450 - Boliger - Monbjergvej Etape 2 - Østbirk
Ikke registreret
450 - Boliger - Monbjergvej Etape 2 - Østbirk
Ikke registreret
I henhold til lovbekendtgørelse nr. 223 af 1. marts 2024 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Lokalplanens formål er,
1.1 At fastlægge områdets anvendelse til boligformål og rekreative formål.
1.2 At tilpasse bebyggelsen til landskabet gennem en bebyggelsesplan og terræntilpasning.
1.3 At sikre vejadgang fra Monbjergvej.
1.4 At sikre stiforbindelse gennem området.
1.5 At udlægge et område til forsinkelse og rensning af regnvandet og adgangsvej hertil.
1.6 At forebygge nedsivning af forurenende stoffer.
1.7 At sikre de beskyttede diger og det beskyttede overdrev.
1.8 At varetage klimahensyn, herunder at lokalplanen kan håndtere regnvand på terræn ved kraftige regnhændelser og at oversvømmelsesrisici ikke forøges i områderne omkring lokalplanen.
Lokalplanen rummer både generelle formål for hele området og byggeretsgivende bestemmelser. Tilsammen er det formålet, at der skal kunne skabes et nyt boligområde i Østbirk, som kan understøtte en blandet bolig- og borgersammensætning med mulighed for flyttekæder internt i området og Østbirk som helhed. Samtidig gælder, at det skrånende grønne naturområde skal kunne fungere som et naturligt og samlende element for boligområdet, og bidrage til en fysisk forbindelse mellem boligområdet og daginstitutionen, jf. kortbilag 7.
Anvendelse
Anvendelsen indenfor delområde 1 fastsættes til boliger, jf. kommuneplanramme 36BO09.
Anvendelsen indenfor delområde 2 fastsættes til rekreative formål i form af et grønt naturområde, som ikke må bebygges, jf. kommuneplanramme 36RE04.
Principper
Lokalplanens overordnede principper er; 1. Landskab og terræn, 2. Grønne fællesarealer, 3. Regn- og klimavand, 4. Delområder, typologier og placering samt 5. Mobilitet. For hvert overordnet princip kan der være understøttende principper for f.eks. placering af bebyggelse i skrånende terræn, boligtype mv. Der henvises til disse i forbindelse med de berørte bestemmelser.
Byggeretsgivende bestemmelser
Lokalplanens bestemmelser skal indenfor delområde 1 sikre bebyggelsens arkitektur og omfang og give offentligheden et klart billede af, hvad der er muligt i området. Bestemmelserne skal sikre det eksisterende naturlige terræn, trods bebyggelse på arealet, og sætte rammerne for, hvad de forskellige delområder kan rumme af varierende grundstørrelser og boligudbud.
2.1 Lokalplanen omfatter matrikel 15a Østbirk By, Østbirk og dele af matr. nr. 15e Østbirk By, Østbirk, som vist på kortbilag 1.
2.2 Lokalplanområdet opdeles i delområde 1 og delområde 2, som vist på kortbilag 1A.
2.3 Lokalplanområdet ligger i landzone. Hele området overføres til byzone ved Byrådets offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan.
Lokalplanområdet udgør samlet ca. 12 ha.
3.1 Anvendelsen indenfor delområde 1 fastlægges til boligbebyggelse til helårsbeboelse i form af åben-lav og tæt-lav bebyggelse, som vist på kortbilag 3.
3.2 Indenfor det skraverede område, "åben-lav eller tæt lav", som vist på kortbilag 3, kan der opføres; enten max. 6 åben-lav boliger eller max. 12 tæt-lav boliger i form af dobbelthuse.
3.3 Der må kun etableres åben-lav inden for typologien "åben lav" som vist på kortbilag 3.
3.4 Anvendelsen indenfor delområde 2 fastlægges til rekreativt område i form af ubebygget grønt naturområde. Der kan etableres forsinkelse og renseløsning til regnvand indenfor delområdet.
3.5 Delområde 2 må anvendes til varetagelse af klimahensyn samlet for hele lokalplanområdet.
3.6 Inden for hele lokalplanområdet kan der etableres naturligt indpassede anlæg til varetagelse af klimahensyn i form af lokale regnvandsbassiner, LAR-løsninger, regnbede, nedsivning, forsinkelsesbassiner mv.
