fremgår af kortbilag 3 Fremtidige forhold og § 10, Ubebyggede arealer.
Opføres ny bebyggelse forud for, at kanalen er opført, kan det ske ved udkragning af byggeriet ud over arealet, som er reserveret til jordankre.
Hvor jordankrene berører eksisterende bygninger, skal bygherre indgå aftale med de berørte grundejere om skydning af jordankre til bæredygtigt lag.
Generelle bestemmelser
Tema - byrum og forbindelser
9.1 Bygninger med aktive stueetager og publikumsorienterede funktioner som vist på kortbilag 3a skal have åbne og transparente stuetager mod offentlige pladser, byrum eller klimaparker.
Tema - Arkitektur
9.2 Bebyggelser opføres med skift i facadeudtryk eller skift i materiale som vist på kortbilag 4e.
9.3 Facadeudtryk må ikke overstige en længde på maks. 20 meter. Efter hver 20 meter skal bebyggelsen skifte udtryk i facadens detaljering eller materialer.
9.4 Tage uformes som sadeltage, mansardtage eller tage med trempel. Taghældningen skal mindst være på 38% som vist på kortilbag 4c.
9.5 Tage på toneangivende bygninger som vist på kortbilag 3a kan etableres med en anden tagform.
9.6 Kantzoner som vist på kortbilag 3a udformes som overgang mellem bebyggelse og vejareal med en maks. bredde på 1.5 meter. Kantzoner etableres som grønne arealer, opholdssteder eller markering af indgange.
9.7 For at beskytte vandmiljøet må der ikke planlægges for bebyggelse med materialer som tagpap, kobber og zink.
Tekniske anlæg
9.8 Tekniske anlæg i form af transformerstationer og tekniske anlæg til områdets forsyning skal fremstå som en integreret del af bebyggelsen eller rekreative grønne anlæg og opholdsarealer.
9.9 Tekniske anlæg som udluftning og lignende skal fremstå som en integreret del af tagkonstruktionen og fremstå som en integreret del af tagets udformning.
9.10 Tekniske anlæg langs veje som vist på kortilab 6a, 6b, 6c, 6d og 6e skal fremstå i mørke farver.
Tema- Vandrummet
9.11 Kantzoner i form af haver udføres i princippet som vist på kortbilag 4b.
9.12 Kajkanten i vandrummet skal forsynes med redningsstiger og redningskranse i princippet som vist på kortbilag 4e.
9.13 Der kan etableres flydende broer, scener eller anlæg i kanalen.
Broer
9.14 Broer skal etableres i en let sammenhængende bue i princippet som vist på kortbilag 4c og må ikke fremstå i en kantet og opdelt konstruktion.
9.15 Broerne skal have en frihøjde op til kote 1.43 dvr90 som vist på kortbilag 4c.
9.16 Broer skal udføres som stålbroer med lodrette stålrækværker og håndlister af træ i princippet som vist på kortbilag 4c.
9.17 Broer skal være transparente og må ikke have rækværk, som hindrer gennemsyn og den visuelle oplevelse af et sammenhængende vandrum.
9.18 Bro, som forbinder den overordnede vejstruktur over Inderhavnen som vist på kortbilag 3 skal opføres med en gennemgående og let buet konstruktion uden knæk.
9.19 Broer skal fremstå transparente og må ikke forstyrre den visuelle oplevelse af et sammenhængende vandrum inden for delområderne 1, 2 og 3.
9.20 Teknikken, som driver anlægget skal være synlig, og anlæggets funktion skal kunen aflæses. Det betyder, at pumper, filtreringsnalæg og højvandslukke på begge sider af kanalen skal kunne ses fra passager omkring installationerne.
Delområde 4 - Ribersgade
9.21 50 % af facaden mod Ribersgade skal indrettes som aktive stueetager.
9.22 Aktive stueetager skal være transparente glaspartier med indkig til funktionen og må ikke klæbes til med reklamer eller tildækkes.
Delområde 5 - Rådhuset
9.23 50 % af facaden mod Jens Chr. Juliussens Vej skal indrettes som aktive stueetager.
9.24 Aktive stueetager skal være transparente glaspartier med indkig til funktionen og må ikke klæbes til med reklamer eller tildækkes.
