Rum for mennesker - Arkitekturpolitik
Horsens Kommune er inde i en rivende udvikling. Både i sin fysiske udstrækning og det mentale billede af Horsens. Der renoveres og bygges nyt, både som byfortætning og i nye kvarterer og boligområder, og byen i sig selv og beboerens opfattelse ændre sig fra provinsby til stor by. Det er en udvikling som kræver, at man kan favne bredt og hvor vi i Horsens Kommune ikke må miste blik for den røde tråd og udvikling som vi skal stå på skulderne af. Til at understøtte denne udvikling, og til at hjælpe med at sikre, at vores byer fortsat bliver udviklet med arkitektonisk kvalitet, harmoniske sammenhænge mellem bygninger og uderum i byen og byen i sammenhæng med det omkringliggende landskab for øje, er der blevet formuleret en arkitekturpolitik.
Arkitekturpolitikken skal ses som et dialog-skabende værktøj, der kan bruges til at fremme en bred række af projekter, være med til at styrke dialogen mellem bygherrer, rådgivere, arkitekter og de ansatte ved Horsens Kommune fra start til slut. Arkitekturpolitikken hedder "Rum for Mennesker", da god arkitektur for os handler om, hvordan vi bygger og anlægger de fysiske rum, hvor vi bor, lever og færdes. De gode rum er med til at skabe sociale rum, hvor mennesker mødes og skaber nye relationer i deres færden igennem det gode liv.
For at arkitekturpolitikken kan rumme de mange forskellige lag, som udviklingen af Horsens Kommune befinder sig, er den blevet formuleret i tre overordnede temaer, der repræsenterer Horsens Kommune i tre forskellige skalaer af udvikling. "Styrk hele Horsens" der omfatter den store skala og kigger på, hvordan et projekt kan styrke hele kommunen. "Vær en god nabo" der omfatter den mere bynære skala, og kigger på hvordan et projekt er en god nabo, både for den omkringliggende bebyggelse, men også hvordan der bidrager med identitet til en bydel. "Byg til Hverdagslivet" er den sidste skala og går helt tæt på både den enkelte bygning og borgernes relation til og brug af denne.
Styrk hele Horsens
Udbygningen af Østbirk sker som en naturlig og harmonisk forlængelse af de eksisterende boligområder i den østlige del af byen, hvor områdets attraktive beliggenhed, både i forhold til landskab og infrastruktur, gør det oplagt at udvide byen i denne retning. Boligområdet udbygges i harmoni med stedets landskabelige og naturmæssige kvalitet og potentiale, og bebyggelsen disponeres, så der er udsigt og kontakt med det omgivende landskab.
Vær en god nabo
Boligområdets udformning understøtter fællesskab gennem etablering af nære fælles friarealer, der inviterer til ophold, leg og fællesskab og bidrager dermed til at understøtte mødet mellem områdets beboere.
Regnvandshåndtering er naturligt indarbejdet som en naturlig del af områdets blå-grønne struktur ud fra stedets naturlige terræn. Fællesarealerne indrettes med regnvandshåndtering og beplantning, så de udgør en struktur, der byder på varierende oplevelser i takt med skiftende årstider.
Byg til hverdagslivet
Boligområdet appellerer til en bred målgruppe, lige fra førstegangskøbere med behov for god plads, til dem, som ønsker en mindre bolig eller ønsker et fællesskab.
Her er korte afstande til såvel natur, indkøb, sportsfaciliteter, skole og daginstitutioner samt det østjyske motorvejsnet.
Boligområdet udbygges i neutrale nuancer, og skel mod naboer og veje vil være levende i form af hække og buske. Fællesarealer, veje og stier etableres, så der skabes herlighedsværdi og positive sanseindtryk i boligernes nærmiljø.
Biodiversitetsstrategi
Ambitionen med Horsens Kommunes Biodiversitetsstrategi er at målrette, styrke og prioritere indsatsen for en mangfoldig natur. Dette skal gøres blandt andet igennem kommunes arbejde, hvor der skal være fokus på at øge biodiversiteten ved at sikre tilstrækkelig beskyttelse af gammel, værdifuld natur. At beskytte, forbedre og udvide den eksisterende natur samt beskytte og forbedre sjælden og sårbare arters levesteder. Ved at skabe nye levesteder for vilde planter, svampe og dyr. Ved at genoprette små naturområder, som trædested og spredningskorridorer blandt større sammenhængende naturområder og sidst men ikke mindst ved at etablere flere større, selvforvaltende naturområder.
Biodiversitetsstrategien giver en bredt afsæt til arbejdet med dette igennem en kort beskrivelse af henholdsvis naturværdierne, udfordringerne og tiltag, der kan øge biodiversiteten for en række forskellige naturtyper der er grupperet på baggrund af deres placering enten i byen eller det åbne land.
Lokalplanens forhold til Biodiversitetsstrategien
Bevaring af eksisterende beplantning
Hovedparten af lokalplanområdet rummer i dag ikke særligt meget eksisterende beplantning eller artsdiversitet i beplantningen, da det fungerer som landbrugsareal i drift. Inde midt i lokalplanområdet findes der dog et beskyttet dige samt beskyttet natur i form af et overdrev. Planen er afstemt, så bebyggelsen respekterer både diget og overdrevet.
Indenfor lokalplanområdet er der endvidere flere større markante træer af forskellig art med en væsentlig bevaringsværdi. Træerne tilfører området en landskabelig og arkitektonisk kvalitet, der understøtter stedets karakter og identitet og, de er derfor integreret som en del af bebyggelsen.
Grønne friarealer
Ca. 40% af lokalplanen er udlagt som rekreativt område i form af et stort grønt ubebygget naturområde, der også indeholder et anlæg til rensning og forsinkelse af regnvand. Området skal som helhed sikre flora og fauna, og danne et sammenhængende grønt naturområde for hele områdets beboere som overgang til daginstitutionen syd for området. Det er også indenfor det rekreative område, at det beskyttede dige og overdrev er beliggende.
Hjemmehørende arter og beplantning med høj biodiversitet
Der tillades kun hjemmehørende arter på de fælles friarealer i området. Foruden sikring af arter, er det gennem bestemmelserne sikret, at beplantningen skal bestå af en variation af plantetyper, som samtidig kræver minimal pleje. Dette skal sikre levesteder for forskellige arter. Samlet skal de grønne tiltag i planlægningen af området sikre grundlaget for øget livskvalitet og bidrage til ro, glæde samt mental og fysisk sundhed.
Klimaplanen
Vi står overfor en omstilling til et mere bæredygtigt og klimarobust samfund - Det er en stor opgave, og en opgave, som vi kun kan løse, hvis vi løfter den i samlet flok. Både inden for Horsens Kommunes egne grænser, men også på tværs af hele civilsamfundet.
Nærværende klimaplan samler kommunens forskellige planer og strategier, der på hver sin måde taler ind i klimaløsninger, og fastsætter at Horsens Kommune og Byrådet ønsker at arbejde mod at bliver klimaneutral allerede i 2030. Det er et ambitiøst mål, som vi kun når ved en bred og kontinuerlig indsats fra alle; Kommunen, Byrådet, virksomheder, borgerne og byens uddannelser. Det er vigtigt, at der i det fremadrettede arbejde tænkes i løsninger som kan være med til at skabe merværdi på flere forskellige fronter, som f.eks. sundhed, livskvalitet, biodiversitet og by-kvalitet, for alle. Derfor er den stærke sammenhængs- og samarbejdskraft helt essentielt fortsat at have med som hjertet i klimaarbejdet i Horsens Kommune.
Klimaplanen beskriver de lokale klimaudfordringer, -mål og -løsninger og fungerer både som et strategisk værktøj og en handleplan i forhold til, hvordan vi alle kan arbejde med klimaforebyggelse og klimatilpasninger. Arbejdsgruppen bag Klimaplanen har samlet erfaringer og anbefalinger til dette i seks overordnede temaer med hver deres delmål. Temaerne er: Klimatilpasning, Energi, Transport, Landbrug og Arealanvendelse, Bæredygtig Levevis og Kommunen som Koncern.
Klimaplanen kan som værktøj være med til at sikre, at både klimaforebyggelse og -tilpasning tænkes sammen med, og ind i, kommunens udvikling igennem kommuneplanen og lokalplaner. Klimaforebyggelse handler om at reducere udledningen af CO2, og kan f.eks. gøres relevant i forhold til arbejdet med lokalplaner igennem emner som klimavenligt byggeri, fremme cyklisme, grønnere mobilitet og mere skov. Klimatilpasning handler om at sikre et robust og modstandsdygtig samfund overfor klimaforandringerne, så blandt andet de kritiske funktioner kan beskyttes mod tørke, ekstremregn og stormfloder. Dette er allerede i dag en del af i arbejdet med lokalplaner. Her arbejdes der med at klimasikre lokalplanområderne igennem f.eks. en vandhåndteringsplan. Formålet er at forebygge og reducere oversvømmelsesrisiko og skybrudshændelser. Igennem dette tiltag skabes der større bevidsthed om klimaforandringernes indvirkning på vores samfund, men der kan også arbejdes yderligere med, at implementere løsninger der skaber merværdi. F.eks. kan vandhåndtering på terræn skabe mere bevidsthed om vandets vej og rolle i byudviklingen, men samtidigt også give rekreative værdier til et område og være med til at øge områdets biodiversitet.
Lokalplanen stiller klare krav til valg af materialer. Det er udelukkende tilladt at anvende træ og tegl som facademateriale, og brug af produkter som fibercementplank er ikke tilladt. Lokalplanen ønsker udelukkende brug af materialer, som har lang holdbarhed, og som enten nemt kan genbruges eller genanvendes. Lokalplanområdet skal håndtere klimavand på terræn og hverdagsregn i rør. I forbindelse med lokalplanen er der regnet på klimahændelser og fremskrevet regnvandshåndteringen til en 100 års hændelse, som skal kunne håndteres på området, så området som helhed er fremtidigt klimasikret. Klimatilpasningsdagsordenen er indpasset i et grønt naturområde, som rummer en lang række andre tiltag, herunder et gennemgående stinetværk, som sikrer at området kan betjenes effektivt for bløde trafikanter. Grønne transportvalg er derfor i høj grad mulige indenfor lokalplanområdet.