Delområde 1 kan bebygges med åben-lav (parcelhuse) eller tæt-lav (dobbelthuse), mens delområde 2 ikke må bebygges.
Delområde 2 skal, udover anlæg til forsinkelse og rensning af regnvand, fastholdes som et grønt naturområde med beplantning af træer, buske, græsser, blomster og lign.
4.1 Udstykning indenfor delområde 1 skal ske efter principperne som anvist på illustrationsplanen kortbilag 4.
4.2 Grunde skal udstykkes med følgende grundstørrelser:
Åben-lav (alm. parcelhusgrunde): Minimum 900 m2
Tæt-lav (dobbelthuse): Minimum 450 m2
4.3 Ved udstykning må ingen boligparceller ligge indenfor de på kortbilag 3A viste respektafstande for henholdsvis dige og jordkabler.
4.4 Der må ikke ske udstykning indenfor delområde 2, se dog undtagelser under 4.7.
4.5 Tekniske anlæg som anlæg til forsinkelse og rensning af regnvand samt teknikbygninger, der er nødvendige for områdets forsyning, kan udstykkes selvstændigt.
Andele af veje og fælles friarealer kan ikke medregnes i mindstegrundstørrelsen for hverken parceller til åben-lav eller til tæt-lav boliger.
Ud over det beskyttede dige langs lokalplanområdets afgrænsning mod øst, er der langs lokalplanens afgrænsning mod hhv. øst og vest registreret jordkabler, hvilket er årsagen til, at der skal sikres afstand til skel.
Det registrerede jordkabel, der berører de nordligste parceller, skal omlægges, før parcellerne kan udstykkes.
Den omtrentlige beliggenhed af jordkablerne er vist på kortbilag 3. Inden udstykning skal der indhentes oplysninger i ledningsejerregistret (LER) om jordledningernes præcise beliggenhed.
Definitioner
Åben-lav defineres, jf. bygningsreglementet, som fritliggende énfamiliehuse. Almindelige parcelhusgrunde defineres som fritliggende énfamiliehuse med grundstørrelser over 900 m2. Tæt-lav defineres, jf. bygningsreglementet, som helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse. Med denne lokalplan tillades parceller til tæt-lav som dobbelthuse med grundstørrelser over 450 m2 for hver bolig.
Generelt
5.1 Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Monbjergvej.
5.2 Der skal udlægges arealer til boligveje og stier efter strukturen som vist på kortbilag 3 og 10.
5.3 Alle veje og stier udlægges som private fællesveje/fællesstier.
Veje
5.4 Boligveje skal udlægges med en bredde på minimum 10 m med en kørebanebredde på 5,5 m og grønne rabatter på begge sider af vejen med tilstrækkelig oversigt jf. gældende vejregler. De grønne rabatter må indeholde trug eller andre løsninger til brug for vandhåndtering på terræn, som ikke hindrer oversigtsforholdene eller trafiksikkerheden.
5.5 Beplantning af træer langs vejen skal plantes minimum 5 meter fra vejmidte.
5.6 Boligveje kan indrettes til lav hastighed.
5.7 Boligveje skal udføres i asfalt, undtaget er evt. hastighedsdæmpende foranstaltninger.
5.8 Vejarealer skal indrettes, så vejvand ledes kontrolleret til et anlæg, der håndterer regnvand (grøft/rør i jorden).
5.9 Det skal sikres, at 12 m lastbiler kan komme sikkert rundt i området og uden at skulle bakke. Vendepladser er undtaget.
Stier
5.10 Stier skal udlægges med en bredde på minimum 5 meter, og skal anlægges i min. 2,5 meters bredde.
5.11 Stier skal udføres med asfalt eller som asfaltsti med OB-belægning. Stier skal anlægges, så de er modstandsdygtige ift. erodering ved klimahændelser, grundet krav til håndtering af vand på terræn. Der kan anlægges LAR-tiltag langs stier med formålet at lede vandet i regnvandbassiner og væk fra stiudlægget. Indenfor det samlede stiudlæg må der etableres belysning og inventar, foruden den fastsatte stibredde.