Kortbilag
3a. Særlige byfunktioner og kantzoner
4b. Principper - Kanalen - hemmerhoved og friløberværk
4c. Principper - kanalkant og broer
Tagformer
Variation i bygningshøjder og tagformer er et stedsspecifikt arkitektonisk træk for Horsens midtby, som videreføres med rammelokalplanen. En variation i bygningshøjder sikrer, at bebyggelsen møder byens nuværende bebyggelser, og at der kan planlægges højt, hvor høj bebyggelse allerede eksisterer som f.eks. vest for Ribersgade og syd for det kommende sydlige Åloop. Tagenes former kan variere fra saddeltage til mansardtage og tagetager med trempel og kan bearbejdes med kviste og karnapper. Dette giver en fortolkningsmulighed i tagenes udtryk, så de formmæssigt kan bære et morderne og tidsvarende udtryk.
Facader
Materialevalget på facader og tage i Horsens Midtby er overvejende tegl, som også er det primære facademateriale i Åkvarteret. Tegl kan fremstå som blank eller pudset mur. Tagene kan fremstå i tegl herunder også moderne, flade tagsten eller metal.
For at altaner ikke skal dominere kvarterets smalle rum og veje, stiller lokalplanen krav til altaners udkragning mod gaden på 30 cm. Altaner kan derudover udformes som indelæggende altaner.
Bestemmelser i §9 fastlægger de arkitektoniske grundprincipper som grundlag for fremtidige byggeretsgivende lokalplaner. Bestemmelserne berører variation i facaders udtryk, materiale valg og tagform.
Materialer og vandmiljø
For at beskytte vandmiljøet må der ikke planlægges for bebyggels med materialer som tagpap, kobber og zink. Partikler fra disse materialer kan påvirke vandmiljøet negativt og er ikke ønskelige i recipienten Horsens Fjord.
Generelle bestemmelser
Befæstigelsesgrad eksisterende bebyggelse:
10.1 Der må bortledes regnvand fra den enkelte matrikel inden for delområderne svarende til befæstigelsesgraden. Derudover skal regnvand forsinkes eller håndteres på egen matrikel:
delområderne 4, 5, 6, 7, 8 og 9: 0,8
delområderne 12 og 13: 1,0
Vandhåndteringsplan:
10.2 I forbindelse med lokalplanlægning for delområderne skal der udarbejdes en vandhåndteringsplan.
10.3 I forbindelse med lokalplanlægning skal det sikres, at befæstigelsesgraden for lokalplanområdet ikke overstiger:
delområderne 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11 og 14: 0,8
delområderne 12 og 13: 1,0
Belægninger
10.4 Belægninger på vej som vist på kortbilag 6 kan udføres i asfalt eller efter principperne på kortbilag 6 og 6a, 6b og 6c.
Jordankre
10.5 Areal reserveres til jordankre i princippet som vist på kortbilag 3.
Sandfang
10.6 Sandfang a - k etableres i princippet som vist på kortbilag 3 med følgende volumen jf. tabel i § 10.8 (Arealer er anslået).
10.7 Inden for delområder 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11 etableres sandfang i princippet med volumen som minimum markeret ud for l jf. tabel i paragraf 10.8.
10.8 Indenfor delområde 4 etableres sandfang i princippet minimum med volumen som markeret ud for m jf. tabel i paragraf 10.8.
| Nummer på kortbilag 3 | Volumen (m3) | Areal (m2) |
| a | 42 | 200 |
| b | 62 | 170 |
| c | 8 | 80 |
| d | 4 | 40 |
| e | 4 | 40 |
| f | 6 | 60 |
| g | 6 | 60 |
| h | 71 | |
| i | 6 | 60 |
| 1j | 13 | 130 |
| k | 34 | 330 |
| l (delområderne 5 - 11) | 38 | 360 |
| m (delområde 4) | 8 | 80 |
Tema - arkitektur
Terrænregulering
10.9 Terrænnet i planområdet kan masimalt reguleres til kote 1.80 DVR90.
Tema - vandrummet
Belægninger
10.10 Belægninger i planområdet udføres efter principperne på kortbilag 4.
10.11 Taktile ledelinjer og opmærksomhedspunkter til svagtseende udformes i cortenstål og/eller beton efter principperne på kortbilag 4
10.12 Nedtrapninger af kajkanten og arealer til ophold kan udføres i hårdt træ, beton og granit.
Rekreative byrum
10.13 Rekreative byrum som vist på kortbilag 3a skal beplantes er følgende principper:
Kantzoner - haver
10.14 Kantzoner i form af haver udføres i princippet som vist på kortbilag 4d.
Vandhåndtering
10.15 Vandhåndtering skal ske efter principperne på kortbilag 5.
Jordankre
10.16 Areal reserveres til jordankre i princippet som vist på kortbilag 3.
Kanalen - sikkerhed
10.17 Kajkanten i vandrummet skal forsynes med redningsstiger og redningskranse.
Anlæg i kanalen
10.18 Der kan etableres flydende broer, scener eller anlæg i kanalen.
Broer
10.19 Broerne skal have en frihøjde fra vandflade mindst op til kote 1.43 dvr90 som vist på kortbilag 4c.
10.20 Broer opføres i en let sammenhængende bue i princippet som vist på kortbilag 4c og må ikke fremstå i en kantet og opdelt konstruktion.
