Naturbeskyttelsesloven
Beskyttede naturtyper
Der findes et vandhul og et overdrev inden for planområdet, der er beskyttet, jf. NBL´s § 3. Der holdes respektafstand til de beskyttede naturtyper, så tilstanden ikke ændres. Horsens Kommune er myndighed på området
Skovbyggelinje
Dele af lokalplanområdet er omfattet af en 300 meter skovbyggelinje, jf. NBL´s § 17. Realiseringen af lokalplanen kræver, at Miljøstyrelsen ophæver eller reducerer skovbyggelinjen inden for lokalplanens område. Alternativt, at Horsens Kommune meddeler dispensation.
Begrundelse for ansøgning om reduktion af skovbyggelinjen
Reduktionen af skovbyggelinjen skal sikre en sammenhængende og mere harmonisk plan. Grundet andelen af bebyggelse (op mod halvdelen af boligerne), som ligger indenfor skovbyggelinjen, vil reduktionen af skovbyggelinjen være en administrativ lettelse fremfor en række af afgørelser om dispensation fra skovbyggelinjen.
Landbrugspligt
Der er landbrugspligt på matr. nr. 15a og 15e Østbirk By, Østbirk. Lokalplanens gennemførelse forudsætter at landbrugspligten ophæves på den/de nævnte ejendomme, jf. Lov om landbrugsejendomme. Landbrugspligten ophæves på erklæring fra landinspektøren ved udstykning efter lokalplanens vedtagelse.
Håndtering af spildevand
Håndtering af spildevand - enten nedsivning eller udledning - forudsætter en tilladelse. jf. miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen. Horsens Kommune er myndighed.
Trafikregulering
Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens § 100).
Vandløbsloven
I lokalplanområdet findes eksisterende drænledninger. Ejer skal derfor, inden der påbegyndes byggemodning, undersøge drænforholdene. Ændringer af eksisterende drænledninger kræver tilladelse efter vandløbsloven. Horsens Kommune er myndighed på området.
Tilladelser og godkendelser af husdyrbrug
Indenfor ca. 1 km fra det nye boligområde ligger flere større erhvervsmæssige husdyrbrug. Husdyrbrug kan generelt blive begrænset i deres udviklingsmuligheder, når der udpeges nye boligområder, idet der i husdyrbrugloven er et beskyttelsesniveau for lugt, som skal overholdes ved ændringer/udvidelser.
Kommunen må ikke lokalplanlægge for nye boliger i områder, som kan være belastet med lugt fra husdyrbrug jf. §15 b i planloven. Det er derfor undersøgt, om der er husdyrbrug som, med deres nuværende produktion, vil kunne give anledning til generende lugt i det nye boligområde.
I forbindelse med planlægningen for naboområdet ved Bavnebjerg blev der for 4 husdyrbrug foretaget beregninger af lugtafgivelsen i husdyrgodkendelse.dk, og på den baggrund blev det konkluderet, at ingen af husdyrbrugene, der lå i nærheden af området ved Bavnebjerg, ville give anledning til lugt, der klassificeres som generende i forhold til boliger i byzone. Da planområdet ved Monbjergvej etape 2 ligger godt 200 meter tættere på et af de 4 husdyrbrug, er der foretaget nye beregninger for denne ejendom (Kirstinelund). Beregningerne viser, at husdyrbruget ikke giver anledning til generende lugt i det nye boligområde i byzone. Dermed er ingen af husdyrbrugene til hinder for, at der kan lokalplanlægges for boliger i området.
Servitutter
Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst.
Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område.
Museumsloven
Fortidsminder
Museum Horsens har efter aftale med Horsens Kommune i sommeren 2025 foretaget en arkæologisk forundersøgelse af hele området. Museet oplyser på baggrund af forundersøgelsen, at der er påvist væsentlige fortidsminder i store områder. Udpegningerne omfatter seks delområder, som hver især repræsenterer et arkæologisk tema. De 6 delområder fremgår af nedenstående kortudsnit.
Museum Horsens udpegninger af 6 områder, hvor der er påvist væsentlige fortidsminder.
Delområde 1
To bebyggelsesområder fra senneolitikum til ældre bronzealder, placeret på hver side af en langstrakt lavning. Hvert bebyggelsesområde rummer koncentrationer af lyse, men ganske sikre stolpehuller, keramikholdige gruber, kildevæld samt områder, der er tolket som rester af kulturlag. Inden for hvert af de to områder kan følges ”forløb/rækker” af kogestensgruber, ca. 20 stk. i hvert. I hele delområdet optræder ældre og yngre bronzealderkeramik, men også skårmateriale og flint, som peger på en neolitisk datering. Mængden af kogestensgruber i delområdet gør, at der er tale om reelle kogegrubefelter.
Delområde 2
Bebyggelsesspor, som sandsynligvis skal ses i sammenhæng med den bronzealder-bebyggelse, som blev udgravet forud for udstykningen af området mod vest (Bavnebjerg, HOM 3548). En hel del stolpehuller tyder på, at der er tale om ca. tre langhuse med tilknyttede keramikholdige gruber og en kulturlagsrest.
Delområde 3
Et mindre felt, beliggende på den yderste kant af det plateau, hvorpå Bavnebjerg-udstykningen befinder sig. I den nordlige del af delområdet er der spor efter en mindre bygning, sandsynligvis fra ældre bronzealder. Der er derudover spredte gruber med en lignende datering. I delområdet er der desuden fundet en jordfæstegrav.
Delområde 4
Det sydligste delområde strækker sig fra bakkefoden mod nord til tæt på projekt-grænsen mod syd. Mellem banestien og udpegningen har der tidligere været udgravninger (HOM 3274). Her blev der bl.a. udgravet begravelser fra flere perioder samt flere anlæg af rituel karakter. Selve skrænten samt området umiddelbart neden for skrænten fremstår overordentligt velbevaret under de tykke erosionslag. Der fremkommer både kulturlag og flere væksthorisonter under erosionslagene. I området neden for skrænten er der fundet grave og bebyggelsesspor i lighed med resultaterne af de ældre udgravninger, herunder små gravhøje med cirkelgrøfter på 3-4 meter.
Delområde 5
Sydvestligst i projektområdet er der dels fundet en formodet grav – et kvadratisk, 200 x 250 cm stort stentæppe/brolægning. Orienteringen er nordvest–sydøst. Den sydligste del af delområdet er præget af koncentrationer af stolpehuller, der dæk-ker over 3-4 bronzealderhuse med tilhørende kogestensgruber.
Delområde 6
Delområdet dækker over den nord-syd-orienterede slugt midt i projektområdet. I dette område er anlæg overordentligt velbevarede på grund af det tykke muld- og erosionslag; tykkelsen på disse overlejrende lag er på ca. 170-200 cm. Der er konstateret både gruber og kogestensgruber samt fundførende kulturlag og vækstlag. Længst mod syd fremkommer en større koncentration af stolpehuller, der kan stamme fra et hus eller en anden form for konstruktion – muligvis en form for spærring af slugten i form af hegn eller lignende.
I henhold til Museumslovens § 27, stk. 2 og 3 skal anlæg og byggeri standses, hvis der under jordarbejde findes grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, og Horsens Museum skal underrettes om fundet.
Beskyttede jord- og stendiger
Lokalplanområdet indeholder to beskyttede diger. Digerne er beskyttet efter Museumslovens § 29 a, og såfremt lokalplanens vedtagelse forudsætter tilstandsændringer af diget, kræver dette en dispensation efter museumslovens § 29 j stk. 2, jf. § 29 a.
Digerne berøres ikke af lokalplanens aktiviteter.
Ved vedtagelsen af nærværende lokalplan overgår diget fra landzone til byzone, og diget vil herved ikke længere være omfattet af Museumslovens beskyttelse. Digets beskyttelse er derfor varetaget af lokalplanen. Efter lokalplanens vedtagelse vil alle tilstandsændringer af diget således kræve, at kommunalbestyrelsen giver en dispensation fra lokalplanen.