Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

Lokalplanens formål er,

1.1 at fastlægge områdets anvendelse til boligformål i form af tæt-lav boligbebyggelse,

1.2 at områdets karakteristiske kulturmiljø fastholdes,

1.3 at bevaringsværdig bebyggelse bevares med mulighed for at vedligeholdelse, istandsættelse og ombygning sker i respekt for bebyggelsens oprindelige arkitektur og byggeskik,

1.4 at sikre, at områdets grønne struktur i form af haveby med for- og baghaver bevares,

1.5 at eksisterende veje og stier, herunder passager bibeholdes.

Redegørelse

Hensigten med udarbejdelsen af lokalplanen er at sikre de miljømæssige, kulturhistoriske og bygningsmæssige egenarter og kvaliteter, som kulturmiljøet 'Lille Amalienborg' og dets bevaringsværdige bygninger rummer.

Formålet er derfor i store træk at bevare bebyggelsen, fastholde gadeforløb og smalle stier/passager samt sikre de grønne værdier med bevaring af for- og baghaver.

2.1 Lokalplanområdet er afgrænset, som vist på kortbilag 1, Lokalplanafgrænsning, og omfatter følgende matrikelnumre 787a, 787aa, 787ab, 787ac, 787ad, 787ae, 787af, 787ag, 787al, 787am, 787aq, 787ar, 787as, 787at, 787au, 787av, 787ax, 787ay, 787az, 787aæ, 787aø, 787ba, 787bb, 787bc, 787bd, 787be, 787bf, 787bg, 787bh, 787bi, 787bk, 787bl, 787bm, 787bn, 787bo, 787bp, 787bq, 787br, 787bx, 787by, 787bz, 787bæ, 787bø, 787c, 787ca, 787cb, 787cc, 787d, 787e, 787f, 787g, 787h, 787i, 787k, 787l, 787m, 787n, 787o, 787p, 787q, 787r, 787s, 787t, 787u, 787v, 787x, 787y, 787z, 787æ og 787ø alle af Horsens Bygrunde samt vejmatrikelnummer 7000bd Horsens Bygrunde.

2.2 Lokalplanområdet er beliggende i byzone.

Redegørelse

3.1 Området må anvendes til boligformål i form af tæt-lav boligbebyggelse i form af rækkehuse med tilhørende fælles faciliteter, herunder fælleshus, og nærrekreative arealer.

3.2 Matr.nr. 787cb Horsens Bygrunde må alene bebygges med garage, carport og skur.

3.3 Erhverv i egen bolig er tilladt, når erhvervet udøves af beboerne uden fremmed medhjælp, og ejendommens og kvarterets præg af boligområde i øvrigt fastholdes.

Som eksempler på sådanne erhverv kan nævnes frisør, advokat-, revisor-, tegnestue- og lægevirksomhed og lignende liberale erhverv samt dagpleje og lignende.

3.4 Der må i området placeres mindre bygninger/anlæg til lokalplanområdets forsyning, herunder fælles affaldshåndtering.

Redegørelse

Inden for området udgør bebyggelsen i dag en tæt-lav boligbebyggelse med rækkehuse.

Lokalplanen åbner mulighed for, at der til bebyggelsen kan etableres fælles faciliteter, som området ikke rummer i dag, såsom fælleshus.

I den sydlige del af lokalplanområdet er Spedalsø 51, der omfatter ejendommen matr.nr. 787cb Horsens Bygrunde. Denne ejendom er ikke bebygget med en bolig, men indgår i kulturmiljøet og kulturmiljøets grønne fremtoning. Med lokalplanen sikres, at denne ejendom fortsat vil fremstå, som en del af kulturmiljøets grønne fremtoning.

4.1 Området må ikke udstykkes yderligere.

Redegørelse

Med bestemmelserne om, at der ikke kan udstykkes yderligere, er det hensigten at bevare områdets struktur, f.eks. kendetegnes strukturen af aflange og smalle grundstykker for den enkelte bolig.