Adgangsvej for forsyningen
5.12 Der skal anlægges en min. 4 m bred adgangsvej for forsyningens køretøjer til anlæg til forsinkelse og renseløsning til regnvand. Arealreservationer til forsyningens køretøjer, der afviger fra den i §5.11 anviste stibredde, skal udlægges i græsarmering med min. 50% græs.
Veje
Minimumsafstanden til vejmidte i forbindelse med plantning af træer langs vejen skal tilgodese, at de ikke kommer i konflikt med ledninger, anlæg til belysning mm., der skal etableres/graves ned langs vejen.
Stier
Stierne i området skal forbindes med de eksisterende stier i de tilgrænsende områder ved boligområdet Bavnebjerg og institutionen Skovhuset, som vist principielt på kortbilag 3 og 10.
6.1 For boliger til åben-lav bebyggelse skal der udlægges parkering på den enkelte ejendom svarende til 2 p-pladser pr. bolig.
6.2 For boliger til tæt-lav bebyggelse skal der etableres parkering svarende til 1,5 p-pladser pr. bolig.
6.3 For boliger til tæt-lav bebyggelse kan parkering etableres som fællesparkering, parkering på egen grund eller en kombination af disse.
Parkeringskravene tager udgangspunkt i Horsens Kommunes parkeringsnorm.
Belysning
7.1 Vej- og stibelysning må ikke være generende eller blændende for trafikanter eller beboere i området. Belysningen skal være nedadrettet.
7.2 Lyskilder med samme belysningsfunktion skal være ens, og der skal anvendes ensartet belysningsarmaturer.
7.3 Belysningen på facader ud mod det åbne land, skal være afskærmet og nedadrettet.
Hverdagsregn-, klima- og spildevand
7.4 Området separatkloakeres, således at al sanitært spildevand og hverdagsregn ledes separat ud af området i traditionelle rørsystemer. Klimavand håndteres på terræn i åbne grøfter, trug, naturlige terrænlavninger, infrastrukturer eller lignende. Se § 10 under Regn- og klimavand.
Diverse
7.5 Ledninger skal føres i jord.
7.6 Der skal etableres afskærmning af affald og tekniske installationer, som transformerstationer o.lign. Se i øvrigt § 9 Bebyggelsens udseende.
Belysning
For at sikre et ensartet udtryk af området skal der anvendes samme belysningstype og lysarmatur/-mast/-pullert.
Det er vigtigt, at der ikke opstår lysforurening af det omkringliggende landskab, og der er derfor bestemmelser om, at belysning skal være afskærmet og nedadrettet.
Hverdagsregn-, klima- og spildevand
Hverdagsregn: op til en T5 hændelse
Klimavand: over en T5 hændelse
Varmetilslutning
Der er ikke tilslutningspligt til kollektiv varmeløsning indenfor lokalplanområdet. Horsens Kommune opfordrer til, at der ved byggemodning etableres en kollektiv varmeløsning i form af fjernvarme eller alternative jordvarmeløsninger.
Forsyningsselskab
Forsyningsselskabet for området er SAMN Forsyning.
Delområde 1
Etager og bygningshøjder
8.1 Bebyggelsen må opføres i op til 2 etager. Evt. udnyttelig tagetage medregnes i bebyggelsesprocenten, jf. bygningsreglementet.
8.2 Følgende gør sig gældende for bebyggelseshøjden:
Den maksimale bygningshøjde er inkl. alle bygningsdele samt tekniske anlæg og/eller installationer. Det naturlige terræn er fastsat i form af 0,5 meter kurver på kortbilag 2 og 5A.
Placering og terrænregulering
8.3 Bebyggelse skal placeres i overensstemmelse med strukturen på kortbilag 3 og 9A.
8.4 Der må ikke terrænreguleres mere end +/- 0,50 meter i forhold til eksisterende naturlige terræn, se kortbilag 2 og 5A-D.
8.5 På ejendomme med skrånende terræn kan der i forbindelse med byggesagsbehandlingen fastlægges et eller flere niveauplaner, med henblik på at byggeriet tilpasses terrænet, og at grundens terrænspring optages i bebyggelsen, jf. kortbilag 5B.