10.21 Broer skal udføres som stålbroer med lodrette stålrækværker og håndlister af træ i princippet som vist på kortbilag 4c.
10.22 Broer skal være transparente og må ikke have rækværk, som hindrer gennemsyn og den visuelle oplevelse af et sammenhængende vandrum.
10.23 Inden for byggefelt 1A som vist på kortbilag 3 skal opføres en bro med adgang for kørende trafik.
10.24 Inden for byggefelt 1B som vist på kortbilag 3 skal opføres broer med adgang for lette trafikanter.
Kanalkant
10.25 Kanalkant skal etableres, så der kan friholdes en mindste afstand mellem bygninger, deres altaner/udkragninger og hammerhoved eller kanalkant på 8,5 meter.
Højsvandslukke og trafikbro over Inderhavnen
10.26 Bro over Inderhavnen må gives et andet udtryk og kan etableres med transparent støjskærm.
10.27 Støjskærm skal fremstå som en integreret del af broens udformning.
10.28 Inden for byggefelt 2 som vist på kortbilag 3 kan opføres pumper herunder også cirkulationspumper og filtreringspumper til drift af kanalen i delområderne 1, 2 og 3.
10.29 Inden for delområdet kan etableres en vejforbindelse over havneløbet i form af en bro med integreret højvandslukke til beskyttelse mod stormflod og stigende havvand.
10.30 Broen, højvandslukket og pumper herunder cirkulationspumper og filtreringspumper til drift af kanalen i delområderne 1, 2 og 3 skal etableres som og fremstå som et helstøbt anlæg.
10.31 Højvandslukke under bro over inderhavnen skal visuelt synliggøre funktionen som et teknisk anlæg med synlige glaspartier og indkig til pumper og filtreringsløsninger.
10.32 Der skal reserveres plads til tekniske anlæg med integreret højvandslukke inden for byggefelter som vist på kortbilag 3. Højvandslukke kan etableres i forbindelse med bro over Inderhavnen.
Delområde 1 - Urban kant
10.33 Kanalens kajkanter skal fremstå som urban kant i princippet som vist på kortbilag 4a.
10.34 Urbane kanter etableres med hammerhoved og friløberværk i hårdt træ i princippet som vist på kortbilag 4b.
10.35 Hammerhoved skal placeres hævet over promenaden i princippet som vist på kortbilag 4b.
10.36 Nedtrapning af Kajkanten mod vandet kan afvige fra kravet om hammerhoved og friløberværk.
10.37 Fladen fra kanalens kant og til delområdets grænse skal fremstå som hård belægning efter principperne på kortbilag 4.
Delområde 2 - Kombineret kant
10.38 Kanalens kanter etableres som kombineret kant med arter, som er hjemmehørende i Østjylland, og en urban kant udformet efter principperne på kortbilag 4a og 4b samt en grøn kant udformet efter principperne på kortbilag 4a.
10.39 Den grønne kant skal etableres, så der er mulighed for ophold og med et skråningsanlæg med en maksinal hældning 1: 1,5.
10.40 Areal reserveres til etablering af støtte mur, som sikrer mod erosion som vist på kortilbag 3.
Delområde 3 - Grønne kanter
10.41 Kanalens kanter etableres med arter, som er hjemmehørende i Østjylland og som grønne kanter efter principperne på kortbilag 4a.
10.42 Den grønne kant skal etableres, så der er mulighed for ophold og med et skråningsanlæg med en maksinal hældning på 1:1,5.
Parkrum
10.43 Parkstrøg som vist på kortbilag 3a skal beplantes efter følgende principper:
10.44 Der skal sikres plads til en spildevandspumpestation, som er integreret i områdets bebyggelse eller udendørs opholdsarealer.
Delområde 11
10.45 Dele af kajkanten omkring det publikumsorienterede hus udformes med anlæg under kote 1,25 DVR90, som er robust overfor vand og som muliggør nærhed til vandet i kanalen.