5.1 Eksisterende veje og stier, herunder passager, bibeholdes med deres nuværende beliggenhed.

5.2 Belægninger på baggyder skal fremstå som permeable belægninger i form af perlesten, stenmel, grus, granitskærver eller lignende eller fast belægning alene i form af asfalt med overfladebehandling af skærver.

5.3 Belægninger på stier, herunder passager, skal fremstå som permeable belægninger i form af perlesten, stenmel og grus eller som faste belægninger i form af fliser og asfalt med overfladebehandling af skærver.

Redegørelse

Lokalplanen ændrer ikke på eksisterende forhold som vejadgang, stiforbindelser ect. Med lokalplanen bibeholdes disse forhold som en del af områdets særlige karakteristika, hvor Boligselskabet udgør den primære vejadgang til bebyggelsen, hvor baggyder udgør de sekundære vejadgange til bebyggelsen, og hvor stier/passager skaber smalle passager i bebyggelsens stringente form.

I forhold til belægninger åbner lokalplanen ikke mulighed for fast belægning i form af sort asfalt på baggyder og stier, herunder passager.

6.1 Til understøtning af driften af fælleshus for bebyggelsen inden for byggefelt A skal der inden for lokalplanområdet etableres parkering svarende til 1 p-plads pr. 25 m² bruttoetageareal af fælleshuset.

6.2 Belægninger på arealer for fælles parkering skal fremstå som permeable belægninger i form af perlesten, stenmel, grus, granitskærver eller lignende eller fast belægning alene i form af asfalt med overfladebehandling af skærver.

6.3 Parkering af last-, omnibus-, flytte- og fragtbiler, campingvogne samt oplag og henstilling af campingvogne, både, uindregistrerede køretøjer, samt køretøjer med en totalvægt på over 3500 kg er ikke tilladt inden for lokalplanens område.

Redegørelse

Lokalplanen sikrer alene, at der skal etableres parkering til understøtning af driften af det eventuelle fælleshus.

Lokalplanen stiller ikke krav om etablering af parkering for den enkelte bolig, da der ikke er tale om opførelse af nye boliger inden for lokalplanområdet. 

7.1 Belysning på bebyggelsens facader og bygningsanlæg i øvrigt skal tilpasses bebyggelsens arkitektur, være afskærmet og nedadrettet samt placeres med en farve og en lysstyrke, der generer omkringboende mindst muligt.

7.2 Lamper på facader mod forhaver skal fremstå med ensartede lamper.

7.3 Der må ikke opsættes lamper i forhaver.

7.4 Der må ikke opsættes effektbelysning.

7.5 Vejbelysning skal fremstå i henhold til vejreglerne.

7.6 Alle ledninger for installationer, herunder til vej- og stibelysning samt belysning på fælles arealer, skal etableres/fremføres under terræn.

7.7 Der må ikke opsættes antenner eller paraboler i bebyggelsen. Digital forsyning skal nedgraves og indbygges, så den ikke er synlig i bymiljøet.

7.8 Området forsynes med kollektiv varmeforsyning.

7.9 Ladestandere til elbiler må alene opsættes på fælles parkeringsarealer på matr.nr. 787a Horsens Bygrunde og i umiddelbar tilknytning til parkering for den enkelte bolig i baghaver.

Redegørelse

Effektbelysning omfatter belysning af tag- og facadedetaljer. Effektbelysning tillades ikke, da det vil bryde områdets haveboligkarakter. Belysning som opsætning af lyskæder til jul er ikke omfattet af dette. 

8.1 Der må alene ske yderligere bebyggelse i området i form af garager, carporte og skure samt fælleshus for bebyggelsen.

8.2 Fælleshus for bebyggelsen skal placeres inden for byggefelt A som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, idet bebyggelsen kan brydes af parkering, stier, opholdsarealer o. lign. beliggende inden for byggefeltet. Fælleshus for bebyggelsen må maksimalt fremstå med et bruttoetageareal på 180 m².