8.6 Tæt-lav bebyggelse, herunder sekundær bebyggelse i tilknytning hertil, må ved sammenbygning placeres i naboskel.
8.7 Boligbebyggelse skal i udgangspunktet placeres, så der opnås bedst mulige solforhold i de primære havearealer. Se kortbilag 9D og 9E, som princip.
8.8 For åben-lav bebyggelse gælder, at fritliggende eller integrerede garager, carporte, skure og udhuse ikke må placeres nærmere end 5 meter fra vejskel. Fritliggende garager, carporte, skure og udhuse må ikke placeres nærmere naboskel og sti end 1 meter.
8.9 For tæt-lav gælder, at fritliggende og integrerede carporte, skure og udhuse ikke må placeres nærmere end 2,5 meter fra vejskel.
8.10 Ved tæt-lav bebyggelse må der kun opføres lette overdækninger i form af carporte, som ikke hindrer oversigtsforholdene.
8.11 Lukkede garager er kun tilladt for åben-lav bebyggelse, og disse må ikke udgøre hele bygningens facade mod boligvejen.
Bebyggelsesprocent og befæstelsesgrad
8.12 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 30% for åben-lav bebyggelse og 40% for tæt-lav bebyggelse. Andele af veje og fælles friarealer kan ikke medregnes ved beregning af bebyggelsesprocenten.
8.13 Følgende befæstelsesgrader er gældende for de to tilladte typologier:
Tæt-lav: maksimale befæstelsesgrad = 0,55, svarende til 55 % bebyggelse og befæstelse samlet på grunden.
Åben-lav: maksimale befæstelsesgrad = 0,35, svarende til 35 % bebyggelse og befæstelse samlet på grunden.
Affald
8.14 Hver enkelt bolig skal håndtere affald på egen grund med de af Horsens Kommune husstandsudstedte affaldsbeholdere. Disse skal afskærmes eller indpasses i bebyggelsen.
8.15 Der skal sikres plads til de anviste spande til affaldssortering jf. affaldsregulativets krav til hhv. separate, såvel som samleløsninger for affald.
Der henvises i øvrigt til det enhver tid gældende affaldsregulativ for Horsens Kommune.
Delområde 2
8.16 Området må ikke bebygges.
8.17 Der må ikke anlægges affaldsløsninger.
Placering og terrænregulering
For at sikre at landskabet bearbejdes nænsomt, skal alle tiltag både i det bebyggede og ubebyggede miljø bidrage til at styrke de samlede grønne forbindelser og sikre bedst mulig indpasning i det smukke og kuperede bakkelandskab. Med afsæt i stedets karakteristika og Horsens Kommunes arkitekturpolitik er det væsentligt, at der bliver bygget med afsæt i stedets kvaliteter, og at de stedbundne naturkvaliteter synliggøres og forbindes. For at minimere påvirkningen af de geologiske forhold og fremme en ressourcemæssig og bæredygtig tilgang, er det vigtigt, at terrænreguleringer holdes på et minimum. En begrænsning på maksimalt +/- 0,5 meter i forhold til det eksisterende naturlige terræn sikrer, at jordbundens naturlige balance opretholdes, og at de økologiske og hydrologiske forhold ikke forstyrres unødigt. Desuden reduceres behovet for omfattende jordarbejder, hvilket er ressourcebesparende og samtidig kan bidrage til at mindske CO2-aftrykket, der er forbundet med bl.a. opførelse af ny bebyggelse. Se kortbilag 5A-5D.
I forbindelse med vejprojektet og regnvandshåndteringen kan der dog være behov for terrænregulering, der overstiger +/- 0,5 meter, herunder også at tilrette de tilstødende grunde.
På parceller gælder det, at grundejer skal placere bebyggelse, belægninger og udføre terrænregulering, så diffus strømning på terræn og/eller i render optimeres i forhold til at aflede vandet med fald væk fra bygninger og i retning af boligveje og stamveje. Jf. kortbilag 6, vandhåndteringsplan.