Delområde 14
10.46 Bebyggelsen og dens udkragninger skal holde en afstand til kanalens hammerhoved på mindst 8,5 meter.
Kortbilag
3a. Særlige byfunktioner og kantzoner
4b. Principper - Kanalen - hammerhoved og friløberværk
4c. Principper - kanalkant og broer
Natur og biodiversitet
Naturen i lokalplanens delområde 2 og 3 skal etableres med inspiration fra danske strandenge og kystnær natur. Vandrummet og parkstrøget tilbyder både rekreative og oplevelsesmæssige muligheder samt det marine miljøs karakteristiak i form af bunddyr, fisk, vandplanter og en strand- og kystnær vegetation. Vegetationen kan få vækstbetingelse uden at blive plejet intensivt.
Arter inddeles i tre grupper: Arter, som er robuste overfor saltvand, arter som tåler periodisk påvirkning af saltvand og arter, som er karakteriske på en strandeng.
Tæt på vandet vil der naturligt gro siv og træarter, som er naturlige idag langs Bygholm Å. Med høj grundvandsstand og oversvømmelser af brinkerne er træartsvalget tæt på kanalen/vandrummet begrænset. De dominerede træarter i ormåder langs Bygholm å er i dag lind, pil, birk, el, ahorn, bøg og kastanjer.
Det grønne parkstrøg indrettes med arter, som nævnt herover og som naturligt vil gro langs kanalen. I den fugtige og salte zone, tættest på vandet, vil der derudover kunne gro salttålende plantearter, som f.ek.s: Kveller, Saltur, Strandvejbred, strandengelgræs og strandasters.
På vandrummets brinker kan gro arter som tåler periodisk påvirkning af saltvand som f.eks. Harril og Strandtrehage. Længst fra vandrummet og i overgangen mellem brinker og private haver og grønne områder omkring bebyggelse kan f.ek.s være engelsk græs, strankål, strandtusindfryd, klitrose og hvidtjørn.
Kajkanter og broer
Vandrummet er også en æstetisk oplevelse, som favner Åkvarteret fra facade til facade kun afbrudt af kanalen. Kanalen er defineret af kanter og brinker. Fra kanalens udmunding i havnen og til Rådhuspladsen sikrer kanterne en visuel sammenhæng mellem Horsens Inderhavn og Rådhuspladsen, hjertet i Åkvarteret. Kanalkanterne er et gennemgående træk, som skaber visuel ro i byrummet, og dets sider er forbundet af broer.
Kanalkanten udføres med friholderværk og hammerhoved i træ. Friholderværket udformes som to vandrette bjælker med et yderste lag af eller forbundet med lodrette bjælker. Friholdreværket sikrer en visuel sammenhæng med kajkanterne på nordhavnen og kan brydes, hvor promenaden nedtrappes mod vandet. Hammerhovedet opføres over kote 1,25 DVR90, så det ikke bliver påvirket af vand i længere perioder.
Sandfang
Ved regnvandsledninger, som leder til kanalen fra de omgivende regnvandsoplande etableres 11 anlæg med sandfang. Sandfang har til formål at tilbageholde sediment som f.eks. sand og grus, før det løber med ud i kanalen. Endvidere kan sandfanget nedsætte vandhastigheden og fordele vandet ved indløbet til kanalen.
Sandfanget kan etableres som både åbne og lukkede sandfang. Åbne sandfang kan integreres som en del af parkanlæg.
Omfanget af sandfang er angivet principielt i volumener suppleret med et areal, som sandfanget cirka vil udbrede sig. Sandfang kan formes på flere måder og integreres i planområdets øvrige anlæg, hvorfor de angive arealer er vejledende.
Byggeretsgivende lokalplaner skal som minimum sikre plads til sandfang i henhold til gældende krav, såfremt det jf. Lov om vandplanlægning ikke vurderes nødvendigt at stille krav om yderligere rensning. Kravet om sandfang er et minimumskrav. Det påhviler den enkelte bygherre at dokumentere, at de gældende jf. Lov om vandplanlægning kan overholdes.
Generelle bestemmelser
11.1 Det er en forudsætning for opførelse af ny bebyggelse lavere end kote 1,80 DVR90, at højvandssikring er etableret jf. § 3 og § 8.
Kanalen - et teknisk anlæg - delområderne 1, 2 og 3
Det er en forudsætning for ibrugtagning af det tekniske anlæg:
11.2 at overordnet vejstruktur er forbundet over Inderhavnen med en bro.
11.3 at tekniske anlæg til højvandssikring med højvandlukke og pumper herunder også pumper til recirkulation er etableret jf. kortbilag 3.
11.4 at pumpe/pumper er dimensioneret til at kunne holde vandstanden under kote 1,05.
11.5 at kanalen med kanter og terræn er dimenioneret til en maksimal opstuvning op til kote 1,25 DVR 90.
11.6 at ledningsanlæg er etableret efter principperne på kortbilag 3.