8.3 Fælleshus for bebyggelsen må opføres i maksimalt 1 etage med en maksimal bygningshøjde på 6,5 m.

8.4 Der må maksimalt opføres 1 stk. garage, carport eller skur pr. bolig med størrelser som angivet på kortbilag 7.

8.5 Garager, carporte og skure må ikke sammenbygges med de bevaringsværdige bygninger og skal placeres i baghaven til den enkelte bolig mellem skel og byggelinje, som angivet på kortbilag 3, Fremtidige forhold.

8.6 Garager, carporte og skure må placeres i naboskel, dog må tagrender og tagnedløb ikke placeres over naboskel.

8.7 Garager, carporte og skure må opføres med en maksimal bygningshøjde på 3,0 m.

Redegørelse

Bebyggelsesstrukturen fastholdes.

Med bestemmelserne gives der mulighed for at opføre garager, carporte og skure ved fastlæggelse af byggelinjer. Dette vil indgå i en helhed, og uden at disse småbygninger sammenbygges med de bevaringsværdige bygninger. Desuden sikres, at der alene må opføres 1 stk. garage, carport eller skur pr. bolig. Dette sker ud fra de foreskrifter, som 'Horsens Boligselskab' har vedtaget, og som er tinglyst for hver bolig.

Muligheden for et fælleshus skal ses i lyset af, at et fælleshus kan understøtte sammenholdet i bebyggelsen. Lokalplanen sikrer derfor bestemmelser for placering og omfang et sådant fælleshus.

Bevaringsværdige bygninger

9.1 Bevaringsværdige bygninger, som er markeret på kortbilag 3, Fremtidige forhold og på kortbilag 4, SAVE-værdier - aktuel status, må ikke nedrives uden Byrådets særlige tilladelse. Ombygning samt renovering af de bevaringsværdige bygningers ydre fremtræden skal ske med respekt for den oprindelige arkitektur og byggeskik.

9.2 Alle ændringer af de bevaringsværdige bygningers ydre fremtræden, herunder ombygninger, må kun ske med Byrådets tilladelse.

9.3 Ved ombygning eller renovering af de på kortbilag 3, Fremtidige forhold viste bevaringsværdige bygninger gælder følgende:

  • Ved udskiftning af tag skal den eksisterende tagform opretholdes eller føres tilbage til den oprindelige tagform, og valg af tagmateriale skal tilpasses bygningens øvrige arkitektoniske udtryk.
  • Der må ikke anvendes blanke, spejlende eller reflekterende tagmaterialer, der kan give anledning til væsentlige gener for omgivelserne.
  • Facader skal fremstå som konstruktive helheder fra sokkel til tag.
  • Oprindelige arkitektoniske facadedetaljer og ornamentik skal bevares.
  • Mindre ændringer af bygningernes ydre fremtræden skal ske med respekt for den oprindelige arkitektur og byggeskik, herunder facaders oprindelige vandrette og lodrette opdeling. Vindues- og dørhuller må ikke tilmures eller på anden måde blændes eller tildækkes.
  • Ved ombygninger skal den oprindelige bygningskrop kunne erkendes.

9.4 Hvis de bevaringsværdige bygninger totalskades ved brand eller lignende, kan der genopføres nye bygninger med en ydre fremtræden som de bevaringsværdige bygninger.

9.5 Til udvendige bygningssider samt tagflader skal der anvendes materialer, der er i overensstemmelse med de oprindeligt anvendte materialer.

9.6 Facaderne skal fremstå som blanke teglstensmure i rød tegl i forbandt med mørtelfuger. 

9.7 Sokler skal fremstå pudsede med sokkelpuds i grå nuance.

9.8 Ved udskiftning af tag skal den eksisterende tagform opretholdes, og som tagmateriale skal anvendes rød vingetegl i lille dansk format. Rygning og grater skal lægges i mørtel.

9.9 De eksisterende skorstene skal bibeholdes. Byrådet kan godkende, at skorstenene udskiftes ved opmuring eller reetablering, såfremt de fortsat fremstår med det oprindelige udseende. Skorstenene skal placeres symmetrisk i tagryggen og indpasses i tagfladen. Skorstene skal fremstå i blank rød tegl i forbandt med mørtelfuger.