Befæstelsesgraden er den andel af grunden, som er bebygget eller belagt med fliser og lignende, som gør, at regnvand ikke nedsiver naturligt. Bestemmelsens formål er at sikre, at en del af grunden altid vil udgøre mulighed for naturlig nedsivning. Ved høje befæstelsesgrader opstår der oftere problemer med overfladevand.
For eksempel kan en grund på 900 m2 til åben-lav bebyggelse bebygges og befæstes med 315 m2 (hus, indkørsel, terrasser mv.). De øvrige 585 m2 af grunden må ikke bebygges/befæstes med materialer, der hindrer nedsivning, med mindre regnvandet håndteres på egen grund.
Delområde 1
Formsprog, facader og tage
9.1 Tage skal udføres med énsidig taghældning (10-25°) eller som sadeltage uden hel-/halvvalm (25-45°). Se kortbilag 9B.
9.2 Ved byggeri med fladt tag i to etager skal bygningen udformes med forskydninger. Følgende er tilladt (Se kortbilag 9C):
Forskydning mellem stueplan og 1. sal
1. sal må ikke overskride stueplanens afgrænsning, og arealet af 1. sal må ikke udgøre mere end 75% af det samlede areal af stueplanen.
Forskydning af bygningskroppen
Den samlede bygningskrop er delt og forskyder horisontalt eller vertikalt ift. hinanden.
9.3 For tæt-lav byggeri gælder, at placeres sekundært byggeri i form af carport, skur eller lign. foran primært byggeri, må sekundært byggeri maksimalt udgøre 50% af bredden på den primære bygning.
9.4 Tagterasser, balkoner og altaner må ikke etableres nærmere end 5 m fra skel.
9.5 Terrasser på terræn skal indpasses i terrænet. Terrasserne må ikke hæves mere end 0,5 meter over terræn og må ikke skabe indbliksgener eller fremstå med synlige konstruktioner. Se kortbilag 5D.
Farver og materialer
9.6 Bebyggelsens facader skal opføres i tegl (blank mur), natursten, træ eller i en kombination af de nævnte materialer, dog med undtagelse af udestuer, som må udføres i glas. Facader kan begrønnes med klatreplanter og lignende.
9.7 Tage skal udføres i tegl, betontagsten, tagpap med listedækning eller som begrønnede tage (f.eks. sedum), dog med undtagelse af udestuer, som må udføres i glas.
9.8 Udvendige bygningsdele må ikke udføres i materialer, der imiterer træ, tegl eller beton, herunder fibercementplank.
9.9 Der må ikke anvendes zink, kobber, bly eller andre metaller på byggeriets tage og facader. Mindre bygningsdele, begrænset til vinduer, døre, udhæng, stærn, nedløbsrør, tagrender og dele i relation til dette, må udføres i metaller, dog ikke zink, kobber eller bly.
9.10 Tag- og facadematerialer må ikke være reflekterende eller blændende. Vinduer, døre, udestuer og drivhuse er undtaget.
9.11 Facadematerialer skal fremstå i sort eller grå-/rød-/brun-/gullige nuancer.
Sekundær bebyggelse
9.12 Sekundær bebyggelse skal udføres i træ eller blank mur. Undtaget herfra er drivhuse o. lign., der kan udføres i glas.
9.13 Sekundær bebyggelse må ikke udføres i materialer, der imiterer træ, tegl eller beton, herunder fibercementplank.
9.14 Sekundær bebyggelse skal fremstå med samme farve/udtryk, som øvrige facader på den primære bebyggelse.
Tekniske installationer
9.15 Elskabe og andre tekniske anlæg skal placeres, så de ikke er til gene for opholdsarealer og stiforbindelser.
9.16 Tekniske installationer som f.eks. varmepumper, skal afskærmes og integreres i byggeriets arkitektur.
9.17 Alle tekniske installationer, der kan generere støj, som f.eks. ventilationsanlæg, varmepumper og airconditionenheder, skal indkapsles i støjdæmpende materialer og placeres således, at de ikke genererer resonans eller anden form for lydforurening, der kan påvirke beboernes eller nabobebyggelsernes livskvalitet. Tekniske installationer og anlæg, der kan placeres på loftsarealer eller på anden vis integreres i den primære bebyggelse, skal i udgangspunktet placeres her. Tekniske installationer, der kan støje, skal placeres mindst 5 m fra skel, og må ikke generere støj, der overstiger miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for boligområder med åben-lav eller tæt-lav boligbebyggelse.