11.7 at de nødvendige brandredningsarealer er sikret til eksisterende bebyggelse.
Delområde 1
11.8 Det er en forudsætning for ibrugtagning af kanalloopet, at dele af eller hele Åboulevarden er nedlagt inden for delområdet.
11.9 Det er en forudsætning for ibrugtagning af kanalloopet i delområdet, at vejbroer som vist på kortbilag 3 er etableret.
11.10 Det er en forudsætning for ibrugtagning af kanalloopet i delområdet, at den vestlige stibro og stibroerne i forlængende af Fugholm og Havneallé er etableret.
Delområde 2
11.10 Det er en forudsætning for ibrugtaning af kanalloopet og nyt vejanlæg, at hele eller dele af Ribersgade er nedlagt.
11.11 Det er en forudsætning for ibrugtagning af kanalloopet i delområdet, at vejbro som vist på kortbilag 3 er etableret.
11.12 Det er en forudsætning for ibrugtagning af kanalloopet i delområdet, at den sydlige stibro er etableret.
Delområde 3
11.13 Det er en forudstæning for ibrugtagning af hele eller dele af kanalloopet, at hele eller dele af Niels Gyldingsgade er nedlagt, og at brandredningsarealer er sikret for ejendommen matr. nr. 1140, Horsens Bygrunde.
11.14 Det er en forudstæning for ibrugtagning af hele eller dele af kanalloopet, at hele eller dele Niels Guldbergs Gade er nedlagt.
11.15 Det er en forudsætning for ibrugtagning af kanalloopet i delområdet, at vejbroer som vist på kortbilag 3 er etableret.
11.16 Det er en forudsætning for ibrugtagning af det samlede kanalloop i delområdet, at stibro ved Emilies Plads er etableret.
11.17 Det er en forudsætning for ibrugtagning af det tekniske anlæg, at mindst en stibro øst for delområde 11 er etableret.
11.18 Det er en forudsætning for etablering af grønne anlæg og kanaler i delområdet, at der er sikret brandredningsareal til bebyggelsen.
11.19 Det er en forudsætning for ibrugtagning af hele eller dele af ny vejstruktur, som vist på kortbilag 6, at hele eller dele af Ribergade er nedlagt.
11.20 Det er en forudstæning for ibrugtagning af hele eller dele af delområderne, at hele eller dele af Parallelvej er nedlagt.
11.21 Det er en forudsæstning for ibrugtagning af hele eller dele af delområderne 9 og 10, at hele eller dele af Høegh Guldbergs Gade er nedlagt.
Kortbilag
Brandredningsareal - Nedlæggelse af Niels Gyldingsgade
Et brandredningsareal er i dag udpeget i en afstand af 8,6 meter fra Emilies bygningens facade beliggende Emilies Plads 2, 2A, 2b og 2c. Fra arealet kan der ske redninger fra bygningens redningsåbninger og altaner. Arealet er 4 meter bredt. Arealet kan i fremtiden indarbejdes i den fremtidige stistruktur eller som alternativ sikres på vejareal vest for bygninger. Derfor er det en forudsætning for nedlæggelse af Niels Gyldingsgade, at brandredningsarealet er sikret for ejendommen matr. nr. 1140, Horsens Bygrunde.
Ingen bestemmelser.
13.1 Servitut tinglyst på matr. nr. 1020ap
Anvendelsesbestemmelsen i servitut 12.12.1944-975490-55 Dok. om bebyggelse, benyttelse mv. ophæves.
13.2 Servitut tinglyst på matr. nr. 714l
09.02-1973-693-55 Dok. om varmeforsyning/kollektiv varmreforsyning mv. Resp. lån i off. midler ophæves.
14.1 Delområde 1 i Lokalplan nr. 26 - Lokalplan for et område øst for administrationshuset og inderhavnen - aflyses inden for planområdet.
14.2 Lokalplan 2016-27 - Centeromåde, den sydlige bymidte i Horsens - aflyses inden for lokalplanens afgrænsning.
14.3 Lokalplan 10.1 Horsens, Lokalplan nr. 10 - Område syd for Åboulevarden aflyses.
14.4 Lokalplan 145 - Lokalplan for rundkørsel og bro ved Ove Jens Allé/Niels Gyldings Gade - aflyses inden for lokalplanens afgrænsning.
14.5 Lokalplan 2015 - 12 Parkeringshus og kontorer, Emilies Plads, Horsens - aflyses inden for lokalplanens delområde 7.
14.6 Lokalplan 2015-10 Boliger og erhverv, havnetrekanten Horsens aflyses inden for lokalplanens afgrænsning.
15.1 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er
omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
15.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.
15.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.