9.10 Tagudhæng skal fremstå som gesims i oprindelig udformning og hvidmalede.

9.11 Tagrender og tagnedløb skal fremstå i zink.

9.12 De eksisterende kviste skal bibeholdes som sadeltagskviste, fladtagskviste og gavlkviste. På eksisterende sadeltagskviste og fladtagskviste skal tage fremstå beklædt med zink og flunke udført med zinkbeklædning. På eksisterende gavlkviste skal facader fremstå i tegl som øvrige facader, jf. § 9.6, tage skal fremstå beklædt som øvrige tage på bebyggelsen, jf. § 9.8, og flunke skal fremstå udført med zinkbeklædning.

9.13 Nye kviste må alene isættes i tagflader mod baghaver i form af sadeltagskviste med en taghældning på 10°. Der må alene isættes 1 kvist i tagflade mod baghave pr. bolig, bortset fra boligerne langs Jyllandsgade, hvor der må isættes op til 2 kviste i tagflade mod baghave pr. bolig. Den enkelte kvist må ikke overstige 250 cm i bredden, 170 cm i højden og 180 cm i dybden. Tage på nye sadeltagskviste skal fremstå beklædt med zink og flunke udført med zinkbeklædning. Jf. kortbilag 6, Nye kviste - opstalter.

9.14 Ovenlysvinduer må alene etableres mod forhaver på tagflader af boliger langs Jyllandsgade og på tagflader orienteret mod baghaver. Ovenlysvinduer må ikke etableres i kontakt med hinanden og må maksimalt være 0,8 m i bredden og 1,2 m i højden.

9.15 Vinduer skal fremstå med rammer i træ og med sprosser samt med klart glas. Der må ikke monteres yderligere rammer og sprosser i vinduer eller monteres farvet eller buet glas i vinduerne. Vinduer skal fremstå hvidmalede i glans 40.

9.16 Udvendige døre skal fremstå med klart råglas og må ikke påmonteres nye ringetryk, dørhammer eller skilte. Døre og karme skal fremstå i farverne hvid, grå eller rød.

9.17 Sålbænke skal fremstå zinkbeklædte og må ikke males.

9.18 Udvendige trapper skal fremstå med pudsede trin og stød samt med puds på udvendig vange aftrappet efter skiftgangen.

9.19 Håndlister, værn og balustre skal være udført i jern og fremstå malede i almuerød farve.

9.20 Husnumre må alene opsættes på murstik over hoveddør. Husnumre skal opsættes som løse tal i metal og fremstå med en højde på 10,5 cm.

9.21 Der må ikke opsættes energiproducerende anlæg eller lignende (f.eks. solceller) på bevaringsværdige bygninger.

Bebyggelse inden for byggefelt A (fælleshus)

9.22 Bebyggelse skal fremstå med facader beklædt med sortmalet træ.

9.23 Bebyggelse skal fremstå med sadeltag beklædt med rød vingetegl i lille dansk format eller tagpap med lister.

9.24 Vinduer og døre skal være i rammer af træ eller træ/alu, skal fremstå med sprosser, med klart glas og uden buet glas. Vinduer og døre skal fremstå hvidmalede i glans 40.

9.25 Tekniske installationer skal udformes som en integreret del af den enkelte bygning. Såfremt tekniske installationer og anlæg placeres på tagfladen, skal disse samles og afskærmes på en måde, så de ikke skæmmer helhedsindtrykket. Tekniske installastioner og anlæg skal videst muligt placeres tilbagetrukket med mindst 1,0 m fra facadelinje.

9.26 Der må ikke opsættes energiproducerende anlæg eller lignende (f.eks. solceller) på bebyggelse inden for byggefelt A, bortset fra varmepumper.

Garager, carporte og skure

9.27 Garager, carporte og skure skal fremstå som lette konstruktioner, jf. kortbilag 7, Garager, carporte og skure - plan, snit og opstalter.

9.28 Garager og carporte for den enkelte bolig skal fremstå med enten fladt tag eller med sadeltage med en taghældning på 25°. Skure skal fremstå med sadeltage med en taghældning på 25°.