9.18 Solceller må kun placeres på tage eller facader og skal enten være indfældet i eller monteret på tag- eller facadens flade.
9.19 Solceller på tage og facader skal være antirefleksbehandlede. Rammer og solceller skal være sorte eller have samme farve som den tagflade eller facade de monteres på. Afstanden mellem ramme og tag eller facade må højst udgøre 10 cm.
9.20 Solcellerne skal have samme hældning som det tag eller den facade, de monteres på, og placeres i et samlet, firkantet felt, enten integreret i taget eller monteret på en ramme.
Affaldsløsninger
9.21 Affaldsløsninger skal afskærmes eller indpasses i bebyggelsen og må ikke fremstå med signalfarver.
9.22 Der må ikke opstilles affaldsløsninger, herunder også dens evt. afskærmning, i zink, kobber, bly eller andre metaller.
Formsprog, facader og tage
Bestemmelserne skal sikre, at boligområdet fremstår harmonisk, og at byggerier indpasses nænsomt i området som helhed, og dermed understøtter Arkitekturpolitikkens skalatrin 'Vær en god nabo'. Nyt byggeri skal indpasses naturligt i området, både hvad angår skala og samlet identitet for lokalplanområdet.
Farver og materialer
Af hensyn til områdets drikkevandsinteresser er det ikke tilladt at anvende forurenende metaller indenfor lokalplanområdet. Anvendelsen af jordfarver i facadematerialet skal bidrage til at skabe visuel ro og æstetisk sammenhæng i de bebyggede områder. Området skal som helhed fremstå roligt og uden dominerende eller iøjnefaldende farvevalg på facaderne, men derimod bidrage positivt til nærmiljøet. Bestemmelserne om materialer skal understøtte, at bebyggelse opføres i materialer, som har lang levetid, og som på sigt nemt kan genbruges eller genanvendes og samtidig kan produceres med mindst muligt CO2 og energiforbrug. Der henvises generelt til kortbilagene under princip 1 og 4.
Sekundær bebyggelse
Med småbyggerier menes garager, carporte, skure, drivhuse o. lign. under 50 m2.
Beplantning
Generelt for fælles friarealer og rekreative områder
10.1 Fælles friarealer indenfor delområde 1 og naturområdet i delområde 2 skal beplantes med træer, buske, engblandinger og græsser, som kræver minimal pleje og vedligehold. Beplantningen skal fremme biodiversiteten ved, at der kun må anvendes beplantning af hjemmehørende arter. Se redegørelsestekst for godkendte arter.
10.2 Udlægges parkering som fælles parkeringspladser for tæt-lav bebyggelse, skal parkeringen anlægges med beplantning i form af træer, buske eller hække, svarende til minimum 1 m² grønt pr. 5 parkeringspladser. Beplantningen skal udplantes i kanten af og/eller mellem parkeringspladserne.
10.3 Alle planter skal sikres gode vækstbetingelser.
Havearealer
10.4 Private haver skal afgrænses med etablering af levende hegn i form af hække eller buske i naboskel. Levende hegn mod vej, sti og fællesarealer skal placeres mindst 0,5 m fra skel på egen grund.
10.5 Der må ikke opføres faste hegn i skel.
Terrænregulering
10.6 Der må ikke terrænreguleres mere end +/- 0,5 m i forhold til eksisterende naturlige terræn og ikke nærmere end 1 m fra skel. Anlæg til rensning og forsinkelse af regnvand samt grøfter er dog undtaget. Se kortbilag 5C.
10.7 Det er ikke tilladt at terrænregulere hele havearealet af den enkelte matrikel med henblik på at opnå et ensartet og jævnt haveplan. Se kortbilag 5C.
10.8 Terrænreguleringer skal fremstå naturlige med beplantning (græs/blomster/øvrig beplantning), og ikke ved brug af støtte- eller terrænmure. Anlæg til rensning og forsinkelse af regnvand er dog undtaget.
