Denne lokalplan gælder for et område i den centrale del af Horsens by umiddelbart syd for Bygholm Å. Området er beliggende tæt på den gamle kystlinje og i ådalen, der strækker sig fra Horsens Fjord forbi Bygholm Sø.
Området afgrænses mod nord af Jyllandsgade og mod øst af Pensionisthaver Sølyst og af et erhvervsområde i umiddelbar tilknytning dertil. Mod syd afgrænses området af Spedalsø og mod vest af bebyggelse med bl.a. villaer ved Læsøgade. Bebyggelsen i nærområdet er hovedsageligt i 2 etager.
Lokalplanområdet dækker et areal på ca. 22.000 m² beliggende i byzone.
Historien
Lokalplanområdet er bebygget med bebyggelsen 'Lille Amalienborg'. Bebyggelsen blev opført af Horsens Boligforening i 1921 inspireret af de engelske havebyer. Bebyggelsen rummede dengang boliger og en enkelt købmandsbutik mod Jyllandsgade.
Begrebet ’havebyer’ opstod i England i slutningen af 1800-tallet som ramme om nye boligkvarterer med haver omkring industrien. I Danmark blev idéen blandt andet taget op af bevægelsen ’Landsforeningen Bedre Byggeskik’ fra 1915, og idéen inspirerede til andelsboligforeninger med små individuelle haver i byer, som udover Horsens tæller bebyggelser i andre større byer i Danmark.
Havebyerne kom til at stå som et opgør med byernes tætte kvarterer med etageejendomme, hvor industriarbejdere og deres familier boede i små og mørke lejligheder. I stedet kunne haveboligerne tilbyde boliger ved jorden med lys, haver og fællesskab.
’Lille Amalienborg’, hvis officielle navn er ’Horsens Boligselskab’, blev opført med ensartede længer samlet omkring en ottekantet plads - deraf referencen til det rigtige Amalienborg. Bebyggelsen er egentlig for lille til at kunne kaldes en haveby, men er alligevel karakteristisk for ’haveby’-tanken.
Strukturen var enkel og klar. Bebyggelsens gavle dannede port til bebyggelsen fra de omkringliggende veje Spedalsø og Jyllandsgade. I bebyggelsen skabte gadeforløbet Boligselskabet klare sigtelinjer mod den ottekantede plads, som blev anlagt med et grønt fælles anlæg. Langs gadeforløbet var der forhaver med markante trappepartier og smalle passager til de enkelte huses private, smalle langstrakte haver.
Den dag i dag fremstår bebyggelsesstrukturen enkel og klar med en velbevaret haveboligbebyggelse. Dette skyldes bl.a., at der gennem årene er lagt vægt på at bevare bebyggelsens udseende, ensartethed og egenart. Der er ikke længere købmandsbutik, slagter og bager i Jyllandsgade. I dag rummer bebyggelsen alene boliger.
Arkitekturen
’Lille Amalienborg’ er tegnet af arkitekten Viggo Norn. Det gennemgående træk er symmetri, både i bebyggelsesplanen og i de enkelte bygningskroppe.
Bygningskroppene, der hver er opdelt i rækkehuse (lodrette skel), er i 1½ etage med facader i røde mursten og halvvalmede tage beklædt med røde vingetegl. Desuden er husene indrettet med kældre.
Vinduer og indgangsdøre er hvide med sprosser. Over hvert dørparti er et mindre vinduesparti. Bygningernes sokler fremstår i grå sokkelpuds, og murværkets fuger fremstår som mørtelfuger.
Bygningskroppene fremstår velproportionerede med gavlkviste og tagkviste, der sammen med trapper danner markeringer i facadeforløbene mod gaden. Kvistenes flunker er beklædt med zink. Tagrender og nedløbsrør er ligeledes udført i zink.
Desuden danner gesimsbånd mellem tag og facade en fin markering på facaden, ligesom de murede skorstene på tagryggene understeger bebyggelsens arkitektur.
Mod havesiderne fremstår bebyggelsen som mod gadeside. Garager, carporte og udhuse er alle placeret mod havesiderne.
Enkelte steder er der sket tilbygninger, som alle er udført i stil med den oprindelige byggestil.
Bevaringsværdige bygninger og SAVE-værdi
Der er i 1991 foretaget er registrering af bevaringsværdien af bygningerne i ’Lille Amalienborg’. Registreringen er lavet i SAVE-systemet i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas for Horsens Kommune.
SAVE er en forkortelse for ”Survey of Architectural Values in the Invironment” og anvendes til at vurdere byers og bygningers arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier.
Den arkitektoniske værdi vedrører bygningens individuelle arkitektoniske værdi.
Den kulturhistoriske værdi vedrører bygningens alder, anvendelse og betydning som bygningsværk eller bygningstype samt dens betydning i egnens historie og kulturelle udvikling.
Den miljømæssige værdi vedrører bygningens betydning i forhold til omgivelserne.
Originaliteten vedrører bygningens nuværende fremtræden sammenholdt med den udformning, den havde ved opførelsen.
Tilstanden vedrører den bygningstekniske tilstand.
Bevaringsværdien er udtryk for disse forholds indbyrdes vægtning og betydning. Bevaringsværdien er ikke et gennemsnit af de forskellige forhold. Den arkitektoniske og kulturhistoriske værdi er tillagt størst betydning.
Registreringen fastlægger på denne baggrund en bevaringsværdi på en karakterskala fra 1 til 9 for hver bygning, hvor 1 er den højeste værdi og 9 den laveste værdi.
Resultatet af registreringen er indtastet i Slots- og Kulturstyrelsens landsdækkende SAVE-register. Desuden er der fastlagt mål og retningslinjer for de bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi fra 1-4 i kommuneplanen for Horsens Kommune, som beskrevet i lokalplanens redegørelse.
De registrerede bevaringsværdier er vist i oversigtlig form på kortbilag 4, SAVE-værdier.
SAVE-undersøgelserne kan give politikere og embedsmænd overblik over de arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter og være en hjælp, når der skal tages beslutninger om byudvikling, byomdannelse eller udvikles en arkitekturpolitik. Samtidig er SAVE-undersøgelserne en oplysning til borgerne om, hvad der er bevaringsværdigt.
Foto af 'Lille Amalienborg', 1927 - Copyright: Horsensbilleder.dk
Fotos af eksisterende forhold - med hvide, sprossede vinduer, galvkviste, tagkviste, skorstene og variationer i trappeforløb.
Foto af eksisterende forhold - set fra det grønne anlæg midt på den ottekantede plads midt i bebyggelsen.