9.29 Facader og synlige konstruktioner såsom stolper skal fremstå i træ malede i sort eller svenskrød farve.

9.30 Tage på garager og carporte med flade tage skal beklædes med trapezplader o. lign. Tage på garager og carporte med sadeltage samt skure skal beklædes med rød vingetegl i lille dansk format.

9.31 Vinduer i garager, carporte og skure skal udføres enten som seks-fags-vinduer med en bredde på 80 cm og en højde på 90 cm eller som et vindue med en bredde på 65 cm og en højde på 65 cm med krydsspros i midten. I garager og carporte må der i gavl isættes op til 2 stk. vinduer. I skure må der ikke isættes vinduer i facade mod naboskel. Vinduer skal fremstå hvidmalede i glans 40.

9.32 Der må ikke opsættes energiproducerende anlæg eller lignende (f.eks. solceller) på garager, carporte og skure medmindre de energiproducerende anlæg eller lignende er integreret fuldt ud i tagbeklædningsmaterialet.

Skiltning

9.33 Skiltning og reklamering - udover almindelig nummer- og navneskiltning - på en ejendom må kun foretages med tilladelse fra Byrådet i hvert enkelt tilfælde. Skiltning skal underordne sig bygningens arkitektoniske udtryk og facadens bygningsdetaljer, hvor gesimser og anden facadeudsmykning friholdes og bygningens hoved- og fagdeling i øvrigt respekteres. Der må ikke etableres sammenhængende skiltning, der strækker sig over flere bygninger.

9.34 Skiltning og reklamering - udover almindelig nummer og navneskiltning - skal opsættes i tilknytning til navneskilt og i samme størrelse som navneskilt.

9.35 Der må ikke opsættes fritstående skilte.

Redegørelse

De bevaringsmæssige interesser for bygningerne sikres, jf. Planlovens § 15, ved et forbud mod nedrivning og med bestemmelser om, at alle ændringer og ombygninger, der berører bygningens ydre fremtræden, kun må udføres med tilladelse fra Byrådet. Tilladelsen vil blive givet ud fra en vurdering af, om bygningens bevaringsmæssige stand opretholdes eller forbedres.

Bestemmelserne understøtter, at bebyggelsens oprindelige byggeskik bevares.

Desuden indeholder lokalplanen detaljerede bestemmelser for de bevaringsværdige bygningers udseende for netop at understøtte bebyggelsens særlige karakteristika. Det være sig både facade- og tagmaterialer som bygningsdetaljer i øvrigt.

For den øvrige bebyggelse sikrer lokalplanen bestemmelser om udseende af garager, carporte og skure samt fælleshus.

10.1. For- og baghaver udlægges som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold, og skal fremstå som private opholdsarealer for den enkelte bolig.

10.2 Forhaver skal fremstå som grønne haveanlæg i form af prydhaver.

10.3 I den enkelte forhave må der alene etableres fast belægning i form af flisegang fra fortov til udvendig trappe samt fast belægning i form af fliser inden for en afstand af 20 cm fra sokkel. I en afstand af 35 cm fra sokkel kan belægningen desuden fremstå som permeabel belægning i en kasse i form af mørke skærver/ral med afkantning. Øvrige dele af den enkelte forhave må ikke anlægges med ral, grus, granitskærver, flis, marksten eller lignende.

10.4 I den enkelte forhave må der alene opstilles fast inventar i form af postkasse.

10.5 I den enkelte forhave må der ikke plantes træer eller hæk, ligesom der ikke må plantes vækster, herunder klatrevækster, op ad facader.

10.6 Buske må ikke plantes tættere på facade og fortov end 60 cm.

10.7 Baghaver skal fremstå som grønne haveanlæg.

10.8 Hegn i baghaver må alene etableres som hæk i naboskel, mod vej og mod stier, herunder passager. Mod vej- og stiarealer, herunder passager, skal hæk placeres 30 cm fra skel.