Bevaring af eksisterende beplantning
10.9 Træer vist som "Eksisterende træer der bevares" på kortbilag 7 må ikke fældes uden forudgående tilladelse fra byrådet. Beplantning må ved almindeligt vedligehold beskæres og suppleres med nye træer og buske.
Regn- og klimavand
Generelt
10.10 Anlæg til rensning og forsinkelse af regnvand må kun etableres i delområde 2. Åbne grøfter må etableres i hele lokalplanområdet. Anlæg til rensning og forsinkelse af regnvand samt åbne grøfter skal etableres under hensyn til det naturlige terræn.
10.11 Anlæg til rensning og forsinkelse af regnvand samt åbne grøfter skal indpasses naturligt i terrænet med varierende hældning tilpasset terrænets forløb og etableres uden tekniske kanter eller jordvolde. Hældningen på anlæg til rensning og forsinkelse af regnvand må ikke overstige 1:5 og for grøfter 1:2, se kortbilag 8B og 8C.
10.12 Vilkår til rensning og forsinkelse af hverdagsregn skal følge anvisningerne fra spildevandsmyndigheden.
Diger
10.13 De eksisterende diger og deres beplantning som helhed må ikke fjernes, jf. kortbilag 2. Digerne skal bevare sin karakter, og må ikke graves eller rodfræses. Der må ikke ske terrænregulering nærmere end 1 m fra digefoden, som sikring for at digerne ikke skrider ud.
10.14 Beplantning på digerne må ved almindeligt vedligehold beskæres, forynges og suppleres med nye træer og buske. Bevoksning på digerne må ikke trækkes op med stød og rødder, da det ændrer deres udformning. Evt. tilstedeværende sten på digerne må ikke fjernes.
10.15 Digerne må ikke brydes ifm. indeværende lokalplan.
Overdrev
10.16 Det beskyttede overdrev må ikke sås til, beplantes eller på anden måde tilstandsændres.
Generelt
10.17 De ubebyggede arealer på den enkelte grund, samt områdets ubebyggede fællesarealer og veje/stier, må ikke anvendes til oplag og henstilling af campingvogne, uindregistrerede køretøjer med en totalvægt over 3500 kg, samt både.
10.18 For den enkelte matrikel gælder, at overkørsler og befæstet areal maksimalt må udgøre 50 % af skel mod vej.
Definitioner
LAR: Lokal afledning af regnvand.
Terrænregulering
For at sikre det eksisterende naturlige terræn og de geologiske forhold må havearealer ikke terrænreguleres generelt indenfor hver matrikel, da det eksisterende naturlige terræn skal bevares som helhed. Se supplerende redegørelse for terrænregulering under § 8 Bebyggelsens omfang. Terrænreguleringer skal udføres på en sådan måde, at mindre tilpasninger udføres blødt afrundet mod bygninger og øvrige småbyggerier på grunden. Indretning af havearealer skal ske med afsæt i det eksisterende naturlige terræn, jf. kortbilag 2 og 5A.
Beplantning
Ny beplantning skal være naturligt hjemmehørende i Østjylland, som skal bidrage til at sikre levesteder og fødekilder for de dyr, der er tilknyttet vedplanter.
På fællesarealer i delområde 1 og indenfor delområde 2 er følgende hjemmehørende arter (træer og buske) tilladt: Skovfyr, Ene, Taks, Storbladet Elm, Bøg, Stilkeg, Vinter-eg, Vorte-birk, Dun-birk, Rød-el, Hassel, Avnbøg, Storbladet lind, Småbladet lind, Seljepil, Femhannet Pil, Grå Pil, Bævreasp, Hunde-rose, Blågrøn rose, Æble-rose (gammel dansk kulturplante), Alm. Røn, Seljerøn, Skov-abild (= Skov-æble), Pære (gammel dansk kulturplante), Hvidtjørn (3 hjemmehørende arter), Slåen, Kræge (gammel dansk kulturplante), Mirabel (gammel dansk kulturplante), Fugle kirsebær, Almindelig Hæg (Majtræ), Havtorn, Rød kornel, Benved, Kristtorn, Vrietorn, Tørst, Spids-løn, Navr, Vedbend, Ask, Alm. Hyld, Kvalkved, Vedvindel (Vild kaprifolie) og Dunet Gedeblad og Mistelten.
Der kan med fordel såes vild engfrø, som ydermere vil styrke biodiversiteten. I øvrigt henvises til kommunens Biodiversitetsstrategi, for løsninger der skal fremme biodiversiteten på lokalplanområdets frie fællesarealer, såvel som individuelle havearealer.
Der bør udarbejdes en plejeplan, der sikrer en bevaring af det beskyttede overdrev. Horsens Kommune kan være behjælpelig med input til en sådan plejeplan.
Beplantning, der bevares, vedrører bevoksning med store træer, der er potentielle yngle- og rasteområder for flagermus samt et solitært ahorntræ.
Regn-, klima- og grundvand
Inden for lokalplanområdet er der afgrænset terrænnære og regionale grundvandsforekomster jf. den statslige vandområdeplan. Målsætningen for disse grundvandsforekomster er, at der skal være god kvalitativ og kvantitativ tilstand. Det planlagte har en neutral påvirkning på de miljømål, som gennem lov om vandplanlægning er fastlagt for grundvandsforekomster.
Træer og beplantning bidrager til at optage regnvand. Ved at integrere regnbede og åbne grøfter i havearealer bidrager det til håndtering af regnvand. Der henvises til Horsens Kommunes LAR-katalog 'En guide til boligejere – Inspiration til brug af regnvand i haven'.
For bestemmelserne vedrørende regnvandshåndtering henvises generelt til kortbilag 6 og 8A-C.
Diger og overdrev
Centralt i lokalplan området ligger et beskyttet overdrev. Overdrevet må jfr. naturbeskyttelseslovens § 3 ikke tilstandsændres. Derfor må biotoperne ikke såes til, beplantes eller på anden måde tilstandsændres. Der må af samme årsag heller ikke bebygges tæt op ad biotoperne, men sikres en afstand, der gør, at der ikke skabes skygge ind over biotoperne, da dette vil skabe en tilstandsændring. Som udgangspunkt skal afstanden til overdrev som minimum være lig højden på det planlagte byggeri.
Ved at bevare de beskyttede diger og beplantningen langs digerne samt det beskyttede overdrev sikres det, at der skabes en gennemgående grøn korridor mod syd og gennem det grønne naturområde, der bidrager positivt til området som helhed.
11.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før følgende er etableret; adgang til området, boligvej, stier, fælles opholdsarealer, parkeringspladser samt regnvandshåndtering i overensstemmelse med den godkendte vandhåndteringsplan, jf. kortbilag 3, 6, 8A-8C og 10.
11.2 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet kloakanlæg.
11.3 Det registrerede jordkabel, der berører de nordligste parceller jf. kortbilag 3, er omlagt.
12.1 Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for alle ejere af ejendomme indenfor lokalplanens delområde 1.
12.2 Grundejerforeningen skal efter krav fra Horsens Kommune optage grundejere fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med én eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger.
12.3 Grundejerforeningen skal forestå drift, vedligeholdelse, renholdelse af de fællesarealer og fællesanlæg.
12.4 Grundejerforeningen har pligt til at tage skøde på de anlagte fællesarealer og de anlagte fællesanlæg.
12.5 Grundejerforeningen skal i øvrigt udføre de opgaver, der efter lovgivningen henlægges til foreningen.
Oprettelse af grundejerforeninger skal ske via Horsens Kommunes hjemmeside jf. gældende blanketter. Vedtægter skal medfølge.
Grundejerforeningen skal sørge for drift, vedligeholdelse og renholdelse af fælles arealer samt fælles anlæg, når Horsens kommune har etableret disse. I tilfælde af at der ikke oprettes grundejerforening, er det de enkelte grundejeres ansvar at stå for ovennævnte.
13.1 Private servitutter, der er uforlignelige med lokalplanen, fortrænges af planen, jf. Planlovens § 18. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen, jf. ovenfor.
13.2 Der aflyses ingen servitutter i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen.
Ingen bestemmelser.
15.1 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
15.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.
15.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.