Lokalplanområdet ligger primært i landzone, med undtagelse af arealer nord for Dagnæs Bæk, og rummer store naturværdier for Horsens Kommune. Ringvejen forløbet både gennem opdyrket landbrugsjord og langs skovarealerne Klokkedal Skov samt Boller Over- og Nederskov. Herefter krydser ringvejen Horsens Fjord ud for udløbene fra henholdsvis Dagnæs Bæk og Bygholm Å, inden ringvejen munder ud på havnen og tilsluttes Ove Jensens Alle.
Nedenstående nummerering henviser til oversigtskortet til højre.
1+2) Før ringvejens udmunding ved Ove Jensens Alle, passerer ringvejen deponiets grønne arealer, der sammen med kystengene syd for udløbet af Dagnæs Bæk, udgør en meget særlig og bynær naturoplevelse i den inderste del af Horsens fjord.
3) Før ringvejens krydsning med Bollervej passeres, øst for ringvejen, Klokkedal Ås udløb og Boller Nederskov. Kystlandskabet her består i dag af marker og læhegn. Bollerstien er i dag den eksisterende forbindelse til dette område.
4) Øst for ringvejen løber Klokkedal Å. Klokkedal er et stykke meget gammel natur med stejle skrænter, der danner en kløft i det plane De stejle skråninger er opstået under istiden. Klokkedals kløft er et "sjældent" sted med plads til store naturoplevelser, ro og fordybelse.
5) Boller Overskov, som ligger vest for ringvejen er i dag et yndet udflugtsmål, hvor Hundeskoven giver hundeejere i området et let tilgængeligt frirum og fungerer som en attraktion i området.
Oversigtskort.