10.9 Pladsdannelsen på vejmatrikelnummer 7000bd Horsens Bygrunde (Boligselskabet) skal fremstå med rekreativt og begrønnet præg, jf. endvidere § 10.10.

10.10 Øvrige ubebyggede udearealer for bebyggelsen skal fremstå som rekreative og grønne arealer samt som arealer for fælles parkering, jf. § 6.2 ift. belægninger på arealer for fælles parkering.

10.11 Træer og buske inden for lokalplanområdet skal være hjemmehørende og egnskarakteristiske arter.

10.12 Regnbede og lokal vandhåntering i øvrigt kan efter ansøgning tillades inden for lokalplanområdet, heriblandt mulighed for sø.

10.13 Den maksimale befæstelsesgrad for lokalplanområdet er 0,65.

Redegørelse

En vigtig del af kulturmiljøet udgøres af forhaverne, der indgår som et sammenhængende, landskabeligt træk med lav beplantning mellem kørebane og facader. Desuden udgør strukturen med baghaver som smalle, langstrakte haver brudt af smalle passager et karakteristisk og værdifuldt træk i bebyggelsen. Dette bevares med lokalplanens bestemmelser for beplantning og fremtoning.

Et andet vigtigt træk i kulturmiljøet er gadeforløbet, der åbner sig ved den ottekantede, begrønnede plads midt i bebyggelsen. Denne plads skal fortsat fremstå begrønnet og kan indrettes med anlæg til håndtering af overfladevand.

11.1 Ny bebyggelse inden for byggefelt A må ikke tages i brug, før der er etableret parkering, som angivet i § 6.

11.2 Ny bebyggelse inden for byggefelt A må ikke tages i brug, før det er tilsluttet den kollektive vandforsyning.

11.3 Ny bebyggelse inden for byggefelt A må ikke tages i brug, før det er tilsluttet kloaksystemet efter forsyningens anvisning.

Redegørelse

Ingen bestemmelser.

Redegørelse

Med lokalplanens ikrafttræden ophæves for så vidt angår denne lokalplans område følgende servitutter i medfør af Planlovens § 15, stk. 2, nr. 21:

Matr.nre. 787a, 787aa, 787ab, 787ac, 787ad, 787ae, 787af, 787ag, 787al, 787am, 787aq, 787ar, 787as, 787at, 787au, 787av, 787ax, 787ay, 787az, 787aæ, 787aø, 787ba, 787bb, 787bc, 787bd, 787be, 787bf, 787bg, 787bh, 787bi, 787bk, 787bl, 787bm, 787bn, 787bo, 787bp, 787bq, 787br, 787bx, 787bæ, 787bø, 787c, 787d, 787e, 787f, 787g, 787h, 787i, 787k, 787l, 787m, 787n, 787o, 787p, 787q, 787r, 787s, 787t, 787u, 787v, 787x, 787y, 787z, 787æ og 787ø Horsens Bygrunde

Dato/løbenummer: 14.09.1946-1566-55

Servitut om bebyggelse, benyttelse mv

Ophæves på de ovenfor angivne matrikler, da denne servitut ikke er forenelig med lokalplan nr. 377.

 

Matr.nr. 787bi Horsens Bygrunde

Dato/løbenummer: 08.05.1968-1233-55

Servitut om master mv

Ophæves på matr.nr. 787bi Horsens Bygrunde, da masten er nedtaget.

 

 

Redegørelse

Ingen bestemmelser.

Redegørelse

15.1 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er
omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

15.2 Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.

15.3 Byrådet kan ifølge Planlovens § 19 meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Væsentlige afvigelser fra planen kan gennemføres ved tilvejebringelse af ny lokalplan.

15.4 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen i henhold til Planlovens § 18. Andre servitutter kan eksproprieres, når det er nødvendigt for planens virkeliggørelse.

15.5 I henhold til Planlovens § 47 kan der foretages ekspropriation af privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen.

15.6 Da lokalplanen indeholder bestemmelse om, at en del af bebyggelsen ikke må nedrives uden tilladelse fra Byrådet, kan ejeren - hvis tilladelse nægtes - i henhold til Planlovens § 49 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning.